Tilgivelse er svær at finde - Seth

En helt almindelig dag for alle mennesker, folk skulle på arbejde og hjem igen til deres familie. Teenager brokkede sig over for mange lektier og for meget at lave der hjemme. At de aldrig måtte det de ville,og ingen frihed havde. Folk på gaderne som røg og drak for meget. Den gravide kvinde som ikke kunne vente på at hendes barn ville komme. Kæresteparret som lige havde fået øjne op for hinanden og ikke kunne være mere forelsket. Men her, her på havnen var der ingen af disse ting. Faith havde langsomt mistede grebet omkring dagende de flød langsomt ud i hinanden og hun var ret så ligeglad med hvad der skete til hende eller hvad hun lavede. Hun havde gået til et kursus omkring det med at have brug for sex i snart 2 måneder og hun hadet det mere end noget andet, det var virkelig det værste hun nogen sinde havde prøvet i sit liv. Hun følte sig meget udstillet af at være der og folk var ikke særlig venlige når det kom til stykket, faktisk næsten ikke, ingen talte til hende. Men måske var det bare fordi at hun ikke snakkede med dem? Hvad viste hun, hun var jo som sagt så ligeglad med alt for tiden, og hun havde faktisk fået syge orlov fra arbejdet fordi de ikke mente hun var egnet til at arbejde mere, eller ikke lige i øjeblikket hvilket bare havde gjort hende utrolig sur at hun overvejede slet ikke at komme tilbage overhoved så! Hun gik hurtigt over havne pladsen hen til molen og satte sig på en af de mange pæle der var til at sorte skibe kunne ligge til og kiggede ud over solnedgangen. En gang havde hun set det som smuk hun havde elsket alle og alle. Og intet havde slået hende ud, den tid hun havde haft Seth, nu var de ikke længere sammen sådan rigtigt. De var i et 'åben forhold' så at sige, bare at de ikke kyssede eller have sex, faktisk næsten ingen fysisk kontakt når det kom til stykket. Det var som om at han ikke rigtig gad at rører ved hende mere, eller var det hende som ikke ville have at han rørte hende? Hun viste det ikke, men det havde været ham der havde sagt at hun skulle gå til et kursus hvor hun ville lærer om at holde sig i skinnet og ikke være så trængende, hvad man nu skulle sige? Kunne også være lige meget, det hjalp dem jo ikke så meget når de ikke var sammen. Og hun savnede ham så meget, hans stemme der var blid og rolig. Ikke den halv kolde stemme som ikke viste nogen særlige følelser overhoved. Hans kropsvarme når han trak hende ind i et kram og kyssede hende på håret og langsomt vuggede hende frem og tilbage. Hans hænder som langsomt gled ned af hendes ryg og nussede hendes ansigt. Hans smil som kunne få hende til at grine, øjnene der lyste til hende når hun havde sagt noget sjovt. Munden som var så varm og blød at kysse. Bare alt ved ham savnede hun. Det var et savn som mere og mere dræbte hende indvendigt og så hun kun var en skal tilbage. Intet andet end en skal, uden indhold, uden følelser. Bare kold glat og en overfalde som kunne snyde andre. Hun sukkede stille og trak benene op til sig og lagde hoved på knæende mens hun tænkte stille på ham, bare alt omkring ham som ikke længere var hendes, men efter hvad hun havde hørt fra nogle bekendte halvvejs en anden.

