Rain.. //privat=Taylor//

Sted: Terres gågader,
Klokken: 23:54
Vejr: tung og kold regn
omgivelser: ingen, alle er vel taget hjem eller gået i læ?

Regnen og det store mørke skyger, havde dækket nattehimlen. Gaderne var tomme og selv dyrene, som fugle og katte, var gået i læ.
Men dog? Helt tomme var gaderne heller ikke, under et træ stod en dreng med blondt/hvid hår der næsten dækkede de tomme, grå øjne, som kiggede op på himlen, med et dødt blik.
Det var dette blik, som altid fik folk til at misforstå ham. Deres første indtrykket af ham var tit, at folk troede at Naoya.. eller Nao, som nogen folk kalde ham, var en tom og en følelsesløs person, selv hans egen forældre.
Men det var ikke sandt, han var bare dårlig til at formulere sig med krops sprog. Han er nu enlig en meget venlig person.
*Mennesker? * tænkte Nao for sig selv og tænkte på hans egen race.... Den var ynkelig. Han brød sig ikke om den måde mennesker tror at de kan bestemme på. Specielt ikke når mennesker er sådan en svag race.
Han hadet ikke mennesker, hvordan kunne han det? han var jo selv et menneske, eller det troede han. Han havde ingen kendskab til hans halve engle del som stadig sov inden i ham.
Dog ville han heller ikke være andet end menneske. Han havde fuld kendskab til alle de andre racer, men ville ikke være nogen af dem, da han bare helst ville være neutral og fri fra problemer.

En høj slank kvinde med rødt hår som sad løst kom gående ned af gaden med rolige skridt, et koldt smil villende på denne smukke kvindes læber og hendes gule næsten gyldne øjne så iskoldt op mod himlen, dette var et tydeligt tegn på at denne kvinde ikke var normal men faktisk var sindssyg og ikke engang menneskelig men ild dæmon dog forklædt som menneske for at passe bedre ind, dog hade hun mennesker da de var så svage og troede at de ku styrere verden men de sku bare vide hvem der bestemte det hørte til på slavemarked hvor de bare sku ku købes so, mad til vampyr andet var de ikke værd i kvindens øjne, hun fnøs kold da hun gik forbi en ung fyr som lugt mest af menneske dog hang der en ekstra duft, en duft af noget sødt, hun hvæsse let hvorefter hun så mod himlen.

Der gik ikke længe før Nao så denne unge kvinde gå forbi ham. Han kunne ikke dufte hvilken race hun var, da han kun var halv engel.
Dog var der ikke så meget engle agtigt over ham. Han er venlig og hjælper andre, men det er også det eneste. Han er ikke så engle agtig at han ikke ville slå folk ned som var en trudsel.
Denne unge kvinde virkede dog stadig lidt unormal, hendes øjne fortalte det, som et vindue. Men til gengæld kunne det jo også være at han tager fejl og at hun enlig bare var normal..hvem ved?
"undskyld, Kan de fortælle mig hvad klokken er? " spurte Nao med en engelsk accent og så studerene på hende. Spørgsmålet var der dog kun til at købe tid, tid til at studere hende mere og finde ud af om hun var et menneske eller ej.

Taylor vendte sig om da hun hørte fyren snakke til hende, hun hvæsse svagt men gik hen foran ham og så han direkte i øjne med et koldt blik som ikke vidste teg på nogle menneskelig føelser overhovdet, hu rystede så på hovdet"nej det gør jeg ikke"svarede hun så køligt med sin lyse dog kolde stemme som hvde en tydlig russisk accent som fortalte at hun var russer, hun fnøs koldt hvorefter hun sku til at gå vidre igen uden et ord.

da hun rykkede sig tættere på ham, kunne han se det. Hendes gyldne øjne, før troede han bare at det var kontaktlinser men nu da hun var tæt på kunne han se at de var ægte. "Hvilken race tilhøre du?" spurte han, da ordene pludselig af egen fri vilje, bare fløj ud af hans mund.
Selvom at hendes øjne ikke viste regn på følelser gjorder hun ham alligevel nysgerrig han havde jo altid i hele sit liv studeret de forskellige væsner.

Taylor stoppe op og lod vær med at gå men så igen koldt på ham"hvad rager det dig menneske?"hvæsse hun koldt af ham hvorefter hun så begyndte at gå*hvem tro han, han er bare sådan at spørger*tænkte hun koldt hvorefter hun fnøs koldt og lod så bliket vandre op på himlen imens hun gik vidre ned gennem gaden unden rigtigt at vide hvad hun sku eller emligt lavede her.

"Undskyld for at have forstyrret dig " sagde Nao og var lidt..skuffet? Hun virkede ubehøvlet, men måske var det kun fordi hun ikke ville åbne sig op til fremmede hvilke nok også var normalt.
På den anden side kunne det være at hun bare var sådan en person. Men hun havde ret, det ragede ikke ham hvilken race hun var, selvom at han enlig bare var nysgerrig.
Han burde nok også se at komme hjemad, hvilke var samme vej som hun gik. Nao begyndte at gå, men han gik med et par meters afstand, for ikke at virke som om at han gik efter hende.