Water and lightning bolts - Good cocktail?

Tid: Om aftenen, omkring ni tiden
Sted: Ved stranden
Vejr: Der er mørkt, skyfrit, og månen skinner med et svagt skær over området
Omgivelser: Lyden af en svag vind, måske et par smådyr, men ellers ingen


Stranden henlå i næsten komplet mørke, altså set bort fra det svage, blålige skær månen sendte ned over området. Sandet var fyldt med spor fra folk, der havde gået ture om dagen, familie med børn, der havde leget i sandet, pisket det op med deres fødder. Friske spor førte hen over sandet, oppe fra græsarealet bag stranden, og for enden af de mange spor, sat af et par store støvler, stod støvlerne for sig selv ved vandkanten, uden nogen person til at fylde dem ud. Umiddelbart ville man sikkert tænke, at støvlerne kunne gå af sig selv! Eller, et lille barn ville måske tænke sådan, men hvis man så ordentligt efter, kunne man se støvlernes ejermand et par meter ude i vandet. Harley stod med vand til knæene og kiggede op på månen. Hun kunne godt lide vand, selvom det nu var rimelig koldt på grund af vinterens temperaturer, men det holdt hende skam ikke tilbage. Hun pegede pludselig op på månen, meget bebrejdende så det ud til, og et lille blåt lys samlede sig for enden af hendes finger, elektricitet der samlede sig. Hun pegede så fingeren nedad, og sendte et lille lyn ned i vandet, som tog imod det, fordoblede lynets kraft, og sendte en bølge af elektricitet op igennem hendes krop. Der gik en hel rystelse igennem hendes krop, og det endte med, at hendes korte hår strittede ud til alle sider. Hun havde ikke sin sædvanlige flyverhat på, men hendes flyvebriller sad i håret, så lidt kunne man da kende hende, hvis man kendte hende. "Wow!" sagde hun glad og svajede lidt på sin plads, efter effekten af stødet var falmet

En ung vampyr han løb rundt på stranden. Smukt syn....
Han kiggede op mod månen og smilede, elskede det uhyggelige skær. Hans blik rullede så ned fra månen af og landede på en kvinde. Han stoppede op da han ikke kunne forstå at han ikke havde bemærket hende noget før. Han var lige ved siden af hendes støvler. Han kiggede på hende mens han tænkte på havde hun lavede.
Han havde en sort skjorte på, sorte jeans, og bare tær. Alt sort, hans marmorhvide hud var dog ikke sort men... Ja maremorhvid, dog var den ikke pletfri, den havde nogle blodrøde pletter rundt omkring.
Hans ærmer var snøret op til albuerne og han havde et hvidt slips på. Han var meget fin lige nu. Måske var det af en særlig grund?
Han smilede og ville ikke selv lægge ud med en samtale, næ det måtte hun gøre....
Hans glødnede blodrøde øjne skimtede op og ned af det han kunne se af kvindens ryg på så lang afstand.

Harley grinede lavt for sig selv, så det kun var hende, der kunne høre det. Hun troede, at hun var alene, da hun ikke havde set den fremmede på stranden, hverken før eller nu. Hun bukkede sig ned mod vandet, lagde hånden i overfladen og kiggede en gang mod sin lomme. En cigar stak lidt ud af den. Hun tog den med den anden hånd og satte den mellem læberne, kiggede så ned på sin hånd, og sendte en stor ladning strøm ned i vandet. Elektriciteten blev igen fordoblet og tog hold i hendes krop, søgte hele vejen op igennem hende, fik hendes hår til at stritte, og.. JA! Lyden af en gnist der tændtes, kunne høres for enden af hendes cigar, og den var blevet tændt! Hun tog den i hånden og kiggede på dens ende, den lille hvirvel af røg der søgte op fra den. Hun begyndte at grine muntert og tilfreds og hoppede lidt rundt i vandet. I et spring vendte hun sig halvt om, og fik da øje på personen inde på stranden. Hun løftede straks sin hånd og vinkede ind til ham med en stor bevægelse. "Det virkede!" råbte hun glad, som om han havde nogen anelse om, hvad hun snakkede om

