Fresh For a Fight? (Åbent)

Der var kamp i luften... Det kunne mærkes, selv en blind mand ville kunne se det... Og med kamp ville der altid følge blod, hvis blod var ikke til at sige. Udover kampen i luften, var der også den værste stank Michael i sit liv havde oplevet og han havde endda været til stede under pesten i England, og alligevel syntes han at der stank værre her, med levende mennesker rundt om sig… Utroligt hvad skrålende folk kunne gøre ved et sted.
Mændene råbte om kap, mens deres stemmer skiftevis steg i styrke, enten fordi de skulle tage en slurk af deres øl, få vejret eller selvfølgelig, de kom op at slås med en anden.
Michael trådte længere frem og der var noget… Der var noget ved den mørkhårede skikkelse med de mørkebrune øjne og i den simple skjorte og bukser. Noget ved den måde hans blik faldt på hver og en af dem og udtrykte intet mindre en foragt og had over dem alle sammen… Michael havde ikke rigtig brug for pengene, han havde brug for en god kamp… Selvom ingen af disse mennesker vil kunne tilfredsstille hans utrolige behov for konstant at slå nogen i gulvet eller hugge dem midt over… Det var måske derfor han var taget her til jorden igen. Bare for at ha lidt sjov.
Hans mørkebrune øjne var normale mere lyse i det end de var i dag, men han havde jo heller ikke fået slået nogen endnu, hans læber var ikke i et svagt smil… Hans ansigt og krop udtrykte virkelig kun den enkelte følelse alle havde følt ligeså snart han var trådt herhen… Kamplyst.
Ganske langsomt gik Michael hen til Arena kanten og ventede bare på at den selvudnævnte… Hvad kaldte menneske det nu? Billeder fløj igennem hans hukommelse mens han prøvede at komme i tanker om det, men mens han tænkte kom den udvalgte råbende dommer op af den lille trappe, grab megafonen og begyndte så at fange alles opmærksomhed.
”Mine damer og herre!” startede han og fik Michael kort og hurtigt til at tjekke om der faktisk var nogle kvinder… Hvilket der var, men det var ikke til at kende forskel på dem og på mændene… Hvilket så bare ville sige at denne mandsling ville blive betalt så længe fjolserne her ville kunne lide ham… Selvfølgelig…
”Denne aften, har vi åben aften, så hvem som helst af jer tilskuere, kan gå herop og slås, men den af jer der kan stå oprejst i en hel time, vil vinde 25.000 Stakater!!” råbte han ophujende til alle og holdte en pause for at høre de griselignende mænd skråle i kor over alle pengene de kunne vinde.
”Men! Der er mere!” Råbte den lille mand, der sikkert aldrig havde været i en slåskamp selv, medmindre man selvfølgelig ville medregne hans slagsmål med hans lillesøster for 30 år siden. ”Stål buret vil blive sænkede om ganske få minutter og alle der stadig står efter en time, kommer i en kamp med vores fineste mester! DEN GRÅ PRINS!!!” Råbte den lille mand og gestikulerede imod en af de mange indgange, hvor der pludselig vældede røg frem og en mand der måtte veje mindst 200 kg og være 2 meter høj som bred stod… Hans tilnavn var ikke så underligt, alt den mad han havde spist og træning havde haft en rimelig slem indvirkning på hans hudfarve og den havde en klam grå farve som man normalt ville forbinde til en sygdom.
”Og den der kan klare ham, får både Mesterskabsbæltet og Ekstra 25.000 Gryn til at bruge!!!” skreg den lille mand mens han nu pegede på bæltet den Grå fyr havde på.
Michael stod lidt og funderede… Han havde brug for en ordentlig kamp, og selvom de her fede idioter ville blive bange for ham, ville det absolut ikke være nok til at holde hver og en af dem ude fra en ring, hvor de kunne tæve hinanden og tjene penge på det…
Mændene asede og masede hen imod Arena ringen mens den lille tykke mand med megafonen hoppede ned for at gøre plads. Michael fulgte selvfølgelig med… Det her ville han jo ikke gå glip af.

//Til alle der vælger at svare... Næste gang jeg svare, så går vi altså efter ludoreglen... Og i behøver selvfølgelig ikke at skrive så meget som mig... Mente bare lige at mit første emne skulle være lidt langt xD//