War) de kreative mord

Omgivelser:en død soldat, ellers ingen
Tid: ved 23 tiden, samme dag som krigen startede
Sted: gyderne
Vejr:iskoldt, det trækker op til snevejr

En lusket smil sad på en køn und piges læber, hun var iført en hvis kjole der i midlertidig var blevet svinet til med blodpletter. Blodet tilhørte en fransk soldat der uheldigvis var paseret Daiannas vej, al blodet fra hendes offer var blevet tvunget ud af kroppen med syret, og et meget smugt kunstværk var malet med blod på vægen lige over for hende. De syregrønne øjne havde for længst æde pupillerne og efterlod intet andet end den skindende farve. Et psykopatisk grin undslap hende "det var en, knap så sjovt, jeg håber der kommer flæere, så jeg kan så de forbannede møjdyr ihjel" mumlede hun for sig selv og slikkede hendes fingre ren for blod

Malcom kom gående igennem gyderne, den karektaristiske 'klank' lyd far hans sorte stok ville for folk der kendte ham allerede have afsløret hans identitet, han opdagede et blodspropå jorden og fulgte det til han stod et stykke bagved en en pige der havde malet et eller andet på væggen med blodet fra en meget død fransk soldat. Malcom så helt malplaceret ud i denne krigszone, han havde et sort jakkesæt på med en hvid skjorte og et rødt slips. "Sikke et flot maleri de har lavet der frøken", hans stemme lød ægte og ærlig, som et normalt menneske, han stod med begge hænder på stokken og betragtede både maleri og kvinde *hun er da lidt fræk* han smilede på en meget charmerende måde til hende og prøvede uden tvivl at ligge en smule an på hende. "Må man spørge hvordan du fangede dig en elitesoldat?", han nikkede kort ned mod det bloddrænede lig på jorden hved siden af hende.

Lyden af sko strøg forbi Daianna og afslørede at en fremmed var på vej, hvilket som sådan ikke gjorde hende noget. Hun snuste kort for at få vedkommendes køn, blod og rase tilkendegjord, hvilket gik helt fint. Da vedkommende kom til syne smilte Daianna en smugle lumskt, dog frækt til ham. "godaften" hendes stemme var forførerisk dog var der noget psykopatisk og koldt over den. Malerriet forestillede en skov der var brand ned til grunden, døde folk der bare lå og enkelte overlevende halvdøde træer, som var malet meget smukt og nøjagtigt.
"de har ikke for meget hjerne, og i hans øjne var jeg køn så han forlod sin mindre gruppe for at gå med mig, og det lod til at han ikke kunne tåle syrer"

Malcom smilede til hende, hun var sadistisk, ikke nødendigvis en skidt ting, faktisk syntes han det var en smule frækt at hun kunne bruge sin skønhed til at lokke hendes intetanene bytte med sig for derefter at myrde dem med syre og brugte deres blod som maling til et meget skræmmende billede. Han grik tættere på hende, han fælte sig ikke afskrægget af hende og hvis hun skulle bestemme sig ofr at skyde syre efter ham vilee han jo bare teleportere væk igen, han klappede selvtilfreds sin stok en smule som han nærmede sig pigen. Malcom kyssede hendes hånd og kiggede hende i øjnene med sine gule katteøjne "Jeg er malcom miss, en glæde at se og møde dem", han prøvede helt sikkert at være forførende, denne pige havde bare et eller andet over sig han godt kunne lide.

Hun rejste sig og så lidt på ham, det lumske smil bredte sig en smugle dog var det stadig frækt. Hun var ikke spichelt overrasket over at han kunne lide hendes udseende, dog var hun rimelig sikker på at han havde bagtanker.
Indtil videre lod hun det ikke vise... Men efter som hun også var en smugle rapkæftet ville hun nu nok nævne det.
Hvad han nok ikke vidste var at lige meget hvor han stilte sig ville hun havde stor mulighed for at ramme ham, da hun kunne få syre op at jorden, men hva... hvorfor få ham til at ætse op, måske var han i besiddelse af en smugle magt?
Hendes øjne blev spæret en smugle op, og en lav form for 'forskrækket' støn kom fra hende da han kyssede hendes hånd... At blive behandlet på denne måde var hun ikke vand til, som om hun var noget værd? ... "jeg er Daianna" lød det til svar, hendes stemme var meget forførende og den kolde klang var forsvundet og den psykopatiske tone blev holdt på et minimum