Nogle rolige skridt blev taget hen over vejen, en høj skikkelse gik ned til havnen med en blok under armen, han skulle male, tegne, skrive eller hvad han havde tænkt sig at lave, det var ikke lige just til at vide, da denne mand lavede så utrolig meget i sin fritid som man kunne stille op på en lang række af ting som han nu lavede, han tog en dyb indånding og sukkede stille han kiggede op mod himlen og bed sig lidt i læben, han havde i grunden ikke været sammen med nogen som helst siden han havde sagt til hans elsker at hun skulle starte på et kursus for at holde sine lyster til sig. Men Seth kunne ikke blive ved med at give hende det ‘veltilpasse’ hele tiden jo, han havde jo også andre ting at tage sig af selvom han savnede hende inderligt, han havde i grunden slet ikke kunne arbejde imens hun havde været væk, havde ikke kunne betjene sine kunder overhovedet, det eneste han havde lavet var at tegne hende, og kun hende, skrevet sange og digte og den salgs som han havde haft i hovedet omkring hende, hun var det der gjorde at han kunne stå oprejst og tage imod en hvilken som helst skramme, men nu var der ikke så meget mere, når han ville holde om hende havde hun sendt ham et blik om at hun ikke rigtig ville have det og han forstod det ikke helt, måske havde hun fundet en anden? Men i så fald kunne hun så ikke sige det, fordi så ville han da acceptere det og lade hende tage af sted med ham eller hende, selvom han selv ville være evigt imod det inden i sit hjerte, han sukkede lidt og kiggede ned i jorden og mumlede lidt, sikke dog en dag, sikke dog nogle uger og måneder som han havde været igennem alting virkede helt menings løst når han ikke havde noget fast, seriøst og noget ægte med hende, da det der havde været der, var ved at svulme op til intetheden, han rystede lidt på hovedet og prøvede at få de negative tanker ud af hovedet, men de ville ikke ud, de ville ikke væk på nogen måde, men hvorfor ikke?! Han sukkede og måtte indse at han ikke var i stand til noget uden at have hende ved sig, han vidste godt at det var ondt at føre en person til sit eneste ene, men han kunne ikke klarer tanken om at hun ville være for længe væk med ham, han kunne mærke en boblende jalousi inden i sig når hun snakkede med en anden dreng, ikke fordi at en kvinde ikke os kunne tage hende, men nu var han jo selv indenfor det mandlige køn, så hvor meget tænkte man over det modsatte når man var jaloux? Han vidste det ikke og opgav os at tænke tanken til ende da han ikke ville finde nogen ende overhovedet. Seth kiggede stille rundt med sit pandehår ned i det ene øje og mumlede lidt for sig selv, inden han bed sig selv i læben i et håb om at han ville stoppe sit mumlerig som om han ikke havde tanker nok inde i sit hoved? Han kiggede rundt og besluttede sig for at gå hen til en bænk nær kanten så han kunne tegne nogen af de mange skibe i håb om at han måske kunne få sin hjerne i gang igen, i stedet for at dvale ved den evige tanke omkring hende og hvor meget han savnede hende, det hele skulle nok gå, det var han blevet ved med at sige til sig selv, men et eller andet sted var det som om hans hjerne ikke troede på det som hans hjerte sagde, og det gjorde det svært for ham at vide hvad han dog skulle tro på.

Hun hørte godt nogle skridt tage form ned mod havnen men tog ikke rigtig notis af det, hun havde ikke videre just lyst til at skulle være social og håbede inderligt at personen ikke ville opdage hende og tænke 'fedt en person hende snakker vi da med' da hun sikkert bare ville være meget ubehagelig at være i nærheden af. Hun havde forleden dag kastet en mand ind i væggen fordi at han var kommet for tæt på hende selvom hun havde bedt ham om at lade vær. Hun viste ikke rigtig hvor det kom fra, men hun bare bare så sur og indelukket fortiden hvor kun de negative tanker havde lov til at være der. Det var som om at det var hendes næring til at komme videre i livet for tiden efter som at hun ikke havde Seth hos sig. Ja han var virkelig blevet hendes alt og intet. hun havde ellers altid være den som havde sagt at man aldrig skulle gøre en person til ens alt, da det kunne gå så galt og nu kunne hun da få lov til at mærke det på egen krop. Og den værste viden var at vide at det var hendes skyld, hendes skyld at de ikke længere var sammen på den samme måde som for. Fordi at hun havde været så dum at være sammen med en anden mand, og fordi hun faktisk ikke engang havde forklare hvordan det havde været i virkeligheden, hun havde jo fået det til at se ud som om at det var hende der havde været med til det. Som sådan var det da det også. Men hun havde sagt nej hele aften da han havde hvisket i hendes ører, men var til sidst blevet for fuld til at vide hvad var op og ned. "hmm" mumlede hun stille og kløede sig i nakken vente lidt efter hoved i nysgerrighed for at se hvem det egentlig var der var kommet ned i havnen ikke rigtig fordi at hun så ville gå over til personen, men da hun så den bekendte skikkelse kunne hun mærke hvordan at hjertet slå et slag over og hun havde svært ved at få vejeret "Seth" mumlede hun stille og bed sig i læben mens hun lukkede øjnene og kiggede væk igen. Kunne hun virkelig klare at være sammen med ham igen? Alle de gange hvor hun havde følt hun ikke fortjente at han holdt om hende, hvor at hun måske havde været den som havde skubbet ham væk? Eller, hun sukkede opgivende, nej hun ville ikke mere! Hun ville have ham tilbage, lige nu og her. Hun rejste sig op og kiggede lidt rundt mens hun mumlede noget og gik langsomt over til ham "Seth" sagde hun stille og kiggede på ham med et lille svagt smil på læben som dog hurtigt forsvandt da hun ikke kunne holde det rigtigt. Hun satte sig ved siden af ham og kiggede ned i jorden og tog en dyb indånding og vente sig så om da hun viste at han ville kigge på hende, sådan som han altid gjorde når hun kom uventet og kyssede ham dybt på læberne, lagde hånden på hans nakke og trak ham ind i kysset. Efter lidt tid slap hun dog og bed sig i læben "undskyld" mumlede hun og kneb øjnene sammen og rystede på hoved, hvad gik der dog af hende!?

