Argh!! Hvorfor lige det sted!!? [Joshua..]

Tiden er?; Ukendt..
Stedet er?; ...Profendément Kloarkerne
Omgivelserne er?; Ehm.. Kig dig omrking!
Vejret er?; Ukendt ...med mindre du er oven på o_O

Skridtene gav en rungene genlyd gennem de lange og måske snoede kloarker der lå fint for sig selv under den ret så store by Di Morga. Og denne persons skridt tilhørte en pige. En pige på ikke mere en de 16-17 år og selv om at hun måske ikke ligefrem var et menneske så var hun ikke mere. Hendes krop blev forældret lige som hende selv. Eller det ville nok stoppe på et tidspunkt men hvornår havde hun intet svar på. Hun var sådan set også bare ligeglad med det. Hendes lange og bølgede rødlige hår faldt en smule slapt ned af hendes ryg og hen over hendes skulder men spidserne bevægede sig dog stadig en smule siden at hun gik ret hurtigt. Hun var heldig nok til at hun ikke var kommet hen til de kloarkrør der satdig virkede så hun gik ikke i slam til knæene. Bunden hun gik på var helt udtørt. Hun kunne nemt bare gå hvor hunh ville da det var ret stort. Loftet lå langt over hendes hoved og hun kunne lige strakke sine arme og snitte med sine langefingre. Men sådan gik hun ikke ligefrem nu. Hun havde trukket sine arme tæt ind til sig som om at hun krammede sig selv. Det var ikke fordi at hun frøs heller sådan noget men blot en mere betryggende ting at gøre. Hendes tøj var en smule beskidt. Både hendes jeans og hendes kendetegnede lyseblå lynløs træje hvis ærmer var lidt for lange til hende havde op til flere jord pletter som så ud til at være tværet lidt ud. Hendes ansigt så en smule lige sådan ud. Hun lignede lidt en som ahvde fået et stort læs jord smidt ned over sig. Men det var mest fordi at hun havde snublet over diverse ting der lå på bunden og havde derfor væltet ned på det beskidte 'gulv'. Natalie's klare grå øjne veg hele tiden rundt omkring i mørket og hun prøvede så vidt muligt at komme ud af denne labyrint. Hun anede ikke havd klokken var eller hvor længe hun havde været der nede. Hun vidste ikke om det var dag eller aften eller nat oven på. Det fusterede hende en smule. Dog havde hun blot et ligegyldigt og lettere irriteret udtryk i det lidt beskadede ansigt. ".. Hmpf! Hvorfor fanden lod du dig også lede her ned!? Kunne du virkelig ikke bare have taget til parken eller søen som du plejer! Hvorfor abselut søge et nyt sted hen.." mumlede hun irriteret til sig selv mens at hun bare gik videre. Mælke syren i hendes ben kunne mærkes som en stikken og prikken og fortalte hende at hun faktisk havde gået ret længe. Og et gab viste at hun virkleig trængte til at slappe af og måske få en smule søvn.

Joshua gik ned af en stige til kloakkerne i Di Morga. Han havde ingen idé om hvad han skulle der nede. Langsomt lod han sin tunge glide ud at slikke ved sine blege læber og han hoppede ned på jorden det sidste stykke, da der ikke var særlig langt vej ned. Hurtigt rettede han en anelse på sit tøj, før at han lod sine dødelige øjne glide rundt, et svagt smil dukkede frem på hans læber, der var.. stille og roligt. Rent faktisk dejligt. Han trak sin hætte fra sin sorte frakke op over hovedet, så det skjulte for hans blå turkise hår, da han ikke lige med det samme ville blive set, hvis der var nogle andre end ham nede i kloakkerne, han havde en sort tshirt på og sorte tætsiddende bukser hvor han havde en kæde hængende ned ved den ene side på hans ene ben, som raslede når det var han tog et skridt. Han havde også et halsbånd på som havde pikke omkring halsen, en metalgenstand omkring sin langemand.. også kaldt fuck fingeren, han var en dreng som var meget glad for metal. Han havde slidte converse sko på, som var pænt meget ødelagte, men han gad ikke at købe nogle nye sko, medmindre at han fik nogle nye sko i gave af nogen, så ville han da godt tage de nye frem for de gamle sko, men ellers ikke. Langsomt begyndte han at gå langs tæt ind mod væggen for at han ikke faldt ned i ulækre vand. Mon han ville møde nogen på sin vej? Det ville overraske ham en del hvis han mødte nogen, men på den anden side så ville han også komme i bedre humør hvis at han stødte ind i nogen, om det så var et fremmed væsen eller ej. Man kunne svagt høre ham komme gående pga. hans slidte sko, han forholdt sig stille imens.

