So we meet again //Nanna privat//

Sted: Stranden.
Tid: 13:30
Dato: Irl
Vejr: Sol, men stadig rimelig koldt.
Omgivelser: Ikke meget, der er vand og få mennesker der går tur langs stranden.
_______________________________________________________________________
Cricker var atter kommet til stranden, det var ikke tit at han var her, men han havde besluttet sig for at tage herned i dag, eftersom at der nok ikke kom mange herned, så kunne han slappe af. Desuden så var det ikke så koldt for ham, nu var solen jo fremme, og hans evner som jord dæmon kan holde varmen under barkhuden, selvom den ikke er fremme. Han kiggede ud over havet med et smil og stod og tænkte på lidt forskellige ting, mest af alt på en person som han havde mødt i skoven for lang tid siden, som havde beskyldt ham for at være pædofil.. Eller pervers, eller hvad det nu var. Han smilede ved tanken, eftersom at det var første gang han var blevet beskyldt for sådan noget, han vidste jo godt at det nok havde været en skræmmende oplevelse. han kiggede sig omkring da der kom nogen gående forbi. Et ægtepar lignede det, han kiggede ud over vandet igen.

Stranden lå fredeligt hen - mest på grund af kulden, som havde sørget for at den næsten var helt ryddet for liv. Bølgernes sagte brusen og havmågernes fjerne skrig var de eneste lyde som kunne høres på lang afstand -udover den kolde vinds hylen. En skikkelse kom roligt vandrene hen ad stranden. Pigen var iklædt en varm vinterfrakke, hue og halstørklæde. Hendes bare fingre var begravet i jakkens lommer, i håb om at varme dem - bare en smule. Hendes sorte hår bølgede i vinden, som vandet gjorde i havet. Hendes blik var fjernt og fastlådt på horisontens skarpe snit over havet. Hun fortsatte afsted, begravet i sine egne tanker og fuldstændig upåvirket af de få liv som havde fået samme idé som hende, og vandrede på stranden.

Cricker kiggede sig omkring for at se om der var andre i nærheden af ham, men der var i hvert fald ikke nogen ved siden af ham, men derimod nogle der gik omkring. Op og ned langs stranden, Cricker kunne ikke forstå at menneskerne kunne holde kulden ud, men de var jo stærkere end de så ud til. Han fik øje på en enkelt der gik alene. Han trak på skuldrende, men fik dog kort øje på hendes ansigt og synes at han kunne genkende det. Mon ikke det var hende der Nanna som han havde mødt engang? Turde han at gå over og sige hej efter alt det hun kaldte ham sidste gang? Cricker var lidt usikker, men besluttede sig dog for at gå der over imod for at sige hej. Han ville da lige høre hvordan hun havde haft det og om hun stadig mente det samme som hun gjorde før i tiden.

Nanna gik ubemærket videre og slog blikket ned imod hendes fødder som rytmisk fortsatte fremad. Det ene skridt blev efterfuldt af det andede og bar hende langsomt, men sikkert fremad. Hendes blik fæstnede sig skiftevis på de ting hun nu fandt interessant, som hun passerede. En muslingeskald, en tangbunke, en gren som lignede en boomerang osv. Hun stoppede pludselig op og bakkede et par skridt bagud. Stirrede kort ned i sandet, bukkede sig dernæst ned for at samle noget op. Hun rettede sig op og kiggede nysgerrigt ned i sin hånd hvor hun holdt en sten. Hun fjernede påpasseligt noget af sandet ved at stryge sin tommelfinger over den. Den var helt flad - perfekt til at slå smut med. Hun så op og ville egentlig have vendt sig imod havet, hvis hun ikke ahvde fået øje på den skikkelse som kom slentrende hen imod hende. Hun standsede midt i sin bevægelse og fæstnede blikket på ham. Hun genkendte ham hurtigt. Jorddæmonen ved navn Cricker. Et af de eneste væsner som ikke har villet hende noget ondt. Et svagt - meget - svagt smil gled ind over hendes blege læber, men hun fik hurtigt tørret det væk. Slog istedet sin skeptiske facade op. "Sig mig, følger du efter mig?" spurgte hun, men mente det tydeligvis som en spøg.

Cricker smilede da han kom hen til hende. "Ja da, du ved jo at det er min hobby" Sagde han, men ligesom Nanna, kunne man godt høre at det var ment som en spøg. Cricker kiggede på hende. "Hvad laver du herude på stranden i den her kulde?" Spurgte han og kiggede sig omkring. Han havde faktisk ikke regnet med at se Nanna dernede, men han var da glad for at have mødt en gammel ven.
Cricker kiggede ned på stenen. "Skal du slå smut med den?" Spurgte han lidt efter. Han kiggede på vandet igen. Bølgerne var ikke så forfærdeligt høje, så de ville ikke bremse stenen, hvilket betød at det ville være det perfekte tidspunkt at slå smut på. Han kiggede derefter på hende igen, stadig med det samme venlige smil.

Nanna smilte diskret for sig selv, ved Crickers kommentar. "Ja noget skal du jo lave.." Tilføjede hun og lagde let hoved på sled. Hun havde egentlig ikke regnet med at møde nogen på et sted som dette, på en kold dag som det var. Men selvfølgelig, var dette et optimalt sted for en jorddæmon, så det undrede hende ikke. Hun havde dog ikke ligefrem regnet med at støde på Cricker igen. Hun havde regnet med at sidste gang hun havde set ham - eller den dag hun havde mødt ham - havde været den sidste. Men hun tog tydeligvis fejl. Hun så ligeledes ned imod sin hånd, da han spurgte om hun havde tænkt sig at slå smut med den. Nej da! Hun stod simpelthen og holdt den for sjovs skyld. Dét var nemlig hendes hobby. Hun rømmede sig, og så atter op imod ham. I hvilken som helst anden situation, havde disse tanker nok været hendes svar, men hun valgte dog en lidt anden. Mest af alt fordi at hun ikke havde 'behov' for at støde jorddæmonen fra sig, som hun gjorde ved alt andet levnede -såvel som dødt-. Hun nikkede "mhh.." mumlede hun og vendte blikket ud imod det rolige hav. Knugede stenen i hånden, men kastede den dog ikke endnu. Hun så tilbage på ham. "udover at forfølge mig, hvad bringer dig så ellers på disse kanter?"