nice blood (Edward privat)

Sted. Abandonné banlieue
Omgivelser: mennesketomt, og gamle ruiner
Tid: lidt inden midnat
Vejr: koldt, og let regn
Dato: ivl?


En høj og smuk skikkelse, med kraftigt lysende syregrønne øjne, løb igennem flere af det der engang havde været gader.
Et forvirret udtryk havde fyldt hendes øjne, og hun blev ved med at se sig omkring på trods af at hun havde været her flere gange. Selvom hun normalt havde en meget god stedsans, havde den svigtet hende ide hun havde hørt, velkendte stemmer, som hun egentligt troede hun aldrig skulle høre igen. Hvis nogle så hende nu, ville hun højest sandsynligt prøve at dræbe personen når hun kom lidt mere til sig selv. Da det var at vise sig svag, når man opfødede sig sådan.
Efter at ha tonset rundt sådan i godt en halv time, blev hun endelig træt nok til at slappe mere af.
Hun stoppede ide hun hørte et skrig, og de før forvirrede øjne skiftede med et til kolde og psykopatiske. Hun fulgte lyden, og ganske rigtigt, mennesker… Herligt!
Det var en mand der var i færd med at voldtage en kvinde, og da han næsten havde taget livet af kvinden, så hun ingen grund til ikke at skulle ta livet af ham. ”noget for noget” grinte hun koldt da hun i løbet af kort tid stod bag manden. Halsen blev pludselig hovedløs på manden, og kvinden der var ved at lade livet udstødte et sidste skrig ide hun så hvad der blev gjort.
Blodet blev tvunget ud af mandens krop, med ætsende og lysende syre og et skræk ind jagende, billede blev malet på en halvstående væk over for dem. Indtil videre blev der ikke uddelt opmærksomhed til den døde kvinde. Men hun var jo nok ligeglad.

En høj mørk skikkelse kom listende gennem skyggerne, man ku ikke se skikkelsen ej heller lugte den dog ku man fornemme at her var nogle i mørket, og man ku nu begynde at hørere lyden af en stok der ramte jorden så det gav genlyd fra brosten, stokkenes ejer var en høj meget spinkel mand med en slidt hud og lysebrunt hår som gik manden til lidt over skuldrene, håret var desuden krøllet og ret fedtet af et eller anden ligesom hans skæg os var fedtet, mandens påklædning var meget ækel og den bestod af en grøn slidt skjorte som stod let åben så man ku se lidt af hans tatovering på overkroppen, så havde han også et par sorte meget slidte jeans samt et par lædersko i sort, udover det havde han en sort lang stok med et håndtag eller hvad man nu kaldte det formet som et slangehovedet lavet af sølv og med grønne sten som øjne(se profil), hans ansigt var også slidt samt at de havde lidt dybe rynker og under hans ene øje var et par ar, selve hans øjne var grå meget lysegrå så de næsten så helt hvide ud, øjne havde et iskoldt og sindssygt blik som ikke helt ku beskrives, vis man så denne mand ville man flygte for han lignede en psykopat eller noget ligne, han var nu heller ikke menneske men Djævel en Djævel ved navn Edward bedre kendt som Ed i helvede nu var han dog sendt op på jorden til dette land for at skabe kaos men også for at få magt samt at få flere folk ned i helvede, Ed gled roligt gennem skyggerne da han ku lugte menneske et stykke derfra, et stykke fra hvor han var sad en ung kvinde på jorden og græd, han slikkede sig om munden med sin slange artige tunge hvorefter han trådte ud af skyggerne og vandre hen mod kvinden"jamen hvem har vi her natmad hvor skønt"lød det koldt fra ham, hans stemme var mørk og meget dyb, efter kort tid hørtes endnu et skrig og Ed stod nu med kvindens lig i armene imens han spiste grådigt af hendes friske kød, han var ikke langt væk fra det sted hvor en kvinde var(dig).