Mind spillede med i kvindens leg da hun var så hysterisk glad og råbte tilbage, "SÅDAN!"... Han lod sit blik så glide ned til hendes sko og op på kvinden igen, "Kommer du lige her ind?!" spurgte han lige så højt som før og ventede på svar. Han ville helst ikke være våd lige nu... Men hvis hun blev glad for ham med det samme og krammede ham... Så var der vel ikke andet at gøre end at gøre resten af tøjet vådt?
Han smilede roligt til hende og håbede hun snart ville komme ind til ham og at hun ikke var stædig og ville have at han skulle komme ud til hende...
Han satte sig ned i sandet fast besluttet på at hun kom ind til ham. Hans tær legede roligt med sandet og fik det op oven på tærene. Hans røde øjne skiftede til sorte og beundrede hans fødder.

//Sorry der ikke var lige så meget krea som de andre gange ^^'//

Harley lagde ansigtet en anelse på skrå, før hun besluttede sig for at tage turen ind til ham. Hun begyndte at løbe igennem vandet, løftede benene højt op ved hvert skridt, for ikke at blive holdt tilbage af vandmasserne, der sænkede hendes fart. Hun nåede efter kort tid ind til vandkanten, hvor hun rystede sine fødder lidt, så de største dråber fløj af hendes hud. Hun gik så op til sine støvler og smed sig ned at sidde ved siden af ham. Hun kiggede på sin cigar igen, som havde været mellem hendes læber hele tiden. Noget vand måtte have sprøjtet op på den, for røget var slukket, og der var ikke længere nogen glød for enden.
Hun vendte blikket hen mod ham, betragtede ham i noget tid, lagde mærke til hans blege hud og hans sorte tøj. "Har du været til bal?" spurgte hun med et grin, løftede et hånd mod hans ansigt, og strøg en finger henover en af de røde pletter på hans kind, for at se, om det var flydende, om det satte sig på hendes finger

//Det er helt iorden x3 //

Mind grinte lidt af hende spørgsmål om hun havde været til bal, men nej, han havde kun det sæt tøj tilbage, og derfor kunne han jo ligeså godt tilføje et slips, "Det var bare det sidste sæt tøj i skabet," sagde han og grinte roligt og lod sit blik ende kort på cigaren, "Kan du godt lide at ryge?" spurgte han og da han mærkede hendes finger fjerne noget af den smugle firske blod der var i hans ansigt smilede han roligt og og bed kort efter hendes finger kærtegnede. Hun var godt nok venlig, ikke alvorlig og meget kær på den måde hun var. Virkede som en rar person som måske ikke skulle kæmpes så meget med før han skulle kunne få noget af hende blod. Det var meget normalt for ham at få blod for andre, for på den måde hvis de afsløre nogle af hans hemmelighedder ville de være hans levende bytte og at så ville han kunne stole mere på dem og de ville kunne stole på ham. Han håbede i hvert at hun ville være sådan en person.
Animagus, kunne han mærke og smilede roligt.

//G'nat//

Harley grinede lidt og nikkede til hans ord. Hun kiggede på sin finger, som den røde farve var smittet af på. Hun slikkede det af og vred kort ansigt. Det var jo blod! Det smagte så underligt at metal, det var hun ikke så glad for.
"Næh, det smager forfærdeligt, jeg gør det kun for hyggens skyld nogle gange, og så ser det da lidt fancy ud, at rende rundt med en cigar!" sagde hun muntert og proppede cigaren i lommen på sine små cowboy shorts. Hun kiggede indgående på hans øjne. De så ikke helt normale ud, så han kunne ikke være menneske. Hun ville umiddelbart gætte på vampyr, mest på grund af blodet på ham, og så selvfølgelig hans blege hud. Det var ikke specielt godt skjult, hvis han faktisk var en vampyr!
"Nå, mit navn er Harley" præsenterede hun sig og tog hans hånd og rystede den, uden at give ham tid til selv at række den frem

Mind smilede lidt over hendes forklaring, ”Jeg vil så sige at det ser nok bedre ud med en cigaret end med en cigar,” sagde han og grinte, men det så bedre ud med en lille hvid en, i stedet for en stor brun en. Hans sorte mørke øjne løb kort ud over havet og tilbage til hende. Mind viste godt selv at han var dårlig til at skjule sin 'vampyrhed' men sådan var han bare, og desuden var det blod fra ham selv.
”En ære at møde dem Harley,” sagde han og mærkede rystelsen i hans hånd, ”Mit navn er Mind,” sagde han og grinte roligt hvorefter han lod sig trække sin hånd til sig igen og lod hånden så glide ned fra slipset og til dens ende. Hans blik gled fra slipset til Harley igen.