Det gav et mindre sæt i Natalie da endnu en fremmed rungene lyd lød et eller andet sted tæt på hende. Det havde lydt lidt som at nogen havde hoppet rundt og leget latteglad idiot eller sådan noget. Men på en eller anden møde tog det alt hendes opmærksomhed. Var der virkelig andre her nede?? Hun stoppede op. Ikke brat men blot forsigtigt og stod nu med sine fødder paralelle mod hinande. Hun lyttede omhyggeligt til de lyde der var om hende. En kæde!? DEt var fandme nogen her nede! Men det var nok en ny andkommen person var ellers ville hun ahve hørt ham eller hun for lang tid siden. Hun stivnede ikke det mindste. Hun følte ikke ligefrem nogen frygt ved dette. Men det hun tænkte på var at hun nok ville komme ud igen hvis hun gik mod lyden. Hun lukkede hendes klare grå øjne i før at hendes stedsans endelig satte til. Hun åbnede dem igen og lod et svagt suk forlade hendes læber. Hun begyndte så atter at gå. Hun havde ikke rigtigt nogen interrasse i at holde denne person med selvskab. Hun ville egentligt bare gerne op her fra. Hun var godt sulten og ...træt. Det var ikke på grund af stanken da hun for længst havde blevet vant til den. Heller ikke rotterne. De kunne jo ikke gøre hende det mindste. Hun lod en hånd glide gennem hendes rødlige hår og gik helt ubekymret videre. Hun var lidt ligeglad med om denne mystiske dreng eller pige nu hørte hende. Hvorfor skulle man skjule det. Efter noget tid stoppede hun op foran et lille gennemløb fra det ulækre vand. Hun så lidt over på den andne side men hun ville ikke hoppe over. Hun kunne høre den raslende lyd fra hendes venste. Hun gik så hen til væggen og lænede sig mod den mens at hun lod sin overkrop læne sig lidt til siden så hun bedre kunne se ind i tunlen hvor at lyden kom fra. Hun fik så til hendes overraskelse øje på en..dreng? Hun forblev helt stille og rolig. Helt afslappet mens at hun fulgte ham med øjnene. Hvad lavede han her nede?..

En lyd af fodtrin kunne høres ikke så langt væk fra hvor han gik og han måtte indrømme at han ikke havde troet at andre ville være nede sådan et sted som kloakkerne. Nå. Et svagt smil dukkede frem på hans læber, så kunne han måske alligevel få lidt underholdning inden at han tog hjem? Han vidste dog ikke om det var en pige eller en dreng, men det var lige meget, han var vel.. tiltrukket af begge køn på en eller anden måde, han havde bare aldrig kysset med en dreng, eller haft noget kørende med sit eget køn. Hvilket han faktisk godt kunne tænke sig.. at prøve. Han vidste ikke om det så ville blive seriøst. Da han kom gående ud fra tunnel fik han øje på en pige lænet op af væggen, han lagde sit hoved en smule på skrå, mens at han så på hende, ”Hej” sagde han med en anelse kølig undertone i stemmen. Tja. En hver kunne vel også betræde sig ned i kloakkerne, det var et sted hvor alle kunne gå hen. Det fascinerede ham en smule at se hende nede i kloakkerne, ”Hvad.. laver du her nede?” spurgte han og gik hen til hende lige så stille, og kiggede hende ind i øjnene, han kunne fornemme at hun havde noget vampyr blod i sig, lige som ham selv, men at hun også havde noget andet blod i sig. Han vidste godt at han skulle passe lidt på, når han selv var halv vampyr og halv dødsengel. En vampyr elskede at få fingre i og prøve på at smage en engels blod. Han lagde sin ene hånd op på hendes kind som han lod glide længere ned af hendes hals, for at mærke om hun virkelig havde noget vampyrs blod i sig. Han nikkede kort, han havde ret, hendes hud var en smule bleg og kold at røre ved, men alligevel også blød. Han vidste at hun gerne ville ud fra kloakkerne, hun søgte vejen ud, det vidste han efter at han havde læst hendes tanker. Men han sagde ikke lige noget til det med det samme, men han ville da gerne hjælpe hende med at komme op til overfladen igen.

