Being able to read you? [Bratt]

Nanase sad lænet foran nogle noder, eller retter mange noder, de lå spredt foran hendes bord sammen med flere åbne og lukkede bøger om musik og tekniske ting om klaver spil. Det så næsten ironisk ud, da hun var enestående til at spille violin, men klaver var først noget hun havde fået interesse for nu, og da hun var af en karakter der næppe slap sin fascination, når den først var opdaget, blev hun ved med at læse og suge information til sig. I mens skrev hun også sine egne kompositioner ned, godt nok ikke til klaver men til sine fremtidige violinspil, hun ville helst ikke kede folk ihjel på Impuré. Hun smilte svagt for sig selv og rettede på de skæve briller, der kun var til for at få hende til at se mere eller mindre uinteressant ud, hun kunne godt lide at få folk til at tro hun var af mindre rang, end hun faktisk var. Det var nemmere at få folks respekt ved at få dem til at tro man var af lavere stående race, for så at arbejde sig op, hun nikkede tænkende til sig selv. Selvom hun jo kun gjorde den slags for sjov, hendes realitet var en helt anden. Hun så sig rundt i den næsten helt tomme del tomme af biblioteket.
Lige meget hvor meget hun prøvede at undertrykke det, så ville man tydeligt kunne se hun ikke var som alle andre. Hun sukkede og strakte sig.
Intet selskab?, hun grinte mildt af tanken, hvad havde jeg regnet med da det næsten er midnat?

Stilheden sivede ind i Bratt. Han sad omringet af bøger. Han forberedte sig. Ferien var snart slut, han havde lektier der skulle laves. "Cæzar var italiensk.." Mere læste Bratt ikke. Hans gabbende side røg frem. Et stort træt gab udstødte sig på biblioteket. Enhver der ville have været på biblioteket havde sikkert troede dte var en bogtyv.

Nana's hoved løftede sig fra den store bog hun var faldet i staver i. Havde hun lige hørt nogen gabe, eller blive kvalt? Hun rettede sig en anelse op, men lukkede dog øjne, for at sanse sig frem. Og rigtig nok gav det pote, hun mærkede en velkendt aura, en vampyr? hun åbnede hurtigt øjne og det var let at se forvirringen spile i dem. En tanke strejede hende, "Godaften", hun lod sin stemme dukke op lige bag ved drengen, hun sad jo selv meget længere fremme, så hvorfor ikke lave en smule sjov? Hun smilte svagt og holdte blikket på bogen.