Another lead. Hitting the wall. //Privat - Charlie //

Sted: Gyderne
Tid: 01.00
Vejr: Koldt og let blæsende.
Omgivelser: Gyderne er stort set tømte.


Vinden tvang en gruppe hjælpeløse blade over den kolde asfalt, og igennem de lange gyder, som fanger, trukket afsted af deres tilfangetagere. En hylende lyd kom fra hustagende, og en lav klappen fra et vindue der var åbent, og trækket tvang det til at svinge hurtigt fra side til side. Vinden gjorde natten i Di Morga til en gyser.. Dog, er vinden ikke ene om dette. Et kreatur der jager i Di Morgas gader, har gjord nogen mennesker nervøse. Uforklarede mord er ikke unormalt i Di Morga, men et, hver eneste dag i længere tid, har fået rygter igang.. Disse.. Ikke alle helt forkerte..
En skrigene hyl kom fra det åbnede vindue, da en person, meget støre kom inde fra rummet bag vinduet, og rev igennem både vinduets glass, og noget af vægen over det, og under. En mand brasede ind i husets nabo, og faldt så til jordet, med en høj knurene hvæs. Dog da denne ramte jorden, blev hvæset kvalt. Dog kun for at blive erstatet med endnu et højt hvæs, og en anden person hoppede ud fra vinduet, hvor den første stakkel var brast igennem. Da den anden person landede hvæsede den igen, greb fat i den liggendes hoved,svingede rundt, og kastede den første ind i den anden væg.
"Hvor!" Kom det fra den stadigt stående, og tydeligtvis overlegne person, da den anden igen landede på jorden. Et hakkende, og halv kvalt hvæs kom fra den faldne, i det den var igang med at prøve at sitte sig op. Den stående hvæsede, knælede ned og greb fat i den andens skjorte ved brystkassen, og slog ham hårdt imod den modsatte væg, og kiggede denne i øjnene, med sine mat hvide øjne.
"Hvad! Var du igang.. Med at sige!?" Hvæsede monsteret. For det lignede et monster. Dennes hud var grå, og så mange stede udmagret og flodset ud. Dens øjne var matte hvide. Intet lys.. Intet liv. Dens meget lange fingre, blev kun overgået af dens lange negle, som var fremme vedd en hånd han nu rejste.
"Hvor! Er! Samuel!!" Hvæsede monsteret højt. Personen foran ham stammede, og prøvede at rejse dennes arme, og fuldføre en sætning.
"J.. J.. Jeg.. V.. Ved det v.. Virkelig.. I.. Ikke" Fik den stammet frem. Monsteret hvæsede, og satte sin frie hånd på hovedet af den anden, og tog sit ansigt nærmere.
"Så.. Er du ikke.. Til megen.. Nytte.. Mere..." Sagde monsteret, og der kom et kort skrig, og så lyden af brækkede knogler, fra revet hud, kød, og fodsende blod, i det monsteret rev hovedet af den anden, som tydeligt var vampyr på dens lugt. Monsteret bed sig hårdt fast i den andens kød, der hvor halsen engang var, og rev et stort stykke derfra. Denne tykkede på kødet, og lod så liget falde til jorden. Den hvæsede højt imod himlen, og slog så et stort hul i vægen foran sig, og knurrede hidsigt.

