Larm og ballade her... Malcom

S: Terre - Karaokebar.
T: Kl. 20:01.
O: Udefor Karaokebar. Menesker strømmer ind, imens mørket sniger sig omkring folk.
V: Himlen er mørkt, kun nogle små lys fra lygtepælene. Ingen stjerner at se på himlen.

"HEY, SÅ ER DER ÅBEN ALLE MAND" Råbte en stemme i det fjerne. Nogle unge menesker gik mod karaokebar. Måske skulle de synge. Nogle sang. Enten var det godt det de sang.. Eller var det dårlig. Ikke så langt fra hvor karaokebaren var, stod en nonne og lyttede. hun måtte indrømme nogle var gode til at synge, men hvornår gik nogle ud. En fuld ung mand gik ud, imens han råbte "Fuck man, hvor er i dårlige... Jeg kan synge bedre end jer. HYG JER TABER" Han drak lige en øl, da hans blik så mod nonnen. "Hey.. Hvad laver en brilleabe som dig her..? Du er slet ikke velkommen. Du høre jo til i kirken.." Hånede han hende, imens hun skuldrede til ham. Hun skulle til at løbe, men snublede over hendes ben. "Hahaha.. Kan du ikke tale, din lille brilleabe." Han gik hen til hende. En højt knæk lyd kunnes høre. Nonnen rettede hurtigt brillerne "Hmm barnemad.. Ingen skal bestemmer om jeg skal gå min vej.." Hånede hun ham. Faktisk lå den ungemand på jorden. Han lå i noget sort pøl. Man kunne ikek se hvad det var, for det var mørkt.

//Hvis der er stave fejl.. SÅ underskylder jeg.. Men troede jeg havde skrevet det, inden jeg spiste..//

Malcom så hvordan manden opførte sig overfor nonnen, personligt havde ahn intet imod en der hånede en nonne eller sågar spyttede efter dem, men der var en grænse, det var fejt at slås mod nogen der ikke ville slå igen. Malcom fik sig en slem forskrækkelse, denne nonne var ikke bare en tjener af en eller anden gud, hun var helt bestem også en farlig kriger interasant. Malcom bevægede sig væk fra sit skjul på taget, han lignede en forretningsmand i hans gråblanke jakkesæt, så han var helt attypisk for denne del af byen og for en karaoke bar. Malcom stod bagved en aircondition tingeling og hamrede sin stok i jorden og dukkede op i gyden bagved nonnen i en ildsøjle. "Undskyld mig miss... men jeg kunne ikke lade være med at ligge mærke til deres... hvad skal man kalde det, deres måde at udtrygge dem aggresivt på", han bukkede let og holdt sin stok med begge hænder, et stort smil bredte sig på hans læber og han rykkede langsomt tættere på nonnen.

Hun så ikke på ham. Nææ nej.. Hendes hoved var rettet mod karaokebaren. Hun hørte en synge. Faktisk var hun helt opslugt af stemmen. Så smukt. Men hun kunne ikke lade være med at være med at rette blikke mod den fremmede "Ahh.." var det eneste ord der kom ud af hendes mund. Faktisk var hun i drille homør.. Men var denne person ikke bange..? "Hvad mener du..? Altså.. Denne mand gik bare hen til mig, men faldt.. Sådan bare pludselig.. Jeg ved ikke hvad det sorte er for noget.. Måske en vandpytte..?" sagde hun venligt imens hun betragte manden, som lå på jorden. Ok. Det var ikke en vandpytte. Det lugtede faktisk af blod.. Men hun krydsede finger på at manden var nemt at narre.. Måske..