Privat emne - Sewa) Unforgiven Blood or Heavenly Mercy?

Sted: Kloarkerne, langt inde hvor stanken hersker
Omgivelser: Rotter, blod, ubudne gæster, rotter og stank af kloark, gulv og en lille å af lort og skidt
Tid: Nat, kl. er ca. 5:23-25
Vejr: Dernede er der kun mørke og meget, meget koldt

Dybt inde hvor rotterne skjuler deres bytte, der hvor banderne lever og ånder, der skete noget forfærdeligt. En slave, ikke mere end de 17, lå på knæ og bundet til væggen. Den allerede før grimme skjorte var sølet til med blod, blod fra de dybe sår i hans brystkasse. "Haah... Haah..." lave og hæse lyde kom fra ham. Svedet dryppede fra hans pande og gav sårene en fin saltning, der fik slaveherrens smil til at blive længere og mere frydende. Det sorte hår klæbede sig til de magre kindben, våde og filtrede i hinanden. I hans ene øre blødte det ukontrolleret. Det nærmest hældte ud, og gemte det lille sår fra den udrevne ørering, der med stor kraft var blevet flået ud. Vingerne der stod ud af hans ryg, hvide og prægtige, var sølet til med hans eget væske. Det røde væske der fordærvede enhver ting det rørte. "Hahaha! Så er du ik så kæphøj hva engleskid?! Jeg ska fandme gi dig frihed skal jeg!" Den oppustede og transvedende mand der holdte den lange læderpisk i hånden genoptagede sin høje, skingre latter der gik i et uhyggeligt ekko. Thomas øjes pupil fulgte angstfyldt pisken elegante og faretruende sving i luften, inden det lavede et hurtigt smæld og flåede en lang linej af hud op, lige ved hans ene kind. "AAAAAAAAAARGH!" Det blå øje spærredes helt op. Luften var som uendelig og kom stadig ud som et skrig, et skrig fra smerten. kroppen spjættede og ville ud, men det eneste den fik var hudafskrabninger ved håndleddene hvor de var bundet som en okse. Efter lidt tid stoppede han endnu med at spjætte, det eneste der kom fra hans indre var et par smertefulde lyde og hæs, forpustet og forslået. Det gør ondt... Få det til at stoppe! Det... Det gør så ondt! De før så baskende vinger lå slapt ned og var livløse. Men kroppen havde stadig sin høje temperatur og gav sådan en smerte som aldrig før havde han følt. Endnu et slag fuldte, ramte struben, ingen lyd men hårdere kramper. Igen, nu var det benets hud der blev flænset. Skrig, det gav et ekko som fik rotterne til at søge skjul fra dette hæslige syn. Blodets duft herskede. kødstumper flød og svedet løb fra begge værter i denne usle kloark.

dybber indfra Kloarkens klamme rør, kom en genlyd, af nogle små skridt, trip trap... tip tap...tip....trap..... lyde var en del svag, men rørende genlyd gøre dem tydelige end normalt, lyde gik et med skrigende, som om den kom tættere og tættere på begrund af de høje skrig af smerte.
Der gik ikke lang tid før lyden bliv tydeligere og man kunne høre at det var højhæle som ramt mod jern og vand, det klamme vand som lugtede langt væk af rådet kød, blod og forråddelse, Plaske.... tip.... trap , det små fine skridt. kom mod dem og var nu mere tydelig en før, tæt på...
ud af mørket kom nu en lille pige, de højehæle sko gøre hun havde en højt på 160 cm ca, ikke særlig h'j, hun lignede et barn, men hendes udstålning, var forførende som en teenager på 16 måske mere eller mindre, men hun var en sand skønhed, den bleg hud mødes hende smukke røde læber, mens hendes hår hang til den ene siden en smule krøllet, det underlige ved pigen var hendes kjole den var gammeldags, lysblå for toppen og brune under maven område, men den så ny ud, tja stil vil nok sige 1700-tallet eller noget man så på film eller tv, om rigmennensker datter fra den tid, det så udbehaglig ud, så stam om maven og bryst den sad, hun havde et bryst som passede til hendes højt, og på hendes brunelige hår sad en lille blå hat, pigen lod armende fangende ned mod siddende og i hendes ene hånd holdet hun en gammel bamse med hat på, hun lignede mest en dukke..
Hendes øjne var ikke synlig for den vosken mand, da hendes blik var på drengen som lå på jorden, men slappe vinger og meget forsloget, der var meget blod, men hendes udtryk bliv det sammen, roligt ... hun så mod drengens øjne, og vis han så mod hende, vil deres øjne mødes , de havde igen farve i lyset her, men havde et lilla skær, lidt efter vendt hun blikkede mod manden "Godaften sir, Jeg må sige Jeres Larmer, utrolig meget" , hun sagde jeres i stedet for de eller i, hun lyd fin i stemmen, som om hun var højere ranke en ham...