Plot ⤋
Vi befinder os i en fiktiv by, kaldet Di Morga, som er beliggen i Frankrig. Dette sted, vrimler med forskellige væsner, hvis eksistens er ukendt for den omgivende verden, der ikke er klar over de mange racer der befinder sig i verdenen udover nogle typiske mere kendte: Vampyrer og Varulve. I denne by lever de forskellige væsner side om side med hinanden. Dette resulterer i forskellige slag imellem disse, som ofte leder til et større tumult i byen. Tidsperioden er i vor nutid, placeret i Frankrig.
Seneste emner
Nyheder
Mulig race ændring på Engle og Djævle i deres oprindelse. Vigtigt at få det læst, og deltaget i valget om denne ændring skal ske!
Mest aktive brugere denne måned
Statistik
Der er i alt 512 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Den sidst registrerede bruger er ziko41
Vores brugere har i alt skrevet 255494 indlæg i 12833 emner
Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Sted ;..; Parc d'attractions
Tid ;..; Midnat
Vejr ;..; Tåget og måneskæret ligger over himlen mens stjerne titter frem nu og da
Dato ;..; To måneder efter bidet
Omgivelser ;..; Ingen overhoved
Nogle skridt tog sin lyd igennem den forladte forlystelsespark, en kat sprang hvæsende væk og ind i det buske der var kommet efter tiden. Skyggen af en veltrænet og flot kvinde gled hen over jorden mens kroppen af kød og blod bevægede sig over mod en af karrusellerne. Naomi var efter hånden blevet mere og mere smuk at se på, hendes krop var perlehvid og hendes lilla øjne flækkede rundt mens hun lod tungen glide hen over hendes læbe da hun lige havde drukket fra et menneske. Det var længe siden hun havde set sin så kaldte skaber, hvilket egentlig var meget dejligt? På en eller anden måde. Hun sukkede stille og bed sig i læben kunne da ikke være rigtigt et eller andet sted, hun fandt det dejligt og alligevel savnede hun ham, hun havde lyster til ham som drev hende til vanvid. Hun ville prøve ham, rører ved ham have ham tæt på. Hun havde haft drømme omkring det og altid vågnet op i sin seng badet i sved mens hun var tør i munden. Hun bed sig lidt i læben og tog sig selv i at smile over da hun havde drukket af hans blod og han havde givet hende lyster ved at påfører smerte på hende ved at borer neglende ind i nakkens hud. Kuldegysningerne havde ikke været til at tage fejl af hvor meget hun havde haft lyst til ham der hvis hun ikke havde fået sit tilbage fald som hun nogen gange fik. Men ellers var hun så småt begyndt at få styr på både sine kræfter og hendes trang til at spise blod. Hun var bedre til at styre den på den måde at hun ikke havde brug for det hele tiden, og at hun ikke blev hysterisk eller fik skizofrene opførelser. Dog skete det nogen gange at hun stadig nægtede at hun var den hun var blevet. Men hvad var der at gøre ved det? Ikke rigtig noget, faktisk slet ingen ting.
Tid ;..; Midnat
Vejr ;..; Tåget og måneskæret ligger over himlen mens stjerne titter frem nu og da
Dato ;..; To måneder efter bidet
Omgivelser ;..; Ingen overhoved
Nogle skridt tog sin lyd igennem den forladte forlystelsespark, en kat sprang hvæsende væk og ind i det buske der var kommet efter tiden. Skyggen af en veltrænet og flot kvinde gled hen over jorden mens kroppen af kød og blod bevægede sig over mod en af karrusellerne. Naomi var efter hånden blevet mere og mere smuk at se på, hendes krop var perlehvid og hendes lilla øjne flækkede rundt mens hun lod tungen glide hen over hendes læbe da hun lige havde drukket fra et menneske. Det var længe siden hun havde set sin så kaldte skaber, hvilket egentlig var meget dejligt? På en eller anden måde. Hun sukkede stille og bed sig i læben kunne da ikke være rigtigt et eller andet sted, hun fandt det dejligt og alligevel savnede hun ham, hun havde lyster til ham som drev hende til vanvid. Hun ville prøve ham, rører ved ham have ham tæt på. Hun havde haft drømme omkring det og altid vågnet op i sin seng badet i sved mens hun var tør i munden. Hun bed sig lidt i læben og tog sig selv i at smile over da hun havde drukket af hans blod og han havde givet hende lyster ved at påfører smerte på hende ved at borer neglende ind i nakkens hud. Kuldegysningerne havde ikke været til at tage fejl af hvor meget hun havde haft lyst til ham der hvis hun ikke havde fået sit tilbage fald som hun nogen gange fik. Men ellers var hun så småt begyndt at få styr på både sine kræfter og hendes trang til at spise blod. Hun var bedre til at styre den på den måde at hun ikke havde brug for det hele tiden, og at hun ikke blev hysterisk eller fik skizofrene opførelser. Dog skete det nogen gange at hun stadig nægtede at hun var den hun var blevet. Men hvad var der at gøre ved det? Ikke rigtig noget, faktisk slet ingen ting.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Nogle sagte skridt lød hen over den krusede vej, de skred hen over stien, gad ikke rigtig at løfte sig på en eller anden måde, men dog, så var tempoet stadig hurtigt, underligt hurtigt end hvad det normalt ville have været på et menneske. Et kort vindpust stod imod stien, og fik de mange træer og grene til at hvisle og knage, utroligt han havde ikke drukket i noget tid omkring en uge eller to, faktisk var han ikke synderligt trængende i øjeblikket, blev det vel nok os først om nogle to tre dage endnu. Han sukkede lidt og kiggede op på den mørke himmel, hvor nogle få stjerner hang, samt månen hvis skær blev ødelagt på grund af tågen, han mumlede lidt, og de rød grønne øjne kiggede rundt med lyn hurtige reflekser, han mumlede lidt og gabte kort, han var underligt træt her på det sidste, ikke sådan træt, træt, men udmattet træt, han rystede lidt på hovedet og kiggede hen på forlystelsesparken lidt længere fremme, forladt, kold, og ensom tænkte han ved sig selv, og lod tungen glide hen over de blege læber, han kom hen til indgangen og lod blikket glide rundt imens han mumlede lidt for sig selv om at det da var tidligt de lukkede, men nok om det. Han gik indenfor, og kiggede lidt rundt imens øjnene sprang fra det ene sted til det andet, hvilke ting kunne man mon finde her? Han begyndte at gå lidt hen til boderne og kiggede på de slukkede apparater, han lod en bøjet finger glide hen over bordene og tænkte lidt for sig selv, inden han begyndte at traske videre hen til nogle af forlystelserne, han tænkte lidt for sig selv, omkring det der havde været sket den sidste tid, underligt så meget der kunne ske, men i grunden var det jo det der skete. Han kiggede lidt op på himlen som var klar mens jorden var tåget, og utydelig, han rynkede brynene lidt, dette sted mindede ham om endnu en film, Fun House, ret gammel hvis han skulle være ærlig, og ret så kedelig. En flagermus kom frem fra dets skjul og dykkede ned mod et insekt og fløj sin vej igen, underligt at man betragtede de skabninger for at være en slags som ham.