You should keep away from the shadows // Zelvia og Nicholas - privat//

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

Tågen og kulden havde taget over i de mørke gyder, men det var dem der holdte til der ligeglade med, ihvertfald Alena, som var vampyr. Hun holdt nogle gange til der hvis en eller anden skulle forvilde sig ind i de mørke og dystre gyder. Alena holdt øje med sine omgivelser for at se om der var nogle hun kunne sætte sine tænder i, bare for en gangs skyld, det var altid de andre vampyre der holdt til i gyderne der fik det hun ville have, men det var sikkert fordi hun var temmelig nu som vampyr, hun var selv et dumt menneske engang, men det fik Killer lavet om på. Alena's grønne øjne lyste op og blev lysere da hun kunne høre der var nogle på vej over mod den gyde hun var i

Zelvia var ikke just klar over hvor hun denne gang havde forvildet sig hen. Så det resulterede i at hendes skridt var ret hurtige, og hendes blik flakkede fra side til side. Mange gange så hun en masse dystre og modbydelige blikke, lægge sig på hende. Hun var godt klar over alle de andres væsners eksistens, hvilket gjorde hende ret skrækslagen for ar være her. Hun var iført jeans, en tætsiddende tyrkis top, og en mørkelilla hættetrøje, som var lukket og trukket over hovedt. Hun lagde blidt armene om sig selv, for at få varmen. Selv om det bare virkede som et helt lamt forsøg på det. Selv om hætten var på hendes hovde, blæste lidt af hendes hår, rundt om hætten. Mørket gjorde hende ikke ligefrem mere tryg ved dette sted.

Nicholas kom gående selvsikkert, ikke ligefrem fordi han følte sig selvsikker over at vandre rundt omkring mellem besvimede mennesker og mens andre... Væsner stirrede vredt efter ham. Efter hans møde med Mieu var han ikke længere sikker på hvad der var hvad og hvem der var... Hvad!
Men han glemte ikke de gode råd han havde fået, foreksempel med at hvis du gik et sted du ikke kendte godt nok, skulle man udstråle selvsikkerhed sådan så andre ikke ville overfalde ham... Men med alle disse væsner var det jo ligemeget om han så kiggede mens han raslede af våben.
Hans egne grønne øjne søgte rundt og endte til sidst på nogle andre grønne øjne... Det undrede ham lidt, eftersom han ikke havde set Grønne øjne før... Ikke engang hans familie havde grønne øjne.
Hans ellers så selvsikre gang stoppede brat og han stod helt stille og kiggede på skikkelsen med de lysende øjne, godt 5 meter fra personen... Han kunne slet ikke fokusere pågrund af tågen der krappede sig op i hans bukseben og lagde kolde tæpper rundt om dem.

Alena så pigen der kom gående, men fik også hurtigt øje på en anden person, en dreng? Endnu et menneske der var så dum at begive sig ind i de mørke og kolde gyder, hvor både mordere og voldtægtsforbrydere hørte til. Alena Grinte koldt og forsvandt i tågen, hun havde sit bytte på kornet og holdt hele tiden øje med hende. Hun sad oppe på taget på et halvlavt hus og så på pigen der så ud til at være bange. " Altså hvor er mennesker dumme" sagde hun med en vislende lyd, som gav et ekko ud i gyderne. Alena hoppede ned fra det tag hun sad på, man kunne ikke se hende, men man kunne høre hun landede på grund af de støvler hun havde på

Zelvia kunne høre en masse stemmer, men en var helt tydelig for hende. Ordene hvislede igennem hendes hovde 'altså hvor er mennesker dumme'. Hendes blik flakkede stadig omkring, og havde nu ønsket at hun aldrig havde drejet ind på dette sted. Men det ville sikkert ende med det samme, hvis hun gik tilbage. Hun satte farten op så hun nærmest løb, da hun hørte nogle skræmmende lyde, og derefter lyden af støver, der lander imod jorden. Rent ud sagt, panikkede hun fuldstædnig, hvilket resulterede i at hendes vejrtrækning blev en anelse hurtigere, og hun fik en dundrende hovdepine. Eftersom hun var så optaget af og kiggede rundt, så hun ikke den lille flise som stak op for jorden, og snublede over den. Hun skyndte sig hurtigt op, og eftersom hun var typsik pige, gav hun sig til at børste skidtet af dig selv. Hun havde ikke taget noget skade af faldet overhovedt. Hendes blik for rundt igen, og fik øje på en dreng(Nicholas). Han så nu meget 'normal' ud, men man kunne jo aldrig vide, så hun valgte ikke og gå hen til ham. Men blive hvor hun stod.

