Aften ved stranden~(Mind = privat)

Nanase stod stilfærdigt med sine fødder i det klare vand, hendes marmorhvide fingre kørte roligt igennem det silkebløde sote hår. Hun satte hovedet let på skrå, da hun så sine mørkeviolette øjne, spejles i det klare vand. Hendes tågede øjne, virkede skarpere i aften, end før. Det var også det eneste der sprang frem, fra det porcelændukke-agtige ydre.
Et spekulerende udtryk, dansede let i hendes blik, mens hun så imod de mange klare stjerner. Hvad havde fået hende ud på denne tid? Et svagt smil kom på de rosalæber. Hun var jo vant til at gå ud om aftnen, men i aften havde hun ikke rigtig haft nogen grund til at komme ud. Hun var ikke tørstig, slet ikke det mindste, dog havde hun en sjov fornemmelse i maven. Hun sukkede og lod sit blik falde ned på sit spejlbilled igen.
"Hvor er her kedeligt?" Hendes stemme var blid og som en skånsom hvisken.

Mind havde haft en helt normal dag med blod og spænding. Ja, Mind var navnet på manden som havde den hvide langærmede bluse, sorte jeans, bare tær og en stor sort læderjakke.
"Feel.. Like... A monster..." mumlede han da han selvfølgelig syntes det var urimeligt for de mennesker der ikke skulle dø på de tidspunkter, men det var jo ham der ikke kunne styre sin lyst til blod. Eller det kunne han godt, men han ville ikke selv være væk fra blodet. Han havde jo også den vane at skade sig selv. Som et lille barn. Giv drengen en kniv og han stikker sit øje ud. Ja han er lidt dum at gå rundt at skade andre uden grund. Han kunne heller ikke lade være med at skade sig selv.
Dumpap.
Ja det var en fugls navn.
Mind's blødrøde, glødende øjne vendte blikket mod den stjerneklare himmel.
Smukt.
Uden rigtig at vide hvor hans fødder førte ham hen men fik lugten af en anden vampyr. En hun vampyr. Det fik ham til at stoppe brat op i mørket af træerne og fandt hurtigt det hunlige køn.
Han klemte øjne sammen og stirrede kortvarrigt på kvinden og var hurtigt bag hendes ryg.
Det var måske sådan noget kvinder måske ikke lige ville være gladest for så derfor lod han hurtigt sine hænder slynges om hendes liv og løftede hende op.
"'Aften," mumlede han koldt til kvinden og bar hende ned fra springvandet.

Nana's tanker var så langt væk, at hun ubevidst var kommet til at bide sig selv i underlæben, der nu stile dryppede med hendes blod. Hun var blevet rystet, tilbage til virkeligheden ved at sanse en anden vampyr. Ikke bare en vampyr, men en fuldblods? Hun kunne ikke helt fatte det, da der ikke var mange i Di Morga. Men hun var stensikker på det var en, for deres duft var anderleds, dog var den svær at gennemskue på grund af lugten af menneske, der gennemsyrede luften.

Da hun mærkede ukendte hænder på sin krop, satte hun hovedet undrende på skrå og så direkte ind i den fremmede drengs øjne. I alle andre tilfælde, havde hun givet personer som gjorde dette så mange psykiske smerter at de blev permanent sindssyge. Men hun valgte at lade vær, "Godaften?", hendes stemme var isnende men ikke truende, hendes smilhuler blev tydeligt markeret. Han var da en mærkelig én?
Nanase's hovede var stadig sat skrå, "Kender vi hinanden?" Hun rettede sig en anelse men flyttede sig ikke helt fra ham. Et nysgerrigt glimt kunne tydes i hendes dybe mørkeviolette øjne. Hun havde stadig ikke ænset blodet der dryppede fra hendes underlæbe.

