Falling Down-Sandlio & Olivia(Privat)

T:Ved fuldmåne
O:Træer, jord, jordrode, blade på jorden sådan spredt omkring, en lille hytte, himlen der er grå, lidt mørk i det.
V:Koldt, lidt vindstillet men ikke meget
S:Skoven
P:En Lyserød knælang kjole, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd(ava)

_______________________________________________________________

En mørk meget kold nat, aften det var vel det samme en person ikke ret høj men lidt lav sad oppe på en gren højt oppe i et træ. Ikke et hvilket som helst træ der var mange træer men specielt et der skilte sig ud nemlig det store i midten af hele skoven, der lå blade overalt rundt om det. Yukii var navnet på personne denne person der sad i træet langt lyserødt hår hang løst lidt flagrende i den stille vind. Fuldmånen lyste lidt op, skinnede ikke rigtigt ned på hende men det var også ligemeget om den gjorde det. Der var ingen at se kun træer og hytten lidt gemt inde bag nogle buske og træer. Det var jo en skov så man kunne hvist heller ikke forstille sig meget men mon der ikke var nogen i skovens retning. Hun ventede spændt på at se om der dukkede nogen op det ville være sjovt hvis de slet ikke lagde mærke til hun sad i træer. Yukii s øjne havde ikke den normalle blå farve den fik et andet skær som den hele tiden næstn gjorde, nu havde de den lyserødr farve som bare nelig mactehde kjolen, håret hårbåndet. Yukii var ikke træt hun havde taget en sort skitsebog med sig hun kunne godt lig at tegne lidt i den at fange skovens områder, omgivelser, ja bare næsten det hele det var så smukt at se. Hun havde ryggen vendt mod træets stamme og håbede enlig på at der ville komme nogen ned herind mest for at holde hende med selskab så hun ikke kedede sig ihjel eller nej ikke ligefrem ihjel men bare kedede sig meget. Hun kiggede ned på skisteblokken og åbnede den så blanke hvide sider hun tænkte lidt på Vlad en gal onkel enda hendes gale okel stolt over ham? nej det var hun ikke havde hun heller aldrig været Vlad var en person, der elskede at såre andr,e at se folk lide, smerte han elskede det onde. Yukiii sukkede op til flere gange havde hun haft tanker, drømme om ham men det bedste var at hun ikke havde mødt ham da hun ankom til dette nye sted kaldt vie la mort. Mon Vlad ville finde hende her helt sikkert men det lagde hun lidt bag' sig han havde helt sikkert også Jules med men han var lidt anderledes end Vlad.

//rækkefølge??//

//yukii Dig og så mig :)//

//Kan ikke svare med så lidt... I bliver mød til at sætte noget mere med hvad de laver på :)//

//Okay øjeblik ^^//

Inde i en skov kaldt Forêt gik en mellemhøj, ung kvinde, med skulderkort, mørkebrunt hår. Hendes gang var rolig. Hun havde gået rundt hele dagen og var ved at være træt, men det måtte hun ikke... Ikke i en skov. Hun lukkede kort øjnene, men da en ulvelyd hørtes omkring kvindens øre lyste hun op i frygt. Hun smilede, som hun normalt gjorde når hun var bange. Underligt men det gjorde hun.
Kvinden havde slet ikke været hjemme hele dagen og havde derfor ikke skiftet tøj siden skolen. Hun havde en hvid skjorte på og en tæt siddende jakke med hvide omrids og et armbind om venstre overarm med en rød omridset rose. Hendes nederdel var sort og presset som en amerikansk skoleuniforms nederdel, hun havde nogle sorte knæstrømper på og nogle fine brune sko med en lille hæl på. Kvindens påklædning var hendes skole uniform.
Kvindens rødbrune øjne kørte roligt hen over skoven og var opmærksom på andre skikkelser. Hun vidste jo ikke om der vandrede en ulv eller en animagus rundt på stedet. Uanset hvad var hun på vagt.
Hendes gang blev hurtigere.
Kvinden kalde sig selv Anastacia, men hendes rigtige navn var Olivia. Meget forskelligt, men hvis folk kendte hendes rigtige indentitet ville hun blive anholdt da hendes far var forbryder og morder.

Hylet hørtes højt for Yukii s ører hun var ikek bange men derimod spændt på at se hvad det mon va et hyl var det ikke kun ulve af slagsne der lavede sådan nogle. Yukii sukkede hun tænkte måske alt for meget som folk sagde men der var enlig mange ting at tænke over.Yukii lugtede lugten af et menenske men havde ikke planer om at stætte tænderne i hende men hvad mon et menneske lavede midt om natten eller ja ved fuldmåne tid inde i en dyb, tæt, mørk, stille, tung skov som denne . Hun greb fat i grenen over hende mens hun fik hevet sig derop tanker væltede rundt i hovedte på hende som hun lidt efter lidt fik rystet af sig. "Hmm skulle jeg mon gå ned fra træet, skulle jeg mon lede efter det der lavede hyllet, eller skulle jeg måske bare blive stående heroppe"sagd ehun stille til sig selv kun træerne hørte hende og nok også bladene og jorden. Yukii fik sig til at rejse sig op og hoppede op længere op i træer for at nyde udsigten mens hun havde den. Himlen var smuk og heldigt for hende at hun kunne se noget af omridset af en person, en person med brunt hår. Hun vendte hovedet i den andne retning mens hun smillede lidt. Hun smillede altid næsten mest over den mindste ting det var underligt enlig, hvorfor gjorde hun enlig det?. Smillede over den mindste ting det måtte hun ligge bag' sig lidt nu skulle hun se efter mennesket og måske en anden person der lavede hylet. Yukii blev enlig bare stående på grenen hun stod på. Det var næsten som om at hendes fødder ikke rigigt gad gøre noget.

