Kærlighedens Veje Er Uretsagelige! ((Privat//Sewa))

Tid: Aften - 20:30.
Dato: 30 december.
Omgivelser:
Den store teater scene, hvor Romeo og Julie bliver opført netop nu.
__

Der var mørkt i den store sal, kun scenen blev oplyst, så alle de folk der var trådt indenfor teatrets vægge kunne se hvad der foregik. Og blive blændet af teatrets romantiserede verden, en verden hvor kærligheden tit altid sejrede i slutningen. Og hvis den ikke gjorde efterlod den publikum forargede, eller sønder knuste fordi man fik en idé om at man selv var den sårede soldat, eller forsmåede hustru! I dette tilfælde var det en kærligheds historie, der omhandlede begge hovedrollers død.
Alvar sad i sin egen lille balkon boxs, hvor der var to sidde pladser og så ellers tunge burdo-røde gardiner i hver sin side, og balkonens kant som Alvar lænede sig over for bedre at kunne se. Det var ikke nogen dårlig plads, tvært imod! Det var nok en af de bedste man kunne tænke sig! Men Alvar var efterhånden blevet så godt fanget ind i den lille romantiserede verden af de to hovedroller, at han ivrigt havde lyst til at smelte sammen med hele scenariet! Hoppe direkte ind i rollen som den forgabte Romeo, og udføre samme kærligheds erklæringer, der til trods for deres clichéer var så levende, og beskrev følelser så godt at Alvar næsten kunne sige dem med samme oprigtighed som den veløvede skuespiller der lige nu udførte dem.
Scenen i stykket var lige nu, den hvor den forelskede Romeo kravlede op til Julie's balkon vindue, for sødt at hviske hans kærlighed til hende.
Skuespillerens illusion af oprigtighed, ramte Alvar så dybt at han selv begyndte at føle medlidenhed for den fiktive karakter, og bed sig selv i læben af nervøsitet over Julie's svar. For skønt hun i stykket havde givet udtryk for hendes kærlighed til Romeo, så kunne man aldrig vide!
Kærlighedens veje var uretsaglige!

Oplysning kom frem da stykket stadig og den smukke fortrylle kærligheds musik fuldet rummet, publikummende bliv fangende af den smukke fortryllende kærlighedshistorien, Inden i en lille balkon boxs med guld omkring og smukke figur, som lignede trolde og feer, sad en ung pige og så ned på stykket med fulde opfangelse, den smukke musik, deres elegant bevægelser og kærligeheds ord fangende hende, hendes øjne var dog ikke synlige, men den størreste grund var dog at de var sorte med lilla skær og belysning fra scene gjorder dem uklar...
Den unge pige vendte blikkede op fra scene første gang under Romeo og Julie Første scene og forbundt kærlighed, Hendes blik gled op og over til en anden balkon boxs hvor en drenge(Alvar ) sad helt opfanget af skuespillerne smukke ord og kærligheden i skuspillet...
Den unge pige, lad med en bamse i armene, den var gammelsdag men veligeholdet og på dens hovede bære den en hat, som den unge pige os bare.. hendes tøj var anderledes end andres, stilen var noget du i dag kun vil se på Tv i kærligheds histoire om rigmand og kvinder i 1500-1600 tallet men den sad godt på hende, hendes smukke røde læber, gjorder hendes ansigt mere livligt mens hendes hud var bleg hvid og fejlfri... hendes rødbrune hår hang til den ene side og i ende af det krøllede det lidt,
Men dog vendte hun blikkede ned mod scenen igen lod sig fangens af deres historie om forbundt kærlighed