Mind havde lagt mærke til blodet fra kvindens underlæbe men lod som ingenting, hvis hun ville give ham noget af sit blod skulle hun ville det.
"Nej jeg tror ikke vi kender hinanden," mumlede han og stadig koldt. Hans var heller ikke faretruende. Men hans udsende... Det gjorde ham mange gange mere uhyggelig. Det sorte, halvlange, glatte, pjusket og en smugle stive hår, den blanke, hårde men stadig bløde marmorhvide hud, som ikke var helt pletfri, da blodet løb ned fra fra, under hans kæbe og flere steder, hans sorte blodplettede jeans med kniven gemt under den hvide blus der gik ud over hans jeans, blusen var heller ikke lige frem helt hvid men nærmere med nogle rifter i, skære huller og blod.

Han satte kvinden ned på jorden igen og trådte en del væk fra hende. der var nu cirka fire fem meter mellem dem. Ja, Mind var meget svingende med tæthed.

Hun nikkede og lod sit blik falde over hans person, det var som om hendes sølvhvidepupiller zoomede ind og blev mørkere, for så at gemme hver detalje fotografisk i hendes hukommelse. Hun overvejede kort om han var løbet væk fra Maison de fous, var ny i byen eller bare var undsluppet hendes radar over hvem og hvad der boede i byen. Dog var det også længe siden hun sidst havde tjekket den slags, det faldt ikke ind i hendes interesse mere. Han virkede til at have stødt på et måltid på vej herhen, da hans tøj bar præg af frisk blod.

Nanase puffede frem af en skygge bag ham, "Jeg hedder Nanase Phantomimé" selv om hun var bag ham, kom hendes stemme lige foran ham, dette var ikke noget hun gjorde bevidst. Hun drejede let rundt så hun var foran ham, "Og hvem er du?" hun holdte kort øjnkontakt, endnu en ting hun havde for vane.

Mind havde forudset at hun ville komme i bag ham og foran ham igen og svarede så, som om han havde øvet sig hele sit liv på det, "Mind Birthday Undousuru," sagde han roligt og smilede lumsk og farligt til hende. Han kunne godt lide at hun var tryg ved ham og var så tæt på hans krop allerede, hvor i mod at andre heletiden var svære at komme ind til.
"En ære at møde dem Phantomimé," mumlede han dog tydeligt, han kunne jo ikke vide om hun sagde fornavnet først eller til sidst, men det kunne vel være ligemeget? Hvis han ville kalde hende det lange gjorde han det.
Hendes navne var også anderledes, man kunne ikke vide hvad der var fornavn og efter navn.
Hans øjne var ikke helt åbne, halv, mens han kiggede roligt på hende, studerede hendes påklædning og hendes krops bygning. Dog ville nogens blik fastlåses ved synet af bryster, men hans øjne gled fra tå til top uden problemer, han så ikke ud til at han var imponeret, men det kunne man jo heller ikke vide? De røde øjne blev mere matte og endte som sorte.

"I lige måde Mind." Navnet lød så naturligt i hendes mund, som om det var blevet sagt en million gange før, men præcis hvad lød ikke sådan når hun sagde det? Hun lod roligt sit blik hvile på natte himmelen, før hun rystede på hovedet med et skævt smil, "Nana ville være fint" Phantomimé for sig selv mindede hende alt for meget om hendes forældre når de plejede at kaldede på hende. Det bragte ikke de rareste minder frem, langt fra, derfor fandt hun det altid mere passende at blive kaldt Nanase eller Nana.
Per automatik lod hun sin tunge glide over sin underlæbe og opdagede først nu at der havde været blod. Hun kunne ikke lade vær med at le lavt, det måtte have set komisk ud, men så slemt var det heller ikke, hendes selskab havde jo også selv blod på tanden. Hun lod en blid hånd køre forbi halsen og direkte til det silkebløde pandehår der var kommet til at dække for hendes venstre øje, "Hvad fik dig til at komme herud?", hun smilte med et grin, men noget andet havde vakt hendes nysgerrighed. Et menneske var dukket op længere fremme, en kvinde lidt ældre end hende selv, dog holdte hun sit blik på Mind.

