You should never say never. - Kyouga(privat)

Sted :: Udenfor Di Morga :: Forét - Skoven.
Tid :: Omkring klokken 21:00.
Vejr :: Stille og rolig vind, himlen er mørk, men der er ingen stjerner som er dukket frem endnu.
Dato :: 13. september, en mandag.
Omgivelser :: Kelly og naturens dyr.

En skikkelse havde begivet sig ud til at vandre i skoven udenfor Di Morga. En pige på de omkring 18 år, som havde en hvid top på og havde udover en hættetrøje på med et skelet på som motiv, sorte tætsiddende bukser, med et nittebælte rundt omkring hoften, og havde en sølv halskæde rundt om halsen, hvor hun havde et knojern som vedhæng, som hun altid havde på sig, lige meget hvor hun gik hen, hendes hår som var mørke blåt og havde noget pink i sig.. sad naturligt og perfekt som det skulle. Af en dødsengel at være havde hun gode former, en flot krop og en anelse store bryster. Hun havde også en flot sort make-up omkring øjnene, det var ikke så overdrevet. Kvinden hed Kelly Killjoy. Et ualmindeligt grumt smil dukkede frem på hendes læber imens at hun fortsatte med at gå inde i skoven og lyttede til naturens lyde og dyr, som levede der. Hun gik i bare tær da hun ikke gad til at finde sine sko frem og tage dem på.. det var mere befriende. Kelly lod sin hånd glide igennem sit lange gylden blå hår, hendes hud var bleg, som var lige så naturligt for hende, fordi hun jo var død i forvejen og havde blot eksisteret i omkring 200 år, selvom hun var ny omkring stedet, Kelly havde også vinger, som bar farven sort, men det var ikke altid at hun havde dem fremme, hun ville ikke have at folk skulle vide at hun var en engel med det samme. Eller rettere en dødsengel og det kunne selv bringe hende i fare. Selvom hun var en ret så barsk og ond kvinde, og som ikke lod sig nare, det var sjældent at hun blev bange og skræmt. "Hm.. ikke en fjerneste sjæl at se" mumlede hun for at sig selv og fugtede sine let blege og dødelige læber. Imens at hun lod sine lige så dødelige øjne glide en omgang rundt, for at hun var sikker på at hun var alene, mens at vinden af og til tog fat i nogle af hendes hårtotter.

Med blikket imod trætoppene, ankom en sort skikkelse, i skovkanten. Fødderne på dette væsen, var nærmest omringet, af et røgslør. Dette røgslør, dukkede 'automatisk' op, når han trådte ind i skoven. Han vidste ikke selv hvorfor, eller kendte nogle som vidste det... Spørgsmålet var mere..Gjorde det en forskel? Næppe, han havde lagt mærke til det længe. Men nu tilbage, til nuet. Han var iført det normale sæt tøj; Hvid t-shirt, dækket til af en halvt åben, sort-og-lilla ternet hættetrøje, mørke jeans og sorte sko. Er der mon selskab i aften?. Normalt fandt han noget selskab, om aftnen, inde i skoven, eller i skovområder. Og det var normalt altid kvinder... Kun en eller to gange, havde det været en af det mandlige køn. Hans violette øjne, gled rundt i skoven, og holdte øje med hver eneste bevægelse, mærkede hver eneste aura, og aflæste den. Dog kunne han ikke mærke nogen aura? Det villle måske komme, ellers var der vel bare ikk noget selskab her i aften...? En lille klump havde sat sig i hans hals, og han rømmede den væk, efterfulgt af et lille suk, drog fra hans læber.
Han stoppede brat op...En aura? Han var ikke sikker, og begyndte at kredse rundt imellem nogle træer, med øjnene på stilke...Ordsprog.

//Krea svigt x_x sorry //

Kelly gik hen mod et træ efter at hun havde gået en smule, hun lod sin tungespids glide ud at strejfe hendes underlæbe inden at et smil dukkede frem på hendes læber, skoven var et fredeligt sted.. og måske ikke alligevel.. men der var dejligt og hun lagde sin hånd på stammen med sin håndflade, mens at hun stod lidt tæt på træet, Kelly stod omkring i midten i skoven, hun studerede træet som om at hun fandt det interessant inden at hun lod sit blik glide rundt, hun fik ikke øje på noget eller nogen.. men hun mente bare at hun hørte at nogen var i nærheden.. men hun var ikke sikker.. det kunne blot være hendes fantasi at hun troede at hun ikke var alene længere, eller hvad? Hun hoppede derefter op på en gren som var næsten lige over hende og satte sig ned på hug, lagde sine arme ned på hendes lår, og lukkede sine øjne lidt, fortsatte med at kigge sig omkring ud af øjenkrogen, Kelly trak en dyb indånding inden at hun rejste sig helt op på grenen og stod helt stille. Da hun ikke ville have at grenen skulle knække. Hun var ikke bange som sådan, fordi hun kunne bare slå sine sorte vinger ud hvis det var det og hvis hun alligevel skulle falde, ville det ikke gøre så ondt igen.