Regnvejres dag på skolen(privat)

S: High school
T: 15 - alle har fået fri
O: Ingen vis
V: regnskyer
D: starten efteråret

_________________________________________________
Alle elever var på vej himlen med parplyerne frem , da der kom regn for himlen, Hana stod ude på gangen , hun var helt ny på skolen, Anden dag her. lige flyttede tid og havde svaret på masser af spørgsmål af alle dem hun gik i klasse med, de elskede vis at få nye klassekammetarer , hun tog sin taske over den ene skulder og vandre den modsætte var hen mod en trappe som gik på til næste sal, hun vil se hvade skolen havde at bryde på, men os for at undgå alle de nye piger i klassen, som sprugte til hendes modesans og kærlighedsliv.
Hun bære et par stamme jeans og en Stor T-hirts og hendes hår var sæt op i en knol , så man ikke kunne se hvor langt det var, hun kunen godt lige en tomboy, men var hun enligt ikke , om hendes håndled bære hun nogle armbånd i en stil som folk ville kalde punk eller emo efter hvem de var, hun så op af trappen og gik op af dem meget langsom, hun undgik at larme for meget , mens hun kom op på næste sal , var det ikke her dem som gik en klasse under hende gik, hun så ned af gangen , *tom* tænkte men ikke overraske, ved siden af hende så hun en dør med et skilt ved siden af Musik. et kort smil kom frem på hendes læber "hm" sagde hun og tog fast i håndtegnet , den var åben, hun oppen forstigt døren og så at igen var der, den knirkede lidt mens hun åben den helt , hun fik indenfor
Rummet var stort og havde alt hvad et musik om skulle havde og der i midten stod et klaver, et smuk hvidt klaver, hun smilede mens hun gik hentil den og sætte sig på bænken foran klaver, hun åben låget langsomt op og så på den smukke hvide farve og alle de sort "den må være ny" sagde hun lavet og rørt en af trengen ... det gav hende et sus i kroppen af den lyd, så smuk .. hun kunne nu ikke lad være med at se hvad den kunne og hun tog sin knol ud og lod sit hår falde ned over skulder , hun havde langt smuk sort hår , som en japaner, hun begyndte nu at spille en melodie hun kendt som barn og kunne i hovedet

Linket:https://www.youtube.com/watch?v=XyL8hS49uBs&list=QL&feature=BF
Navn: Sadness and Sorrow

//skal spise kommer tilbage//

//okay//

Boris sad på sin plads inde i et tomt klasseværelse og så ud på regnen der faldt ned fra himlen. Han havde sin albue i bordet og lod sit hoved hvile i hånden mens han så ud af vinduet. Alle eleverne var allerede på vej hjem, de havde været så smarte at have husket paraplyen. I hvert fald i fleste. Andre havde måske bare ikke noget imod af gå ude i regnvejret. Hvad kunne der også ske? man bliver jo bare våd. Men så let var det ikke for Boris. Vand gjorde ham svag, og når det skete ville hans anden skikkelse træde ind. Han havde en normal skole uniform på. Men den var nu alligevel ikke helt som andre elever ville have den skulle være. Han havde sine sorte bukser på og den hvide skjorte men de øverste knapper var åbne og hans slips sad løst om halsen. hans lysebrune'orange hår sad roddet og pandehåret dækkede øjnene så man ikke kunne se dem. Han holde utålmodigt en slikkepind med den anden hånd. Han tog den i munden, rejste sig op og tog hænderne i lommerne mens han holde slikpinden i munden. Han åbnede døren og så ned af gangen. Helt stille. Han bevægede sig roligt ned af gangene og op og ned af nogle trapper da han pludselig standsede op. Noget havde hans følsomme øre fanget. En spillende smuk lyd. Et klaver? Han gik op af en trappe han lige var kommet ned af og lod sig følge af lyden. Han standsede foran døren til musik lokalet da han nåede enden og kunne høre musikken tydeligt. Han stillede sig op af væggen ved siden af døren og lukkede øjnene mens han lyttede og drejede slikpinden rundt i munden..

Hana nyd musikken som kom fra klaver, den musik hun spille frem, den var dog lidt trist men der var en vis varme i den ... noget som hun kunne finde ud af , varmen kom fra hende, da hun elskede musik , det var enligt en trist sang , men hun forandre den lidt...
Hendes hår lå ned af sin ene skulder og ved siden af hende stod der en parply, men hun havde ikke lyst til at tage hjem lige nu, alt den flyting gik hende på, alt for mange mennesker , hun lod afslutten komme over melodien og musiken forsvandet . hun vendte blikke mod vinduet, det regne stadig , og ikke bare lidt "Så trist " sagde hun mens hun lukke låget i over klaver og rejste sig fra bænken, hun rettede nu på sit hår så det sad normalt , men frugten i luften havde fået hendes hår til at krølle igen , hun træk på skulder "Tja" sagde hun og gik hen mod døren

Han nød den rolige og varme musik mens han lod slikkepinden kører rundt i hans mund. Det var som om han havde hørt den før.. Men klaveret var ikke hans instrument han var violinist og havde spillet det instrument siden han var lille. Han åbnede halv forvirret øjnene op da hans øre ikke længere kunne høre klaverets spillen og gættede sig til at endnu en elev var klar til at tage hjem. Han pustede roligt ud og så ud af vinduet. *Måske skulle jeg overnatte her igen?* tænkte han da han så på vejret der ikke så ud til at ville stoppe. Han kløede sig let i håret og rettede på pandehåret så han var sikker på at hans misfarvede øjne var dækket. hans følsomme øre hørte nu hendes skridt. Hun var på vej hen mod døren. Han så kort på døren. En smule interesseret i at finde ud af hvem der spillede, men ikke interesseret for at endnu en person ville spørge om hvorfor han ikke allerede var taget hjem eller hvad han lavede her ude.. Han så utålmodigt ud mod vejret og pustede ud da han tog armene bag hovedet og begyndte at tage rolige skridt ned mod gangen. *Mon hun ville opdage ham eller bare ignorere ham som de fleste gjorde?* han så sig kort over skulderen da han stoppede op.. Måske var han lidt mere nysgerrig for hvem personen var end i at blive spurgt om dumme spørgsmål..