speciel emne(war) you'r not safe // Emma, Davy, Jane//

Der var hundekoldt, men dog var der nogle der kunne overleve det, selvom det ikke var med sin gode vilje. Det sorte hår hang løst for en gangs skyld og de brune øjne skindede i lyset fra lamperne i loftet i metroen. Nika sad alene nede i metroen og ventede på det næste tog, der først kom om halvanden time, hvilket pissede hende godt og grusomt af. Hun hørte skridt på trappen ned til metroen og et sprog hun ikke havde hørt før. Franskmænd! Hun løb hen til en væg omkring et hjørne of stillede sig. " Der er nogle her nede" sagde en af soldaterne, og med et faldt Nika i noget skrald, hvilket en soldat hørte " Ser man det, en ensom smuk kvinde her nede i metroen. Og så alene" sagde han og trak hende med ud til alle de andre så de også kunne se hende. " Du rør mig ikke hører du forbandede frøæder!" råbte hun, hvilket hun ikke skulle have gjort. Soldaten gav hende en lussing så hun faldt ned på jorden, " For helvede!" vrissede Nika og så op på manden der havde givet hende den lussing.

//OOG Hallo??? Emma?! er du der stadig??//

På en af bænkene sad en kivnde. Hun havde langt sort hår og ventede til at toget skulle komme. Hun var blind.. eller næsten da, hun kunne mærkevarme og se varme. Derfor syntes hun selv at hun ikke var helt blind. Hun hørte det franske og lod blikket glide hen mod dem. De havde ikke set hende men en anden. En sorthåret pige som tydeligvis var meget forsvarløs.
Emma, som den sorthåret kvinde hed, rejste sig og nogle lange store vinger spredte sig på en truende måde.
Emma havde bind for øjnene, men kunne se deres varme igennem det.
"Sikker på at i vil gøre det menneske fortræd?" spurgte Emma roligt og en smugle ophidset. Hun var selv halv vampyr og halv engel og meget sikker på hun godt kunne klare et par sølle svenskere... Eller var det normænd? I hvert fald dem der snakkede et udnerlig grimt sprog, var hendes mening.
Emmas beklædning var simpel. En lang sort lædder frakke, hvide jeans, sorte højhælede læderstøvler og en meget nedringet sort top som også var nedringet på rygegen, så der var plads til hendes lange store vinger. der var dog også to store lynlåse som var åbne, for at vingerne ikke blev blokkeret.
Franskmændene kiggede over på Emma og troede hurtigt at hun var fuldt blind og alligevel ikke kunne se ud af forbindingen om øjnene.
To af franskmændene kom hen mod hende med en truende aura, så Emma vidste godt at hun bare skulle slå et slag med vingerne og deres arme ville være brækket, måske også flere knogler. Og hun kunne hurtigt løbe hen og tømme dem forblod hvis hun ville, men det to bare længere tid. Så hun valgte bare at brække deres arme, med et sving med vingerene så de faldt bagover og støttede selvfølgelig med deres arme så det brækkede synder og sammen.
"Er i nu stadig sikre?" spurgte hun igen....

//Sorry the time//

//OOG Davy... Kan vi komme lidt videre i teksten??//

En ung fyr kom løbne ned af gaden med et par soldater i hælene, han løb så hurtigt hans ben ku holde ham og da han så togstationen dreje han hurtigt hen og sparkede døren op med et brag hvorefter han løb videre ind og fodtrin lød bag ham, han gispe forpustet, han var iført en hvid skjorte som nu var hullet og beskidt samt at der vat få blodpletter på, hans lyse jeans var helt hullet og han løb med bare tær, han var en høj ret køn fyr men skræk var malet i hans ansigt og på hals var et TS skrevet tydelig vis med magi og betød Tobys slave, det var det der gjorde ham til et skvat imellem alle andre folk samt væsner, nu løb han for livet han var animagus men hvor meget ku hans ræve form gøre? mod bevæbnet folk, han havde igen evne eller jo men det kendte han ikke, han så panisk rundt og fik øje på flere soldater og gispe dog så han to væsner eller hvad de var der kæmpe imod, han hev en kniv op af lommen og så sig over skulderen hvor 4 franskmænd løb, han sukke"i slår vel ikke slaver ihjel?"spurgt han så højt dog ku han ikke skjule sin skræk, han var klar til at kaste kniven vis de sku angribe.

Jane spankulerede hen af gaden. hun var så godt som urørlig, og hun vidste det.denne selvsikkerhed gav Jane en uovervindelig glød. hendes lange sorte hår sad pænt oppe i en hestehale. hendes violette øjne strålede i aftnens kolde mørke. Der var krig... og hun var klar. på indersiden af hendes sorte støvler sad en kniv. dette var der ikke noget usædvanligt ved. bortset fra at den sædvanlige sølvkniv nu var skiftet ud med jern. hvis man så godt på den halskæde der hang rundt om hendes hals ville man opdage at det var en sølvpisk... hun havde en hvid skjorte på. skjorten var helt hvid uden pletter. den var stoppet ned i hendes stramme sorte jeans. i hendes læder bælte sad der to GLOCKS. Jane var forberedt. for at skjule de to tskyde våben havde hun taget en sort læderjakke udenover. hendes slanke figur bevægede sig videre ned af metro stationen. det var tydeligt at hun tilhørte overklassen. Det var sjovt så meget hun havde ændret sig... før havde hun været en fattig fisker unge. nu tilhørte hun overklassen og var lærling hos den mægtige vampyr Nanase! Hun hørte nogle franske soldater nærme sig bagfra. "undskyld frøken det er ikke nogen god ide at bevæge sig udenfor i disse krigstider." sagde en mands stemme. hun smilede og vendte sig om. hun rettede sine viollette øjne direkte mod mændene. "VAMPYR" skreg manden og trak sin pistol, men jane var hurtigere. med lynets hast havde hun fundet sin hårnål og kastet den direkte ind i manden pulsåre. så kastede hun kniven i hjertet på den anden mand. den sidste mand stod stiv af skræk. han havde lige set sine venner dø... Jane fløj fremad. hendes tænder blev længere.... Hun begyndte at drikke fra manden. hun havde set den slave de havde forfulgt, men mente ikke han ville blive et problem...