De brune øjne skyllede hen over stedet stille og roligt, imens han mærkede vinden tage fat i håret, han sukkede stille og kiggede ned på sin blok som han havde i hænderne og lod stille blyantens ende hamre ned mod papiret, og tænkte, han fik en let kuldegysning hen over sig, da en kold vind ramte ham, han sukkede lidt, og kiggede op på de høje skibsmaster og vente så blikket ned mod blokken hvor han lod blyanten glide roligt hen over med lette strejf fra dets spids, han mumlede lidt og opgav så han havde bare ikke den store lyst alligevel som han nu havde håbet på, og han vidste at hvis ha fortsatte tegningen ville det aldrig blive til skibene, det ville blive til det han savnede allermest lige nu, han kunne bogstaveligt talt ikke koncentrer sig overhovedet og det irriterede ham lidt, da han skulle have penge for det han lavede, han mumlede lidt og lukkede blokken sammen og lagde den ved siden af sig imens han tænkte, “Hmm…” mumlede han efter en tid, og kiggede op på himlen men hans opmærksomhed blev dog hurtigt vendt mod en velkendt stemme, en stemme han havde savnet, også selvom han hørte den tit, så havde han stadig savnet den, selv de gange hvor han måtte holde om den person som stemmen tilhørte, han kiggede stille op og så så Faith der satte sig ned ved hans side og kyssede ham derefter på læberne, han blev ret så overrasket mest fordi hun ikke havde ladet ham komme tæt på hende på nogen måde, og det var han faktisk ked af, han sukkede lidt da hun fjernede sine læber og sagde undskyld, han bed sig lidt i læben og vidste ikke helt hvad han skulle sige, han havde da savnet den berøring hun havde plantet på hans læber og vil under ingen tvivl. Han kiggede på hende og måtte dog smile lidt da hun sagde undskyld, han rystede dog lidt på hovedet og lagde armene om hende og trak hende ind til sig, han havde virkelig savnet hende, mere end hvad han kunne forklarer, et lille suk af glæde brød ud igennem han læber, og nussede hende stille ned af armen, “Du skal ikke sige undskyld…” sagde han roligt og slap hende så stille igen da det godt kunne være at hun stadig ikke var så meget for det.

Hun sukkede stille og bed sig i læben mens hun tænkte lidt over det da han trak hende ind i hans arme og alle minderne omkring de ting som de havde lavet sammen, alle de gode ting. Deres første gang, selvom det havde været fordi at de havde ville stillet deres lyster var det stadig noget specielt da han ikke havde været som andre drenge. Han havde været blid han havde stille hendes lyster og han var blevet til dagen efter. Den gang hvor de havde stået i regnen og sagt at han også ville være hendes. Et lille forsigtigt smil kom frem på hendes læber og hun kiggede lidt ned i jorden og mærkede en lille stille rødme glide op i de ellers så hvide kinder og hun lagde langsomt hånden på dem og mumlede stille noget. Hun fandt det lidt pinligt at hun sad her og tænkte på deres første gang hvor de havde haft sex, hvorfor at den var så vigtig i forhold til de andre gange de havde haft det sammen. ”Hmm..” sagde hun stille og vente hoved mod ham og bed sig lidt i læben ”Jeg..” sagde hun så og tog fat i hans trøje med begge hænder og nulrede blidt stoffet og bed sig i læben mens hun mærkede suget i maven allerede bare at have ham så tæt på ”Jeg.. har sådan savnet dig” sagde hun stille og luftede langsomt hoved og kiggede ham ind i øjnene ”jeg har ikke kunne tænke på andet end dig.. jeg har ikke kunne noget uden dig.. og kurset er bare et helvede..” sagde hun langsomt og lod tænderne bide sig fast i underlæben mens hun tyggede lidt på den ”Seth.. for at du siger noget… så bare.. lad mig tale ud” mumlede hun og slap langsomt læben og fugtede den nu i stedet. Sådan var det altid når hun var nervøs så gik det ud over hendes læbe og hendes hænder da hun ikke kunne holde det i ro også derfor at hun havde fat i hans trøje og nulrede den blidt bare for at kunne have noget at lave med hænderne ”jeg elsker dig..” kom det så endelig ”jeg har altid elsket dig, og den aften burdes lægges bag os men jeg kan ikke gøre det for jeg fortæller dig at jeg ingen hesigter havde at det skulle gå så vidt, jeg havde på ingen måder igennem aften vist interesse for fyren og.. jeg ved godt det ikke burde være nogen form for undskyldning, men jeg var bare blevet for fuld til at jeg kunne sige fra mere.. godt nok siger jeg ikke at det ikke var min skyld.. for det var det.. men nu vil jeg gerne gøre det bedre..” hun var ikke færdig hun havde fået at vide på kurset at hun skulle sige det hun havde på hjertet til den person som hun mente fortjente en undskyldning og det gjorde Seth i den grad ”jeg er villig til at gøre alt for at få dig tilbage” sagde hun og rystede på hoved og bed sig igen i læben og mærkede hvordan læben vibrede ”jeg vil ikke miste dig Seth! Det vil jeg bare ikke.. jeg kan ikke holde til det!” små råbte hun med en meget grødet stemme og prøvede at holde styr på sine følelser.