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Øjnene gled fra side til side mens hun betragtede det hele, hun var efter hånden blevet utrolig varsom når hun gik for sig selv. Ikke fordi at hun ikke selv kunne klare sig selv hun ville bare ikke blive overrasket da hun sikkert godt kunne blive overrasket og på den måde tvunget til at kæmpe, da hun et eller andet sted godt kunne undværer det i dag. For det første var hun utrolig træt og afkræftet på grund af at hun havde lyst til blod men ville ikke finde et bytte. Hvilket for det meste gjorde at hun blev afkræftet og træt. Hun gabte lidt og kiggede rundt med et lille smil på læben gad vide hvad hun egentlig kunne lave her. Det var ikke just fordi hun havde tænkt over det, hun var bare gået en tur for at se hvor vejende ville tage hende, og her var så stedet. Parc d'attractions, et sted hun faktisk aldrig havde været selvom hun havde boet det meste af hendes liv her, måske var det fordi at hun ikke kunne lide fare som mindre. Og siden hen havde hun bare ikke rigtig tænkt over det? Hun viste det ikke helt, men nu var hun afhængig af fare, hun elskede at være de steder hvor hun blev slået sparket og kunne ende i en slås kæmp. Det havde faktisk sådan, at de første uger for hendes bid var hun begyndt at lede efter fare det var som om at hun ikke havde følt sig levende mere, det havde egentlig bare været meningsløst at leve, men så havde hun fundet volden og begyndt at følt sig mere levende end noget andet. Og efter det havde hun noget at lave igen, nu havde hun et andet liv nogle andre valg. Hun bed sig stille i læben og vente sig så hurtigt om da hun hørte nogle trin og kunne så dufte blodet. Hun lukkede øjnene og indåndede den duft som hun ikke havde duftet til i meget lang tid. Hendes øjne åbnede sig langsomt efter at havde været lukket og bed sig lidt i læben mens et skævt smil kom frem på læben, nu var det bare om hun skulle gå hen til ham eller ikke skulle? Hun viste det ikke helt, om han gad at se hende og om at hun kunne holde sig væk fra ham. Hun kiggede ned af sig selv og trak lidt på skuldrene af det hun havde på. Et mørkerødt korset der var strammet utrolig meget i ryggen og fik hendes bryster til at frem stå som utrolig velformet og faste. Og derud over gjorde det hendes talje utrolig slank og fin, faktisk ikke fordi hun havde brug for alt det her, men hun kunne godt lide sådan noget tøj. Hendes arme var frie så man kunne se den kridhvide marmor hud som skinnede let i måneskindet, ud over det havde hun nogle utrolig tæt siddende slim bukser der var af læder. Hun kiggede igen kort rundt og begyndte så at gå imod hans lugt da hun gerne ville se hans reaktion på at se hende, hvis han i det hele taget ville have nogen og ikke bare ville være ligeglad?
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Nogle skridt blev igen taget, lugten og atmosfæren blev ændret, og det gik hurtigt op for den ellers gamle vampyr, han mumlede lidt for sig selv og kiggede op på himlen, fodtrinene begyndte langsomt at blive højere og højere fra hans nyskabte vampyr, der nu kun var omkring 2 måneder gammel, han fugtede kort sine læber, og kiggede lidt rundt inden han vente sig halvt om og kiggede på hende med et hævet bryn, hun burde have været klar over at han da hurtigt ville finde ud af at hun var der, han betragtede lidt hendes tøj men sagde ikke noget til det, ventede blot på hun ville sige noget hvis der var noget at sige, han overvejede om hun havde problemer med sine evner eller hvad der nu ellers kunne være af ting og sager? Han mumlede lidt og tænkte lidt over sine unge dage de dage hvor han havde været sammen med sin bror, selvom der havde været 7 års forskel imellem dem, han tænkte lidt på den gang han lokket ham med til at stjæle nogle penge fra deres forældre og gå ud og bruge dem på nogle øl, og cigaretter, han sukkede lidt og rystede så på hovedet inden han kiggede på Naomi, imens han kunne mærke en hvis tørst til blod, men han lod være, han kunne godt holde ud nogle dage endnu, og skulle han være ærlig gad han ikke til at drikke noget lige nu, han var for doven til den slags, han kiggede så lidt rundt igen med de røde øjne og den grønne halvmåne for oven af hans regnbuehinde, han kløede sig lidt i nakken, inden han sukkede og vidste ikke helt hvad han skulle sige, at starte samtaler var ikke lige hans stærke side, han fugtede kort sin underlæbe og stak hænderne ned i sin skin jakke.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun lagde armene over kors og gik langsomt over til ham og smilede skævt mens hun kiggede væk, hun kunne ikke rigtig kigge ham ind i øjnene. Det var bare mærkeligt og at han havde gjort det imod hende, og hun hadet ham stadig for det. Faktisk så meget at hun stadig mente at han fortjente at han skulle have en omgang tæsk, lige meget om han faktisk ville dræbe hende for det, eller spærre hende inde i sin egen krop. Faktisk var hun ret ligeglad med alting, men der var en ting som stoppede hende fra at gøre det var at hun følte sig så irriterende tiltrukket af ham, faktisk havde hun lyst til at overfalde ham lige nu og bare mærke hvordan det var at have hans læber mod hendes. Men hun kunne godt styre sig, lige som hun godt kunne styre sig fra at drikke hans blod selvom hun var utrolig sulten når det kom til stykket. Hun bed sig lidt i læben ”hey” sagde hun stille og lagde sine arme over kors og kiggede ned i jorden på sine 12 cm høje sko som var sorte. Det var nogle åbne sko så man også kunne se den hvide hud der nede. Hun åndede tungt og lod langsomt tungen glide hen over læben og vente så blikket mod den mystiske Zean, ham som ikke rigtig var til at komme tæt på, den voldsomme, og underlige Zean. Hun ville nok aldrig nogen sinde finde ud af ham, han ville nok aldrig nogen sinde åbne sig op for hende eller nogen andre. Og hvis han gjorde over for en, ville hun et eller andet sted nok være utrolig misundelig på den pige eller dreng, da det ikke var noget man bare sådan kunne med Zean hvis hun ikke tog meget fejl. Hun kendte ham jo sådan ret godt efter som at hun havde drukket hans blod, af en eller anden grund lærte hun ting af folk når hun drak af blodet, men det var ikke så overdrevet, men hun fik glimt ind af deres liv. Men da hun havde været så ung da hun havde bidt ham kunne hun ikke huske de billeder havde fået. ”hvad så?” spurgte hun lidt efter og lod igen tungen glide hen over læben og hun kiggede endelig på ham og trådte et lille stykke hen mod ham så de stod lidt tættere ”du ser sulten ud” sagde hun stille da hun kunne se de mørkerøde skær i hans øjne.