En svag lyd kom så over fra dette vindue der var i det nabohus. Altså ikke det hus eller lejlighed hvor at det hele var startet. Lyden kunne mindes om hvis nogen åbende vinduet. Og tænkt engang. Det var der også den der havde gjort. En pige. En ung kvinde. Nok ikke ligefrem mere end de 20 år. Sikkert yngre. Så det i hvert fald ud til. Men som så mange adnre her i byen kunne man nemt tage fejl omkring det. Og det var nu heller ikke det som folk gik og grublede over allermest her omkring. Hun havde tillades sig at bryde ind ligefter dette fantasiske mord. Dog kende hun selv andre metoder hun helst selv ville bruge når det blev nødvendigt. Hun sad så nu bare helt roligt og ubekymret i en helt almindelig skrædderstilling. En høj skærene lyd af glas der blev knust kunne så høres udenfor da selve vinduet havde fået sin kontakt til den ujævne astalt udenfor på gaden. Så hun ahdve ikke blot åbnet det men revet det ud med hængslerne. Ikke ligefrem et større problem i hendes øjne.
Charlie's hoved blev så lagt lidt på skrå og et noget så nysgerigt blik var blevet rettet mod morderen. Denne unge mand der nu stod med store blodpletter på fronten af hans tøj. Hænder sølet til med denne vidunderlige røde væske. Et smil havde ladet sig blive frembragt på hendes bløde læber der havde en let lyseråd farve. Hun gad ikke engang gøre besværet med at farve dem røde som så mange andre hunkønige vampyre. Huden som hun var omgivet af var ikke som sådan bleg men heller ikke brun og farvig som almindelige menneskers. Dette kunne nemt forvirre nogle. Tro at hun blot var halv fyldt med denne koldblodsrace. Der lå en form for skygge over hendes skikkelse så man lige kunne skimme hendes omrids. Smilet var på en eller anden måde varmt men også ufattelig mystisk der også kunne fortælle hendes sindsyge legetrang. Hun var en ret livsglad person men hendes barnlige del var der stadig og dette skræmte hende ikke særlig. Hun syntes bare det var ret så fascinderende dette. Det var så et lille svagt og piget fnis der afslørede hendes tilværelse helt.
"Nåeh..Hvem er ..Samuel??" lød det fra hende med en lettere overraskende blid stemme. Helt engleblid som man ikke rigtigt kunne sige passede til ehnde. Med mindre man så det som en dødsengel. Hun var stadig et levende væsen siden af hendes kølige hjerte stadig bankede svagt i en normal rytme. Hun lod så sine fødder, der var iført nogle helt igennem slidste converse der før havde været mørkeblå, ned på gulvet der så gav en klagende og knirkende lyd. Skyggen om hende var nu væk og gav ehnde mere farve. Hendes lange platinblodnehår hang flat og kruset ned over hendes skulder. Hendes øjen farve blev afsløret til en lysegrå blanding. Der var ikke nogen tomhed i dem. Bare sjov og balade. "Det er med sikkerhed en person der har irriteret dig siden at du er nød til at du er nød til at dræbe dine unyttige informationskilder.." Hun kom nu op at stå i hendes fylde længde. Ikke mere end 167 centimeter. Hun så så om forbi denne mand. Mod hulet i væggen. *Uha! Lidt af en hisdigprop jeg har med at gøre her..* Endnu et svagt og piget fnis kom fra hende under disse tanker der gik gennem hendes hoved..

Vladimir tykkede på lødet fra den døde vampyr, i lang tid. Han stod med ryggen til Charlie da hun ankom, og hans halspidse øre, rejste sig halvt, og han lyttede til hendes ord, og hendes trin. Hans hørelse var skæret, pågrund af manglen på andre evner, samt hans styrke havde taget samme stigning. Og hans had.. Havde altid været lige stort. Og det rasede i ham nu. Da han hørte at hun var tæt på hende.. For tæt. Han kiggede så langsomt over sin skulder, så hans vansirede ansigt kunne skimtes, i det desperate lys fra en lampe over dem, der blinkede en gang imellem. Han var stadigt igang med at tykke på kødet, og kiggede nu op og ned af Charlie. Han sank så det sidste store stykke, kød, og hvæsede højt imod Charlie, så hele hans ansigt kunne ses, med dets flodser, og grå hud. Spyt og blod fløj fra hans mund da han hvæsede, og forsvandt så en en sort røg. En flaprende lyd fra vinger kunne høres, og et lavt puff kom fra en trappe over Charlie, og liget, hvor en sort skyg nu omringede denne. Da det forsvandt, stod Vladimir på hug, og stirede ned på Charlie, med sine døde hvide øjne. Han lagde sit venstre håndled på sit højre knæ, og lod dets lange klør hænge ned fra fingrende, og klikke imod den metaliske trappegang.
"Ikke.. Dit.. Problem.." Knurrede han lavt med sin hæse, ru stemme. "Min lille ven.. Ville være bedst.. For dig.. At lade være.. Med.. At finde ud af det... Medmindre.. Du.. Vil være.. Den næste.. Kontaktperson.." Sagde han, og pegede imod hovedet af liget, med en lang klo. Han tog ikke øjnene fra Charlie, og for en gangs skyld forblev de på en person, af en anden grund en frygt.. Ikke mange fangede Vladimirs opmærksomhed. Men han fortsatte med at stire på denne unge vampyr, stadigt med en lav knurren.

