En Gang Skal Vel Være Den Første? //Aino Castor//

Sted: Kig rundt for helvede? >__> på en SUSHI BAR!
Tid: Sen aften, intet sollys er tilbage på himmelen.
Vejr: rimmeligt med enkelte tunge skyer mod den sorte himmel.
Påklædning: Hvid løs skjorte. Sorte bukser. Sorte sko.
Andet: Tungt aflangt sølvspænde i håret. Sølv medaljon om halsen.
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~


Når man sådan kiggede rundt... ja såe... så var det her vel et okay hyggeligt sted? eller hvad var det de mennesker plejede at kalde det?
for at være ærlig så havde Daktarian aldrig.. ALDRIG været på sådan en restaurant før.. lysten til at gøre noget nyt var der skam men det var mere det at han egentlig nød at have lidt selvskab.
Daktarian var ikke den helt store spiser, så med tiden havde han vendet sig til at betragte andre levende væsener mens de intog deres mad. Mange fandt det skummelt eller ubehageligt at han betragtede dem mens de spiste deres måltider..
Nu sad han så her, ved et af de mindre borde i den lille sushi restaurant, nær vinduet og kiggede ud og op på himmelen. Han sukkede stille mens han betragtede den stjerneklare natte himmel... men hans elskede Gudinde var ikke nogen steder at se denne nat.. Forbandede Sol og hendes skindsyge! Han sukkede let igen og holdt den lille kop med varm the mellem sine hænder. The'en var varm mod hans kolde hud og han kunne ikke lade være med at undre sig lidt over hvor varm sådan en kop kunne blive.
Dog blev hans opmærksomhed igen rettet tilbage mod den smukke himmel da han ikke fandt sin kop yderligere interessant..

Ind af døren til Sushi restauranten kom en kvinde.. eller det man måske kunne halvt betegne som en kvinde skikkelse, gående ind af døren. Den lille klokke lød med nogle små ding efter hinanden og en ad de japanske tjenere futtede straks hen med et menu kort til den sært udseende skabning. Men mennesker i Di Morga var vel efter hånden vant til at se mærkelige skabninger. Hun var iført arbejder tøj, hvilket indebar en knæ lang cowboy nederdel med et slis bag på, en hvis bluse, med et par briller om halsen der sad fast i en hvid pere kæde, og så med en grå halv lang jakke hvilende på hendes spinkle skuldre. Hendes hår faldt ned over disse, pink, næsten mørke lyserød, imens at to sorte katte ører stak frem og delte håret som et vandfald, lidt hår på forsiden og resten på strøjet bag ud.
Med et venlig smil og et nik fik kattekvinden hilst på tjeneren og gav hende menukortet igen, med ordrende: "bare det sædvanlige", den japanske kvinde bukkede derefter og forsvandt imens at kvinden stille gik op imod 'bar' disken hvor en besynderlig mands person med langt ravne sort hår befandt sig. Hendes høj hælede sorte sko gav små 'klak' imod gulvet der først stoppede da han satte sig op på sin bar stol. Der var en stol imellem hende selv og denne fremmede. Men kvinden så ikke yderligere ud til at udspionere ham endnu, og havde travlt med at gennemrode sin taske for sin pung.

,, Nyaah... pokkers! Jeg ved jeg så den!", lød det lavmælt fra kvinden.

De små klokkers lave trillen fangede hans opmærksomhed men han vendte ikke hovede for at se på den nytilkomne. Han sad bare der med sin the kop mellem hænderne og lyttede. En kvinde..
Det var nemt at høre både på stemmen og på de højehæle mod fliserne i gulvet.
Dog da hun kom op for at sidde nær ham blev hans nysgerrighed vakt til live af noget pink som tilsyneladende lå over hendes skulder. Langsomt drejede han sit hoved over så han kunne lade sine næsten sorte øjne hvile på hende. Det var altså hendes hår der var pink..? interessant... Det næste han lagde mærke til var hendes katte øre.. Katte-menneske? sådan en havde han ikke set i en million år. sjælne som ægte perler var de.
Han betragtede hende stille men uden at være for påtrængende.. en gang imellem drak han noget af den søde the i hans kop men uden rigtig at lægge mærke til smagen.
Da det gik op for ham hvad det var hun eventuelt måtte lede efter, tog han sig sammen til at spørge.

"Mangler De noget frøken?"

Hans holdning var rank men uden at være for stolt. Meget casual men stadig med en strejf a dignity over hans person.

Hun fortsatte med at rode sin brune skulder taske igennem, imens hendes krops sprog straks blev mere og mere desperat, samt at hun stille næsten panisk begyndt at ende vende hende taske. Hendes koncentration om at finde sin pung gjorde at hun ikke lage mærke til hendes sidemands vurderende øjne, men registrere ham først da han talte til hende. Ligesom han spurgte trak den unge kattekvinde en lille sort pung op af tasken med et lettere højlydt glædes udbryd:

,, Jeg vidste det!!".

Lød det fra hende, og nogle få gæster vendte opmærksomheden imod hende. Hun lagde stille ørende ned da hun fandt opmærksomheden ubehagelig og stirrede derefter ud for sig og knugede sin pung lidt. Først derefter vendte hun opmærksomheden på manden ved hendes side og det gik op for hende hvad han havde spurgt om. Hun lod sine frie hånd let vinke imod ham i en: det er lige meget, gestus.

,, Neeh... nej jeg-... jeg fandt det jeg ledte efter..", sagde hun med et smil.

Hendes rød/brune øjne så først da ind i hendes side mands sorte, og en let dunken i kroppen gik ind og satte noget i gang. Hun så væk inden varmen steg til hovedet, og stirrede koncentreret ned i bordet.

Han smilede let af hendes udbrud da hun endelig fandt sin pung.
og han kunne ikke andet end at små le af hendes reaktion da hun fandt ud af at hun havde tiltrukket sig unødvendig opmærksomhed. Selv personalet kiggede frem fra køkkenet for at se hvad der var sket siden der var en der havde råbt sådan.

Eftersom at hun nu havde fundet sin pung smilede han bare blidt ad hende. Med et let tiltet hoved betragtede han hende mens hun snakkede mens han langsom lod koppen dreje rundt mellem sine fingre, den var begyndt at køle af og blive kold.. med lidt hjælp fra hans kolde hænder.. Han smilede let for sig selv før han igen snakkede til den lettere frembusende Katte-kvinde foran sig.

"Det kan jeg se.." han grinede blidt ad hende. "Et kort sekund så det dog ud til at De havde glemt den.."