//Okay det der med cigar og cigaret misforstod jeg o.o//

"Hyggeligt at møde dig, Mind" sagde hun med et lille grin. Det var et underligt navn, han havde. Mind. Et sind, hvis man oversatte det. Det kunne være, der var en mening bag. Måske han var meget klog, meget tænksom? Det kunne vel være så meget, og så kunne det jo også bare være tilfældigt!
Harley kiggede på sin cigar og rystede på hovedet til ham. "Jamen nej! En cigaret det er fesent, en cigar derimod, det minder om sådan en sofistikeret mafiaboss, en højerestående, en chef af et stort firma eller sådan noget, kan du ikke se det?" spurgte hun med et grin, og fik hurtigt hevet cigaren op ad lommen igen, og satte den i munden. Hun lavede et noget seriøst ansigt, selvom det ikke så specielt seriøst ud alligevel, men det var meningen, at det skulle! "Show me the money!" sagde hun med en dyb, lidt hæs stemme og hævede et øjenbryn til ham

Hans navn skulle faktisk forstås som hukommelse og ikke sind, men det var jo forskelligt, men hans forældre havde altid sagt at han havde en stor hukommelse og derfor hed han mind.
Han skubbede hende roligt da hun sagde at en cigar var en boss, af en art, "Yea men de boss'er er for det meste grimme, tykke og vildt irriterende at være sammen med!" sagde han og puffede til hende igen, "Og det er du i hvert fald ikke," sagde han bestemt og grinede roligt. Hun var sgu en sjov en... Syntes han, der var sikkert nogen der hade hende fra top til tå, men det gjorde han dog ikke.

//Omg kreasvigt o.o//

Harley kiggede tænksomt ned over sig selv. "Tja, den første og den sidste passer vist fint, men fed er jeg ikke!" sagde hun med et grin. "Jeg kunne dog hurtigt blive det, hvis bare jeg åd lidt mere!" lo hun og gemte sin cigar væk igen. Hun lagde en hånd over sin mave. Hun havde altid været ret tynd, hun trængte måske faktisk til lidt mere sul på kroppen? Nå, skidt med det, det kunne hun finde ud af en anden dag, når hun faktisk fik en større sult. Hun spiste ikke ret meget, selvom hun tit havde lyst til mad.
Harley kiggede tilbage på ham med et bredt smil om læberne, jamen dog, en der talte pænt om hende. Hun lænede sig ind mod hans skulder, vendte ansigtet op og blinkede til ham med sine store bambi øjne, som hun selvfølgelig selv gjorde Bambi-agtige, bare for effektens skyld. "Jeg er så sød" sagde hun og bævede lidt med læben. Hun kunne dog ikke holde et lille grin tilbage, og hun smilede bredt til ham, imens hun lænede sig lidt væk fra ham igen. Hun kiggede ned i sandet og begyndte at tegne et glad ansigt med fingeren

Mind trak på skuldrende, "Du er hverken det ene eller det andet," mumlede han til hende og smilte roligt. Hun burde da vide at hun selv var meget anderledes og speciel. Måske ikke?
Da hun så lænede sig over til ham og satte sit hoved op hans skulder smilede han og nev hende kort og hurtigt på maven, "Du skal i hvert fald have mere fed der!" sagde han bestemt og grinede roligt.
"Det er lige det du er!" sagde han og nussede hende derefter på huen/håret.
Da Mind så så hendes finger berøre sandet og tegnede så, lænede han sig lidt frem og lod sin finger tegne en smiley, men som bare havde en lige og lidt bulet ned af mund. Harley kunne godt rette den så det blev en smiley med åben mund, men det var kun hvis hun selv havde lyst.