Nicholas blev forvirret. De grønne øjne var forsvundet... Hvilket havde fået et eller andet instinkt til at bevæge sig rundt inde i ham som en slange... Han havde aldrig oplevet noget lignende... Det var en følelse han ikke havde haft i lang tid og det tog ham tid at genkende den... Frygt for det ukendte.
Selvfølgelig gjorde det det ikke meget bedre at han pludselig hørte en lav hvislende lyd som nærmest vinden blæste direkte i øret på ham... Mennesker.... Hans spærrede sig op og han prøvede lettere skræmt at kigge rundt, indtil hans uvidenhed fik ham til at slappe af. Hvis han ikke kunne se Vampyren, kunne vampyren jo heller ikke se ham selvfølgelig... Total uvidenhed...
Han drejede hovedet mod de hurtige skridt og kiggede nysgerrigt derhen, lige akkurat tidsnok til at se pigen falde på snuden.
Hurtigt var han selv løbede imod hende og stoppede en halv meter fra hende da han så hvordan hun uden problemer kom op at stå. "Er du okay?" spurgte han hende og kunne ikke skjule sin Bekymring så godt som han skjulte sin panik.

Alena grinte igen og så på pigen som nu var sammen med drengen * ARGH!* tænkte hun, men hun kunne alligevel angribe hende, selvom det ikke var ret smart, for han ville sikkert hjælpe pigen. Alena stod og så på den, hendes øjne lyste stadig op i tågen, men nu kunne man nemt se den da hun ikke var ret langt væk fra dem. " Hvor sødt" sagde hun koldt og kom ud fra sit skjul, Alena havde ændret sig en del, siden Killer havde bidt hende og gjort hende til vampyr. Alena så på drengen og smilte kort, hendes tænder var dog ikke blottede for så ville de helt sikkert fatte mistanke og så fik hun intet blod igen

Zelvia kiggede op da hun hørte skridt imod sig, og lidt efter en stemme. Hun frygtede i et kort øjeblik det værste, men lagde så mærke til den bekymrede tone. Hun tog blikket helt op på drengen igen og nikkede roligt, mens hun langsomt blev mere trygt "Ja, jeg er okey" Helt ubevidst, stilte hun sig tættere på denne dreng. Dog ikke helt tæt, men tættere da hun følte sig mere tryk ved det. Hun kende ham godt nok ikke, men det var vej et forsøg værd? "Mit navn er Ze.." Hun nåede ikke at sige mere før en stemme brød igennem. Hun vendte blikket imod det og så en dame. Nok i tyverne, og med mørkt hår. Hun følte sig ikke specielt tryk, ved denne kvinde. Langt om længe tog hun blikket tilbage til drengen og fik afsluttet sin sætning. "Zelvia" Hun sank en lille klump, som havde lagt sig i hendes hals.

"Nicholas" sagde han og fulgte kort hendes blik hen på Alena og blinkede lidt et par gange... Der var noget over den kvinde som fik slangen af frygt inde i ham til at hugge efter hans indre igen. Hun skræmte ham... Der var intet mindre at sige end det... Og der var ingen direkte grund til at hun skræmte ham så meget... Det var, endnu engang, et rent instinkt.
"Godaften" sagde han langsomt for at holde styr på sin stemme så den ikke skulle syde over endnu engang.


//Alena, jeg har allerede fortalt Zelvia at jeg laver en ny, så du behøver ikke at svare tilbage til Nicholas, for jeg er væk som ham om ganske få sekunder... Vi skrives som mit nye jeg//

//Forsætte Alena? :j//

// JA Undskyld XD//