Rose l'automne (privat yukii)

Sted: en sidegade, der fører vide ud til en større gade i allees.
Tid: 00:32
Vejr: klart vejr med skyer, der stille drev over nattehimlen, der er male i mørke farver. kølig.
Omgivelser: skæve gamle forfalde huse på begge sider af den smalle vej, med de mørke brosten, der ligger hele vej ned igennem gyden..

gyden lå mørk hen, som om den vidste hvilket ar, den viste af sig selv. for det var kun et ar, der var tilbage af de skæve brosten, hvor af flere var revne. af de gamle huse, der stod på begge sider, som var de ukrudt, der var skudt op af jorden. de en lænede sig faretruende ind over den lille gyde, som kunne de vælte hvert øjeblik. de røde tagsten, der i nattens favntag var farvede sorte, bar store revner eller var knuste. nogle til ukendelighed. de mørke murvægge, der virkede mørkere i natten. bar flere års spor af mug, der som en grim blomst, voksende udhæmmerne op ad. lugten af råddenskab og urin, fyldte gaden med sin ækel stank af forsømmelse, fattigdom. på den ene murvæg blinkede svagt en lampe, i håb om at holde det mørk, der altid lå som en evig skygge i disse gader, væk. et stykke der fra, kunne svagt anes omridset af bleg person. der holdte sig på kanten af det flimrende lyse, der engang imellem gled over person, og som afslørede et mørk jakkesæt, der viste med alt tydelighed, at denne person, ikke stammede fra gyderne. også selvom ukrudt kunne få blomster. skikkelsen lagde stille sit hoved til den ene side, så kanten af det blonde hår, ganske let rørte spidsen af skulderen. et bleg smil lå omkring de tynde læber. og et skær kunne ses i mørkeblå øjne, der i natten virkede mere sorte. de lange blege hænder var folde bag ryggen, i en skål, personen lænede sig imod. rundet om den tynde hals lå halstørklæde af fineste kvalitet, der ligesom resten af tøjet, bortset var skjorten, var holdt i helt sort. for ikke at vække opsigt i lygternes skær. kun den hvide skjorte, som var åbnede i halsen, så lidt af kravebenene, kunne ses, var som det eneste ikke sort. han ikke vidste hvad han gjorde her. kun at en fornemmelse, havde sagt ham, at han skulle søge her hen. men for hvad?

Midt imellem nogle vægge, og gader lidt længere væk fra de tætteste gyder kom en pige gående en pige med langt lyserødt hår, to sorte sløfer sat fast i to hårtotter, en lyserød kjole der gik ned til knæene, sorte flade ballerian sko, og en lille sort skitsebog i favnen mellem hænderne. Hun gik lidt med håb om at finde inspiration til hvad hun kunne tegne ned på det blanke hvide papir hun gik og gik videre og stoppede lidt op foran indgangen til gyderne. Gyderne som hun aldrig før havde set hun husker heller ikke at hun har været her før..Før nu fødderne gav slip på afgrunden, og førtes lidt fremad mod den ene skikkelse hun fik øje på ud af de lyserøde øjen som farven var blevet til før var de blå havblå for at være helt præcis men de skiftede jo afhængig af hvad slags skær det var. Håret hang livløst ned over ryggen kun to totter hang ind foran skylderne, og hun var meget nysgerig efter at vide hvem denne person kunne være der var på dette sted midt om aften. Skitseblokken var stadig mellem hendes arme hun gav ikke slip på den for nu så det ud til at hun havde fundet noget hun kunne skiftsere ned på papiret hun smillede lidt en smule og lod hendes blide duft strømme hen over væggene, og murene. Det var en duft man kunne lugte lidt langt væk som var så dejlig men en hver race havde jo sin egen duft det vidste hun. Hun gik tættere på denne person og stod nu lidt fra ham*hmm skal jeg mon sige noget eller måske lade ham føre ordet først*tænkte hun lidt mens hun lavede et tænkende udtryk. Måske var denne person et ondt væsen eller et venligt væsen begge dele var hun meget spændt på at se
hun gik et skridt tilbage så hun ikke stod helt tæt ind på ham gyderne hun var omringet af var meget tygge nogle af dem var, andre var ikke. Hun kunne sagtens fare vild hvis hun ikke havde været her før somk hun jo ikke havde tænkt hvis hun endte et helt andet sted
et sted lang længere væk fra gyderne. Nu rystede hun lidt på hovedet med smillet på læberne igen hun tænkte for megte igen som hun plejede at gøre.

skriver tilbage senere ;D

Helt iorden^^

han forholdte sig rolig, mens det unge pige langsom kom nærmere. i det svage filmrende lys kunne han skimme noget af det lyserøde hår, og skitseblokken, der lå under hendes ene arm. han skød på at hun ikke var så gamle, men ligesom ved ham selv, var alder et bedrag, så måske gælde det også for denne pige. skikkelsen vidste det ikke, ligesom han heller ikke vidste hvorfor han var endt her. mørket omkring ham rørte et øjeblik urolig på sig, som en svag bevægelse, der for menneskelige øjne ikke ville have kunne ses, men hvad med den petite fille, kunne hun? han trak kort på skuldrene i halv ligeglad bevægelse, der mere var henvendt til ham selv, end den petite fille, som han allerede havde døbt hende.
hvis hun kunne, bekræftede det kun hans mistanke, at der var en grund til at denne pige bar duften af halv dæmon over sig. skikkelsen forsvandt i det samme i mørke, så kun den blinkede gadelampe kunne ses. mørket blev med et tættere, så stilheden kun et sekund eksisterede. lampen blinkede et øjeblik svagt, før en lavmælt honningbløde stemme pludselig sagde "godaften, petite fille" skikkelsen forholdte sig rolig bag den unge pige med det skæve smil placerede på sine blege læber, der svagt skinnede i mørke.