Mind's opmærksomhed var faldt på det kommende menneske bag ham, men rettede ikke sit blik... Måske bare en smugle? Nej nu holde han den samtale han var igang med og ville ikke ødelægge den ved at tappe en kvinde for blod.
Mind selv kunne heller ikke lade være med at grine lidt af blodet fra hendes læbe som hun først opdagede nu.
"Havde bare lyst til at gå rundt og se lidt på månen og stjernerne," mumlede han og lod som om han først havde opdaget menneskekvinden nu da Nana opdagede hende og kiggede så over på hende. "Jeg skal nok kalde dig Nana." svarede han Nana og smilede til hende og rettede blikket mod hende igen.
"Hvad med dem, Nana?" spurgte hun og smilede det lumske smil kom på hans læber igen, som en vane.

Nana rystede let på hovedet, som for at hive sig ud af den store tankestrøm der havde fyldt hende, hun pjuskede istedet op i det lange hår og så på Mind med sine tågede øjne. Et svagt smil bredte sig stile, på de rosa læber, hun nikkede roligt til hans svar. Det var jo faktisk en normal ting at vampyr og andre natte væsner gik rundt på denne tid, det var dog stadig et spørgsmål hun tit stillede af ren og skær nysgerrighed.
Hendes smil blev en anelse bredere da han gik med til at kalde hende det, næsten til det punkt hvor hendes smilhuler som normalt var skjult, kunne ses.
"Jeg har været indendøres så længe at det føltes som et fængsel", hun grinte kort, da det kunne være tortur at være i hendes villa, "Så jeg tænkte det ville være godt med noget frisk luft?", det sidste lød som et spørgsmål, da hun jo faktisk havde været hjemme af en grund, hun havde jo fået sig et nyt legetøj. Men nu hvor det var dødt og borte, ville hun ud og skaffe sig et nyt. Hun kunne ikke lade vær med at holde blikket på ham en anelse længere, før hun vente hovedet imod mennesket. Et næsten drillende smil spillede frem på hendes læber.

Mind smilede roligt til hende og gik over på siden af Nana, "Hvis du vil have hende kan hun være her på et split sekund med en dråbe fra dit blod..." sagde han og smilede roligt til hende, han kunne godt lide at tage nogen kvinder, ikke dræbe dem men bare føre dem hen til andre.
Normalt var han også legemorder, men det var ikke altid at han ville lytte helt korrekt efter odre-giveren, nogen gange gjorde han bare som der passe ham.
Mind kunne også finde på at smide Nana ned i sandet og voldtage hende, men gjorde det ikke fordi han for det første ikke havde fået odre på det og for det andet... Han gad ikke lige nu... Men han kunne sagtens finde på at gøre det hvis han var i et andet humør.
Han kiggede hurtigt fra Nana til kvinden længere fremme og planlagde allerede hvordan han skulle fange hende uden hun kom helt til skade....Eller uden hun ville mærke hun blev taget til fange og lavet om til en 'kats' legetøj.

Nanase smilte, men rystede blidt på hovedet, hun ville ikke dræbe pigen.. Lige nu. Hun ville hellere lave et venskabeligt spil med Mind, for at se om de mon havde andet tilfælles en bare at være artsfæller. Hun satte hovedet på skrå, med et lumskt smil, der virkede mere charmerende end lumskt, "Hvad siger du til en lille leg?", hun strakte sig kort, "Vi ser hvor meget blod hun kan miste før hun", hun tyggede roligt på ordene, "falder i søvn?", hun grinte lidt, Nana var ikke typen der ville være for åbenlys,hun kunne godt lide at holde tingene diskret. Man kunne se morskaben spille i hendes øjne, hun viste at pigen ville lide uanset hvad, men på den måde ville det i det mindste komme nogen til gode, de ville få noget underholdning. Hun smilte afventende til Mind, og overvejede om han overhovedet ville, det kunne jo være han havde fået nok af blod fra sit forrige offer? Hun fandt det hele meget intrigerende, da hun aldrig havde prøvt sine små spil med andre vampyre, så det ville vel være som at have en legekammerat? Hun kunne ikke lade vær med at le stile, af den barnlige tanke.

