Runaway? (Chase)

Lyden af små bølger kunne så småt høres da en skikkelse af en dreng nærmede sig havnen efter en lang gå tur igennem Di Morga. Drengen var 19 år gammel og hed Andy. Hans hjerte bankede svagt, det var sjældent at man kunne høre hans hjerte banke med det samme, man skulle lytte godt efter der hvor hjertet var placeret, som sædvanligt. Tsk. Af og til så var han irriterede over det væsen som han var, et halv menneske og halv zombie, hvad var det for en kombination? Han rystede kort på hovedet imens at han stille lod sin ene hånd glide ned i den ene bukselomme foran på hans bukser, med nænsomme skridt fortsatte han mod havnen. Et sted han endnu ikke havde placeret sine fødder, Andy måtte snart have set hele Di Morga.. også alligevel ikke, det var en stor by og end til videre var han glad for at være der. Han smilede skævt da han fik øje på vandet, og et lille plask kunne ses, der var liv. Sikkert en lille fisk eller hvad vidste man?
Man kunne ikke bare se ned i vandet med det blåtte øjne og finde ud af hvad det var der levede i vandet og som af og til gjorde tegn til at det var der. Andy satte sig ned på hug.. og hans trøje med uden ærmer blafrede lidt med vinden, imens at vinden også tog fat i nogle af hans små hårtotter. Hans hår.. som havde en farve blanding med farverne sort og blond. Han havde vel nogle kvindelige træk eller det lignede det, han var tynd og havde en bleg hud, folk regnede med at hans hud var kold, men den var varm, fordi hans hjerte stadig levede. Hvad lavede han egentlig ved havnen? Han vidste ikke hvad han skulle give sig til andet end det han foregav sig. Han kiggede op og så sig lidt omkring, og fik øje på nogle mænd som fiskede. Han fniste lidt, det var noget af et syn. Det var lang tid siden at han havde oplevet det.
Andy havde kun nærmet sig en havn da han var lille, hvor hans forældre stadig levede, og hans far tog ham med ned til havnen for netop at fiske. Hans søster gad ikke altid med, at fiske var generelt også kun noget for mænd. Det interesserede sig ikke rigtig for kvinder.

Ensformige, svagt klingende lyde brød frem og blandede sig med vindens salige vindpust, i det øjeblik en rimelig bemærkningsværdig skikkelse trådte ind på havnens areal, indtog det og bevægede sig i samme langsomme, sløve tempo videre, længere henad, slæbte dovent den ene fod efter den anden, der hver især var skjult af et par opsnørede militærstøvler med tilhørende metalplade på både bunden såvel som skosnuderne; og det var i sig selv med til at give ham et par få, ekstra centimeter i højden. Han missede kortvarigt med øjnene, netop som han vovede at kaste et flygtigt blik op mod himlen med skydækket, der var med til at sende en lille varsel om, at det meget vel snart ville begynde at regne; sådan så det i hvert fald, for ham, ud. Men, siden der aldrig var nogle, der havde taget skade af lidt vand, bekymrede han sig ikke yderligere om dét, fortsatte blot mod det sted, han nu havde blikket låst fast på, - dén kant, der indrammede havnen, dén kant der holdt land og vand adskilt. I en adstadig, dvask bevægelse løftede han en af sine handskebeklædte hænder en kende, førte det nederste af håndfladen hen til sin underlæbe og tørrede hurtigt dét blod af, der, under et mindre slagsmål, havde piblet frem. Den nar havde fandme bare kunnet lade hans kværn være i fred, mand, så var han selv ude om det, ikke om han havde en skid ondt af ham, no way. Med en noget utilfreds mine malet i hans blege ansigt, der nu var prydet af to eller tre blå mærker, satte han endelig hælene i jorden, da han mente, at han var kommet tilpas langt hen, stoppede dermed op, hvorefter han placerede dén hånd, han ellers havde lukket omkring skaftet på en stor skruenøgle, mod den ru asfalt, bukkede sig samtidig en smule ned og dumpede dernæst ned og sidde med de nederste led af hans ben hængende udover havnens kant. Det næste træk han gjorde, var, at gribe fat om låsen på den sorte, old-school læderjakke han bar på overkroppen, lynede den med lethed en smule ned, inden han listede hånden indenfor og rodede lidt rundt nede i inderlommerne, indtil han fandt det, han søgte. Uden at hive hele pakken ud, fik han behændigt fisket en stor fucker af en cigar op sammen med en syrlig grøn lighter, satte cigaren op i den ene mundvig og fik fluks gnisterne til at springe op fra ligtherens top, fik sat ild til gassen, så en mindre flamme blussede op, og han således brugte dén til at få enden af cigaren til at gløde. Hans indtil nu temmelig misfornøjede ansigtsudtryk forsvandt først, efter han havde taget et længselsfuldt hiv af den tændte cigar, og det følgende han foretog sig, var, at lade sit lidt mere vågne blik scanne de nærmeste omgivelser, men i det sekund, det landede på et væsen, der skillede sig en del mere ud end gruppen af fiskere, standsede han det. Et af hans mørke øjenbryn røg en anelse op i panden, alt imens han med blikket undersøgende vurderede den ældre dreng, unge herre, der sad på hug ikke så forfærdelig langt væk fra ham, og som han først rigtig havde bemærket nu her. Efter han havde fået et mindre indtryk af ham, eller hans udseende om ikke andet, startede et lille smil så småt med at brede sig henover hans læber, men udviklingen af dets længde måtte stoppe på et punkt, eftersom den fortsat glødende cigar lå og hvilede lidt usikkert i hans mundvig. "Hey," mumlede han, mere eller mindre forståeligt, nikkede tilmed kort med hovedet som en hilsen, før han hævede sin frie hånd, forsøgte derpå at shanghaje den endnu ukendte person hen til sig ved at vifte kort med hånden. Han så da ikke helt så kedelig ud. Mon ikke han kunne få vredet lidt morskab ud af ham?

