Cold... - Hayden

Sted: Legepladsen; De Jeux
Tid: 00:32
Omgivelser: Ingen, Legepladsen står stille hen
Vejr: Køligt, sneen er netop holdt op.
Dato: 24 December 2010

Tiden var atter kommet, den første jul i hendes leve tid, eller det føltes sådan, erindringerne omkring hendes liv i Japan var ikke helt til at huske. Det var som et slør hen over hendes hukommelse. Nok mest på grund af de mange år i slave handlernes magt, og så var befrielsen endelig kommet, noget hun ikke lige havde troet var muligt, på sådan en underlig dag. Under Franskmændenes erobring havde hun været gået i hi, hun ville ikke deltage i denne koldblodige kamp og miste sit liv endnu gang, det kunne hun ikke. Men Selvom Blackie aldrig havde været død var de 3 år i slavehandlernes magt, som at være et dødt spægelse, en skygge af hende selv. Men nu var hun ikke længere den afmargede pige som ingen ting kunne andet end at sætte ild til folk, hun kunne meget mere, og ville altid lærer mere. Takket være en så besynderlig befrielse der var kommet hende til undsætning. Et dybt åndedrag blev taget mens hendes tanker cirkulerede videre omkring denne tid. Franskmændende var her sikkert stadig, men de havde ikke nærmet sig hende, ikke endnu. Hvis de gjorde ville de lide en grufuld død, om de ville det eller ej. De lyse turkis farvede øjne, som skillede sig ud af den hvide mængde med bleg hud og hvidt hår, dog med skønheden i behold. Men man kunne vel sige at hele den skønhed der overhovedet lå i hende var øjnene, utroligt nok. Det var nok det som hun hadede mest, det var hendes udseende, at hun ikke rigtig var noget at se på Vinden tog lige så stille fat i blade og sne som lå hen over jorden, og kastede dem videre hen i spiral formede virvler og gjorde det ellers kolde blik i hendes øjne blødt, hun kunne ikke forklarer hvorfor, men Blackie var jo også rimelig underlig på sin vis, ville nok også altid være det. Hun brummede lige så stille, imens vinden tog fat om de lange pisk af noget hår at være og slyngede det rundt. Hjerternes fest, som om, hjerter kunne ikke mærke noget, det var noget man sagde for at få det til at lyde sødt, alt følelse sad i hjernen, hvis man så havde noget.

Midnat, eller lidt over midnat, han vidste ikke helt præcist om hvad klokken var, men; et perfekt tidspunkt for en vampyr at være ude. Et lille smøret smil dukkede frem på hans læber, imens at han nærmede sig legepladsen i Di Morga, et sted hvor små børn plejede at lege sammen med deres kammerater; når det var juleaften, sad alle inde og hyggede sig med hinanden samt delte gaver ud og spiste.. himmelsk og dejligt mad? Men et væsen som ikke længere var levende, tænkte ikke på sådan en dag, som juleaften, han tænkte kun på om han kunne finde et offer, som han kunne udmatte. Hans hænder var begravet i nogle af lommerne han havde på sin sorte kappe, som blafrede lidt med vinden, inden under havde han en mørke blå trøje på med en sølv halskæde rundt om halsen, hvor hans vedhæng til halskæden også var lavet i sølv, som var en ting han altid havde på sig, udover det havde han sorte tætsiddende bukser på, med en kæde hængende på hans ene ben på siden, som raslede for hvert nyt skridt han tog efter det andet, han havde flade sko på som tydeligt lavede spor i sneen, som lige var holdt op med at falde ned fra himlen, langsomt lod han sin tungespids glide ud at slikke ved sit ene stykke metal som var i hans snake-bite, der var et ar..et sort ar som var placeret hen over hans ene kind, som havde en historie.. som var hemmelig, som ingen kendte til, imens at hans hånd, ene hånd var blevet pierced, lige så vel som hans underlæbe, hans sorte hår sad glat med pandehåret ned foran øjnene som altid. Imens at han fortsatte med at gå hen mod legepladsen, havde han ikke lagt mærke til om der var nogen til stede, andet end hvis der var nogen til stede kunne de med sikkerhed høre ham komme nærmere.