Natalie sagde ikke noget 'Hej' tilbage. Det så hun ingen god grund til lige nu. Hun blev blot stående og så på ham med hendes klare og grå øjne der havde et undrende blik i dem. Hun hørte hans spørgsmål. Var det ikke klart! Hun var bare her nede og mere ragede ikke ham det mindste. Hun sagde ikke noget men havde lyst til at smide hans spørgsmål lige i hovedet på ham selv. Hun så hvordan at han kom tættere på hende og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun så ikke væk fra deres øjenkontakt. sådan en kylling var hun ikke men der kom nu heller ingen intersant reaktion ved det. Hun fattede ikke helt andre pigers - og drenges for den sags skyld - åndssvage store komedie med at rødme ved kun at få afsløret en andens sande øjen farve. Hvor plat... Hun havde ingen anelese om at han ren faktisk kunne læse eller høre hendes tanker og sådan noget og lagde ikke det mindste skjul på hvad der faktisk foregik inde i hendes hoved. Men han ville nok også havde set det på hendes ansigts udtryk. "...Går bare lidt rundt for at vinde over mig selv i denne dumme leg om at finde ud af den er irritende labtrint.." svarede hun så alligevel på hans spørgsmål. Helt stille og roligt men stadig en del rapkæftet. Det var bare sådan hun var over for stort set alle. Da han så lagde sin kind mod hendes kind stivnede hun et kort øjeblik. Hans hud var underlig kølig. Som en halvvampyr. Så det var han nok. Men hun var ikke bange for hverken hele, halve eller kvarte vampyre.. Da han lod sin hånd glide ned på hendes hals daftede hun med det samme hånden væk for at sige at han ikke skulle røre hende. "MEn tak for hjælpen. Nu kan jeg endelig komme ud.. Ha' dig nu en rigtig god fest med rotteren her nede.." Hun gik så et skridt til siden og begyndte i sit normale tempo at gå den vej at denne dreng havde kommet fra.

Natalie stoppede brat op lidt klodset da han stoppede hende ved at tage fat i hendes ene arm. Hun så sig lidt undrende overskulderen og så spørgende på ham. Selvom at hun på en eller ande måde havde forventet det ville komme. Sådan var det jo sådan set hver gang at hun afviste en dreng der nok havde troet at hun ville hygge sig med dem. Sådan var hun ikke. Men kunne vel sige at hun havde en mindre frygt for en bestemt form for nærhed. At få et forhold som enten ven eller mere. Så hellere en fjerne mente hun. Hun var nød til at flytte sine ben da han træk hende hen til væggen igen som han så fint holdt hende op af. Hun lod ikke frivilligt ham løfte hendes arme mod den kolde sten mur bag hende. Men hun var vidste ikke ligefrem stærk nok i dette øjeblik. Hun skulle da virkelig til at få gjort noget ved det. Hun havde i hele sit blik pørvet at bilde sig selv ind at hun blot var et sølle menneske lige som hendes 'familie'. Bare for at få en smule mere repsekt. "Nåeh ja.. Det var jo mig men som du kan se så har jeg allerede været til fest hos dem.." svarede hun igen lettere rapkæftet tilbage. Hun kunne ikke lide hans smil. Hun havde set noget lignende før og havde altid en fornemmelse af hvad det kunne være der lå bag det. Tanker hun heldigvis ikke kunne hverken læse eller høre. Men ham her så ud til at kunne komme ind i hovedet på hende for at finde den infomation han nu behøvede. "Jeg tror godt selv jeg kan finde ud.. Bare følge dine fodaftryk og din lugt.. Så svært er det heller ikke.." Hun så ikke helt ud til at ville 'opføre sig pænt'. Hun opførte sig som hun altid gøre og det måtte folk lige leve med. Måske var der nogle der var heldige at se en anden side af hende men det vare meeeeeget få. Da han kom tættere på hende lod hun sig selv nærmest smelte sig ind od væggen for at komme så langt væk som muligt lige nu. Men alligevel så det ud til at han kunne smelte sig helt ind til hende. Hun stivnede da hun kunne mærke hvordan at hans frie hånd kravlede op af hende og lidt efter blev lagt omkring hende ene bryst. Hun spændte i sin krops muskler som om at hun mente det ville virke. "Slip..Mig!" sagde hun så en smule stammende men stadig bestemt. Hun lænede så sin hoved mod hans arm der var strakt ikke lagt fra hende for at holde hendes hænder oppe over hendes hoved og sætte ikke det mindste kærligt ned i hans overarm hvor på at hendes ene fod ret hårdt trampede ned på hans fod. Blot for at få ham væk fra sig lige nu.. Hun havde lært at forsvare sig lidt.