Andy fik øje på en lille form for en sten som lå et sted foran ham, ikke så langt væk fra hans fødder. Han samlede stenen op med sin ene hånd, imens at han lod sin tungespids glide ud at strejfe ved sin underlæbe, og en grøn stav af en piercing kom til syne, han studerede stenen som om at han fandt den interessant, og tænkte en smule på en bestemt person der betød en del for ham, en person som han elskede og ikke ville miste. Med et kastede han stenen ud i vandet og den lavede et enkelt plask i vandet som ikke lød særlig højt, han trak på skuldrende inden at han rejste sig op og rettede lidt på sit tøj før han vidste af det hørte han at en person sagde hej. I første omgang troede han ikke på at det var til ham, hvilket var typisk ham selv når han altid troede at han var alene, som han også havde været for det meste i sit liv. Når det kom til stykket var han ikke god til mennesker. Men hans øjne faldt hen mod en dreng som han gættede sig frem til nok var omkring på samme alder med ham, Andy smilede lidt. Drengen vinkede og stille hejste han sin hånd i vejret og vinkede tilbage, første gang at det skete for ham, skulle han gå hen til ham eller ikke? Han sukkede lydløst og gik så langsomt hen til ham og satte sig ned på sine knæ ved siden af ham imens at der var noget mellemrum. "Hey" kom der ud fra hans mund imens at han så på hans cigar.. pipe eller hvad det end var af usunde sager han holdt foran sin mund, imens at han lagde sit hoved en smule på skrå. Han kunne ikke fatte at der var folk som ville gå hen og ødelægge deres lunger eller bare generelt deres krop, det var ikke sådan at Andy så det fascinerende da han kiggede på det. "Hm, hvorfor ryger du så stærke sager?" spurgte han af ren nysgerrighed, han kendte ikke engang hans navn eller noget, men han kunne ikke lade være med at spørge, Andy kiggede ellers på drengen og mærkede noget af hans kolde aura og gættede sig frem til at han var en vampyr. En af de slags som han hadet inderst inde og som han på en hvis sigt gerne ville have udryddet. Men han vidste godt at han ikke kunne gøre det alene og at det var fuldkommen umuligt for ham bare at dræbe en vampyr, han var for svag til at deltage i en kamp og alt for bange for at komme til skade pga den kombination som han havde, og specielt nemt ved at brække en knogle eller to. Han skulle have hjælp udefra hvis han ville have tanken om at dræbe en vampyr. Andy vendte sit blik ud mod vandet og betragtede det.. og de små bølger som dukkede frem og forsvandt med det samme, hvor det hele tiden kom nye. Han fandt naturen interessant end som så meget andet.