Vandring mellem de døde. //Ashe//

Dato: 17-11-2010
Sted: I baghaven af et tomt hus.
Tid: Midnatstid.
Omgivelser: Et svagt gadelys, et tomt hus, stilheden og mørket.
Vejr: Støvregn, en smule køligt.
_______________________________________________________________________

Nimhithe havde lynet sin trøje helt op til halsen og trukket hætten over hovedet, han var enlig ret ligeglad med regnen, men han var et sted, hvor folk ikke virkede særlige behagelige, så han ville også undgå, at folk kiggede på ham, fordi han jo var ny på stedet. Han var ikke for så længe siden ankommet til Di Morga, fordi han for nyligt havde mistet sin herre på Irland. Han stak hænderne i sine lommer på sine sorte bukser, mens han langsomt gik videre.
Nimhithe drejede ned mellem to huse, som var mørklagte, så enten stod de tomme, ellers var folk ikke hjemme. Der var meget mørkt heromme, kun et svagt lys fra en gadelygte et stykke kunne lige nå stedet, men det var stadig ikke nok til, at man kunne se, hvad der enlig var omkring ham. Hans fod støttede mod noget, og han væltede fremover, da han ikke var forberedt. Han landede helt nede på maven. Hans næse opfattede en stank, en stank af død. Han havde mødt stanken rigtig mange gange før. Så han lå nu et sted i nærheden af lig. Hvad mon, der ville ske, hvis han lagde sig til at sove her? Ville han så blive til frokost i løbet af resten af natten? Han fik taget sig sammen og fik rejst sig op igen.

Det saftige æblestykke lod sig bide fra frugten i en knasende forfatning, da Ashe atter fjernede sin snack fra ansigtet. Hendes mahogni brune øjne havde atter tyet sig til bykortet, hvor hun endnu engang havde ladet sig fare fuldkommen vild. Hun havde oprindeligt været på vej imod vestbyen igen, men var så kommet til at gå den modsatte vej. Hvem brugte dog også kort nu om dage og hvorfor skulle alting være så pokkers disfunktionelt her i byen? Ashe sukkede kort for sig selv inden hun så op imod himlen.. Mørk som altid. Hun havde ikke set meget til godt vejr de sidste par dage, som havde været det eneste hun havde set til byen. Den lette regn havde blandet sig i det blonde hår og ladt det krølle en smule yderligere. Hun smilte da. Regn kunne hun leve med. Hun blev brat afbrudt da hendes fod stødte imod noget og hun var på næbbet til at snuble fremover. Hun tog et par klodsede skridt frem for at rette sig op og se sig tilbage. Hendes blik faldt på en person, der selv var i færd med at komme op fra et styrt på den hårde vej. Ashe rettede kort sin hvide, lidt for store jakke, og sendte ham et disointeret udtryk.
"Ah.. Det må du undskylde. Jeg så dig ikke." sagde hun og fjernede noget af det fugtige hår fra øjnene efter at det havde slået sig ud af form. Hun så spørgende på ham i en tid.

"Hvad?" fik Nimhithe fremmumlet, inden han fik rejst sig op. Han var blevet lidt chokeret over at møde nogen her og så sent ude. Han kiggede frem for sig og kunne endelig se skikkelsen, som stod foran ham. Det var en pige, og det måtte være hende, som havde undskyldt, da det havde været en kvindes stemme. Han så lidt forvirret på hende, inden han endelig enlig fik taget sig sammen igen. "ehm.. Det gør ikke noget, du kunne jo ikke se mig." sagde Nimhithe og kløede sig lidt i nakken. Han vidste virkelig ikke, hvad han skulle gøre ved sig selv. Han var virkelig hjælpeløs uden sin herre, men hans herre havde selv bedt om det denne gang, derfor havde døden taget ham. Og det skulle man ellers ikke tro om vampyrer. Han vendte igen opmærksomheden mod pigen. "Hvad laver du enlig her og så så sent?" spurgte Nimhithe endelig om, da han kom i tanke om, at det ikke var det hyggeligste sted, de var stødt på hinanden.