Afslapning.. ::Manda::

Kamille var en ung aspara der blot lignede end pige på de 15-16 år. Hun var helt uforstyrret mens at hun sad her ved den enorme sø. Hun nød den blide vind gennem hendes lange mørkeblonde krøllede tottere. Følte hvordan at de falgrede om hendes ansigt med en sådan ynde af det var afslappende for hende. Som sædvanligt lå hendes guitar i hendes skød og hendes fingre flettede sig så de blev presset mod de forskellige strege for så at stryge sin anden hånd fingre ned over dem i en fin rytme. Ikke sådan bare lige ned men hun ramte hver sin streg i en perfektion som kun en øvet guitarist kunne udfolde. Et slidt kladdehæfte lå åbnet foran hendes ben der var lagt så hun sad i skædderstilling. Og en blyant lå på den ene af de gulebrune sider. "Burned.. My flames is.. no way to see.." mumlede hun svagt mne at hun så skrev ordene ned. Hendes mørkebrune dådyr øjne blev hele tiden rettet frem og tilbage mellem guitaren og hæftet. Men hun kunne fornemme hendes omgivelser. En lille evne hun havde fået opbygget gennem hendes liv. Hvis nogen var i nærhede af hende ville hun opdage det uden problemer. Men lige nu var hun blot alene efter hendes fornemmelser. Men selvfølgelig kunne nogle være gode til at skjule sig. Både sin krop og sin udstråling..

Manda sad oppe i et træ, han sad og kiggede på en pige. En ung pige, som sad med en guitar i skødet og et hæfte foran sig. Han smilede roligt, han vidste med det samme hvad hun lavede. Hun var åbenbart en guitarist der ville skrive sange. Mange gjorde det for at skrive følelser ned på papir, nogle gjorde det for hyggens skyld. Gad vide hvad hun gjorde det for? Han blev dog siddende selvom hans nysgerrig hed blev vakt til live af hvad hun gjorde det for. Han kunne godt lide musik, men det var ikk noget han hørte særlig tit. Han foretrak den simple og rolige melodi frem for den falske man hørte i cd'en. Han prøvede ikk at skjule sin eksistent for pigen, men hans evne med jorden gjorde at den kunne skjule ham selvom han ikk gjorde det med vilje. Han sad stille og smilede let. Han slikkede sig lidt om munden og hans gule øje gav et skær fra sig. Han smilede lumsk over hende og grinede lidt før han hoppede ned og gik hen til hende. Han satte sig ved siden af hende, "En lille sang?" spurgte han roligt og satte hovedet på skrå. Han smielde til hende og kiggede på hendes hæfte. "Skal du have hjælp?" spurgte han så han kunne få et emne i gang.

Kamille rystede så let på hovedet hvor efter at hun hurtigt fik streget den sætning ud hun nu havde skrevet. Det havde ikke lyt rigtigt i hendes øre. Det var ikke altid lige nemt at få teksterne ordnet. I et stykke tid nu havde hun kun skrvet sange til forskellige kunstnere. Ikke ligefrem berømte men alligevel. Hun havde selvfølgelig nogle tekster hun beholdt for sig selv om en dag at få chancen. Men det så hun ikke lige i den nærmeste fremtid. Hun sukkede alvmælt før at hun tog fat i hele den side hun nu havde skrvet på og hev den uden problemer ud ud og krullede den sammen for så at ligge den ved siden af sig blandt andre mislykkedes sange. Hun lod som hun plejede bare sine fingre spille noget random musik før at idén kom frem.. "I understand..why you're looking for tears..in my ..eyes" mumlede hun og et smil kom frem på hendes bløde læber mens at hun skrev det ned. Og af musikken at afgøre var det ikke en romantisk sang. Men heller ikke sorgmodig. "TRust me they were there but..now the well..has run dry.."

Han kiggede på hende, hun gik meget op i det hun lavede. Han sukkede let og tog hendes guitar fra hende da hun skrev det sidste ned. Han spillede blidt på den og kiggede roligt. Han havde aldrig spillet på en, men han så ud til at kunne det rimelig godt. Han sukkede let og kiggede på hende, "Er det her virkelig så specielt at lave?" spurgte han undrende og spillede lidt videre. Det var en underlig melodi, men den hang sammen tone for tone. Han havde selv lavet melodien så den var ganske ok for ham selv. Han stoppede efter noget tid, "Eller vil du hellere have at jeg spiller noget der er lavet?" grinede han let drillende før han rakte hende den igen. Han ville nødig ophidse hende allerede inden han kendte hende. "Er du musiker? Guitarist? Eller er det bare en hobby." spurgte han roligt og smilede til hende. Han kiggede på guitaren, han kiggede på den sammenkrøllede papirer ved siden af hende. "Har du mistet kreativiteten til musikken?" spurgte han let.