Stadig skræmte dette hende ikke ligefrem. Hvorfor skulle det gøre det? En smule blod, frisk menneske kød og tåget atmosvære. Hun stod blot stadig med dette smil på læben. Og hoved havde lagt sig over på den anden side så hendes skrå pandehår blev fjernet frsa hendes elers tildækkede højre øje. Hun blev dog lidt forarget da han spyttede hende i ansigtet. MEn det var jo ikke mere end hun kunne fjerne med hendes ene hånd. Og det fik hun også gjort før.
Selv hvæsede hun ikke af folk. Ikke som sådan i hvert fald. Det kom kun når at der skete noget hun virkleig ikke brød sig om. Og det var svært at finde ud af ved hende da der var så lidt der kunne pisse hende så meget af. Da denne mand så forsvandt igen så hun sig blot kort rundt og mod liget der lå delt i to. Hoved og krop. MEn så var det at han igen var der. Foran hende. Tæt på hende. Tættere end hun havde ladet sig vove sig hen mod ham. Hun blev dog ikke mere overrasket end når man fandt en plastisk slange i lille lukket kop eller dåse. Ikke mere. Hun så igen nysgerig og spørgende mod ham. Som om at hun var et lille barn på 6 år der lige som ehnde blot var frygtesløs. Et der ikke viste bedre. Men nu vidste hun jo bedre. Men hun kunne jo sagtens gøre modstand hvid nogen angreb hende.
Da han så sagde noget til hende lyttede hun blot til hans stemme. Lyden der kom fra ham. Og ordene der blev dannet inde i hendes hoved af disse lyde. Hun lod sine grå øjne lande over mod ligets hoved og så så igen mod manden med et lidt undrende blik. "Ej hvor er du kedelig!.. Men jeg vil nu heller ikke begynde at gå med hovedet under armen så den information må du hellere holde for dig selv.." sagde hun med hendes engleblide stemme og med en høj grad af sikkerhed. Hun var ikke som sådan bange for konsekvenserne der kunne komme. Hun lod sig så selv bøje sig lidt forover med strakte ben så de nu igen var lige øje. Ham på knå og hende forøjerbøjet. Hun var nu så tæt på denne ret så voldige vampyre at man med sikkerhed kunne lufte hendes duft af svagt syrlig æble. Hvorfor hun gjorde det var hendes egen lille hemmelighed..

Vladimirstirede fortsat op på hende, og pegede på hende med en klo, og nikkede en enkelt gang.
"God.. Ide..." Sagde han stille med en halv hvæsen. Han smilede ikke, af hendes ellers ganske sjove joke. Han stire blot fortsat på hende med de samme øjne, og hans lave knuren kunne stadigt høres. Da hun lænede sig ned imod ham, blev hans knurend højere, og da hun var, lige en tand for tæt på ham, hvæsede han højt og agressivt, i det han greb ud efter Charlies strube, i det han rejste sig. Hvis han fik fat, strøg han sine fingre om hendes hals, og de var næsten lange nok til at nå hele vejen omkring. Han strammede sit greb, for atlukke for hendes luftvej.
"Ikke.. For tæt.. På..." Sagde han stille med et vredt hvæs, og løsnede sit greb, og skubbede hende lidt tilbage. Hvis at han ikke havde fået fat på hende, ville han blot have sagt det, med sine tomme hvide øjne. Han lavede så en vred fagt imod hende.
"Hvorfor.. Komme tæt.. På mig?" Spurgte han, og pegede så på hende med en enkelt finger. "Du burde hellere. .Holde.. Afstand." Sagde han langsomt. Han pegede så ned på den døde vampyr. "Du boede.. Overfor denne? Har du set.. Nogen.. Fra hans omgangskreds?" Spurgte han, og lod så sine arme hænge ned langs sine sider igen.