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Han trak på skuldrende over hendes spørgsmål, hvad var der at sige der skete jo ikke så meget, faktisk intet nyt hvis han skulle være ærlig, han kiggede rundt imens hun forsatte med at snakke hen i et andet emne, og ja, han var sulten men ikke så sulten at han ville overfalder alle og en hver “Og hvad så…” sagde han bare og var ligeglad med det, for hans skyld kunne han da godt dø op af sult, men gjorde det ikke fordi tørsten overvandt til sidst. Han var ikke stærk nok til at kunne modstå den. I disse dage hvor han ikke rigtig kunne få noget blod, skulle man helst ikke rende rundt og pille i et sår eller noget ligene, han ville ikke kunne styre sig så, det ville han aldrig kunne være i stand til uanset hvor trænet og øvet han så var til det, han mumlede kort for sig og sparkede let til en sten, men der skulle ikke meget til for at få en sten til at ryge nogle tretten meter væk fra ham, bare dette lette skub fik den allerede omkring nogle fem meter væk, det havde måske været overdrevent for et menneske, men for en som ham, havde det været yderst normalt, han sukkede så og kiggede på hende, “Hvad med dig?” spurgte han så inden længe, og hævede det ene bryn, “Du ser da heller ikke bedre ud selv…” tilføjede han, vidst nok var hun blevet pæn efter forvandlingen fra menneske til vampyr, men det betød ikke at han ville overfalde hende på grund af hendes skønhed, hvis man kunne kalde det det, han kiggede atter rundt igen, han vidste godt hun ikke kunne se ham i øjnene, og ville da heller ikke gøre det en glæde for hende at gøre det, så han lod bare sit blik være et andet sted end hvor hendes var rettet. Han betragtede de mange boder, forlystelser, popcorn og dåser som lå og flød på gulvet som fugle eller andet små dyr ikke havde samlet op endnu, underligt så meget der gik til spilde på sådan et sted, så meget det forurenede og hvad vidste han, men hans rygning gjorde det heller ikke bedre han forurenede sådan set også andre når han satte sine tænder i dem, det var jo ikke fordi han var specielt stolt af det, men det var jo en trang man skulle have ligesom mennesker fandt træng til at have mad, og vand, så fandt hans slags træng til blod.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun hævede det ene øjenbryn og et smil dukkede frem på hendes læber, ”pas du hellere på Zean” sagde hun og kiggede ham nu ind i øjnene og rystede på hoved, langsomt lod hun fingeren glide hen over de skarpe tænder så der kom et sår i hendes tommelfinger, langsomt lod hun de glide hen over hans læber ”jeg har næsten styr på mine kræfter” sagde hun stille og fjernede fingeren da blodet var ved at blive for meget for hende selv da hun faktisk var mere sulten end hun havde troet og lod langsomt håret glide ned fra hendes skulder så det blottede hendes hals ”men ja du er jo ligeglad… og nej jeg ser måske ikke bedre ud selv.. men så er det jo godt at det ikke er det ydre der tæller” sagde hun koldt og vente sig om og lod langsomt tungen glide ned af sine læber, faktisk viste hun ikke helt hvad det skulle bringe at hun gjorde det på ham. Hun var vel ret sikker på at han ville kunne stå imod, så lækkert var hendes blod ikke, eller var det? Hun havde efter hånden brugt meget tid på at grave i hendes historie, og hun havde også læst meget om de magiske væsner da hun nu havde mødt flere af dem, og måtte vide hvad det egentlig var hun var kommet ind i, hun var jo i en helt anden verden. Hun havde fundet ud af at hun havde haft en aspara i sin familie, ikke fordi hun faktisk viste hvad det var, men det havde været hendes oldemor som havde været det, og hendes farmor havde giftet sig med en halv aspara. Men hun viste faktisk ikke rigtig hvad det var bare at det var smukke væsner og at de levede længe, så hun måtte vel være en kvart aspara et eller andet sted? Hun sukkede stille og lod langsomt håret samle sig i en knude og lagde en elastik rundt om den så den ville blive der og den holdte hendes hals fri. Hun viste stadig ikke hvad hun havde gang i, et eller andet sted ville hun bare så hvor meget hun kunne lokke ham og hvor god han var til at stå imod. Hun ville se hvor meget spænding hun kunne få ud af det. Hun ville bare have en bekraftigelse på at hun faktisk stadig var lækker, eller havde været det da han bed hende, og det ikke bare var fordi at han havde været så sulten den gang de havde mødtes, og at han havde været så dum at sulte sig selv i flere uger, den her gang var han ikke lige så sulten som sidst.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Han tænkte lidt, inden han kiggede rundt endnu en gang inden han kiggede på hende igen, han trak lidt på skuldrende over at han skulle passe på, det skulle han da nok selv bedømme, ha nikkede dog bare kort til at hun var ved at få styr på sine evner, det var vel altid noget, i stedet for at være helt fjern i blikket omkring den ting, han rynkede dog panden da lugten af blod gennemborede hans næseborer og han kiggede stille ned på hendes fingre som hun langsomt lagde hen over hans læber, han var vidst ikke sikker på hvad hun gjorde, det med at friste med blodet, hun var vidst ikke klar over hvad der skete når han så endelig fik det. Han slikkede langsomt sin læbe og mærkede den søde metalliske smag endnu en gang, det fik straks hans lyst til blod vakt, han havde altså været tørstig i sind og sjæl, efter det ene eller det andet, det var som om hans lyster aldrig rigtig blev mættet, “Du frister en del…” sagde han stille og klemte sine øjne hårdt i får at kunne styrer sig men for sent, han havde allerede bevæget sig over mod hende, han lod stille sine fingre strejfe ned af hendes hals og rynkede brynene lige så stille, “Hm…” mumlede han stille og prikkede et dybt hul ind i halsen på hende så blodet løb ud i store baner, han kunne mærke lugten og trangen til det blev større, og satte i løbet af et øjeblik sine tænder fast der hvor hullet var og sugede blodet til sig imens han lagde den anden hånd rundt om hendes anden side af halsen og pressede hende tættere på sig så han fik et dybt og fast tag omkring hendes puls. Han drak og drak og drak, lige før han ikke kunne få nok af blodet da han havde været så sulten som han nu var, faktisk havde han ikke regnet med at han ville være så sulten men det kunne være lige meget nu var der serveret, og så kunne alt andet bare fucke af helvedes til som det nu ville.