Forvirret (Milla, og Zann)

af Gæst Tors 29 Apr 2010 - 21:57

T: Irl
O: Ingen, kun skoven
V: Koldt.
S: Skoven.

Moon løb rundt ind i skoven. Hun var forvirret, nej mere end forvirret. Hun var i ulve form. hun rystede hovedet. Hun viste ikke hvor hun skulle tag hen, hun kendte ikke lige nogen i nærheden som hun kunne være ved. Hun hang med hovedet, hun hang også med ørene.
Hendes hale var mellen benene. Hun løb stadig, hun viste ikke noget. Hendes øjne var sort og ikke grønne.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 10:23

Zann gik rundt i skoven alene mens han så på himlen "jeg skal nok få dig Zane" sagde han til sig selv og så lige ud for sig en ulv kom løbende "det da MOON" råbte han og fulgte efter ulven i fuld spurt og nåede ulven "hva så søde" spurte han og så rundt i skoven han løb roligt ved siden af hende hans sorte rustning skjulte ham næsten hans sværd lå fast gjord til ryggen mens han så på Moon han havde fået sort hår og vinger

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 10:53

Milla gik stille og lydløst gennem skoven..
Hendes hvide store vinger var bredt ud..
De var uttrolig smukke, der var på en måde en ren hed over dem.
Hendes øjne var stadig lyseblå, men de var blevet lidt lysere end normalt.
Hendes brune hår hang ned af ryggen på hende.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 11:30

Hun lukkede øjne i, da hun hørte ham. Hun ville ikke snakke, hun ville ikke noget.
Hun løb, hun kunne godt hørte at han sagde noget, hun prøvede at holde alle tanker ude af sin hovedet.
Hun nået vandet, før hun stoppede. Hun ville ikke gå ud i det. Hun satte sig ned, hun kiggede ikke på ham

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 11:38

han så på hende "hvad er der galt Moon" spurte han roligt og satte sig ned ved søen med et lille smil mens han så på himlen med et lidt underligt blik som om han var på vagt han smilte da der ikk var nogen mørke skyer og så ud over søen så så han på Moon "hvad er der galt søde2 spurte han

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 11:43

Hun holdte sine øjne helt lukket. Hun var forvirret, hun kunne blive ved med at gå og gå uden at komme nogle steder. Hun rejste sig op, hun sukkede stille. Hun gik lidt rundt, uden at gå fra ham. Hun viste ikkenoget. Hun kunne godt hører ham, men ville ikke rigtig svar.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 11:53

han så efter hende
"fint ignorer mig bare så går jeg" sagde han og rejste sig
han gik afsted mod skoven uden at kigge tilbage mod hende

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 11:56

*Jeg tænker, jeg kan bare ikke mere,* tænkte hun forvirret. Hun lagde sig ned, hun ramte jorden hårdt. Hun åbnede stille øjnene, hun kiggede ned. Hun viste at på en måde hvad hun gjord noget galt. Og så ikke helt. Hun kiggede kort på vandet, hun kom i tanke om noge. Ville alt ting ville blive lettere hvad hun gik ud i vandet, og blev der så længe?

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 12:15

han så på hende med et forvirret blik "du taler i gåder søde" sagde han lidt undrende men på en måde gav det nok mening han anede bare ikk hvordan han skulle sætte det sammen så det blev til noget men hvordan fanden skal det hænge sammen det var de tanker som fløj rundt inde i hans hovede

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 12:20

*Måske ville det bare vøre bedre hvis jeg ikke hvad her?" Hun kiggede kort på Zann, hendes øjne var sorte, trær og forvirret, meget forvirret. Hun ned ned, hun gemte på en måde sit jhovedet i sine poter.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 18:47

han så på hende "nej du skal være her" sagde han roligt og lagde sig på jorden "jeg elsker at se på himlen" sagde han og så på den han ville væk fra det negative det mindede ham bare om kampen om et par timer "du må ud af skoven snart" han så på hende "Zane kommer og jeg skal kæmpe mod ham"

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 18:51

*Nej, jeg hellere dø,* tænkte hun med et suk. Hun viste det var noget lort at sige, men sådan havde hun det bare. HUn kunne ikke gøre for det. Hun var forvirret, forvirret over alt. Hun sukkede stille, hun viste ikke hvad skulle gøre. Hun vippede lidt med ørene. *Nærh, jeg gå ingen steder,* hun sukkede igen. Det lignede hende ikke at blive med til kamp.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 18:53

Hun listede ned mod, søen med små lette skridt.
Hun kom der ned, men stod, med ryggen til dem.
Hun vidste ikke de var der men det ville hun nok snart finde ud af..

