som forsvundet mellem Skønliteratur og fagliteratur _ Julián _

Dette var et stor virvar af bøger, nogle var mere støvede end andre og nogle større end andre. Der ar meget stille, men det var jo trods alt biblioteket og der var altid stille, men mindre der var små børn der inde. For hver gang man stod stille kunne man hører de mange vejrtrækninger, men der var en af dem der skældte sig ud. En dæmons, men hvad hun lavede der anede hun ikke selv. Hun var oppe fra grotterne og havde boet der i lang tid efterhånden. Vinira var hendes navn. Hun var ikke ligefrem den nemmeste at gøre tilfreds hvad føger angår, men det ville mændene finde ud af på et eller andet tidspunkt. Vinira gik stille ind på biblioteket og fandt ned til fagliteratur, hun skulle bruge noget om love, da der var sket noget draktisk i hendes familie, men det blev ikke fortalt til nogen, med mindre hun stolede nok på personen. Hun ledte og ledte, men kunne ikke finde noget lige i pt. Hun pofangede noget i luften, hvad var det? En anden dæmon? Måske, hun ville sikkert snart finde ud af det.

den svage duft af gammel papir, bredte sig langsom, der han med en elegant bevægelse bladede i den lille mørke læderindbunden bog. hvor af lyset fra bordlampen, der var holdt i mørk egetræ, kastede et næsten gylden skær over de hvide elfenbens farve sider, som fik de mørke bogstaver til at virke mere markante. han sad for lænet. med hovedet støttede til den ene hånd, der var knytte. det halv lange hår hang, som slør ned over den hånd, der holdte hans hoved. et sarkastisk smil lå omkring de blanke læber, der i skæret fra lyset virkede hvide som marmor. den næsten lydløse vejrtrækning var det eneste, der kunne høres i den ellers tunge stilhed, der fyldte afkrogen, han havde sat sig i.
blikke i de mørkegrå øjne var fast, nysgerrig, med en svag antydning af en skjult spænding, de ikke kunne lyve fra. hvert en muskel i den slanke krop var spændt til det yderste, under det løse jakkesæt, der var holdt i sort, så det faldt i med de skygger, han omgav sig med. de var de eneste tegn på, at Julian havde fundet noget af værdi, og som han følte der var værd at beskæftige sig med i disse ellers kolde gange, hvor hvert en mursten var byggede af en forsømt bog, der kun vendte på at nogen skulle opdagede den, i dette mausoleum af viden.

Vinira gik ud på midtergangen og så sig omkring efter en bibliotekar som kunne hjælpe hende med at finde det hun ledte efter, men hun kunne ikke se nogen lige i pt. Dog fik hun hurtigt øje på en ung mand der sad ved en af de borde der var til rådighed der inde. Han sad og læste et eller andet, men hvad kunne hun ikke se på denne afstand hun var på. Hun besluttede sig for at gå forbi ham så diskret som hun nu kunne uden at som se på ham, for ellers ville det sikkert gå galt. Da hun gik forbi ham var hun ved at falde over hendes egen ben, men fik hurtigt kontrol over det igen og gik stille vidre. Hun fik øje på en bibliotekar og gik hurtigt over til hende " Undskyld, men du kan vel ikke hjælpe mig med at finde noget om loven?" spurgte hun stille og så på kvinden overfor hende som nikkede og begyndte at gå over mod bøgerne om lovgivning. " Hvilke love har du brug for ?" spurgte bibliotekaren og så på Vinira, " Øhm jeg skal have noget med fængselslove, hvor lang tid man kan få for hvad" sagde hun og kiggede ned i jorden.