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun mærkede kuldegysningerne der gled ned af hende da han lod sine fingre glide ned af halsen på hende ”hmm” mumlede hun stille og mærkede inden længe hvordan han satte sine tænder i hendes kød ved halsen og begyndte at suge, smerten gled hen over hende og hun stønnede stille over det og smilede skævt dog kunne hun mærke at hun snart blev nød til at skubbe ham væk da han havde et problem med at styre sig når han fik for meget blod. Hun lod langsomt hånden glide op af hans hals og hen i håret inden hun hæv fat i det og trak ham væk og smed ham op af en af bodernes vægge og pressede ham hårdt mod dem og smilede skævt med det ene øjenbryn hævet ”du burde styre dig” sagde hun stille og lod langsomt tungen glide hen over blodet der var på hans læber og tog ikke rigtig notis af blodet der strømmede ned af hendes hals og bare gjorde hende mere sulten. Hun pressede langsomt neglende ind i hans hals så blodet langsomt kom ud der fra ”Men du frister desværre lige så meget” mumlede hun stille og kiggede på ham mens hun langsomt bevægede hoved ned mod hendes selvlavet sår i hans hud og lod langsomt tungen glide over blodet og sugede det ind i munden dog uden at borer tænderne ind i det da hun stadig godt kunne styre sig. Hun mumlede stille og trådte så væk fra ham og kiggede ned af sin hals og kunne se blodet stadig strømmede ned af hendes hals hun tog langsomt noget af det op på sin finger og suttede blodet af og smilede skævt ”aspara blod må smage godt” sagde hun så stille da hun kunne smage noget i hendes blod som hun ikke havde smagt hos andre vampyrer eller mennesker, så det måtte vel være den del aspara hun havde i sig som skinnede igennem i hendes blod? Hun kiggede lidt rundt og kunne mærke hvordan hendes ben igen gik over mod ham, uden hun rigtig ville det og pressede hende tænder ned i huden på hans hals.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun kiggede på hende da hun pressede ham op af væggen, og sagde ikke så meget til det, “Den del eksistere ikke hos mig…” sagde han roligt og kiggede ned på hende, han var tavs da hun slikkede ham hen over læberne, han ville have mere af hendes blod, når han først havde fået noget var tørsten for stor til ham til at kunne stoppe, en virkelig dum ting, men for hans vedkommende gjorde det jo bare så han kunne holde ud at være ‘adræt’ i flere uger. Han strakte sin hals lidt da hun pressede sine negle ind i hans hud, og nød blot smerten der jog igennem ham på denne måde, det fik ham til at føle sig sårbar, vide at han kunne skades. Han hævede det ene bryn over det han hørte, men sagde ikke noget, han fandt det blot underligt, på en eller anden måde, han lod stille tungen strejfe hen over hans læber. Han var helt tavs og kiggede stille frem for sig imens han overvejede hvor længe hun kunne holde sig væk fra blodrikning, man kunne jo aldrig vide, og man havde da også ret til at undre sig lidt, han rystede dog på hovedet får at få tankerne væk fra sig, da hun tog sine læber væk fra hans hals healede det omgående, en rar evne han havde egentlig, han kunne ikke bestemme hvornår det healede det gjorde det bare. “Hmm… det er forskelligt, alt efter hvad man er til…” kom det fra ham og trak kort på skuldrende, han kiggede lidt rundt og mærkede igen hendes tilstede værelse ved ham, og tænderne der borede sig ind i hans hals, han hævede det ene bryn da han ikke havde regnet med at hun var trængende, eller drikke hans blod for alvor, hvis man kunne sige det sådan han stod bare stille i en kort stund men lagde så en fast hånd rundt om hendes nakkede og pressede hendes tænder dybere ned i hans hud så smerten jog igennem ham og et kort suk røg ud af hans læber.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun mærkede sin hånd på hendes nakken og hvordan hendes tænder borede sig længere ind i hans hud, hun stønnede lidt og bed til uden at tage den store mængde blod der røg ned af halsen, jo lidt tog hun men hun sørgede for at det ikke ville blive for meget så han bare blev mere sulten end hvad han allerede var. Hun pressede sin krop ind imod hans og mærkede kuldegysningerne igen og lod langsomt hånden glide hen over den anden side af halsen og kræsede hans hud som efterlod et sår der bare blev lukket igen lige så hurtigt som hun havde lavet det, men det ville jo stadig efterlade en smerte? Sjovt at han havde det på samme måde som hun havde, smerten var en ting de elskede og nød at have. Det viste dem at de var i live, sårbar og ikke helt udødelig. Hun slap langsomt grebet i halsen og åndede tungt på såret i halsen med lukket øjne og mærkede blodet løbe ned af hendes hage som hun langsomt tørrede væk og lod så langsomt tungen glide hen over såret op til øret ”hmm af smags sag er du stadig den mest tiltrækkende” mumlede hun stille og en smugle stønnende ind i hans ører og bed ham i øreflippen. Af gode grunde anede hun faktisk slet ikke hvad det var hun havde gang i, hun havde aldrig prøvet noget lignende. Men i de to måneder der var gået efter bidet havde hun ikke kunne få ham ud af tankerne, på ingen måder. Hun havde haft fantasier, de forbudte fantasier? Da hun drak af hans blod fik hun igen minder igennem hoved men smed dem ud da hun ikke ville snage i hans private liv, hvis han ville fortælle hende hvad han havde oplevet som ung ville han nok fortælle hende det, for det andet havde troede hun ikke på at det ville ende den vej, hun var jo bare tiltrukket af manden. Det var jo ikke sådan at hun ville være venner med ham, hans kæreste noget i den dur, i det felt var hun ret så ligeglad. Hun ville bare have ham! Var det virkelig for meget forlangt?? Hun sukkede stille og bed sig lidt i læben uden at fjerne sig fra ham, havde ikke lyst og gad ikke. Så hvis hun skulle fjerne sig skulle han selv gøre det.