The pretty night at the beach (Manda)

S: stranden
O: ingen andre
T: 01.00
V: skyfri , stjerneklar men halvmåne
D: en sommerdag

___________________________________

Hana var gået ud af en af Villaen som lå ned til stranden og havde lagt sig ned i det bløde seng, hun bære et par box-shirt en lang t-shirt (Som på billedet) , hun havde håret hægn ned over hendes skulder ned over hendes krop, det gik til under hendes bryst og krølle en smule, hun lod med en hånden over panden og blikkede mod himlen, hun smilede blidt "Så smuk" sagde hun svagt og faldt langsomt i soven i sandet..
Hun smulede små i søvne mens klokken bliv 1 om natten og den flotte halvmåne stod midten i himlen

//Sorry mit net drillede//

Manda gik langs stranden. Han strakte sig og gabte en smule. Han holdte en hånd foran munden og gned sine øjne bagefter. Han havde en sort T-shirt på og nogle shorts som havde en let hvid farve. Han stoppede op og kiggede på en pige der lå i sandet, han mærkede han blev bekymret og løb hen til hende. Han bukkede sig ned til hende, han prikkede hende blidt på kinden. "heeeey... Er du ok?" spurgte han forsigtigt og aed ehendes kind bagefter. Han satte hovedet på skrå og ventede på at hun forhåbentlig ville vågne af det. Han kiggede rundt, der var ikk nogen... Så hun var her vel alene. Han kiggede på hende igen og daskede hende blidt på kinden, "haaaaallooooooo"

Hun vågende ikke af det første og sagde igenting, men hun bevægede sig lidt som om noget var træls på hendes kind, da han daske til hende kind blidt åben hun langsomt øjne og så lige op på en drengen, hendes øjne var klare blå , hun fik et chok "Ah" sagde hun og det gav et lille ryk i hende , men ikke mere...
Hun faldt hurtigt ned og så mod ham "Er der noget galt" spurgte hun og gned sig i øjne og forbliv liggende, hendes stemme var svag, den ville ikke skære igennem vis der var meget larm.. men sådan var den altid, der lod en violin ved siden af hende

Han grinede let over hendes reaktion og han smilede glad til hende. Han aede hendes hoved blidt, "Det er bare fordi du lå her på stranden om natten." smilede han let og kiggede på hende. "hvilket jeg ikk kan forstå, du ender jo forkølet." sagde han roligt. Han satte hovedet på skrå og kiggede på violinen og derefter hende. "2 ting. 1. Hvorfor taler du ikk normalt?" spurgte han og gav hende lov til at svare inden han ville spørge om det næste. (hun svarer lige...xD) "2. er det din?# spurgte han roligt og pegede på den. "Den ser underlig ud, hvad er det?" spurgte han hende.

Hun så underende på ham kort da han aede hendes hovede som om de kendt hinanden men grinede så over de med hendes stemmen, hun havde en blid latter , "Tja" sagde hun stadig svagt i stemmen "For at beskytte min stemme " sagde hun og lagde hovedet på skrå , det lyd lidt mærkeligt at man vil beskytte den, da havde hun tænket over det lidt små grinede hun , men stoppede da han spurgte til hvad der lå ved siden af hende "Åh den ligger ikke i sin kasse" hun tog en kasse som lå ved siden af violin og lagde den i og lukkede "Ja det min, og det en gammel Violin " sagde hun og smilede roligt til ham

Han kiggede undrende på hende og tog sin hånd til sig. "For at beskytte din stemme?" spurgte han forsigtigt. "Er der da noget galt med den?" spurgte han roligt og satte hovedet på skrå. Han gabte lavt og gned sine øjne igen. Han kiggede på hende da hun pakkede violinen ind i en sjov form af en kasse. Han satte hovedet på skrå, "Vio-lin?" spurgte han undrende og kiggede på den. "Hvad er det?" spurgte han roligt og kiggede barnlig på hende.

Hun så mod ham med blide øjne "Næh, tro jeg ikke, har lært jeg skal passe på den fordi jeg har en smuk sangstemme" sagde hun og skær ansigt og så han nyserighed over violin hun havde "Kender du ikke til den , man kan spille musik på den" sagde hun og så han barnlighed , han ser ellers ældre ud end hende havde hun tænkt.
Hana smilede til ham med et stille smil "det gør ikke noget du rørt mig, det kom bare bag på mig " sagde hun og grinede igen , hun var et varmt person og meget uskyldig , kendt vis ikke til smerte

Han nikkede roligt og kiggede på hende, "Jamn er det ikk dumt fordi så når du synger så kan din stemme ikk særlig godt vænne sig til at du skal have høje toner." sagde han roligt og kiggede undrende på hende. Han smilede let og nikkede lidt, "Så det er sådan det er..." sagde han roligt og kiggede på den og derefter hende. "Men hvad er musik?" smilede han roligt og kløede sig bag hovedet. Han smilede uskyldigt til hende og satte hovedet på skrå. Han kiggede rundt og så på hende igen, "Bor du i nærheden siden du så trygt kan ligge dig til at sove her?" grined ehan let.

"Jeg kan godt ramme de høje toner, nemt" sagde hun og træk vejret dybt og sang en linje , men til sidste gik hun højt op i tone, men det lyde så smukt hun havde en vidunderlig stemme, hun stoppede og så hans spørgende ansigt bliv større "du ved ikke hvad musik er, det er vel " hun tænkt og bliv nu helt blid i ansigt udtryk "Som naturen, den kan være blide og varm , men os meget hård og farlige" hun smilede mod ham "men på forskellige måder" sagde hun svagt igen i stemme... "Kan spille en for dig, vis du vil" sagde hun og smilede over hans næste spørgmål , hun pege bag sig der stod en kæmpe villa "Bor der, er lige flyttede hertil" sagde hun og så mod vandet "men det ikke derfor er altid tryg i naturen , det minder så meget som musik"

Han nikkede let og kiggede på hende da hun sang. Han nikkede, "Du gør ligesom Zen!" grinede han barnligt og stoppede op. Han smilede til hende da hun stoppede og kunne godt li da hun fortalte det på den måde. han nikkede roligt og kiggede på villaen bagefter. "ok, meget flot." nikkede han let og kiggede roligt på hende. Han sukkede let og strakte sig lidt, "Vinden er musik, havet er musik..." sagde han roligt og kiggede rundt. "Sten er." sagde han roligt. "De siger jo noget, så de er musik? Er det sådan." han tænkte sig om. "Hvad med mig, laver jeg musik når jeg snakker?" spurgte han roligt og satte hovedet på skrå.

Hana nikkede "Ja det er rigtigt" sagde hun og smilede "En lyd er som musik i min høre" sagde hun og smilede , hun lagde hovedet på skrå "Men tit så glemmer folk det, jeg lyder dum gøre jeg ikke" hun små grinede og så mod himlen ... Hun legede med sit hår lidt ,da det krøllende

//Sorry , krea svigt//

Han kiggede roligt på hende og smilede barnligt. Han satte hovedet på skrå og kiggede roligt på hende. Han kravlede hen og lagde sit hoved på hendes skød. Han nussede sig til hende og lukkede øjnene. "Jeg synes det lyder interresant." sagde han roligt og smilede let. "DU må gerne fortælle mere hvis det er..." sagde han blidt og krøllede sin krop en smule sammen. Han lagde sig hoved til rette og kiggede op på hende en enkelt gang, inden han lukkede øjnene igen.