the war at Esclaves (war) - Avery/privat/

Sneen faldt stille ned fra den grå himmel, som var sat over Esclaves. Der var ikke ret mange folk på slavemarkedet, men nogle stykker var der. Det sorte pandehår sad ned over ansigtet på Nika fordi hun sad som hun sad. Hendes halsbånd var lidt for stramt og gjorde så hun næsten ikke kunne trække vejret mere, men den sælger som havde fundet hende var totalt ligeglad. Hun så op i et ryk da hun hørte nogen spørge om hvad han skulle have for hende " 2000 kroner, mere er hun ikke værd" sagde han og hev i den lænke der var forbundet til Nika's halsbånd. Dem der havde hørt prisen gik videre, var det fordi hun var menneske og ikke var ret meget værd? Måske. En ting var sikkert og det var at hun ikke fik nogen herre denne aften heller. Hun så sig omkring og tjekkede de personer der kom forbi med deres nyindkøbte slaver " Hvorfor er en af dem ikke mig?" sagde hun stille til sig selv, hvilket hendes sælger hørte " HVAD SAGDE DU!" råbte han og sparkede ud efter hende, dog ramte han ikke. Heldigvis kan man så sige, for han var en meget rubust mand og ikke ligefrem den type man skulle provokere for meget, hvis man havde livet kært. " Lad mig være dit svin" sagde hun og bed ud efter ham som tegn på der ikke skulle meget mere til før hun gik amok. Dog var Nika kun et menneske, men når først hun havde skiftet personlighed gik det for det meste galt. Nika's ene side er en artig og rolig pige, mens den anden er voldig og morderisk og elsker blod. Mange har hende fanget i en kælder når hun er sit andet jeg, men når hun er 'normal' går hun frit rundt i huset eller hvad hendes herre nu bor i

Sneens ligegyldige fremfærd gjorde ingen indtryk på den sten hårde General Damien, som bare sine våben som et beskyttende panser, dog var nogle lange sværd trykket ud fra kappens mange skygger og beskyttende lag og truende adfærd. Hans menneskelige side var ikke at se mere, lige nu var der kun had, vold, og morderiske sider tilbage af hans ellers så rolige jeg, i et snuptag blev sværdene lagt ned i deres skeder på ryggen og hans to hænder greb fat omkring to pistoler som lå i hver side af hans hofter, gal kunne man kalde ham, idiotisk, sindssyg også meget mere som der slet ikke var ord for. Men Frankrig skulle have deres jorder tilbage, deres oprindelige forbindelse til guld og sølv også meget mere, som der ikke var beskrivelse for. Hans velbegavede hjerne skulle ikke engang anstrenge sig for at tage højde for at sigte eller noget andet, nogle ville måske tro han skød vidt omkring sig, men hvert skud var præcist koordineret. En døde… så to… tre… fire… seks… ti og så videre, og så videre. Det var den rene leg for ham, så snart en der nærmede sig under hans brutale skydning døde han efter et kort sekund hvor han med det samme ellers havde haft blikket rettet mod det ene, men de hurtige øjne der kunne måles med en flask skarpsindighed, var hurtigt blevet rykket som lynets hast og havde trykket på aftrækkeren hurtigere end man kunne nå at sige stop. Der var ingen der skulle stå i vejen for ham ingen, den der gjorde det ville møde sin ende hurtigere end man kunne nå at gå det første skridt i mod ham med et hævet våben. Surt at disse arme slavehandlere havde lænket deres gebyr inde i lænker og meget mere, deres tåbelighed overfor den Franske special styrke havde ingen anelse om hvem de var oppe imod. Di Morga ville inden længe tilhører den Franske Revolution igen, så snart de havde fået grammet på de mange væsner der end lod sig stille imod dem.

Nika så sig omkring med nærmest tikkende øjne der bad om at blive redet fra denne sindssyge slavehandler der havde strammet hendes halsbånd for meget " MHm Nika du får aldrig en ny herre... Aldrig!" sagde sælgeren koldt og sparkede ud efter hende " Hold nu bare dion hæft, ellers kan jeg bare gøre som jeg gjorde forleden" sagde hun uden at se op på ham. Nika havde ikke været sig selv på det sidste, hun havde været kold og irritabel og forleden dag ' kom hun til' at kaste en af henddes knive ind i armen på sælgeren, da han ikke fattede at lade hende være. Nika fik øje på en ung mand der kom nærmest marcherende gennem Ensclaves, som om han var af fin afstamning, men da Nika så mere nøjagtigt kunne hun fornemme at dette ikke var en helt normal ung mand, men sikkert en af dem der fra hæren eller noget i den stil, dog undlod hun at se for meget på ham, da hun vidste hvordan disse folk fra hæren var. Hun havde oplevet det før, hvilket gik helt galt og det var ved at ende med at hun kunne have været død på nuværende tidspunkt