Endnu et af hendes pigede fnis blev med det samme kvalt da hans fingre lukekde sig omkring hendes hals. Hun fik spærret sine øjne lidt op men det var blot det øjeblik da han strammede sit greb endnu mere. Hun skulle lige vende sig til at hun ikke behøvede at trække vejret for at leve. Men hun skulle først lige vende sig til det. Og hun hadede ikke at kunne trække vejret. MEn det skræmte hende ikke. Det gjorde lidt ondt man så var det ikke noget der generede hende. Der skete bare endelig noget spændende i denne del af byen. Hendes hjemsted. Hun var først lige kommet til byen og der var ikke mere en tre personder hun var faldet i snak med. Som sådan. Hendes hænder var med det samme taget fat i hans ene hånd der var om hendes hals. Som en refleks hun havde lært den gang hun skulle lade som om at hun blot var et normalt menneske. Men nu havde hun jo ikke brug for den slags. Her var så mange forskellige racer som turdede være sig selv så hvorfor kunne hun ikke også.
Hun lod et par klodsede skridt komme fra hende da hun blev skubbet lidt væk fra ham igen. Hun tog en dyb indånding af luften igen. Men måske mere et hiv. Hendes ene hånd lod sig gnide halsstykket hvor at et form for halsbånd sad. Lavet af noget slidt sort læder og det lignede mest af alt et man brugte til hunde. Dette beviste i hendes tilfælde at hun var i blandt slaver. Men ingen tegn sagde også ingen herre. Så hun var en herreløs slave som man sagde. Og hun lod til at tage sig af det. Nu levde hun som en fri person og gjorde hvad hun nu ville.
Hun så lidt udnrende på ham og lagde endnu en gang sit hoved lidt på skrå med et enkelt løftet øjenbryn. "Hvorfor skulle jeg ikke komme tæt på dig?? Det kan jeg så spørge dig om.." Hendes smil var der igen som om at intet var hendt overhoved. Hun så så over mod liget men genkendte ham ikke det mindste. Hun fik gang i hende fodtøj og vandrede stille og roligt hen til det. Satte sig på hug ved det og lod sin ene hånd glide hen over den nu iskolde krop der stadig var sølet til med blod. Da hun fjernede sin hånd var dette røde vindunder væske så også på hendes hånd. Hun betragede det. Studerede det. "Men jeg kender ikke ham her.. Jeg bor et stykke her fra mig jeg har en fantastisk fornemmesles sans når det gælder spænding og sjov i gaden.." Hun så sig så over skulderen mod manden. stadig med smilet..

Vladimir kneb sine øjne sammen, og undersøgte slidet fraet halsbånd. Hun havde været en slave? Nu en fri slave? Han kiggede så op og ned af Charlie, og rystede langsomt på hovedet. Et spild.. Hun ville sikkert være en verdifuld slave.. Smuk og ung som hende? Det var der salg i, i Di Morga, specielt i disse tider..
Vladimir fulgte Charlie med øjnene da hun gik imod liget. Han knurede stadigt lavt, og han højre hånd holdt han knyttet. Han stirede ned på hende, og håbede egentligt ikke at hun kendte ham. Da hun så kiggede tilbage og svarede ,nikkede han langsomt.
"Godt..." Sagde han stille. Han stirede så på hendes hals igen, i et kort stykke tid, og så tilbage i hendes øjne. Hans mat hvide og døde øjne, tillod ikke andre at kunne læse hans følelser, og tanker. Han kneb øjnene en smule sammen, og hans knurren forsvandt.
"Du.. Har været.. En slave?" Sagde han stille. Han pegede imod hendes hals med en af de klør der stadigt var trukket ud. "Kunne godt være.. At du.. Skulle dække det mærke.. Hvis ikke.. Du vil tages.. Af en lidt for grådig.. Slavehandler.." Sagde han, stadigt med sin stille, dog khaotiske, hæse stemme.

"Yup!" svarede hun blot til at hun havde været en slave. Som om at hun var stolt af det. Lidt underligt for nogen. Og det var egentligt også som om at hun hele tiden var smilende. Som om at intet rigtigt skræmte hende. Dog var det ikke rigtigt. Hun havde sine frygtelser som hun selvfølgelig holdt sig for sig selv.
Hun lod sin tungespids berøre hendes håndflade der stadig var let sølet til med blod. Hun smagte lidt på det før at hun fandt ud af at hun dette ikke ligefrem var hendes yndlings smags. Hun tørrede sin hånd af i ligtes rene tøj og rejste sig op igen. Hun tog en dyb indånding så hendes brystkasse hævede sig markant o samtidig også frmehævede sig en smule. Hun pustede så igen ud med en lettere sukkende undertone. Hun fik igen gang i fodtøjet og gik iegn hen mod denne mand. Med et smil på læben og et stadig mysgerigt blik i hendes grå øjne hvor der til modsætning til ham havde en masse forkskellige følelser.
Hun stoppede igen foran ham. Så mod ham og lagde hovedet på skrå. Så løftede hun sin ene hånd lagde en epgefinger hen over hendes læber som når man skulle sige 'Shh!' men hun gjorde det bare uden en lyd. "Jamen hvis det er sådan det hænger sammen så må vi jo bare holde det en hemmelighed at mit halsbånd betyder 'slave'. Syntes du ikke det er en god idé?.." Endnu et svagt fnis kom fra hende og hun fjernede så sin hånd også spørgende på ham..