Stilheden forsatte sin favn rundt omkring hele legepladsen, og gjorde den dyster med den kolde vind der drev hen over den lille grund med forskellige ting og udfordringer for de små rundt omkring. Mens det hvide hår gled op foran hendes ansigt og kærtegnede den fejlfrie hud lige så stille, imens de turkiser farvede øjne søgte hen mod en skikkelse hun ikke havde set før nu, og en rynken kom til på hendes pande hvor de skarpe øjne gennemsøgte dette tyste mørke. Langsomt tog det øverste sæt tænder fat omkring underlæbens bløde hud, og bed lidt i den imens øjnene langsomt kneb sig sammen og så fik hun øje på den mørke skikkelse imens blikket afsøgte figuren, kropsbygningen kunne man vel også kalde det. "Hyggelig aften..." mumlede hun lige så stille nok mere bare for at se om han var et væsen, de fleste væsner plejede at have en utrolig god hørelse, men man kunne vel aldrig vide. I skæret fra de resterende gadelygter der var tændt i det dunkle mørke. Langsomt gled tungen lige så stille ud fra dets skjul og kærtegnede de roseer røde læber og gjorde dem fugtige, så kuldens kolde hånd ikke tog fat i dem og gjorde dem sprukne så blodet ville dræne ud fra de små sprækker der kunne tage til ved vinterens tid. Langsomt lod hun blikket fjerne sig fra denne mand, hvis mistanke omkring en Vampyr vækkede sig inde i hendes indre. Men hun sagde intet, ville ikke sige noget, da hun ikke mente der var noget at sige til det, men sådan var det jo nu om dags, det var ikke altid man kunne finde på noget at sige til alting, og det skulle der jo også være plads til, mente hun. Roligt skubbede de slanke ben den kæde befæstede sæde som sad fast på gyngestativet, mens benene krydsede sig sammen ved anklerne, øjnene var rettet mod jorden. Stilheden blev ved nu, ingen lyd trængte sig ind i øresneglen overhovedet. Det virkede som om tiden gik i stå, ikke engang vindens bevægende rytme der gled hen over legepladsen så ud til at røre noget overhovedet. En tavs længsel efter selskab, efter et selskab der faktisk ønskede hendes tilstedeværelse bredte sig langsomt i hendes indre, og gik så hurtigere og hurtigere til værks, hvor de spinkle hænder tog hårdere fat omkring de lange lænker der holdte fat i det blå sæde som hun sad på.

Hayden lod sine øjne glide rundt på legepladsen, imens at en masse minder dukkede frem inde i hans hoved fra da han var et barn og hvor hans hjerte bankede hurtigere af sted end at det ingen hjerte banken havde som det var i forvejen. Hayden spærrede sine øjne noget op da han fik øje på en pige.. en kvinde, som var en noget smuk skabning, en kvinde han ikke havde mødt på sin vej. Han kunne ikke bedømme hvilket væsen hun var, men Hayden var i al fald interesseret i at fange hendes opmærksomhed og med hans gode hørelse kunne han lige høre at der strømmede få ganske ord ud fra hendes læber, om det var en hyggelig aften. Ak ja. Der var ikke andre at se i nærheden, så han gættede sig frem til at de var alene, hvilket han også var tilfreds med. "Godaften.. unge frøken..ja det er en hyggelig aften.." hviskede han mod hendes øre, mere eller mindre lokkende; da han dukkede op bag hendes ryg og var forsvundet fra sin plads hvor han havde stået før på sine fødder iført sine flade og slide sko; han stod med sine fødder på hver sin side af hende på sædet, selvom der var noget trængt, siddende på hug imens at han førte sine arme omkring hende, nede ved hoften. "Hvad.. laver du her helt alene?" spurgte han roligt og snuste til hendes hår, det undrede ham hvad for et væsen hun var.. men han ville nok finde ud af det på et tidspunkt.. eller blot med tiden.
Hayden betragtede hende med sine øjne, denne smukke skabning.. i aften, ville han da nok få det sjovt.. og måske samtidig lære hende bedre at kende? - Det kom an på så meget.. han vidste jo ikke hvad det ville medføre, når hun fandt ud af hvad for et væsen han var inderst inde; det var helt sikkert at han ville have noget af hende og samtidig også udmatte hende på vejen. Men han bedømte hende ikke endnu..