Der gik et chok gennem lille Kamille's krop da hendes elskede guiatr pludsleig blev taget ud af favnen på hende. Hun stivnede kort og sad et kort øjeblik også bare stirrede ligefrem for sig. Hun rettede så hurtigt hendes mørkebrune øjne op mod synderen. En dreng. Eller måske mere end ung mand. men hvad fanden! Man tog da ikke bare en persons guitar uden at spørge. Og slet ikke hendes! Det var hendes kæreste eje. Et af dem. Hun havde et par stykker. Men nu passede hun også godt på dem. Og denne guitar havde hun incoveret med små minder af klistremærker og billeder. En lille vane hun havde. Hun var mundlam. Kunne ikke få et ord frem. Ikke før han spurgte hende om noget. "Ja..Ja det er det! Hvis man går op i det!.." Hun vrissede ikke min hun forstod ikke hans undren. Hun så så denne gang undrende på ham. Hun tog hurtigt guitaren til sig før at hun valgte at svare ham. "Skal du på stå at være sjov??" mumlede hun svagt men nok hørtligt. Hun så ikke væk fra ham på noget tidspunkt. Kun da han igen spurgte hende om noget. Så mange spørgsmål. "Nærmere..en drøm.."

Han kiggede på hende, han kunne godt se hun elskede den guitar meget højt. Han havde ogs opdaget de par klistermærker det hvilede på den. Han sukkede opgivende og kiggede på hende, "Fair nok, hvis man går op i det er det værd at bruge sin tid på." sagde han roligt og gav hende ret i det. Han kiggede på hende igen og sukkede lavt igen. Han aede hende blidt på hovedet, "jeg ville bare drille dig lidt, du ignorerede mig så jeg tog den fra dig og spillede lidt. " sagde han blidt til hende og aede hendes kind blidt. "Undskyld hvis det gjorde dig sur." sagde han og bed sig i læben. Han kunne dog se på hende hun var lidt forsigtig mens hun talte til ham. Han sukkede let, "Jeg gør ikk noget, Black gør måske megn jeg gør ikk." smiled ehan roligt til hende. "Hedder forresten Manda." smiled ehan til hende. "Hvad med dig?" spurgt ehan let. Han så på hende, hun lignede en der virkelig trængte til en pause og så bare have det sjovt og slappe af. "Vil du have en pause? Nogle gange hjælper det en.2 smilede han opmuntrende til hende.

//Sowie men når du skrivere mere på dit indlæg opdagere jeg det ikke '~' Så det var ikke fordi at jeg ignoerede dig..//

Kamille lyttede nu kun til ham hr i starten. Der var ikke rigtigt noget at sige til de ting han fik ud af hans mund. Det var jo ikke nogle spørgsmål og hun anede ikke hvad hun skulle få frem. Sad bare og nærmest klamrede sig til sin guitar som om at hun var gift med den. Eller at det var hendes elskede barn. Men det var kun næsten. Sådan var hun ikke mere. sådan heeeelt tilklamrende. Hun var jo blevet ældre. Hun huskede stadig da hun lignede en på 13 år og ingen måtte røre hendes ting. Hun forstod ikke hvordan at han hele tiden aede ehnde. Både på hovedet og på kinden men på en eller anden måde havde hun ikke noget imod det som sådan. Men hun kendte ham knap nok og hun havde ikke lige fået det bedste indtryk af ham. "Jeg er ikke sur.. Blev bare overrasket og sådan.." mumlede hun mens at hun rettede sine mørke burne øjne mod ham igen. "Jeg hedder Kamille.." svared ehun så og rystede bare på hovedet over pausen. "Jeg behøver ingen pause da jeg har en idé.. Men siden du nu er kommet kan jeg vel lige så godt gøre det.. Lyst til at høre noget??" Hun var alligevel ret nysgerig over at høre hans mening om hendes tekster nu..