Skikkelsen på legepladsen //privat= Midori //

En skikkelse kom stille ind på legepladsen
Lysene krystalblå øjne kunne ses i mørket, blondt hår der flagrede lidt i vinden
Det var en meget feminin udseendet dreng der kom...faktisk lignede han en pige lige nu
Han havde en stor vinterjakke på, feminin jakke gik ned over hans numse og var alt for stor til hans lille krop

//skal lige spise, svare efter//

Chez kunne pludselig mærke en brændene følse i hjertet som kørte hen til lungerne og op til munden. Det fik ham til at hoste men ellers reagerede han ikke, han vidste hvad det betød, han manglede hans medicin, men den lå jo derhjemme så det måtte vente. Chez tog fat i gyngen igen og trak sig op så han igen sad på gyngen. En ny skikkelse var åbenbart kommet ind på legepldsens grund. Midori's duft strøj forbi Chez *en engel? * tænkte han og satte hovedet på skrå , det var sjældent at han så den ude om natten. "godaften" sagde Chez venligt og smilte uden at vise hans tænder. Personen lignede en pige , men Chez vidste at dette var en dreng.


//okay xD //

Midori så med blide øjne på drengen der havde hilst godaften til ham
"Godaften hr" han nejede stille og smilte sødt til ham, hans stemme havde lydt utrolig smuk, helt ren og uskyldig
han gik med stille lydløse skridt hen til drengen og satte sig på gyngen ved siden af
rødmede lidt af generthed

"Det er ikke sikkert for engle at bevæge sig ud om natten, du burte være mere forsigtig " sagde Chez ærligt men stadig med et chamerene smil på læben, denne gang viste han dog hans hvide overnaturlig hugtænder, men Chez var ikke en fjentlig vampyr. Han var ikke sulten eller vred så han havde ingen grund til at angribe. Han havde jo stadig nogle af hans menneskelige gener/følser tilbage, så han var ikke kold hjertet. Det var nok derfor han ikke kunne enes med hans storebror. "Hvad hedder du?"

Mido nikkede stille "det er sikkert nok for mig for min storebror holder øje med mig" han smilte sødt med et varmt smil og rakte hånden ud til ham "Midori" han ventede lidt på at drengen tog i mod hans hånd, den silkebløde hånd man ikke ville slippe igen
Synet af hans smukke øjne, man bare ikke kunne fjerne blikket fra

"Midori? Det er Japansk og betyder vist nok grøn" sagde Chez tænkende og tog imod Midori's hånd i en hilsen. "mit navn er..... Cheshire.. men kald mig Chez " præsenterede Chez sig. Han forventede Midori ville grine ligesom alle andre gjorder, Cheshire var jo navnet på katten fra Alice i eventyrland. Chez øjne var anderledes end Midoris, vis man kiggede ind i hans smukke gyldne øjnene ville man se hans øjne var slørret, som om en tyg tåge var inde i hans øjne. Dene "tåge" gjorder personen som så ind i Chez øjne ville gå i staver og nok blive svimmel. Sådan var det at ha hypnose evnen det var ikke altid man kunne gemme den helt væk. "holder din storebror øje med dig?" spurte Chez og satte hovedet på skrå , han kunne ikke mærke andre i nærheden end Midori

Midori smilte til ham da han sagde sit navn, ærlig talt havde han aldrig set filmen eller hørt om alice i eventyrland så det var ikke så slemt. "det er et sødt navn og ja mit navn betyder grøn..." han kiggede lidt ned "hmm nej han holder ikke øje med mig lige nu tror jeg, men hvis det er der sker noget med mig kan det godt være han overfalder personen der har gjort mig noget, men hvorfor?" han så på ham igen "skal vi ikke gå hjem til dig, her er lidt koldt"

*sødt?* tænkte Chez, det ord var han ikke van til. Eller han var ikke van til at folk sagde hans navn var sødt , de andre sagde mest det var mærkeligt eller sjovt. "tak, i lige måde dit navn er også sødt" sagde Chez og smilte. Han nikkede til hvad Midori ellers sagde, det måtte være rart at have en storebror som tog sig af en og ikke sende Chez ud på blodige missioner. well de var heller ikke blodbeslægtet så det var nok derfor Cloud (storebroren) var så kold. Chez rystede på hovedet "desværder , jeg kom op i et voldsomt skænderi med min bror, så jeg kan ikke komme hjem de næste par dage, men vis du vil kunne vi tag hjem til dig?" spurte chez

Mido grinte sødt "årh...gad ellers godt møde din storebror" han lagde hovedet på skrå og rejste sig op "´heh... jeg bor inde i domkirken... så det kan vi vel godt, eller tage ud i byen eller noget" han så på ham før han begyndte at gå "kan ikke se hvorfor du skal udelukkes fra et hus bare fordi i har skændes"

"tror jeg enlig ikke du ville ,tro mig , han er ikke venlig" forklarede Chez og smilte chamerene tilbare. "jeg blev enlig ikke udeluket fra huset, det er bare mere sikker her ude end der inde " mumlede Chez, stadig med et smil på læben. Han virkede som en optimistisk person, hvilke han også var så længe han ikke snakkede om hans bror.

Mido så på ham og grinte sødt "kom nu... lad os tage hjem til dig" han tog fat i hans hænder og fik ham op af stå "så får du et kæmpe kys" han smilte stort og glad... tog sig ikke af at storebroren cloud ville virke som en idiot over for ham eller ej...
"pleeease" han lød barnlig i det han sagde det

"...." Chez tøvede det kunne man se og høre på ham. Han sank en klump og kiggede kort tænkende op på himlen. "kun vis du er meget stille" sagde Chez alvorligt, han ville ikke engang selv hjem. Vis Cloud fandt ham, ville han nok slå Chez til blods og Chez ville som altid ikke kæmpe imod, hvorfor skulle han? Det ville alligevel ikke hjælpe. Dog ville Cloud nok dræbe Midori vis han var i dårlig humør , vis ikke ville han nok bare lade Midori være. *et kæmpe kys?* tænkte Chez og fik lidt røde kinder, dog svarede han ikke.

Midori smilte stort "yay" han kyssede ham, med lukkede øjne, blidt og holdte det faktisk i et stykke tid for så at stoppe og smilte til ham "du føre an" han tog fat i hans hånd og ventede spændt på han begyndte at gå
det ville være sjovt at se hvordan andre storebrødre var, han har jo kun kendt sin egent storebror cirion, men nu skulle han møde en der hed cloud, gad vide om de ville blive gode venner?

Chez flyttede sig ikke da Midori kyssede ham. Kysset følte ikke forkert, men da han ikke kende Midori så godt, føltes det heller ikke rigtig. Chez havde altid haft for travlt til at søge et forhold da det ikke var en del af hans liv. "denne vej" sagde Chez og begyndte at gå. Huset lå ikke langt derfra og hele turen der hen sagde Chez ikke noget han smilte bare til Midori. Ikke fordi Midori havde gjordt noget forkert men fordi han tænkte på hvad han skulle sige til hans bror. En krage havde fugt dem noget af vejen, hvilke Chez vidste dog var den ingen trudsel.