Hun svarede ikke til det han havde sagt og kiggede hen imod det sted hvor han havde stået men nu var væk, hun kneb øjnene noget mere sammen, og en form for mistanke røg frem i hende, sikkert en af de blodsugere der nu var, dermed ville det betyde at han nok var en af disse; djævle, vampyrer, eller dæmoner, varulve, eller hvad der ellers fandtes i denne verden som hun sikkert ikke havde kendskab til, faktisk var der ikke meget som hun ikke havde kendskab til, utroligt nok, hvilket irriterede hende mere end noget andet. Blackie var en kvinde der ville vide alt hvad der var værd at vide, lige meget hvad det så end var. Hun tænkte lidt over hvad det var han i grunden forventede af hende, siden hans nærvær allerede var kommet så tæt på. Brynene blev trukket let sammen, mens munden åbnede sig lige så stille og hendes mund ville træde frem for anden gang nu, ”Hvem er du?” spurgte hun så, og forstod ikke lige hvad han ville med hende, hun var uden for værdi, havde ingen gevinst i sig over hovedet, og hvis han ville have noget fra hende skulle han da virkelig være heldig. Hun tog en dyb indånding, og kiggede op på ham da han havde sat sine fødder på hver side af hendes hofter på sædet, og kunne nærmest se for sig at for et ukendt øje ville dette se ud som et tæt venskab, eller et par, men det var så noget stik modsat. Langsomt indåndede hun luften igennem næsen for at kunne få mere information ud fra hans adspredende lugt, Vampyr tænkte hun stille for sig selv, og sikker også en sulten en hvis hun ikke tog meget fejl. Blackie der følte sig alt andet end smuk og vulgær sad bare med det kæmpe spørgsmål i hovedet; Hvad fanden vil han? Hun forstod ikke folks interesse i hende, hun var i bund og grund ingenting. Langsomt tog kiggede hun rundt i stilheden hvor kulden blidt gik hendes ansigt i møde for hver gang de svingede sig frem, og derefter kærtegnede det hendes nakke når de svang sig tilbage. Et svagt smil kom til syne på hendes ene mundvige og nød den kolde luft mod hendes brændende hud, det var dejligt og utroligt forfriskende efter hendes mening, nok fordi hendes temperatur stod fast ved omkring de 150 grader i normal tilstand på grund af hendes ilddæmoniske race.

Et spørgsmål som blev hørt af hans gode hørelse, gjorde at han hævede det ene bryn, inden at han undslap et sardikstik grin, "Det.. er lige meget.. du behøver ikke at få det at vide.. kære ven.. for du kommer sikkert til at møde mig igen.. en skønne dag, som på et eventyr.. hvor prinsessen venter på sin ædle prins.." sagde han hvislende mod hendes øre og lod sine hænder glide op langs hendes sider og videre op til hendes bryster hvor han tog blidt fat uden på hendes tøj og masserede hende, hvor han af og til tog hårdt fat. "Er mere interesseret i at høre deres navn.." sagde han roligt imens at han fortrak sine mundvige i et mindre lusket smil. Der skulle ikke stilles så mange spørgsmål under dette møde. Hayden var ikke så i meget snakke humør; og han skulle vel også passe på med at sige for meget, det skulle helst ikke ende med at alle ville komme til at kende ham, eller bare hans navn, alligevel skulle han have chancen for at få nydelse og udmatte et offer som han mødte på sin vej.
"Fortæl lidt om dig selv.. sweety", mere sagde han ikke da han lod sit hoved nærme sig hendes; sådan at hun garanteret kunne mærke en kold ånde ramme hendes hud, i en langsomt bevægelse, med sin ene hånd, fjernede han noget af hendes hår fra nakken, så hendes hals kom mere til syne for ham. Hayden var spændt på hvordan hun ville reagere, om hun ville slå igen, skubbe ham væk, eller blot lade ham gøre sit arbejde, dog havde han ikke tænkt sig at sætte sine hugtænder i hendes hud endnu; han ville vente på til at det rette tidspunkt kom.
"Mhm.." mumlede han med et suk, inden at han lod sine læber ramme hendes hud og begyndte at kysse hende op og ned af halsen, slikkede hende der af og til for at blød gøre hendes hud. Imens at han bare... ventede og atter ventede på hendes næste træk.. han fortsatte med at massere hendes bryster. "Desuden.. kære skat.. så vil du ikke lære mig at kende.. bare sid stille.. medmindre at du også gerne vil give mig mere nydelse end jeg får i forvejen.." sagde han lokkende med et lille strejf af sensualitet, imens at han mærkede lidt hendes krop ind mod hans.

