Skoven ved solopgang.

Tid:: Solopgang.
Sted:: Skoven
Omgivelser:: En masse træer O.- Ingen mennesker ( eller andre racer)
Årstid:: Midt i sommeren
Vejr:: Lunt, med nogle køllige briser
Dag:: Lørdag
Dato:: 19
Måned:: Juni
Påklædning:: Se på avataret


Jacob gik roligt gennem skoven. Han passerede et stort væltet træ og betragtede det kort. Derefter begyndte han at gå videre.Han kunne høre sit hjerte banke højlydt, og hans åndefrat var i små stød. Jacob kiggede sig kort omkring. Små svedperler var på hans pande. Han ænsede det ikke. han fortsatte sin gang gennem skoven. Han djejede om på hælen og gik en anden retning. Mærket var begydt at lette sig. Det var ved at blive lyst!
Jacob satte farten op. Han løb hen til et stort træ og prøvede at kravle op i det. Uden held. Den gren han holdt fast i, knækkede og han faldt ned. Jacob ømmede sig og kom op på benene. "Satans!" mumlede han og sparkede vredt til træet. hans åndedrat var ikke små stød mere, men var hurtige og korte. jacob nærmede sig udkanten af skoven. Han smilede svagt. Han kiggede kort op mod solen og... Faldt. Han var snublet over en trærod. Jacob kneb sine øjne sammen og rejste sig op igen. Han kiggede sig undrende omkirng. Han gik i en anden retning end den han gik mod før. Jacob åndede tungt da han fik øje på det store væltede træ. Han satte sig modløst på det og sukkede tungt.

Luften var altid så fugtig på denne tid af året, og solen bagede altid på en. Man blev godt solbrændt, og badede hver dag. I de solfulde dage.. Man hørte et suk, oppe fra trækronerne.
En pige sad der oppe, med sine bare tær svingende i den lune luft. Hun var fuldt af kærlighed, og glæde. Mere end aldrig før, og det bedste var at det ikke var andres følelser, det var hendes! Hun sad og dagdrømmede, da et suk til kom nede fra jorden. Pigen så interassert ned efter sukkets ejer, men bladene var i vejen. Så hun huppede elagant ned, med en vis ynde, som kun en slags race kunne have.
Secundet efter, sad pigen ved siden af sukkets ejer. Nede på et vældet træ, med hænderne i skødet. Og sit hoved på skrå, med utrolig blå øjne. Som havets farve, på en ægte sommerdag. Hendes hår var mørkebrunt, men der var mange der ville beskrive det som sort. De halvlange shorts, som gik til lige ned under knæene. Og den røde top, som sad klinet til hendes overkrop. Og som prikket på i'et, havde hun et smykke om halsen, der gik ned til under brystet.

Jacob kiggede ned på sine hænder. Hans øjne var kulsorte med nogle få glimt af rødt. Jacob kiggede til siden og fik øje på et knæ. Han vidste at hvis et knæ var det, sad det jo fast på en person. Jacob kiggede på den person med et roligt blik. En pige. Køn, det var hun. Jacob sagde intet, smilede ikke. Han nikkede kort og betragtede hende længe. *mon man kan betro sig til hende?* tænkte han mens han kiggede på hendes smykke. Han fulgte det, til det forsvandt ned i hendes røde top. jacob kiggede ud i luften. Han kørte en svag hånd på panden og sveden forsvandt fra hans pande. Hans hånd kørte videre og roede lidt i håret.

Hun så undrende på ham, på hans muskler. Hans hår, og øjne. Hun smilede til ham, *han er meget pæn.* tænkte hun, og smilte til ham. Hun bed sig i læben, og trøj noget hår bag øret.
"Hej.." Sagde hun med en sød stemme, nogle gange kunne hun godt have tænkt sig en grimmere stemme. Men det var den hun havde, og hun mådte leve med den. Teoratisk set, levede hun ikke, men det slog hun bag sig. Han havde bar overkrop, som var..
"Har alle drenge bar overkrope, nu til dags?" Spurgte hun kært, men ved det i sig, så snart det var røget ud af hendes læber. Hun nikkede, og grinede let, mens at hun så ned til sine hænder der var i skødet.
"Dum bemærkning.. Jeg ved det." Sagde hun flovt, og rødmede, en ting hun havde fået fra den menneskelige del. Men rødmen kom både hurtigere, mere af den, og ikke mindst meget tit.

Jacob smilede roligt og kølligt. " Davs" mumlede han roligt og kiggede på hendes øjne og hendes hår. Jacob kastede et blik mod himlen. Solen var stadig ikke kommet helt op. Et rosa skær hvilede over hele skoven. *Smukt..* Han kiggede på hende med samme tanke.
Jacob smilede over hendes kommentar. " Det ved jeg ikke" Sagde han med et smil og mærkede at han spændte sine muskler i sin krop. Plejede han at gøre når han ille gøre indtryk på en pige.

Hun så med et hævet øjnbryn på hans overkrop, han mådte være stærk. Hun glippede en gang med øjnene, og smilede tilbage.
Hun strøj noget hår bag øret, og så op mod himlen. Den var sandlig smuk, en ny dag ville begynde. Og hun ville blive træt, ja.. Mere end træt, næsten ustyrlig træt.
"Her er smukt.. En perfekt start på dagen, ikke sandt?" Hun så tilbage på drengen, og smilede skævt. Da hun også havde lagt mærke til, at han havde kigget op mod den Rosa himmel.
Hun tog fat i sin halskæde, med sin ene hånd, helt ubevist. Og lod fingrene lege med den, en slags beroligheds ting, af en art.