The book of God´s and Goddess´s (P - Lord Chaac)

Sted: Biblioteket
Tid: Formiddag
Vejr: Varmt og dog med en lille blæsen fra aircondition´et
Omgivelser: Enn masse bøger og et par stykker der sidder stille og læser

En pige sad og læste i bogen om God´s and Goddess´s, kun hendes højre øje kunne ses for pandehåret, en masse ringe i øjet fik det til at ligne en skydeskive, eller det der sigtede efter skiven. "i tredje modgang gik de til angreb, man kunne kun lige skue som menneske, de mange men små lys der omringede mørkets lumskre klatren..." Hun hviskede for sig selv, bogen omhandlede kampen imod det onde, hun var kun nået til kapitel 7 ud af 25.

Chaac kom gående rundt om hjørnet med en bog under armen, bogen var mærket 'Hjælp til Selvhjælp'. Han satte sig ned overfor pigen der sad og læste i bogen. "Goddag frøken, jeg håber ikke at det gør noget at jeg sætter mig her" sagde han muntert og kiggede på hende. Han åbnede bogen på første side og gav sig i kast med at læse introen imens han afventede et svar fra hende. Hvis hun ikke syntes at det var okay, så ville han jo, selvfølgelig, straks smutte igen. Han brød sig ikke om at være folk til last og forsøgte derfor til sit yderste, ikke at være det.

Hun sænkede bogen lidt og så på drengen, "Det er helt fint med mig dreng.." Hun sys der var noget underligt over ham, hså hendes højre øje forsøgte at se i hans sjæl, men desværre forgæves, og det var nu aldrig sket før. "Mærkværdigt... Må man vide hvad de hedder?" Hun løftede det ene øjebryn, dette var en sjælden tting, faktisk på grænsen til unarturligt. Imens hun afventede svaret fra drengen begyndte hun at læse vidre i sin bog.

"Jeg er Chaac, Chaac Brightbane" sagde han smilende lyst. Først nu fik han øje på hvad hun læste og viste udemærket godt at hans navn stod i den bog. Så han ændrede det hurtigt. "Eller.. Folk kalder mig Chaac, fordi jeg er mirakelmager. Mit navn er Nick, Nick Brightbane". Han sukkede lettet indvændigt. Hvis han ikke havde opdaget denne fejl var hans cover destrueret. Menneskene måtte selv finde ud af det, og han måtte ikke hjælpe dem. Det var deres egne valg hvad de troede på. "Jeg er en engel, hvad med digselv? Hvad hedder du, og hvad er du for en?" spurgte han smilende og kiggede op fra bogen, op på hendes ansigt.

Hun havde læst om denne Chaac Brightbane, "Det er derfor jeg ikke kan se din sjæl.. Jeg hedder Heru Nosaka, du burde som gud vide at jeg er en 'synders mareridt', ikke sandt 'nick' brightbane?" Hun sukkede lettet, et kort øjeblik troede hun at hendes kræfter var gået på nul. "Men lige nu har jeg intet mål.." Hun bladrede vidre i sin bog, opslugt af menneskenes opfattelse af krigen for mange, mange årtusinder siden.

"Du er ikke helt dum.." sagde han. "Brightbane er bare noget jeg har tilføjet.. Mit navn er egentlig bare Chaac. Du tror nok ikke på mig anyways.." sagde han i et kedsommeligt tonefald. Han prøvede at skabe illusionen om at han bare var en sindsyg person der troede han var en oldgammel gud. "Jeg har ingen sjæl fordi jeg er død.." sagde han og smilede varmt til kvinden der sad overfor ham. Han gav ikke op, hun skulle bare tro han var sindsyg. Ikke fordi han ikke ville have at folk skulle tro på ham, men han ville være sikker på at hun troede. Hvis hun gjorde, var der nu to der troede på ham, og derfor ville han blive stærkere af det.

Hun hverken smilte eller så ked ud, faktisk var hun neutral, "jeg har set mere syret ting end en gud der forsøge at skabe illusioner.." Hun så på ham, "Du kan ikke lege i en 'synders mareridt's hoved.. Det vil selv for en gud kun give bagslag.." Hun bladrede igen, "Men jo, jeg tror skam på dem, ligeså meget som jeg tror på mig selv være en flere millioner år gammel 'synders mareridt'" Hun læste, egentlig en smule ligeglad med Chaac der prøvede at skabe forestillinger i hendes hoved.

"Jamen godt så, det er hyggeligt at møde en troende" sagde han og smilede. "Men tys tys med det, okay? Menneskene skal selv bestemme hvad de tænker og tror" sagde han så i et mere alvorligt tonefald. Han åbnede bogens side to og kiggede ned hvorefter han langsomt begyndte at læse. Han sukkede kort, han kunne ikke lide følelsen af at han blev stærkere.. Det gjorde ham trist, sidste gang han var blevet stærk havde han udslettet en stor del af de mayanske folk. Han var blevet magtgal. Selvfølgelig havde han ikke i sinde og lade dette ske denne gang, det var også derfor han ikke prøvede at rekrutere folk til at tro.