(sorry, for det langsomme svar, var lidt kea død ^^')

Hun vendte sig om mod personen stemmen hørte til hun fik ikke et sådan stort chok men
et ret lille et hun stirrede lidt på ham øjnene fangede hende med det samme dybe, kolde og så var øjnene så smukke, midt under himlen og sikkert også månen kunne hun se at øjne glødede en smule. Hun fik et smil på læben som hun gerne lod komme hen til ham "Godaften d'herre må jeg hvis heller sige da det passer meget godt på dem har jeg ret"sagde hun og fik slået lidt af håret ud til siderne selvom at den rolige nat nok allerede
havde fået det gjort med det lange lyserøde hår. Hun betrægtede hans ydre ldit øjnene, tøjet, ansigtet og så hans håret lyst hår, og hans tøj så meget fornemt ud sådan næsten helt rig ud hvis hun ikke havde sagt det først da hun så ham ville hun have gættet og sagt at han var
af den rige slægt. Hun kiggede rundt"Hvad laver de her ved gyderne om natten"kom ordene ud fra hendes mund den blide rolige stemme der ikke lød sur eller noget bare bare helt normal, så vendte hun lidt rundt på foden og kiggede lidt videre på alle bygningerne"wow hvor er her smukt godt jeg tog min skitseblok med "sagde hun så og smillede hun kunne
enlig sagtens godt finde på at skitse eller tegne nattens mørke ned på det blanke papir
og især de små runde flyvende, luft bobler af glitterstøv, støv fra månen der gled ned over
hende og lidt foran hende. Hun rækte en hånd frem mod ena f boblerne for at se om den ville sprænge med det samme hun lagde hendes ene fingerspids mod den eller om den ikke ville sprænge med det samme.

//Hihi ej det gør da ikke noget^^//

"en herrer er vel så meget sagt, jeg er kun en af nattens mange gæster"
skikkelsen lagde kort sit hoved på skrå. og lod sine øjne et sekund glide over hende.
det lange lyserøde hår, der hang ned bag skuldrene, og de store øjne med den specielle gylden farve, der ikke længere lagde tvivl tilbage hos ham. denne unge var udenetvivl af dæmons ædel race. "studerer mørkets mange glæder" svarede han kort i sarkastisk tone falde, der blev efterfulgt af et ironisk smil.. "men hvad med dem selv. hvad laver en petite fille som dem ude i mørke, på sådan et sted som det her?" han hævde kort det ene øjebryn, og så med et nysgerrig blik på den unge pigen.
han lænede sig imod den mur, der var tættest på. lagde med en elegant bevægelse armene over kors. "hvad hedder de egentlig, petite fille?" spurgte Julian pludselig, mens han fulgte boblerne med øjne.

Hun bukkede ldit forover mod ham mens hun rystede på hovedet lidt"Åh nejnej det var hvist min skyld jeg undskylder meget jeg har bare en lidt træls vane at kalde alle dem jeg møder
som på afstand ligne herre for herre "sagde hun med et lille smil på læben hun vendte hovedet op mod himlen der svævede flere bobler nogle ned til hende og nogle længere
og længere op. Yukii kiggede så hen på ham mens hun holdte skiksteblokken tæt ind til
hendes bryst så hun ikke tabte eller vilel tabe den, eller lade den ramme jorden fordi hun ville helst ikke lade andre se hvad hun havde tegnet ikke nu ihvertifald. Hun blæste nogle af
de svævende bobler mod ham nogle af dem satte sig på hans hår og andre lod sig svæve lige
ud for hans næse og øjne"Hihi du ligner et boblemonster på den gode måde"sagde hun og satte hovedet på skrå mens hun satte det ene ben foran det andet og gik hen til væggen han stod ved væggestykket der var hårdt og hvidt."Hmm ja det rigtigt jeg har ikke sagt mit navn..Mit navn er Yukii...Yukii Aido en ære at møde dig"sagde hun og lod sin ryg møde væggestykket så hun stod lænet op af væggen som han gjorde"Hvad en dæmon som jeg laver herude ved gyderne hmm..Jeg udforske enlig stedet egfter noget af genstande lignede ting jeg kan skitsere ned i min skitseblok men det svært jeg har ikke fundet noget endnu men det kommer jeg nok snart til"tilføjede hun efter det hun lige havde sagt til ham. Så kom hun i tanke om noget og stod nu med næsen og resten af ansigtet rettet ligeud*Åh nej Zexion glemte jeg ham nej han sagde at han ville med men jeg sagde nej jeg ville ikke have min butler med jeg ville klare det selv, og hvad med Kariz ham glemte jeg hvist også eller måske er han her uden jeg vidste det..Yukii nu tænker ud alt for meget*tænkte hun og rystede på hovedet af ren refleks