Harley grinede lidt til hans kommentar og smilede for sig selv, imens hun dog holdt blikket imod tegningen i sandet. Hun kiggede over på hans tegning ved siden af. Et skævt smil gled over hendes læber, hun lod ansigtet glide let på skrå, overvejede hans tegning lidt, før hun rakte hånden frem og glattede sandet ud, der hvor munden var tegnet. Hun tegnede så i stedet en streg der bøjede opad i siderne. "Det var bedre" sagde hun glad og kiggede på sin egen igen. Det var bare et smilende ansigt. Hun begyndte at tegne en tændstik krop på den også, og da det var færdigt, lænede hun sig tilfreds tilbage og betragtede sit mesterværk. "Jeg burde Go Professional. Jeg har jo talent!" sagde hun og nikkede overbevisende. "Du skal nok øve dig lidt, dog" sagde hun med en lettere tvivlsom stemme, og grinede så drillende til ham

Mind kiggede efter hendes hånd da hun rettede munden på tegningen, "Syntes du?" sagde han og fulgte hendes hånd som nu var gået i gang med at tegne en krop... Tændstik mand... Det kunne han gøre bedre... Han lod så fingeren tegne en normal krop som var det fra et fotografiaberat. Et billed af ham. Han smilede tilfreds og kiggede over på hendes da hun sagde noget igen, "Ja, du er bedre end mig," sagde han og grinte lidt, hun var godt nok noget han ville kalde en kælepotte! Men det var også sødt til hende, det passede til hendes udsende og til hendes stemme. Hun var i hvert fald smuk som hun var.

Harley kiggede på hans tegning, da også han havde lavet en krop på. Hun fik så et underligt stoppet ansigtsudtryk og vendte ryggen til ham. "Du er slet ikke sjov, nå!" lød hendes lillepige-fornærmede stemme. Hun knejsede med nakken og vendte hurtigt ansigtet for at række tunge af ham. Hun havde dog svært ved at holde masken, og hun vendte sig hurtigt om mod ham igen, med et kæmpe smil om læberne. Hun stod på alle fire og nærmest logrede med en usynlig hale. "Jeg vil lege, vil du lege? Lege er godt!" sagde hun hurtigt og stak tungen ud af munden. Hun var i godt humør den dag, som de fleste dage, og som bekendt var hun ikke glad for at sidde stille i for lang tid ad gangen. Hun vendte ansigtet lidt, tog et kig på omgivelserne. Der var nogle meget høje træer et stykke væk. "Skal vi klatre i træer?! Men ingen vampyr snyd!" krævede hun , og sprang op på fødderne. Hun tog sine støvler i hænderne og begyndte at gå baglæns rundt i en cirkel omkring ham, ventede på hans svar, om han ville med

Mind grinede lidt da hun sad med ryggen til ham og havde overvejet at tegne en sej frisure på hendes tegning men da hun lige pludselig var på alle fire lod han dog være.
"Hvad vil du lege!" spurgte han til den lovrende hun-hund der logrede med halen for an ham.
Han rejste sig så forsigtigt og roligt op, "Yea, men så må du heller ikke snyde med at fælde mit træ," sagde han og grinede hvor efter han gik bag hende så hun ikke kunne gå længere men bare støtte ind i ham.

//Sorry at det er så kort ^^'//

Harley ramlede ind i ham, da han havde stillet sig bag hende. Hun vendte ansigtet bagud og kiggede smilende op på ham. "Det kunne jeg da aldrig finde på!" sagde hun med et stort smil. Hun blinkede drillende til ham, og satte så i spurt imod træerne. Hun grinede for sig selv imens. Hun var en mesterklatrer! Hun kunne kun komme først til toppen! Selvtilliden fejlede da intet. Hun nåede hurtigt hen til træerne og kiggede så på ham, stod og trippede lidt. "Op op op vi skal!" sang hun med et grin. Hun bukkede sig ned og begyndte at tage sine støvler på, da det var lettere at kravle med sko på, end med bare fødder. Hun kiggede over på ham med et konkurrencesmil og kneb øjnene lidt sammen. "Er du klar?" spurgte hun og tog fat i de nederste grene af træet, klar til at klatre

//Det er okay xD Mit er vist heller ikke så langt denne gang x3 //

"Kun en smugle" grinte han da han så hendes brede smil.
Mind gik stille og roligt hen til træerne og kunne på lang afstand se at hun trippede helt vildt, han grinte lidt hvorefter han var ved siden af hende på nul komma fem, det var enlig bare pga han havde taget og brugt en smugle af hans naturlige kræfter til det. Han smed dog sine sko og tog fat med venstre hånd på grenen og gjorde sig klar, "Klar når du er!" sagde han og vidste selv at han nok ikke kunne lade være med at sætte en smugle fart på selv om han ikke ville men det var jo hans instinkter.