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Han slap langsomt grebet omkring hendes nakke og kiggede op på himlen medet let suk, om at han nød smerten. Han havde altid elsket den smerte, selv da han havde været dreng og han havde fået en øretæver eller røvfuld med pisken af sin lærer, han smilede meget svagt, et smil der faktisk slet ikke var til at skimte, det som der kunne få ham til at smile mest var, de kendte unge dage, med sin bror, familien var han ligeglad med så længe han havde haft sin bror havde alt været sjovt, men så var han blevet til dette monster han nu var i dag, og hans bror havde vidst også fået sig en kone på den tid, og om han levede eller ej, kunne han ikke helt bedømme men efter hvad han selv mente så, så han den mulighed som ret indlysende, efter det han havde hørt omkring konen så havde hun vidst drevet ham til vanvid, han kunne nu godt forstå det, hver gang han havde været der over havde han sammen med sin bror blevet sat til ditten og datten som om kvinde mennesket ikke kunne gøre noget selv. “Fordi jeg er din skaber, mit blod vil altid være mere tiltrækkende en andres, udover engle blod hvis det er det du bedst kan lide eller aspara…” mumlede han stille og trak på skuldrende, han kiggede stille ned på hende da hun ikke fjernede sig kiggede blot rundt igen som om det var nogle spændende ting rundt omkring men hvis han skulle være ærlig var intet af dette spændende, ikke af hvad der var her. Han kiggede ned på hende og åndede hende koldt i ansigtet inden han nærmede sine læber mod hendes og kyssede dem hårdt, han vendte hende om mod væggen og pressede hende helt ind mod den imens han holdte kysset, han havde nu egentlig bare lyst til at prøve? Hvad kunne der være i vejen med det? Han lod sine negle glide hen over hendes hud på en hård og dyb måde dog uden at åbne den op.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
”hmm” mumlede hun stille til det med at aspara og engel blod var mere fristende, men det var nu ikke bare fordi han var hendes skaber, der lå noget mere i hans blod som gjorde hun tørstede efter det. Hun kiggede lidt rundt og mærkede så hans kolde ånde ved hendes ansigt og vente sig mod ham med et hævet øjenbryn da hun ikke rigtig fattede hvad han ville her nede? Men inden hun fik spurgt mærkede hun hans smalle kolde og bløde læber hårdt mod hendes egne fyldige læber hun sukkede lige så stille, selvom at hun da blev lidt overrasket over at han sådan kyssede hende? Hun havde ikke lige set det komme. Men da hun blev presset op mod væggen ret så brutalt grinede hun let af det og lagde sin hånd på nakken og borede neglende ind i den mens hun trak han tættere på og nød den smerte som gled ned af hendes arm da han borede neglen ind i den. Hun hoppede op på hans liv med sine ben så han ikke skulle bøje sig alt for langt ned og trak ham helt tæt på og lod hånden glide ned af hans mave og lod den glide ind undertrøjen hvor hun lod neglene kræse ham ned af den til hans buksekant som hun hæv en smugle ned i men slap den så og lod neglene glide op af maven igen, hun var ikke længere styret af sig selv, men af sin lyst til ham. Sjovt nok fandt hun det ikke underligt selvom at hun havde lyst til at slå ham ihjel for det han havde gjort mod hende. Men et eller andet sted var det bare ikke tilfredsstillende nok, for han var jo ligeglad? Nej hun ville hellere finde noget andet som måske faktisk ville gøre ondt, og alligevel så havde hun ikke rigtig lyst, hvad skulle det egentlig også fører til? Hun bed hårdt fat i hans læbe så blodet langsomt piblede ned fra den og slikkede det af inden hun pressede sine læber mod hans igen.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Han sukkede lidt og mærkede stille blodet ned igennem sin hals og kyssede hende igen da hun pressede sine læber mod hans, roligt lod han sin ene negl glide ned langs hendes hals han borede den lidt ind i huden dog ikke meget, da det ville være farligt med noget blod lige nu da, han endelig havde overvundet den store tørst til det, han greb hende stramt omkring halsen og fjernede sine læber fra hendes og lod munden glide væk fra hendes og ned til halsen hvor han bed lidt i den med sine tænder, han lod stille tungen træde frem og kærtegnede den kort inden han vendte tilbage til hendes ansigt og kiggede stille på det, med tomme øjne, han kyssede hende stille på læberne, igen, eller nu noget hårdt faktisk, han bed hende lidt i underlæben og lod sin ene hånd tage fat omkring hendes lår og holdte godt fast i det imens neglene borede sig ind i hendes hud, den anden hånd legede lidt med hendes trøje lige ud for brystet, han smilede lidt, og nussede hende stille rundt om det imens han trykkede hende længere ind mod væggen med sine negle boret op i huden på hende.så blodet stille løb ned langs hans fingre. Han holdte så inde efter en tid, og slap hende, bare sådan lige, det var en ren refleks han gjorde når han vidste han ikke ville kunne styre sig når der kom for meget blod, han bakkede lidt bag ud og fandt en serviet og tørrede sine fingre. Roligt kiggede han rundt og slikkede sig lidt rundt om læben hans sår på tungen var forlængst blevet helet og var nu ikke til at se mere. "Hmm.." mumlede han stille og betragtede tågen lidt som om den var interressant på sin helt egen speciele måde, somehow. Han sukkede så lidt, og satte sig hen på en bænk med armene oppe på ryglænet og det ene bens ankel oppe på det andets knæhase.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun stønnede stille over den smerte han påførte hende med at borer neglende ind i huden på hende, og hun kunne ikke engang forstille sig hvordan det ville være at have kønslig omgang med ham et eller andet sted ville det sikkert være noget af det mest tilfredsstillende hun nogen sinde havde prøvet af alle de mænd som hun havde trukket med hjem og have sex med. Det sidste mænd hun havde fanget havde hun egentlig bare brugt som føde for hendes sult også havde det også lige stillede de værste lyster til sex, men det havde altid været så utilfredsstillende når det kom til stykket hvilket irriterede hende noget så grusomt. Hun sukkede lidt og bed sig i læben mens hun borede neglende ind i huden på maven og den anden hånd som hun havde ved hans nakkes negle borede hun også ind i hans nakke, men da han så lige pludselig gav slip på hende efter hun havde fået endnu mere lyst til ham da han havde boret så dybt at der kom blod, smerten var over det hele i hendes krop og hun kunne bare ikke få mere! Hun kiggede fortumlet rundt og så ham hvordan han trådte væk og kunne mærke skuffelsen over at han bare gjorde sådan. Men hvad, hvad kunne hun gøre!? Han var jo ligeglad, ligeglad med hende, endda ligeglad med sig selv. Hun sukkede irriteret og mærkede hvordan hendes sår langsomt healede, det var ikke lige så hurtigt som hans men det gjorde det og det var det vigtigste. Hun mumlede noget og kiggede lidt rundt mens hun prøvede at styre det hjerte som pumpede af sted i hendes krop af lyster til ham som nu sad på bænken, kold, ligeglad. Ja faktisk var han bare en koldskid når det kom til stykket! Hun hæv hurtigt elastikken ud af håret, hun havde da egentlig opnået det hun ville, hun kunne vel bare skride igen hvis det skulle være på den måde. Et dybt suk røg ud gennem hendes læber inden hun kiggede over mod ham og vente sig væk. Hvis det skulle