Frikvarter | Amelia

Sted: Skolens Sportsplads
Tid: 12:07
Omgivelser: En masse små børn og store
Vejr: Sneen har dækket det hele

Sneen dalede ned fra den hvide himmel, Skyerne havde overtaget himlen stort. Bratt sad oppe af muren. En tynd jakke, med et par bukser samt hue og handsker. Hans Ipod sad i ørene. Det sad og spillede Footprins in the Sand. Ærligt kunne han ikke li' den, men den var virkelig overtagende i hjernen.

Hmpf! Ikke snae igen! Det ahdve været der i så lang tid. Over en måneds tid nu. Godt nok var det stadig vinter men kunne sneens dalen ikke snart holde en lille pause? Men det kunne vel egentligt være lige meget. Man kunne vel bare gå og glæde sig til foråret. Ligesom Amelia. Denne lille og spinkel bygget pige som alligevel havde valgt at smutte uden for i frikvartet. Hun gik i specialklassen siden at hun var en del klogere end de normale børn på hendes alder. Hun havde nu også levet en del længere end dem. Så det var ingen større overraskelse for dem der kendte til hendes race.
Hendes lange hasselnøddebrune hår flagrede svagt efter hende mens at hun bevægede sig hen over skolegården og hen mod gyngerne der underligt nok ingen var ved. Hun stoppede kort op før at hun så lod sine smukke og krystklare hasselnøddebrune dådyr øjne søge rundt før at hun sprang op på den højeste gynge for så at sætte sig ned på den. Hun gjorde ikke det helt store ved at få gang i den men sad are der og ventede på at det skulle ringe ind igen. Lidt efter lidt nød hun den kolde sne mod sit kønne ansigt og et lille smil tittede frem. Hun sagde intet og man skulle tro at hun var stum eller noget. Dog kunne hun sagtens snakke. Og hun ahdve en fantastisk stemme..

Bratt bemærkede vinden tog fat. Hans hue faldt og løb hen mod gyngerne. Bratt løber irriteret efter den. Han fik fat i huen lige foran gynge stativet. En yngre pige sad og gyngede let. Bartt tog sin hue på og begyndte selv at gynge lidt. Sporteren havde gyngr, baseball, basketball, amerikansk fodbold baner og det hele.Han sparkede let i jorden og fik sig selv lidt i gang.

Amelia så lidt op da hun kunne se en eller anden dreng komme løbende mod hende. Hun lagde undrende sit hoved lidt på skrå mens at hun bare fulgte ham med øjnene ind til at han var kommet hen til gyngestatviet. Hun så lidt på ham da han selv begyndte at ynge. Stadig sagde hun intet. Hun holdt sin mund lukket til at hun ville puste ud. Hun så så igen ligefrem for sig og vippede stadig stille frem og tilbage. Til hendes held var de lige blevet smurt så de ikke knirkede som bare fanden.
Hun satte så sine fødder i det bløde sand under hende og fik på den måde stoppet gyngen med lethed. Eller den vippede stadig meget svagt. Hun drjede sit hoved så hun igen så mod denne dreng der så ud til at være en smule ældre end hende. I hvert fald i kropsalder. Hun studerede ham stille med øjnene før at hun lod hendes smil voske lidt. "Heej.." sagde hun så endleig med hendes overraskende blide og rolige stemme der var som en smuk fuglekvidren..