Hun smilte, men ikke sødt, mere som om hun lige havde fundet en dyb hemmelighed. "Selv du har synder lavet, hva Chaac?" Hun så de mange mayanske folk blive dræbt, "Men rolig, du slipper fordi du er gud.. Men tro mig, sker det nu igen, så vil flere end en af min slags nok komme.." Hun læste roligt videre, ikke bange for reaktionen fra drengens side. "Magt kan føre til krig, krig fører til død, og død fører til fred..." Hun sagde det akkurat lavt nok til kun Chaac ville hører det, det kom dog ikke fra bogen.

"Du kan ikke få mig til at få det dårligt med mine synder, jeg var en anden person dengang. Desuden har jeg fået tilgivelse af hver og en af de sjæle jeg har slået ihjæl. Jeg kan simpelthen ikke dræbe igen, det er umuligt. Jeg har indgået en pakt med de døde. Jeg han ikke udgyde blod. Jeg har nu sjælefred, det er derfor du ikke kan se min sjæl, der er kun fred. Citatet har faktisk ret.. Jeg havde magt, jeg skabte krig, jeg har fred" forklarede han sukkende og kiggede på bogstaverne, han skulle stadig vende sig til at det ikke var herioglypher eller den slags. Han var først for nyligt begyndt at læse disse nymordernes bogstaver.

"Hvem sagde du skulle have det dårligt?" Hun havde narret ham, nu vidste hun bare endnu mere om ham. "Sjovt som du da gir oplysninger til en vidt fremmed.." Hun læste roligt videre i sin bog, "Mister God..." Hun vidste naturligvis godt han ikke havde ondt i sig mere, for så ville hendes instinkter være automatisk startet og hun ville prøve at dræbe ham.

"Jeg stoler på folk, sådan er jeg bare.. sådan burde alle være.." sukkede han. Denne verden var i sandhed selvisk, og ingen stolede på hinanden. Det smertede ham at se så mange mennesker der fulstændig ignorerede hinandens følelser. Komikere der tog pis på dem der måske ikke havde det lige så nemt som andre, og fattige mennesker der blev nød til at tigge fordi de andre selviske mennesker ikke vile dele ud af deres ejendomme. Selv bestræbede han sig på at give alt han kunne, og for det meste lykkedes det også.

Hun stillede bogen fra sig og rejste sig op, hendes øje var stadig fast låst på drengen, "sådan er verden nu, jeg selv er neutral for disse følelser, jeg fik dem taget da jeg døde.. Og siden har menneskenes følelser, såsom vrede og forelskelse været mig ligegyldige.." Hun var ikke ked, hun oplevede tit en indre fred, hun slap for de ophidsende tider hvor man skændtes og de steder hvor man ikke tænker klart begrund af kærlighed, "Men ren.. Det er de jo, selvfølgelig.. De er jo Chaac.." Hun gik imod ham og standsede igen. "Men nok om din gudelighed, hvad er der med denne menneske krop de bærer på?" Hun hviskede så kun han ville hører.

"Lige for tiden har jeg kun to diciple, jeg er for svag til at antage min rette form. Denne dreng døde i en alder af kun sytten år, og jeg har taget hans krop som midlertidigt hylster" sagde han og smilede varmt til hende. "Hmm.. Hvad betyder dette..?" spurgte han og gled bogen over til hende, han pejede på ordet 'Ære'. Han kiggede på hende med et spørgende blik, han vidste virkelig ikke hvad ære var, og hvorfor det var så vigtigt for nogle mennesker, han havde tit hørt mennesker tale om ære, og nu hvor det stod i bogen kunne han jo ligeså godt finde ud af hvad det betød.

"Ære.." Hun havde egentlig ik selv tænkt på det, hun havde faktisk glemt dens betydning, "Jeg.. Det kan jeg ikke huske.." Hun satte sig på bordet og snuppede bogen han læste i, "Hjælp til selvhjælp?" Hun sys den var interessant og glemte hun snuppede den fra drengen, "... Mærkværdigt.." Hun læste videre indtil hun nåede side 27, da huskede hun, at hun havde snuppet den fra ham. "Sorry" Hun rækker den til ham.

Han grinede lidt, sin varme og venlige latter da han tog bogen tilbage. "Du må da gerne få den hvis du vil, det er en god bog, jeg har selv læst den et par gange, men jeg genopfrisker den en gang om året, for at.. Du ved, få hjælp til at hjælpe mig selv." Han sukkede kort og kiggede på hendes bog. "Står der noget godt om mig i den dersens bog?" spurgte han og grinede kort. Han syntes alligevel at det var lidt cool at han stod omskrevet i bøger.