Vladimir så en smule overrasket ud, af hendes reaktion på spørgsmålet.. Nød hun faktisk at være slave? Selve tanken havde han ikke engang lyst til at strejfe.. Selv ville det, at være buret inde eller bundet til en anden, være fuldstændigt uacceptabelt for Vladimir.. Nærmest det eneste han frygtede.. At blive lukket inde.. Bundet fast.. Hans instincter ville gå amok i så tilfælde.. Han stirede lidt op og ned af Charlie da hun kom tættere på. Hans læbe blev revet let fra hindanen i et lumskt smil, og han tog gik langsomt til siden, og omkring Charlie. Han pegede så på hendes hals, med spidsen af en klo, tæt nok til at stryge over mærket, hvis ikke at hun flyttede sig tilbage.
"Jeg.. Kan sagtens.. holde.. På en hemmelighed.. Hvis.. Jeg for noget ud af det?" Sagde han lavt, med sin halvkvalte stemme. Han fortsatte omkring hende, om hun drejede med eller ej, og stirede fortsat lidt op og ned af hende engang imellem.
"Hvis.. Jeg solgte dig.. Ville jeg få penge.. Ikke at jeg.. Har meget at bruge dette.. Til.. Men.. Kan tilgengæld.. Ikke se.. Hvad jeg fik.. Ud af.. At holde denne.. Hemmelighed?" Sagde han, og lavede en fagt med sin ene hånd, og stirede nu ind i Charlies øjne igen da han var kommet foran hende. "Jeg kunne også.. Give dig.. Til min... Herre.. Som en... Gave? Det.. Ville der måske ligefrem være.. Profit i..." Sagde han, og klikkede en finger imod en af hans lange takkede tænder. "Kunne også få et måltid ud af dig... Der er så mange muligheder..." Sagde han, og et hakkene hvæs kom fra ham, som kunne minde lidt om en latter.

"Iiih ja! Der er så mange gode formål med mig.." Charlie så ikke liegfrem ud at være skræmt af at han ikke ville holde på hammeligheden. Det gjorde hun jo ikke selv. Hun fortalte den jo til alle det spurgte. Om det så var slavehandlere eller ej. Hun havde intet imod at være slave helelr. Hun hadede at bestemme over folk på disse kanter og blive kostet rundt med var blot en elg for hende. Dominante personer var jo ikke ligefrem noget som hun tænkte var afskyelige. Det var nok det der gjorde hende så utrolig anderlede og for nogen undelrig.
Hun ænsede ikke da en af hans lange klør berøre hendes halsbnd. Hendes halssmukke kunne man også kalde det nu for tiden da hun jo inbgen herre havde. Hun rettede sig så ordenltigt opg o trådte først at skridt tilbage og drejde så om på hælen. Hendes skridt førte ehnde ud i køkkenet. "Hmm.. Mon de har nogel appelsiner her i huset..?" mumlede hun svagt for sig selv som om at intet var sket for ehnde. Som om at hun blot var på besøg i et andet hjem. Men hun var blevet lidt lækker sulten og siden at der ikke ligefrem var noget andet der fristede kunne hun godt spise lidt frugtkød. Heldigt for hende at hun kunne spise andet. Men hun vidste også at hvis hun spiste for meegt af det ville hun blive alvorligt syg.
Hun rodede lidt i det lille køkken før at hun så så mod denne mand igen. "Sig mig..Jeg havde aldrig troet at du var en form for slave.. Eller er det blot en mester ham som du kalder herre??" spurgte hun mysgerigt og hendes hoved var atter lagt på skrå. Hun var lidt ustyr lidt siden at hun ikke var bange for at gå der hen hun nu ville. Men hun var dog kun der hvor hun havde det mest behageligt. "Nåeh ja.. Jeg er forresten Charlie.. Charlie Rahr Domino.." præsentede hun sig kort med et smil..

