Sanser - Tanja

S: Skoven
O: Dyr over alt. Fugle og al sådan noget.
Planter i stribe hvis. Og små grupper af folk.
V: Solen skinner og himlen er skyfri.
T: Eftermiddag.
D: 7-7
_________


Denne eftermiddag vil man ikke få at se særlig mange gange. Fuglene oppe på træet sig i hærdigt, mens små drenge prøvede at ramme dem med nødder. De voksne grinede i alle hjørner, mens få af dem råbte på børnene. Skoven var vel et sted at holde picnic eller hvad det nu gjord. En rødhåret engel kom gående forbi nogle ældre mennesker. Hendes hår var efterhånden blevet så lang, at det nærmest var et stort chance for, at hun vil jokke i dem. Men sådan forhold det sig dog ikke. Englen med det røde hår, og hvide tøj, hed Asma. Hun var høj og næsten så lys som vampyrer. Hun havde en blomsterkrans på hovedet. Blomsterende var lavet af liljer. Det så ellers ret godt ud på hende. Hvid, rød, hvid og rød igen. Nogle folk så på hende med store øjne, mens andre så mere skræmt ud. Asma satte sig over til en bænk, hvor nogle egerne legede, eller slås om en nød. Asma smilede skævt, mens en af egerne hoppede på hende skød og gloede på hende, som om hun var en af de største nødder. Asma lo stille for sig selv, mens hun lod sin hånd ramme dens pande. Ikke særlig hårdt, men mere i blide bevægelser. ”Davs”

//Undskyld tiden. Var næsten færdig med indlægget da com gik i spat og alt muligt...//

Solens stråler ramte jorden og varmede den op. Skoven var et dejligt sted at opholde sig. Det havde flere og flere vist fundet ud af. Skoven var nærmest overfyldt da en pige kom gående. Der var nogle drenge der spillede fodbold i nærheden af hvor de fleste spiste picnic. Drengene stoppede op med at spille da de så en pige kom gående. Ikke alle deres blikke var beundrende. Tvært imod. Pigen havde halv lang mørke brunt hår og mørke grå øjne. Hendes løse hvide top fremhævede hendes lidt blege hud. Pigen, hvis navn var Tanja, gik videre forbi dem uden rigtig at se på dem. Mange fandt hende skræmmende pågrund af hendes anderledes skønhed. Men hun var da i det mindste ikke lige så skræmmende smukke som nogle af de andre overnaturlige væsner. Tanja var på vej igennem skoven for at komme hjem efter en lang dag nede ved søen. Tanja var vanddæmon og tilbragte derfor meget tid med at 'lege' med vandet forskellige steder.
Hendes blik gennem søgte menneske mægnden og hun fik øje på en rødhåret pige. Hun sad med et egrn på skødet, hvilket ikke var normalt da egrn tit var sky. Hun satte kursen imod hende for at finde selvskab hos hende, men stoppede op lidt fra hende og så sig omkring. For hvad hvis nu pigen ventede på nogle?

//Pyt. Men er det okay jeg svare i morgen? Jeg skal se at få logget ned :D//

//Helt fint... da jeg så du havde svaret tænkte jeg: Fuck hun er hurtig! xD//

Asma betragtede egernet. Det var rigtig at et egeren var bange for folk, eller var sky i det. Men dog havde Asma altid været 'dyrenes bedste ven'. Hun havde bare en intens, som fremkaldte dyrene eller hvad man nu skulle kalde det. Asmas grå øjne, nærmest blanke, så sørgmodige ud. Sådan havde hun altid været. Hun plejede at skjule sit sande ansigt når hun var sammen med folk, men nu da hun var alene, kunne hun lige så godt udtrykke sine følelser. Asma tog egernet op i sine hænder, og derefter op til hendes næse. Hun lukkede øjnene og lod hendes næse ramme egernets pande. Hun så dog op, da hun mærkede en slags aura. En hun kendte. Dæmon aura.
Asma så straks op og opdagede en pige. Yngre end hende. Asma skulle til at lægge egernet fra sig, men den var allerede hoppet ud af hendes hænder, og løb lige så hurtig ind i skoven. ”God eftermiddag” sagde Asma og smilede. Hun lag sit hoved på skrå, mens det 'sørgmodige' blik var væk.