Hun hævede det ene bryn da han pludselig kom nærmere, og sagde ingenting, overhovedet ingen ting til det han gjorde eller sagde. Det var det mest absurde hun nogensinde havde været ude for, ikke engang Malakel havde gjort sådan nogle fremtrin imod hende endnu. Og der ville nok også gå noget tid endnu, hun tav roligt videre, imens denne mand forsatte med at snakke, forsatte med at rører ved hende, ækle dyr som han var. Til sidst blev det i grunden bare for meget for hende og derfor gjorde hun nu som hun gjorde. Hendes hænder greb fat om hans nakke lige så stille, som om hun legede med på den lille forpulede leg han nu var i gang med, helt seriøst var de nu nede i de perverse klasse år, hvor drengene var efter pigerne i kysseleg? Hun greb derefter hårdt fat i hans nakke, og hev ham forover så han landede nede i det hårde krus. ”Tro ikke at jeg er så svag…” Svarede hun irriteret. Hvis Blackie havde haft nogen form for seksualitet i hendes liv, så ja, så havde hun måske givet efter, men dette var bare ikke noget hun havde, så derfor var hun nok den forkerte at snuse om hjørnerne med. Hun af alle kvinder skulle os bare være en af de forbandede udsatte der hele tiden fik mænd til at gramse på en, selv som slave havde hun haft med en del mænd at gøre, de fik dog bare ikke gjort det store før hun havde brændt dem ihjel, to bad… måtte man vel sige. Hun fugtede lige så stille sine læber og rejste sig op hvor efter hun gik væk fra ham, og derefter lidt rundt på legepladsen og betragtede det hele, ”Hvad troede du i grunden omkring mig? At jeg var en lille forsvarsløs møgunge?” Ryster stille på hovedet, og strækker sig lige så stille, og tager en dyb indånding, inden hun satte sig ned på en bænk og lod sit blik glide lidt rundt.

Hayden havde ikke regnet med at hun ville tage så hårdt fat i hans nakke, det gav et mindre sæt i ham da hun hev ham forover så han landede nede i det hårde krus. Et lille grin undslap fra hans læber efter det hun havde sagt om at han ikke skulle tro at hun var så svag.. mhm.. modstand.. en dejlig fristelse til at gøre det hele værre end det var i forvejen.
Han rejste sig derefter op da hun var gået væk fra ham, "..Nej.. det var bare en prøve på at se.. hvordan du ville reagere..de fleste giver sig.. og lader mig gøre arbejdet" sagde han roligt og førte sin ene hånd om bag nakken hvor han lagde den der for at mærke om der var sket noget ydeligere, han forsvandt fra stedet hvor han stod og dukkede op tæt på hende; hvor han stod stort set lige ved siden af bænken,
"Og.. jeg tror ikke så meget om folk.. jeg gør hvad der passer mig.. kære..", mere sagde han ikke da han nærmest overfaldt hende på bænken, så hun kom ned at ligge med ham over sig. Han tog hurtigt fat i hendes hænder og samlede dem i hans ene hånd, og strammede grebet en anelse, inden at han førte dem hen over hendes hoved, imens gjorde han sig tung for hende, så hun ville få det svært med at få ham af sig; imens at han sad på hendes mave, lænede han sig ned på hende og fangede ivrigt hendes læber og begyndte at massere hendes læber med sine.
Inden at han kyssede hende ømt, han kiggede ikke rigtig på hende som sådan, imens at han holdte kysset og lagde mere passion i det. - Han elskede at sætte det i gang på den måde og hvis hun ikke ville lade ham komme til, måtte Hayden bare.. bruge nogle af sine våben og metoder, der ville udmatte hende noget mere.