være på den måde skulle hun nok finde en anden som hun kunne være sammen med, og så kunne hun lige så godt få noget blod når hun var i gang, også kunne han da bare rådne op her på bænken som han sikkert var så god til når det kom til stykket. God til at rører folk, og så skide på dem bag efter. Hun stoppede op og tog en dyb indånding, nej hun måtte smide de tanker ud af hoved, han måtte ikke få den slags kontrol over hende, de skulle ud med det samme. Mens hun gik med lukket øjne væk fra ham opdagede hun ikke hvor hun gik og faldt derfor over en rod der var vokset op af jorden og ind i en skarp jern kant. Hun stønnede mens hun prøvede at komme op men kunne ikke få sin fod fri ”great” mumlede hun lettere for sig selv og kiggede lidt rundt og tænkte sig om, men langsomt mærkede hun blodet der sivede ned af hendes pande ”ej helt ærligt!” mumlede hun surt og kunne lugte den metalliske lugt ret så tydeligt og det ville Zean uden tvivle også, hun ville ses sådan her, hun lukkede øjnene og forvandlede sig hurtigt til en aspara kvinde som hun havde set i tv for nogle dage siden, det havde i hvert fald ikke været nogen tvivle for Naomi at det havde været en aspara. Hendes lange sorte hår blev helt lyst og blondt og hendes barm mere fyldig, hun kunne endda også skifte tøjet på sig selv og fik en tæt siddende stram sort kjole på som gik lige hen over knæene og nogle lange sorte gladiator sandaler på som gik op til knæene med snørende, der var intet tegn på at det var hende på nogen måde. Men hun var ret sikker på at han ikke ville være nem at nære når det kom til stykket, men hun ville gøre et forsøg da hendes blod også ændrede en hvis form for lugt, hun fandt selv at det var mere fristende.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Han rynkede stille brynene imens han tænkte, men tankerne blev hurtigt opløst da en ret så velkendt lugt gled igennem stedet, han rejste sig stille op og kiggede rundt, hvorfor skete det egentlig altid for ham, han rynkede dog brynene da lugten pludselig ændrede sig, han tænkte lidt, den første lugt havde været Nai, nu var det en mere eller mindre lugt af en aspara, “hmm…” sagde han stille og sukkede stille, han havde da kunne smage en kant aspara blod i hendes årer, han tænkte lidt igennem imens han tænkte og langsomt nærmede han sig hende, han kiggede lidt rundt og kom så til den konklusion at hun havde skiftet form til det bedre, så han ville tage hende, somehow eller noget? Han var ikke sikker men det skulle ikke undre ham, tænk at hun opsøgte den farer så meget, var hun overhovedet klar over hvor slemt det blev når der så var tale om blod i store mængder? Han så Nai foran sig efter en tid og kiggede på hende imens han bed sine tænder anstrengt sammen, “Det du gør lige nu er meget farligt Naomi…” sagde han anstrengt og prøvede at lade være med at give efter for lugten, men den var for stærk for ham, det gjorde det i grunden bare svært for ham at kunne kontrollere sig da han havde en svaghed over for blod generelt og det gjorde det da ikke bedre at skulle lege med ilden ved at forvandle sig til en aspara, han gik stille hen imod hende imens han kiggede stift på blodet der begyndte at hypnotisere ham nærmest, hvad fanden var der i vejen med den pige, vidste hun ikke hvilket monster han var? Da han kom helt hen til hende tog han fat om hendes hals og pressede hende ned mod jorden så det lukkede for luftrøret, han slikkede stille blodet væk fra hendes pande med spidsen og indåndede stille duften han vente stille sit ansigt ned mod hendes hals og slikkede den kort imens han indsnusede hendes duftende blod, han trykkede lidt på en årer så blodet stoppede med at løbe, og prikkede tilden så der gik hul, han slikkede stille blodet væk som begyndte at pible frem og kunne ikke helt styre sig ret meget længere han var i blodets magt kunne man sige, han satte sine tænder dybt fast i hendes hals og sugede blodet til sig som var han en støvsuger. Han pressede hende ned mod jorden med den anden hånd, og satte sig inden længe på hendes mave så han bedre kunne få fat i hendes hals. han kredse lidt i hendes tøj, som der gik hul i på et øjeblik, han lod hans fingre langsomt kredse mod hendes hud som begyndte at åbne sig i lange sår og rifter ned langs maven, han lukkede sine øjne og kunne næsten ikke styre sig mere, han kunne faktisk ikke styre sig, hans ekstra hugtænder som var i underkæben trådte frem og gik ind i hendes hud så hun ikke kunne slippe så let, han drak mere og mere, kunne næsten ikke få nok, eller han kunne ikke få nok lige meget hvad ville han bare have mere. Hans øjne begyndte langsomt at blive mørkere og mørkere pågrund af trøsten der overbemandede ham.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
At hun havde forvandlet sig til en aspara var ikke noget hun faktisk havde gjort med vilje, det havde bare været det første menneske der var løbet igennem hendes tanker, hun havde som sagt stadig ikke styr på hendes magi helt og holdent! Hun bed sig i læben og prøvede med det samme at forvandle sig tilbage til sit sande jeg men kunne ikke. I stedet prøvede hun så at få foden fri da hun godt kunne mærke at det her var ved at blive utrolig farligt hvis hun ikke kom væk med det samme! Men inden hun noget det mærkede hun hans tag i halsen og hvordan hun blev presset ned i jorde med hans tage om, hun mærkede at denne krop hun havde indfundet sig i faktisk havde brug for luft og hun snappede efter vejret da han holdte for hendes strube. Dette var dumt, dette var meget dumt! Hun bed sig hårdt i læben og prøvede at vride sig fri da han slikkede blodet fra hendes pande og viste virkelig ikke hvad hun skulle gøre nu, hun var fange, som den dumme mus hun var. Hun viste hvordan han havde det med blod, hun havde selv været vidne til det, også gjorde hun dette imod ham?! Chancen for at han ville drikke alt hendes blod så hun dødede og der efter ville skynde sig ud for at finde mere, den chance ville være utrolig stor. Også havde hun alligevel ikke mere liv tilbage at gøre godt med. Hun bed sig i læben da han bed fat i hendes hud i halsen og stønnede over smerten selvom hun viste det bare var mere dårligt at han faktisk bed hende i halsen og begyndte at drikke af hendes blod, tårerne trængte op i hendes øjne da hun viste at dette nok ville blive det sidste hun ville opleve i hendes liv, så hvorfor ikke bare tage det som det kom? Hun mærkede hvordan han drak mere og mere af blodet og hun viste at lige meget om hun nu fik forvandlet sig tilbage ville det ikke hjælpe han var allerede besat nærmest af hendes blod eller aspara