Han vuggede hende lige så stille i sine arme, og kunne mærke hvordan savnen steg op i ham, den blev bare stærkere og stærkere, os selvom han havde hende lige her i sine arme. Så var der bare et savn som var større end nogensinde før, han bed sig lidt i læben men slap den efter lidt tid, og sukkede roligt imens han tænkte over hvor meget han havde savnet hende, hvor meget han havde villet have hende tæt på sig, han kiggede lidt rundt og fugtede langsomt sine læber imens han undrede sig over hvad han tænkte, det var i grunden bare nogle tomme tanker der bare fløj igennem hans sind, nogle billeder som hurtigt forsvandt igen og nogle nye dukkede op, han bed sig lidt i læben og kiggede nu ned på hende da hun snakkede men det var kun et ord, som tog lidt tid for hende at få sat mere på den korte sætning, han fik et lille smil frem på læberne, men sagde ikke noget holdte stadig om hende imens hun holdte om hans trøje, han sagde intet men lyttede bare med det stille og rolige smil på læberne. Det hun sagde betød noget, mere end hvad han kunne forklarer det betød noget som ingen andre kunne give ham, ikke engang ham selv. Han var lidt halv paf i det da han slet ikke vidste hvilke ord han skulle bruge, hvilke ord han kunne bruge, at sige at han havde det på samme måde som hende, virkede bare, ja… koldt og ubetydeligt, han tog stille hendes hænder som holdte fast om hans trøje og fik hende til at slippe den lige så stille, og nussede dem blidt. Imens han lyttede til det hun havde at sige, imens han stille tænkte over hvad hans svar mon overhovedet skulle være, der var jo så mange ting man kunne sige, men der var så få ting der kom frem, så hvad i grunden skulle man sige når det kom til stykket? Han bed sig lidt i læben og klemte hendes hænder blidt da hun var færdig med at snakke og kiggede på hende med et roligt blik, det blik han altid havde, han var ikke typen der farede op over det mindste, og brød sig heller ikke om det, “Jeg savner os dig… og det gør ondt at vide at du er så langt væk, men alligevel er du helt tæt på…” sagde han stille og kiggede ned på deres hænder med et stille skævt smil, og nussede dem videre imens han tog et dyb indånding igennem næsen, “Jeg elsker dig… og det har jeg altid gjort og vil jeg altid gøre, og der sker jo ting som man er nød til at komme igennem, måske var det dårligt og dumt af mig at sige du skulle på det kursus, men… jeg vidste bare ikke hvad jeg skulle gøre, om jeg hele tiden kunne leve med at blive sørget fordi at du går væk fra mig… det skabte tvivl…” sagde han roligt og kiggede igen på hendes øjne og var ret seriøs i det han sagde, han vil have at dette øjeblik skulle huskes så de kunne se tilbage og tage ved lærer af det, han fugtede kort sine læber med det yderste af tungen og pustede lidt ud inden han vendte blikket ud mod havet og tænkte lidt, “Hmm, jeg havde en drøm her forleden, omkring os, den lyder måske meget underlig, men alligevel gav den mening inde i mit hoved, du var havet….” sagde han så i det han pegede ud mod havet med en rynket pande og tænkte lidt, “Og jeg var landet…” tilføjede han så og kiggede ned på jorden under dem imens han kløede sig lidt i håret, “Jorden er afhængigt af vandet, men vandet er ikke afhængigt af jorden, vandet har sine egne drømme, sine egne gerninger, og sine egne mål, mens jorden, retter sig efter vandets beslutninger, men kan alligevel ikke give slip hvis vandet siger det ikke vil hjælpe jorden med at få afgrøder og hvad ved jeg…” han kiggede igen på hende med et stille blik som i at spørger om hun forstod det han sagde, om hun forstod budskabet i det han havde sagt omkring dem. Han bed sig lidt i læben og tænkte lidt imens han sukkede kort og kiggede ud på havet igen.