alene (for alle)

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 19:51

tid: sen aften
vejr: irl
sted: søen
omgivelser: ingen

gabriella sad og tegnede søen, hun havde et lys med sig. da det vat begyndt at blive mørkt. hun var meget stille, mens hun tegnede. men hun ville ønske der snart kom nogen.

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:06

Malika gik ned i mod søen. Hun hade en buket blomster med til sinsøster Gabriella som var den eneste, som rigtig forstod malikas behov for tryghed og kærlighed. Og Malika var en smule sindsyge efter hun hade været slavet i Rusland

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:16

gabriella så malika, hun smilede. hun rev et billede ud af sin bog og rev det iru. "Hey malika" sagde hun og smilede. gabriella ville ikke vise at hun var ked

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:19

Malika satte sig ved sidne af hende. Hun reket hende blomsteren " her søs de er til dig " sagde Malika, men hade en stod jakke på med hætte som hun hade trukken over hovedt

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:24

mange tak malika" sagde gabriella og tog dem. hun tog en blomst og satte den i sit hår. "De dufter meget godt" sagde gabriella og smilede

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:31

Malika nikke bare. Og sagdet ikke spor mere hun var tynget at sine tilbage vennden asmaanfalde, det kunne tag livet af hende en skønne dag men hun hade får sin medicin. Og hun hade det godt eller ikke hun hade gemt sit ansiget under hætte

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:32

gabriellas bog med tegninger i var revet itu, eller et billede var, gabriella duftede til blomsterne

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:39

Malika tog bogen og så ned på. Hendes søstere billeder de var meget smukke lige som hendes søster var, men Malika var måsken bare et barn men hun var søde og kærlig. Ingen viste at hun var en smule sindsyge

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:42

der var et billede af en dreng revet iru. gabriella tog en lille vase i sin taske og fyldte den med vand og satte blomsterne i den. hun gad ikke kigge på sin bog

af Gæst Man 22 Nov 2010 - 20:46

Malika hade får øje på en tegning af hende og deres forælder. Sammen malika trak bogen ind til sig og græde, hun saver dem så meget og det var efter deres død at hun var blive sindsyge. Og det ville hun altid være resten af livet i gemmen

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 8:07

Malika lig bogen, det piner dig bare" sagde Gabriella. det var sorg i hendes stemme. gabriella tog bogen og lå den i sin taske. "Du skal ikke kigge på billedet af mor og far, det gør dig bare trist" sagde hun

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 8:22

En ung mand kom stille gående langs søen. Hans udsene kunne man ikke se da det var gæmt bag en hætte så kun munden kunne ses oghans hænder var soligt plantet i hans lommer. Hans slags trøje var af det pureste gulv og sølv og hans hætte var sort. Hans aura ville straks kunne mærkes hans aura var mørk og ond da han ikke havde drukket i flere uger.

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 9:16

gabriella så ham, der var noget over ham som gjorde hende utryg, men det var sikkert bare hende, da hun var så ked. *jeg må tage mig sammen, det er bare en dreng ikke noget uhyggeligt* tænkte hun

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 9:39

Hans ene evne gik automatisk igang og alt han var i nærhed af fik pysisk smerte. Bag hans hætte var hans øjne ild røde. *mad mad mad*tænkte han og det blev bare ved med at komme ihans hoved.

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 9:53

hun rystede, en angst kom over hende. *så bange, så alene* tænkte hun

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 18:29

Hen sendte også det itu revede billede i handes hoved og sammen satte det så drengen ville komme frem i hendes hoved. Han kom blot tættere med en vis aura der bare steg og steg. Han teleporterede sig hen mod hende og stod så bag hende "daws lille ven. Hold du hellere mund eller det bliver bare værere for dig selv"hviskede hen stille og ondt ind i hendes øre mens han stille lod en is kold finger køre langs hendes hals.

af Gæst Tirs 23 Nov 2010 - 19:11

Malika lå med hovedt i hendes skød. og kunne mærke at hun ryste og var meget ked af det i det smamen fik hun øje på drengen" hey lad min stiresøster være i fred " sagde Malika og så vred ud men hun var ikke bare vred men resen

af Gæst Ons 24 Nov 2010 - 9:51

Han borede sine hugtænder ind i hendes hals og spiste så bare af hende og snerede advarene til malika som måske også blev bidt bagefter "han gav nogle underlige lyde fra sig lige som en smasken. Han holdte solidt øje med malika med sine røde øjne

af Gæst Ons 24 Nov 2010 - 16:17

Malika kaste sig over ham. for at få ham væk fra hendes storesøster Malika avar ikke bange af sig når det, galdt hendes søster så var hun mere modig ned nogen sinden før. i sit live hun var rasen på ham

af Gæst Ons 24 Nov 2010 - 17:30

Han slap og kastede sig over malika ved at bide hende i stedet da hun ville andgipe teleproterede han sig om bag hande og bed hende bag fra Igen lød en smasken og hans øjne begyndte at blive normale.

af Gæst Ons 24 Nov 2010 - 18:13

Malika skregt af smerte. Det gjore forbandet ondt da han bed hende hun ryste og var ved at kolapse, af ren og skær smerte det gjore så ondt at malika så deres forælderes død foran sig, Igen efter 9 lange og ensome år uden sin søster

af Sponsoreret inhold

alene (for alle)

alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)

Sv: alene (for alle)