En prøve? Var det bare en fucking prøve? Hun brummede lige så stille til han svar og sagde ellers ikke noget, betragtede ham bare sådan som han lå der på jorden, men så efter ikke så lang tid, forsvandt i intetheden, og dukkede op ved siden af hende, hun hævede det ene bryn og fulgte hans træk med øjnene, og kunne ikke forklarer sin væmmelse til ham ret meget mere end hvad hun allerede gjorde. kære…?! Stod han lige der og kaldte hende for kære, han kunne tro om igen, hun skulle fandme ikke kaldes kære er nogen som helst, hun skulle kaldes hvad hendes navn var blevet til, og sådan skulle det ikke være, ikke et ord som ’Kære’?! hvad fanden troede han lige hun var, en sølle tøs der ikke kunne gøre en skid. I det samme blev hun overmandet og lagt ned på bænken med ham hen over sin mave, for helvede hvor var han dog tung, det kunne godt være Blackie var en smule stærk men så stærk var hun heller ikke, med omtanke omkring hendes spinkle skikkelse der let kunne brydes ved ingen ting sådan set, men hun ville ikke lade ham vinde. På ingen måde, hun kiggede op på ham, ventede på et nyt træk, ventede på hvad end han ville gøre, men hun ville ikke miste sin mødom på en som ham. Hun kiggede lidt væk og himlede derefter med øjnene da han begyndte at kysse hende på munden men gengældte det ikke, hun havde intet at gengælde. I stedet for lod hun sin hud blive varmere og varmere, og til sidst begynde at danne flammer som om selve huden var blevet et bål, hun regnede ikke med at det skulle hjælpe på det store, bare få ham væk fra hende, på en eller anden måde, hun begyndte at vride sig lidt, men det så nytteløst ud. Hvilket ikke kunne genere hende meget mere. Langsomt gengældte hun kysset, hvis det da kunne gøre det mere smertefrit?... men der gik ikke lang tid før hun tog over styr og vendte ham om, og gjorde kysset noget dybere og derefter stoppede brat, så hun kunne rejse sig op, hun kiggede med lynene øjne ned mod ham, hendes normale hudfarve, den blege nærmest lig farvede hud var kommet tilbage med nogle sorte pletter rundt omkring på ansigtet og læder dragten var gået i stykker nogle steder. Hendes arrig skab gjorde at hun tog valget, et valg som hun havde haft lyst til at gøre i et godt stykke tid nu; Hun løftede det ene ben og sparkede denne fremmede mand så hårdt i skridtet som det end var hende muligt og trådte ned fra denne bænk der nu også så mere eller mindre kvæstet ud.

Hayden mærkede en underlig varme efterhånden.. en varme som han godt kunne gå hen og dø af.. varm som ilden; som var noget han frygtede. Han ville ikke dø igen!.. På en eller anden måde havde han lyst til at trække sig væk, men før han vidste af det, gengældte hun kysset?!.. Hayden hævede det ene bryn da hun vendte ham om og gjorde kysset dybere.. idet at han skulle til at gengælde det.. og fortsætte med sit arbejde; havde hun stoppet det og nået at rejse sig op.. han glippede med sine øjne lidt, imens at han var noget forvirret, hvis hun ikke ville have at han skulle røre ved hende, hvorfor fanden gjorde hun så mere ud af kysset? - Det irriterende på det groveste imens at han tænkte over hvad for et væsen hun var.. han kunne ikke finde ud af det.. når hun nærmest.. havde ildens kræft? Eller.. han var ikke just sikker. - Han vidste bare at hvis han ikke passede på, ville det ende galt.. så meget at han måske ville dø. - Hayden lod sig falde ned på bænken igen, som var blevet mere eller mindre kvæstet, efter at hun havde sparket ham hårdt lige i skridtet. "Omg.." mumlede han og knep tænderne sammen, inden at han bed sig hårdt i underlæben så der kom et bide mærke, han lagde sine hænder ned for skridtet for at det skulle hjælpe med at formindske smerten på det ømme sted. "Ja.. gå din vej din.. heks.. af en tøsepige.." hvislede han og hvæsede derefter imens at han vred sig en lille smule, da smerten stadig var ulidelig stor. - Dette var hans mening om hende; at hun var en heks af en tøsepige, og ikke en sølle tøs, men han var ligeglad med hvordan hun ville reagere. Hun kunne bare gå sin vej, hvis det var det hun ville. - Han kunne bare finde noget andet selskab, men et lille lusket smil.. med blanding af noget charme dukkede frem på hans læber, imens at han kiggede ned af sig selv og ventede på hvad hun ville gøre.. hendes næste træk..