//Svare Sandlio//

//out//

//Er det så ogs kun Olivia?^^ og helt iorden Sandlio//

Olivia gik roligt igennem træerne og endte på en lidt mere ødet plads hvor hun så.. Ingen ting...
Olivia gik hen mod et stort tykt gammelt træ og lænede sig op af det og lod sig falde til jorden og lå og slappede af.
"fred... Og ro..." sagde hun roligt og nød vejret, den kolde brise. Behageligt.
Hun var ikke på vagt mere da hun ikke havde hørt mere af denne lyd som var kommet lidt længere inde i skoven. Den var nok løbet væk...
Hun smilede blidt og mærkede igennem sit hår kulden fra barken.

//sorry.. Men kan ikke skrive mere end det...//

Yukii fornemmede lugten af et menneske og fulgte lidt efter det. Hun gad heller ikke blive hængene oppe i det træ hun var ved forevigt hun fik sig selv til at hoppe udover træet hun landte på benene. Et træudspring måtte det være. Hun smillede lidt og gik med stille skridt videre igennem skovens træer og blade der var også nogle buske som hun var noget forbi.Hun stoppede op ikke langt fra en person en pige brunt hår enlig megte smuk. Skulle hun mon gå hen til hende eller bare stå stille og se videre på hende nej hun måtte da hilse på hende. Yukii gik stille hen mod hende og prikkede hende stille på den ene skulder det så ud til at hun ikke havde set hende"Godaften"sagde hun med et smil til hende mens hun ventede på at hun skulle vende sig om mod hende. Yukii s hår flagrede lidt og kom lidt ind i hendes øjne og forstyrrede blikket lidt. Hun løftede den ene arm op for at fjerne håret der var ved hendes øjne. Nu kunne hun se hende bedre som før.

//Gør ikke noget^^ sorry for det korte svar har lidt krea svigt//

Olivia åbnede sine øjne op og kiggede på en pige med lyserød agtigt hår, "Godaften" sagde hun så og rejste sig op fra træets stamme og smilede blidt til hende. Pigen så rimelig normal ud lige nu... Men hun kunne sagtens være vampyr, dæmon eller nogen af de andre sjove racer i denne verden.
Hun smilte blidt til pigen, "Anastacia," sagde hun blidt da hun stod op og ventede på hun ville svare.

//Kreasvigt hos dig? Det er der da ikke? Men hos mig.. ^^'//

Yukii smillede venligt og kiggede på hende hun så hun stod op ad et træ et træ hvor der lå nogle blade rundt omkring på jorden"Hejsa Yukii Aido hyggeligt at møde dig"sagde hun smillende mens hun så rundt en smule"Hvad laver du herinde i denne skov så sent"spurgte hun det var jo ved fuldmåne og hun kunne godt lugte at hun var et menneske. Men det var enlig ligemeget om det var fuldmåne, mørkt hun kunne stadig godt lig at være herinde, og bare det at være ude om natten når der var mørkt
var noget af det Yukii allermest elskede. Hun kiggede hen på Anastacia "!Sikke et flot navn"sagde hun så og nikkede det var et meget smukt navn det lød så fint i det næsten som om at hun kom fra en rig familie eller en fin familie. Hun ventede på hendes svar mens hun samlede et blad op der faldet ned på hendes ene sko bladet var smukt havde en grønblå farve med lidt orange i .

//Hihi ^^ men vi to skal nok klare den krea xD det vigtigste er at vi skriver sammen ikk?//

Olivia smilede blidt, ”Dejligt at møde dig Yukii,” sagde hun og smilede blidt til Yukii mens hun roligt ventede på at hun ville snakke, der gik dog ikke lang tid, ”Normalt er jeg bare ude og gå... Gør jeg altid efter skole,” forklarede Olivia, Yukii med en rolig stemme. ”Ø-ømh, ta-tak,” sagde hun og glippede meget med øjnene hurtigt da det var meget uventet. Men ikke lige så uventet som det Denji havde gjort for ikke så lang tid siden... Hun savnede ham enlig. Hun rystede blidt på hovedet og fik så tanken væk med Denji og kom tilbage til hvor hun var.

//Yea ^^ Men den driller virkelig ^^'//

Yukii smillde til hende og nikkede lidt"Tak i lige måde Olivia "sagde hun og vendte hovedet lidt på skråt, så så hun en smule rundt"Skoven kan være meget mørk men også meget levende på en måde"sagde hun til hende og kiggede lidt på hende."Kender det godt kan selv finde på at gå en tur rundt men det så bare mest ved aften tid deromkring"sagde hun og lagde mærke til hendes udtryk der skiftede lidt"Tænker du på nogt Olivia"spurget hun med et lille bretd smil hun så ud til at tænke på noget derfor var hun lidt nysgerigt efter at vide hvad det mon kunne være. Yukii tænkte enlig selv på noget men rystede det af sig lidt.

//Samme her ^^//