//Kan ikke holde mig vågen til at svare.. går i seng nu og svare måske i morgen//

//Kaay^^//

Mind smilede roligt til hende, han lavede nogenlunde det samme lumske smil, dog var hans mere farligt og dræbende.
”Spændende,” mumlede han og grinte lav men ondskabsfuldt. Han kunne nemlig selv godt lide at lege med sit bytte, selv om han lige havde haft et. ”Jeg er altid frisk på at lege,” sagde han og smnilede til hende hvor et lille glimt af hans smukke, skarpe, skinnende, snehvide tænder kom frem. ”Troede jeg var den eneste der kunne lide sådan noget,” sagde han og grinte roligt.
”Hvem starter?” spurgte han og var stadig fuld af krudt til at kaste sig over kvinden længere fremme, ”Eller vil du forklare mig dine regler først?”

Den intet anende pige stod roligt og så uforstyrret mod himmlen, et kort øjeblik slog en tanke Nana, måske skulle pigen møde nogen? I det tilfælle ville det kun udvide deres spil, hun skuldrede til Mind, "Jeg tror hun afventer nogen", hun troede ikke mere, hun vidste det, for lugten af et andet menneske var dukket op i luften. Nanase kunne ikke lade vær med at smile, så hendes syleskarpe sidetænder blev blottet, "Det var det selv samme jeg tænkte." Hun kunne ikke lade vær med at le, de fleste vampyre var jo for fine til den slags, de mente det var barnligt, men i Nana's øjne var det tværtimod fascinerende. Da en anden pige dukkede op, sukkede Nana en anelse skuffet, "Vi for en hver", det irriterede hende en smule at der ikke havde været et hankøn, men hun kom over det. Hun klappede i hænderne med et smil, "Ingen regler i aften, vi skal nødig komplicere det", hun grinte og gjorde med et kort nik tegn, "Du må gerne have æren af at være førstevælger", hun vippede roligt frem og tilbage i spænding.

Mind smilede til Nana, ”Det havde jeg forudset,” sagde han og grinte kort da den anden kvinde kom til syne, ”Syndt for dig at det ikke var en mand der kom,” mumlede han og grinte en smugle. Da hendes tænder blev blottet blev hans også mere tydeligt, dog så man kunne se alle hans blanke tænder, dog kunne man ikke se tandkødet endnu. Han havde rynket næsen og han så mere fristet ud til bare at fare af sted, men det forsvandt igen så det kun var smilet tilbage og de ondskabsfulde øjne. ”Fint med mig,” sagde han til det med at de kunne få en hver, det kom bare til at gå stærkt med den ene af dem, eller den som Mind ville vægle, ”Men så bliver det jo fornemt og går for hurtigt,” mumlede han til 'ingen regler'-delen, så når han jo var færdig kunne han jo hurtigt komme over og tage hende den anden og hjælpe.
Kvinderne havde lidt forskellige højder, den ene på cirka, 185 og den anden cirka på 165. Den højeste af dem var tynd og havde en rigtig model krop, den lave af dem var lidt mere buttet og havde mere kød på sig. Den højeste havde langt, glat, sort hår... tydeligt farvet da hun var en smugle blondine i toppen, den anden havde skulderkort, tykt, krøllet og brunt hår.
”Jeg tager den højeste af dem,” sagde han og grinte roligt. Han havde allerede fisket noget af grej op, en hobbykniv.