Hun hævede det ene øjenbryn over det han sagde, hun havde hørt værre, meget værre, de folk der havde haft hende som slave, som fange havde bandet og svovlet bare ved udsynet af hende, de kunne simpelthen bare ikke døje hende, over hovedet. Det var som om hendes udseende åd deres sjæl levende op så snart de lod sig vise. Hun sukkede lige så stille og satte sig ned på den hårde jord og kiggede hen på ham med et hævet bryn imens ellers bare var tavs, i hvert fald indtil videre. Der kom et grin på hendes læber da han kaldte hende for en tøsepige, og kunne simpelthen ikke lade være, hold kæft mand af en voldtægts mand var han sq da lidt humoristisk, hun rejste sig langsomt op og gik hen til ham på en smidig måde, ”Hvis du havde været en gnetlemand fra start af, havde du måske nok fået noget… i det næste århundrede…” savrede hun og lod en hånd glide igennem det sorte hår og smilede skævt med hovedet på skrå men gik så sin vej tilbage til gyngerne som hun havde siddet ved og satte sin mås på den, og begyndte så at vugge gyngen frem og tilbage så der kom en sagte knirken fra de tykke kæder der fastholdte sædet. Hun kiggede forsat hen imod den gamle vampyr der havde troet at dets chancer på hende havde virket, men nej. Der ville gå lang tid før det havde villet ske i det tilfælde. Og hvis det skulle kunne lade sig gøre så var det fordi at hendes modstander var så meget stærkere end hende at hun ikke kunne klarer ham ved hjælp af hendes ildmanipulation. Hun fugtede langsomt læberne og tog derefter en dyb indånding og slappede helt af igen, eller næsten hendes chancer var stadig lagt op på højtryk for ikke at skulle blive overrumplet af denne vampyr, hvis navn hun stadig ikke kendte. Hun fugtede sine rosenrøde læber lige så stille, og kiggede lidt rundt omkring hende derfra hvor hun sad.
Hvad denne vampyr nu ville finde på havde hun ingen anelse om, sikkert gå sin vej hvis det var det, eller tage chancen og prøve igen, selvom han havde mistet tilliden ved Blackies side af. Hun mumlede noget utydeligt for sig selv, og vente så blikket lige frem for at se om denne slæske vampyr stadig var her på legepladsen eller om han var gået.

Hayden samlede noget spyt i munden, imens at han så lidt på hende, ikke med direkte øjenkontakt.. hun skulle bare vente sig! - Det var jo klart at han holdte sig lidt i tøjlerne efter at han opdagede at hun kunne noget med ilden. Han spyttede hende i ansigtet; eller prøvede på at gøre et forsøg inden at hun flyttede sig. Spyttet ramte hende kun lidt, så hun lige kunne mærke det. Han fortrak sine mundvige i et skævt smil inden at han rejste sig op med noget besvær og rettede sig en smule på sit tøj.
"Aner.. ikke hvad en gentle mand er....der er meget som jeg ikke kender til..", og hvorfor skulle det også interessere hende, hvis han var noget sød til at starte med? Han forsvandt atter fra sin plads, hvor han stod tidligere, forsvandt nærmest som en røgsky og dukkede op bag hende ved gyngen som hun sad på. "..Måske er vi kommet skævt ind på hinanden.. men jeg er ret sikker på at du nød kysset, siden at du gengældte det og end da når du gjorde så meget ud af det.. med at ligge mere dybe i det" sagde han hviskende mod hendes øre, mere eller mindre lokkende da han lænede sig mere hen mod hende, så hun måske kunne mærke hans kolde ånde; han havde ikke tænkt sig at gå sin vej.
Legen var først lige begyndt, selvom Hayden godt vidste at han skulle passe på. Han regnede med at hun var en dæmon, en ild dæmon, som kunne gå hen og dræbe ham. Men hvis det skulle gå galt, kunne han hurtigt bakke ud fordi han netop ikke ville gå hen og dø. Han ville leve videre med det liv som han havde.
"Mit navn er Pierce..", han havde besluttet sig for at han ikke ville nævne hele sit navn for hende. - Hurtigt dukkede han op foran hende og placerede sig på hendes skød, med sit ben på hver sin side af hende. - Langsomt fjernede han noget af hendes hår som skjulede for hendes nakke, et større, men stadig lusket smil plantede sig på hans læber, da hendes hals kom mere til syne. Han førte dernæst sine hænder ned til hendes buksekant som han famlede lidt med, inden at han åbnede og trak lidt ned idet, så hendes trusser kunne skimtes ud fra hans åsyn; han lod sin hånd glide ind under hendes trusser og lod sine fingerspidser berøre hendes hud, "..jeg går ikke før at jeg har fået det som jeg vil have.." mumlede han og bed sit let i underlæben, imens at han lod sin hånd føre længere ned i hendes trusser, smukt at de sad på en gynge. Hayden havde ikke den fjerneste idé om hvad klokken var, men det gjorde ham heller ikke noget, når han havde noget selskab.
Han fangede ivrigt hendes læber og kyssede hende ømt og lidenskabeligt, og holdte kysset i et stykke tid inden at han arbejdede ned af mod hendes hals som han også kyssede blidt, han lod sin tungespids glide ud at slikke på hendes hals for at blod gøre hendes hud; om ikke ret længe ville noget af hendes blod strømme ind i hans mund om hun så ville stritte imod eller ikke. Han var ligeglad om han ville kunne mærke noget der mindede om ilden igen, bare han fik noget af det som ejede hende.
Hayden satte sine hugtænder ned i hendes hud, han bed mindst tre gange i hendes hud, før noget af hendes blod ville strømme ind i hans mund uden at han behøvede at suge det til sig. Imens førte han langsomt en finger op i hende, for at pirre hende noget mere og samtidig få hende på andre tanker, han rykkede med sin finger så langt ind han kunne ind i hende med bevægelserne frem og tilbage. Måske ville han få store konsekvenser. Det ville tiden vise.. Han vidste bare at hun fortjente at blive behandlet sådan..

