The Black and the Pure ((Manda, Privat))

Elandriel gik alene rundt i den store mørke skov, godt nok var det i den pæne del, men det var alligevel som om noget i aften ikke var som det burde være. Men stædig som hun var, havde hun alligevel våget sig ud med en hjemmeflettet kurv på armen. Der var en speciel blomst der kun voksede på et bestemt område på et bestemt tid, og den tid var lige netop idag. Hun havde ventet i fem år på denne dag, og det var nok også derfor hun nægtede at lade en følelse af ufred stoppe hende.
Hun var som sædvanligt ikke iført særlig meget, men sådan var hun jo bare. Hun brød sig ikke om at proppe mere tøj på end absolut nødvendigt. Hun vandrede stille rundt blandt de mange planter der omgav hende i den smukke efterår's skov, snart ville den smukkeste blomst af dem alle åbne sig. Klokken var nu blevet 23:59 og der var derfor kun et minut tilbage til det skete. Derfor plantede hun sin lille popo ovenpå en væltet træstamme og kiggede ned mod jorden.