Hun grinte og himlede kort med øjne, han havde jo ret det ville have været en hel del sjovere og hun ville jo også have været mere entusiastisk hvis det havde været. Hun trak på skuldrende med et drilsk smil, "Det kommer vel bare til at gå udover hende der bliver tilovers." Et listigt glimt kunne spottes i hendes tågede øjne, de var blevet en anelse lysere. Nana lod tænkende sin pegefinger hvile imod sin underlæbe, "Fint, så lad os komme med én enkelt regl", hun smilte bredt, "Vi må ikke ramme blodårene, på den måde bliver det mere langsomt og pinefuldt?", igen lød det sidste som et spørgsmål, som om hun overvejede hvordan det ville se ud.

Nanase kunne ikke undertrykke et smil, "Gad vide hvad du gik efter?" Hun så med et sarkastisk blik over imod sin egen legekammerat, og var faktisk glad for hun ikke var endt med den høje. Der var jo næsten intet at skære i hos hende? Hvorimod at den tykke, Nana kunne ikke skjule sin glæde, der ville nemlig ikke være én eneste ting hun ikke ville kunne punktere hos hende. Hun havde sat sit hoved let på skrå og man kunne næsten se de farverige ideer i hendes øjne, blandet med en skjult vildskab.

Mind nikkede roligt til hendes beslutning om ikke at remme blodårene og smilede roligt til hende hvorefter han kiggede over på dem. De sad nu ved vandkanten og fik deres tær til at blive våde i sandet og af det vand der kom frem og tilbage. ”Du siger til når legen begynder,” sagde han og grinte roligt.
”Hvad mener du med det...” spurgte han og var ikke helt ind for stået med 'Gad vide hvad du gik efter'-delen.
Mind var selv glad for at have fået den høje og spinkle, da han jo allerede var lidt mæt, så han ville tage den med ro og se om hun var så tørstig som hun virkede.
”Jeg kan se du glæder dig,” mumlede han og grinte koldt og ondskabsfuldt.
Han ventede selv på at Nanase ville sige, 'En, to tre... Nu!' eller noget i den stil så legen kunne begynde. Hvem mon vandt?

Nana lod kort sin tunge glide hen over de skarpe tænder, før hun igen skjulte dem væk med et næsten menneskeligt smil. Hvis man så bort fra hendes marmorhvide hud og de mørkeviolette øjne kunne hun næsten ligne et, et menneske altså. Hun knækkede kort fingre før hun med rolige skridt gik hen imod dem, "Lad os begynde"
Nanase løftede sin fod for at tage et skridt, og det sekund hun gjorde dukkede en svaglig sort skygge op, som hun trådte direkte ind i. Og til ingen overraskelse stod hun nu bag den lettere tykke, man kunne se det sigende smil hun sendte Mind, lige før hun prikkede pigen på skulderen. Pigen vendte sig undrende om og det samme gjorde hendes veninde, dog var det tydeligt at Nana ikke ænsede hendes tilstedeværelse. Nanase trak en fin dog utrolig skarp kniv frem, hun legede stile med den mens hun med en fast dog spørgende stemme, "Må jeg gerne låne dig et kort øjeblik?", man kunne næsten høre den skjulte hensigt i hendes stemme. Pigen nikkede stivt, hendes krop modarbejdede hende tydeligt, for alt i mens hun nikkede kunne man se tårene gøre hendes isblå øjne krystalklare. Selvfølgelig så hendes veninde ikke det, da hun jo stod med ryggen til. Nana nænnede ikke at gå mere end 5 skridt væk, før hun med ét enkelt slag lagde pigen ned. Det var i tider som disse hun var glad for at have studeret medicin i 1200tallet, hun begyndte roligt og uhyggeligt præcist at skære i de forskellige områder der var tættest på blodårene, uden at ramme en enkelt. Hun kunne ikke skjule sit nysgerrige smil, alt i mens hendes legetøj skreg sine lunger ud. Noget blod var kommet på hendes fingerspidser, men hun var ligeglad, hun ville bare gerne se hvad pigens smertegrænse var, hvornår hun mon ville besvime eller dø. Først der ville hun kunne nyde at drikke fra hende.