//Jamen... Kort!//

Harley skulede lidt til ham. Konkurrence menneske var hun nu engang alligevel! Hun gjorde et nik til ham og kiggede op ad træet. "Sæt igang!" råbte hun højt og begyndte så at klatre op langs med stammen på det høje træ, tog fat og trådte på de tykkeste grene, hun kunne finde, selvom det ikke var alle, der var det. Vinteren havde taget sit tag i træerne. De var nøgne og uden blade på, og nogle af grenene var knækket på grund af vind, imens andre bare var halvdøde af kulden. Hun ramte pludselig en gren, der knækkede under hendes fod, og med et lille hvin klamrede hun sig fast til nogle tykkere grene, ved at holde fast i dem med hænderne. Hun kiggede ned på den faldne gren, kiggede så over på ham i det andet træ, og skyndte sig at klatre videre! Der gik ikke længe, før hun nåede toppen, og hun kiggede hen mod ham for at se, om han havde slået hende!

/SÅ TAG DIG SAMMEN MENNESKE ! O___O Tror også jeg skriver lidt nu xD//

Mind satte i gang med det samme hun sagde 'sæt i gang' og var nået op hurtigt, da et hvin kom kiggede han kort ned på hende som var lidt længere nede end ham, han kravlede dog videre, hun havde selv bed om konkurrence, og det fik hun, ingen hjælp ingen snyd... Sådan da... Men han havde bare brugt sine ikke-overnaturligekræfter til det, han forsatte og fik et forspring da hun lige skulle nå alt muligt andet. Ti meter mere og han var ved toppen. Han var foran hende!
Monsteret inde i ham vækkede sig stille og roligt, han kunne mærke at hans puls satte i gang, det gjorde den nemlig når monsteret vågnede.
Monsteret inde i ham havde fået ham til at gøre så mange ting, som han fortråd, og nogle gange ikke, faktisk var det tit at han bare lod monsteret overtage. Men de ting han virkelig ikke kunne lide ved monsteret var at det nogen gange fik ham til at voldtage folk. Noget af det han helt ikke ville opleve igen, igen, igen, igen, igen.... i alt 16 gange...
Ja det var sket et par gange, men det var altid noget at det ikke skete hver gang disse anfald kom over ham. Det var blandt andet derfor at han aldrig havde haft en kæreste, kone forlovet eller andet... Kun fordi at hvis han får et anfald når de er sammen skal de kunne få Mind til at se hvem han er, få ham til at se hvem de er og i det hele taget overtale ham til at smadre monsteret ned for noget tid...

//Bedre?//

//Yea xD Good boy x3//

Harley hylede utilfredst, da hun så, at han havde nået toppen før hende. Hun pegede bebrejdende over på ham. "Du snød!" råbte hun til ham, imens hun stod på nogle tynde grene i toppen af træet, som tippede lidt til side, på grund af den tynde stamme. Træet blev jo smallere og smallere jo højere man kom op, så træet blev sat til at svaje lidt, når Harley sad så uroligt i det. Hun var ingen dårlig taber, men hun fandt det blot morsomt at klage sådan, det var som en leg for hende, en leg for et børnehavebarn, der ikke legede for at vinde, bare for at have det sjovt.
Harley lænede hele kroppen over imod nabotræet, det træ han sad i, og hendes eget træ bøjede derfor over imod ham. Det tippede næsten en meter til siden, så hun svævede faretruende over tomrummet mellem hende og jorden. Det var nok ikke helt ufarligt at svinge sådan i toppen af et træ. Det kunne let knække i toppen, specielt sådan som vejret havde ændret sig på det sidste. Kulden gjorde vist træerne lidt mere følsomme for berøring. Harley grinede lidt og lænede sig tilbage igen, så toppen af træet svajede den anden vej. Hun lænede sig så frem igen, og tilbage, frem og tilbage, og det samme gjorde træets top, så hun til sidst nærmest brugte træet som en slags gynge