blodet. ”Zean.. Zean stop!” prøvede hun og greb fat i hans hals og borede neglende dybt ned i halsen på ham i håb om at det måske ville vække ham fra at drikke så meget blod som han gjorde, men det så ikke rigtig ud til at virke. Hun åbnede øjnene efter at have haft dem lukket og kiggede stift ud i luften og mærkede hvordan hendes kræfter langsomt forsvandt og hun ikke rigtig havde så meget mere liv tilbage i hende som hun havde haft for. Hvorfor!? Hvorfor var hun så dum, og uansvarlig?? Da de ekstra hugtænder blev boret ind i huden ved halsen og hun bare mærkede smerten komme nærmere og nærmere så den næsten lammede hende. Hun gjorde et desperat forsøg på at få ham væk, hun kræsede ham ned af halsen så de efterlod nogle dybe sår og ned af hans skylder som ødelagde den trøje han havde haft på, når det galt hendes liv galt alle kneb! Hun vred sig i sine sidste kræfter hun havde i kroppen kræsede dybere ned i huden bare for at få påført ham så meget smerte at han ville holde op hun kunne ikke klare ret meget mere blod tab!
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
“Hmm…” mumlede han stille og drak noget mere af hendes blod, han begyndte dog langsomt at vågne igen og inden længe slap han taget omkring hendes hals, faktisk havde det ikke nyttet meget ved at lave smerte på ham, han opsøgte jo den ting, og ville hellere end gerne have den, men han vågnede mere fordi han ikke ville have mere blod, havde ikke behov for det, og det krævede store anstrengelser for ham, han slap hende lige som han var kommet og forsvandt ind i skyggerne hurtigere end hvad man måske havde set ham normalt han satte sig ned på jorden og prøvede at holde styr på sig selv, hvorfor…var…det satans blod også bare så….godt!? Han greb fat i hjulene på vognen han sad ved for ikke at gå hen og lave yderligere overfalds angreb på hende da hun jo var den nærmeste, han kiggede stift frem for sig imens han rystede lidt, hvilken latterlig svaghed han havde, blod, som også var hans styrke. Han blev siddende der hvor han nu sad og prøvede at slappe af, men det virkede ikke, han havde fået for meget blod, og det gjorde det ikke just bedre for omgivelserne omkring ham. Sådan sad han i et godt stykke tid, nogle timer måske? Han talte ikke klokken og var uden for viden om hvor længe der var til dagslyset ville komme frem, i grunden var han ligeglad, verden kunne tage ham hvis den ville det, dræbe ham for det monster han nu var og bare glemme alt hvad der havde været sket i hans liv, hans greb omkring hjulene blev strammere og til sidst knækkede og vognen langsomt lænede sig forover og tingene var ved at ryge ud. Han trak sine hænder til sig og trak sine knæ op til brystkassen og lagde sine arme rundt om dem, nogen gange kom det bag på ham at han besad den styrke han havde, og mest af alt det han kunne, han var bange for den styrke bange for sig selv, men nok mest af alt bange for blod, det var hans styrke men også hans svaghed, en dum svaghed så at sige.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun mistede efter lidt bevidstheden og troede ikke at hun nogen sinde ville vågne op igen. Hendes krop forvandlede sig selv tilbage til hendes rigtige skikkelse, men ingen af hendes sår blev healet, lå bare åbne lige som hendes selv mens hun bevægede sig rundt i tomhed. Langsomt kom hendes minder tilbage fra hendes liv. Hvorfor hun var flygtet fra sin mor og stedfar, stedfaren havde slået hende og det samme havde moren i ny og næ. Men det havde nu ikke gjort så meget mod Naomi hun havde for det meste bare slået igen. Det var der hun havde lært at vold faktisk var noget hun kunne lide, sjovt nok. Men langsomt blev de også blandet af andres minder, minder som hun havde drukket af. Hun vandrede rundt i minde verden mens hun mærkede hvordan hun langsomt gav slip på kroppen i den virkelig verden mens hun bevægede sig længere og længere ind i den spirituelle verden, eller sådan havde hun det. Hun bandede over sig selv og hendes dumhed at havde faldet og derefter forvandlet sig til en aspara. Dette var alt sammen hendes skyld, liget meget hvad var det hende som skulle stå til regnskab hvis hun dødede. Hun viste ikke hvor længe hun bare lå der. Og hun vågnede ikke, hun var så sulten, og hendes sår gjorde bare at hun mistede mere og mere blod som løb ud på den kolde jord som hun lå på. Der hvor han havde sluppet hende og der hvor han havde presset hende da han ville have hendes blod. Alt blev langsomt sort efter de mange minder, skrig, smerte, pinsler som de havde oplevet igennem deres liv. Ude af stand til at flytte sig fra lyset som snart ville komme fra solens stråler, uden faktisk at rede sig selv. Lå hun på jorden som en dukke der var blevet efterladt som om at hun ikke var noget i nogens øje mere. Hun var bare et redskab, et bytte for et rovdyr. Langsomt følte hun ikke mere overhoved og mørket omsluttede hende langsomt.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Han fik efter en tid langsomt styr på sig selv, og rejste sig så op med hånden vendt mod hans pande imens han rystede kort på hovedet, han kom stille frem i det halvmørke område, og kiggede rundt, han ledte efter Nei da han havde drukket ret så meget af hendes blod hvis han ikke huskede forkert, han rynkede panden lidt og fik så øje på hende ligge på jorden, han sukkede stille og gik hen til hende, det havde da også været dumt at forvandle sig til en aspara når hun i forvejen vidste hvad hans problem til blod var. Da han endelig var kommet hen til hende betragtede han hende kort inden han bøjede sig ned og tog sit håndled op til sig, han bed fast om det så der kom to dybe huller så blodet langsomt begyndte at dryppe ned fra hans håndled, han førte det ned til hendes mund og ventede på en reaktion fra hende, han kiggede lidt rundt og måtte snart til at flytte sig i læ for solen for ikke at miste den nyfundet energi, han håbede nu egentlig ikke hun var død eller noget, da han skammede sig over det han havde gjort, stille skimmede han lidt med øjnene for solens første stråler og tog hende så op i sin ene arm da han ville have hende til at drikke af den anden. Han begyndte at gå væk i al hast fra solens stråler der var begyndt at komme, det var muligt han kunne lave skjold men solens stråler kunne sagtens gennemtrænge det. Han kiggede lidt rundt og gik hen mod stien hvor nogle træer hævede sig hen over den og skabte skygger hen over stien så solen ikke kunne trænge ind, han mumlede lidt imens han kiggede rundt, gik så hen til det nærmeste højhus da han var kommet ud på vejen og sukkede lettet over endelig at være fri for solens ansigt.