// -.- undskyld, men gjorde jeg det ikke meget klart, at Blackie ikke gider være med på din 'leg', så må du da sgu da se at det du laver til sidst med at du bider hende, og stikker en finger ind i hende. Ikke er muligt, når hun nok skubber dig væk smarte >_>, det er powerplay, fordi hun ingen chance har for at stoppe det. Og det er kun noget af teksten vi kan snakke om er powerplay, det er jeg så ret ligeglad med, men jeg skal have en chance for at lade hende komme væk, da jeg ikke har tænkt mig at han skal fucking voldtage hende, med powerplay >__<

Hun kiggede lettere irriteret på ham da han nu troede han kunne komme igen for at få noget, hun rystede stille på hovedet af det, og vente sine læber den anden vej så han ikke kunne få fat på dem, selvom det var det mindste, det overraskede dog heller ikke da han nu begyndte at åbne den læder dragt hun havde og bevægede sin hånd ned imod hendes underliv, hvilket hun bestemt ikke ville lade ham have nydelsen af, hun trak sit ene ben til sig med de højehæle og placerede den skarpe ene af den hen imod brystet hvor hans længe døde hjerte sad og pressede af al kræft ind imod det så hun lige akkurat kunne slippe uden om hans hævnerige hensigter. Hendes jomfruhinde skulle bestemt ikke sprænges af en idiot som ham, så hellere dø. Hun fugtede langsomt sine læber, og fik ham skubbet så meget væk at hun lige kunne smutte uden om hans lystende hænder og gøremål, der efter hamrede hun hans hoved ned i det blå sæde, og fnyste af ham, hun spyttede kort på ham og jog derefter lynlåsen til hendes læderdragt op, så den fine blege hud blev dækket endnu engang, hun kunne da være glad for at hun havde taget undertøj på inden under frem for så mange andre der bare lod sig glide ned i den i en nøgen tilstand. Hun sukkede lige så stille, og gik sin vej væk fra ham af, mere skulle hun sq ikke nyde fra ham af, skide nar som han var. Ja fair nok han havde holdt om hende fra start af, men selv der havde det været rimelig grænse overskridende. Hun fugtede lige så stille sine læber og gik hen imod låges udgang, og lod sin ene hånd gribe fat omkring dets jernstang der lå allerøverst og første lågen ud fra dets position så hun kunne gå ud fra legepladsens arealer. Langsomt lod hun sine hænder glide op i det lange hvide hår og samlede det i en lang heste hale hvormed hun gik videre i et fast, men hurtigt tempo.

//Blackie skulle have læst på Haydens profil og sagt nej til at emne med ham så, hans race succubus vampyr er det som gør ham til det han gør, at overfalde et offer og udmatte det når det lyster ham, hvis det er forbudt, så skulle jeg have fået det at vide for længst!.. for jeg vil ikke have en advarsel når det er jeg ikke har powerplayet, selvom Hayden blot overfaldt hende :S//