Vladimir rejste et øjnbryn, og fulgt hende med øjnene. Han rystede langsomt på hovedet, og knurrede lavt. Det behagede ham ikke, at han ikke kunne få frygt frem i hende. At han ikke kunne fremtvinge ubehage i hende. Han brød sig slet ikke om at hun var så lige glad med hans, ellers normalt kraftige udstråling af styrke. Hans instincter fortalte ham at hun følte sig overlegen. Hans vejrtrækning blev en tand hurtigere, og han trak sine klør tilbage, og knugede sine hænder. Han gik så igennem den smadrede væg, og efter Charlie, ud i køkkenet. Han stirede på hende, med gennemborende øjne, og kneb dem en smule sammen. Han hvæsede lav efter at hun havde stillet sit spørgsmål. Han lavede en hånene fagt imod Charlie, og knurrede en tand højere.
"Kalder ham.. Herre.. Af.. Respect.. For ham, der står mig overlegen.. Er langt fra. Hans slave..." Sagde han i et vredt toneleje. Han hvæsede lavt, og knugede sin ene hånd list hårde. "Noget.. En slave.. Også burde.. Praktisere.. At tiltale andre som herre.. Eller frue..." Sagde han, og kiggede lidt op og ned af Charlie igen. Han tæmmede indne ilden der var frustreret over Charlies ligegyldighed, og han holdt vreden tilbage i hans næver, men hans hænder begyndte at bløde pågrund af vreden, og han ville ikke kunne holde det inde hvis at hun blev ved. Så ville han gøre sit, for at lære denne slave desciplin, og udmyghed..

Charlie så lidt undrende men samtidig også overrasket mod ham. Han så ifattelig rasende ud og hun ahvde en fornemmelse af at det nok var på grund af hende. Hun følte sig ikke liegfrem overlegen men han ahvde jo ikke rigtigt gjort noget ved hende udover at gribe om hendes hals. Hvilket havde haft givet hende et håb om spænding og sjov. Men han havde blot ladet sig sludre lidt med hende. Hun stoppede med at lede efter appelsiner og vente sin front mod ham. Der var ingen smil men heller intet skræmt ansigts udtryk. Blot et der var ret så svært at læse.
"Hvorfor skulle jeg det?? Jeg har jo ingen herre..eller frue for den slags skyld..Jeg gør hvad der passer mig og har altid gjort det.. Tror jeg blev slave for min egen skyld. Alt jeg selv valgte det! Tro om igen, fister.." sagde hun så til ham. Nok var hun en slave men hun ville squ ikke gå rundt og sige De, Dem og Deres til alle om en hver. Hun ville ikke spørge om hun skulle gå ud med vasketøjet for alle og en hver. Og hun ville ikke blive handlet som en tjenestes pige hvor hvem som helst. Hendes hoevd blev så lagt lidt på skrå ogen så begge ehndes kalre grå øjne kom til syne for ham. Hun havde ikke fået hans navn men nu kunne det være ligemeget nu. Hun løfte sin ene hånd op til sin mund. Men hun gjorde ikke andet ind at tromme hendes negle hen over hendes underlæbe. Men dette var blot for en sikkerhed skyld. Hvis han ville angribe hende ville hun hurtigere kunne bide sig i fingeren. En lille teknik der ville forvirre modstanderen. Og denne mand kendte tydeligvis ikke hendes styrke og hendes evner. Det vr der stort set ingen i denne by der gjorde..

Vladimir lukkede øjnene, og pressede dem hårdt sammen. Det var tydeligt at se, at han stadigt kæmpede med vrede. Hvorfor holdt han sin vrede tilbage? Det var der ingen grund til, så det gad han ikke mere. Han tog et skridt imod hende, åbnede sine øjne, og stirede endnu engang ind i Charlies øjne.
"Du valgt.. Måske ikke.. At blive.. Slave... Men.. Det er du nu! Om du har.. En herre.. Eller ej!" Hvæsede han højt, og foldede sine hænder ud. En smule blod dryppede fra hans hænder, pågrund af sårende fra hans egne negle. Han pegede så på hende med sin blodige pegefinger, imens han hvrissede. "Og du.. Burde lære.. Hvornår.. Du bruge Hr.. Og fru.. Til dine omgivelser.." Han hvæsede og lod sin arm falde ned langs hans side igen. Han lavede så en fagt med den ene hånd, og fortsatte. "Og du skulle tag.. Og passe mere på.. I Di Morgas gader.. Havde du mødt mig.. For nogen uger siden.. Var du allerede.. Endnu et offer.. I Di Morgas gader... Vær glad for.. At jeg.. Har udviklet mig.." Sagde han, stadigt med et vredt toneleje, dog gjorde han ikke noget imod hende. Han vidste at hun hverken var en Bruha, eller en af sin egen klan.. Så han havde ingen anelse om hvilke kræte denne unge slave havde.. Han frygtee hende ikke, men tog heller aldrig chancer. Andet end hvis presset op i en krog, eller provokeret nok.