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 18:56

han satte sig op "om så jeg skal kaste dig til paris så skal du væk herfra" sagde han hårdt og så på hende med et fast blik "forstået" spurte han og så mere og mere vred ud "du er forvirret lyt til andre Moon ellers vil du bare dø i din forvirring" han lagde sig igen og så på himlen "kom nu og læg dig det er først om et par timer"

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 19:00

Hun vippede let med øørene og satte sig op. "Jeg tror jeg springer over." Sagde hun med et lille smil. Hun svingede halen ind foran forbenene. "Jeg kan godt klare mig selv.. Jeg er bare lidt... Små træt ^^" Sagde hun og s lidt op i himlen. Hun var ikke meget for at indrømme hvor forvvittret hun egnelig var.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 19:13

han smilte og satte sig op "jeg vil en tur op i luften" sagde han og spredte sine vinger ud og fløj lidt over trækronerne mens han så ud over hele skoven med et smil "han må da være på vej" sagde han og så rundt "ALLE SOM KAN HØRE MIG KOM UD AF SKOVEN NU!!" råbte han for en sikkerheds skyld

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 19:17

Hun så lettere undrende efter ham, og vippede kort med det ene øre. "Okaay..." Mumlede hun roligt, men med en undrende klang i stemmen. Hun så så igen op mod himlen... Forvirringen var stor inde i hendes hovede. Hvorfor lige hende af alle væsner? Og hvad var det der var galt? Hun sukkede og rystede opgivende på hovedet.

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 20:31

han så på hende med et lidt bekymret og venskabeligt blik han så rundt i skoven kort *godt alle er ude af skoven* han så på hende igen hans mobil ringede han tog den og talte i den "hmm okay men hvorfor skulle han aflyse måske er han bange" sagde Zann "eller osse prøver han at finde noget mere på min rustning" han sluttede opkaldet og så på hende "Zane har aflyst siger en af mine venner først imorgen aften" sagde han

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 20:35

Da han snakkede til hende igen, var hun ude i vandet. Det bandte på hende, det gjord lidt ondt på hende, hun var små ligeglad. Hun ville bare væk, hun kunne ikke mere. Hun sukkede, og holdte bliket ned. Hun ville ikke se på ham, hun var ked af det fordi hun var forvirret

af Gæst Fre 30 Apr 2010 - 21:12

Zann kunne intet gøre "MOON KOM TILBAGE"råbte han ud over vandet mens han gik frem og tilbage ved kanten og håbede på hun ville komme tilbage han kunne jo ikk gå ud og hente hende fordi det var vand han ville dræbe sig selv vis han så meget som rørte vandet så han holdt sig fra det

af Gæst Lør 1 Maj 2010 - 14:21

"Why? Det her er lettere end alt ting lige nu," sagde hun stille, og kkiggede ofrvirret tilbage på ham. Hun gik få skridt længere ud i vandet.. Det bandte mere og mere. Hun kunne ikke li det, men hun gjord de bare. Som hujn var ligeglad.

af Gæst Søn 13 Jun 2010 - 13:45

Zann satte sig ned og så på hende han vidste ikke hvad han skulle gøre så han sad bare stille uden at tænke på hvad han kunne gøre han fandt en sten op fra jorden og rejste sig igen "FINT" råbte han og kastede stenen den ramte hende på panden og han vente sig om og begyndte at gå væk derfra

af Sponsoreret inhold

Forvirret (Milla, og Zann)

Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)

Sv: Forvirret (Milla, og Zann)