Gæst- Gæst
Sv: Langsomt sig selv.. og dog? - Zean
Hun mærkede godt at der kom noget blod ned i hendes hals men tog det ikke til sig. Hun kunne ikke se formålet med det længere? Hvorfor egentlig leve videre i noget som hun ikke kunne finde ud af, noget som ikke var det liv hun faktisk ville leve!? Hun mærkede hvordan kroppen blev løftet op og boret væk men hun var ligeglad. Hun ville ikke tage blodet til sig! Hun ville bare have lov til at dø nu når hun havde chancen til at gøre det. Så hvorfor ikke bare gribe den?
Hendes mor kom langsomt gående over til hende mens hun sad og tegnede og kiggede ud over vandet med et lille smil på læben uden at hun havde hørt hendes mor, ellers havde hun nok været flygtet. Hun mærket grebet i hendes hår og blev trukket op i det ”hvad fanden laver du her!? Hvorfor er der ikke blevet gjort rent i huset” hun kiggede ned mens der blev trukket hårde i håret ”jeg..” mumlede hun stille og hånden blev plantede på hendes kind. Igen skiftede scenen denne gang var det bare ikke hende; en dreng som grinede sammen med en anden dreng mens de sad på en eller anden form for lade og røg smøger som de havde nakket fra forældrene. En far kom ud og slå dem begge mens de bare grinede af faren og løb væk fra ham for at finde på flere skarnsstreger at lave.
Igen gik det hele ind i sort, hun så intet, var intet. Det hele var intet. Hun gik og gik uden at komme nogen vegne og lagde ikke mere mærke til blodet som løb ned i hendes hals uden rigtig at hjælpe hende noget. Som sagt hun kunne ikke være mere ligeglad lige nu. Hun troede på at hvis hun skulle dø nu var det også den mening der var med livet at det var det hun skulle så var det det hun skulle. Mere enkelt kunne det faktisk ikke blive i hendes øjne. Hendes vejrtrækning som stadig havde været i hendes vampyrkrop stoppede med at være der. Og alt det blod som Zean prøvede at give hende begyndte at løbe ud af mundvigen fordi at hun ikke sank det.
Hendes mor kom langsomt gående over til hende mens hun sad og tegnede og kiggede ud over vandet med et lille smil på læben uden at hun havde hørt hendes mor, ellers havde hun nok været flygtet. Hun mærket grebet i hendes hår og blev trukket op i det ”hvad fanden laver du her!? Hvorfor er der ikke blevet gjort rent i huset” hun kiggede ned mens der blev trukket hårde i håret ”jeg..” mumlede hun stille og hånden blev plantede på hendes kind. Igen skiftede scenen denne gang var det bare ikke hende; en dreng som grinede sammen med en anden dreng mens de sad på en eller anden form for lade og røg smøger som de havde nakket fra forældrene. En far kom ud og slå dem begge mens de bare grinede af faren og løb væk fra ham for at finde på flere skarnsstreger at lave.
Igen gik det hele ind i sort, hun så intet, var intet. Det hele var intet. Hun gik og gik uden at komme nogen vegne og lagde ikke mere mærke til blodet som løb ned i hendes hals uden rigtig at hjælpe hende noget. Som sagt hun kunne ikke være mere ligeglad lige nu. Hun troede på at hvis hun skulle dø nu var det også den mening der var med livet at det var det hun skulle så var det det hun skulle. Mere enkelt kunne det faktisk ikke blive i hendes øjne. Hendes vejrtrækning som stadig havde været i hendes vampyrkrop stoppede med at være der. Og alt det blod som Zean prøvede at give hende begyndte at løbe ud af mundvigen fordi at hun ikke sank det.
Gæst- Gæst
Vie La Mort :: Off Game :: Archives
Side 1 af 1
Forumtilladelser:
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Man 4 Dec 2023 - 1:29 af Khaa
» Athena Akademiet
Tors 11 Mar 2021 - 12:31 af Evelyn Swift
» Maybe a freind? / Apolline
Tirs 9 Mar 2021 - 22:33 af Lazarus
» The darkness - [Zakaroff]
Fre 5 Mar 2021 - 20:01 af Angelique Dümont
» New experiences - [DuChance]
Fre 5 Mar 2021 - 19:58 af Sapphira Dunham
» Out of the ordinary - Nightrage
Fre 5 Mar 2021 - 9:07 af Jacintha Phillips
» Saint or Sinner? (Emnesøgning)
Tors 4 Mar 2021 - 9:29 af Alistair
» Genkendelighed er farligt
Tors 18 Feb 2021 - 21:54 af Lazarus
» Music and alcohol - [Aleksei]
Ons 17 Feb 2021 - 12:53 af Aleksei
» Tilbage efter længere pause
Søn 14 Feb 2021 - 8:25 af Alistair