Daianna kunne godt nok hverken se eller lugte nogle, dog kunne hun mærke at hun ikke var alene. Dette bekymrede hende dog midlertidigt ikke! Så efter at ha lyttet et lille stykke tid gav hun sig atter i kast med at male det grufulde maleri som hun var startet på. Først da blodet var sluppet op, ville hun give den døde kvinde opmærksomhed, ikke at hun ikke havde fået så rigeligt opmærksomhed af manden der for lidt siden havde forsøgt at voldtage hende. Daianna tog fat om hendes hoved på begge sider af det og smilte psykopatisk ”noget for noget” sagde hun igen og kvindens hoved blev flået af, hvor på en stor mængde syre blev dannet i hånden på Daianna og derefter blev brugt på at tvinge alt blodet ud af kroppen på den døde kvinde. Flere gange tog Daianna for sig af kvindens kød mens blodet sivede fra det stadig varme lig!
Da lugten fra noget andet blod ramte hende, blev hendes opmærksomhed revet væk fra maleriet og hendes ’natmad’. En dyb knoren kom fra hende, på trods af at hun ikke vidste præcis hvor lugten kom fra, så ville hun da ’skræmme’ vedkommende en smugle. Hun rejste sig op og så rundt for at se sin ’modstander’, men eftersom det ikke helt kunne lykkedes hende, valgte hun at hendes modstander måtte komme til hende og ikke omvendt. Hun blev stående midt i ’gaden’ og ventede.

Ed spiste det sidste kød der var på kvinden som der nu kun var knogler fra, da han blev færdig smed han knoglerne på jorden og pegede med en finger på knoglerne hvorefter en skygge gled hen over knoglerne og dække dem så igen ku finde dem igen, han smilede iskoldt hvorefter han slikke blodet af fingrene før han kløede sig let i skæget før han snusede let ud i luften*Dæmon*tænkte han kort da en lugt ramte ham og han mærkede vreden stige i kroppen vis der var noget han hade meget så var det Dæmoner efter alt det de havde gjort, han udstødte en knurrende som kom dybt nede fra maven så den lød meget dyb, han stramme grebet i sin stok hvorefter han begyndte at følge lugt, han dreje rundt om hjørnet og stoppe op da han ku se en kvinde længere ned af gaden samt to lig, han knurrede igen og åbnede munden så man ku se de lidt gule men skarpe tænder samt tungen som mindede om en slanges, hans øjne havde nu fået et lusket blik og han fnøs koldt"nå hvem har vi her?`"lød det så iskoldt fra ham.

Hun så ikke ligefrem nervøs ud, ej heller bange. Faktisk så det ud som om hun glædede sig til at se hvem ind det var. Hun var nu ret sikke på at det ikke var et menneske!
Da djævlen kom til syne for enden af gaden, blev der påført et ondt og psykopatisk smil på hendes læber. Dette kunne blive sjovt, og nok også meget interasandt?
Hun rettede sig en smugle op så hendes meget smukke former kom endnu bedre til syne. Og det hjalp da også lidt at hendes sorte hættetrøje sad så stramt som den gjorde.
Liget blev skubbet en smugle bag ud og hun grinte kort.
Hun vidste at djævlene hadede dæmoner og ligeså omvendt… Men hun var nu lidt ligeglad med det der var sket for meget meget meget længe siden. Og det var jo ikke hendes skyld. Men det kunne en hver jo komme og sige, og det ville hjælpe lige meget. Man kunne vel lige så godt forsøge at forklare en dør dette, så meget nytte ville det nok ha.
Hendes smil blev en smugle bredere da hun så hans rigtigt. Et lumskt smil, meget vel dette kunne blive sjovt.
”jeg kunne vel spørge dig om det samme” lød det en smugle kækt fra hende, dog charmerende og psykopatisk. ”men som du nok har gættet er jeg dæmon… og som jeg har gættet er du djævel” dette blev sagt efter en pause på omkring 20 sekunder.
Hun så ham igen lidt an og ventede på hans svar.

Ed betragte dæmonen som åbenbart var kvinde han lod sin kolde øjne køre op og ned af hendes krop før de igen så på hende med et sindssygt blik som passe meget godt til hans personlighed, han fnøs så koldt af hende ord"nej hvor klogt"svarede han koldt tilbage hvorefter han trådte et par skridt tætter på hvorefter han lod hænderne ville på stokken imens han så iskoldt på hende og åbnede munden let hvorefter han slog smæld med tungt men stoppe dog hurtigt hvorefter et psykopatisk smil kom frem på hans læber"hvem er de så?"spurgt han så iskoldt igen hvorefter han kort kørte en hånd gennem det fedte hår før han igen lod den vile på stokken hvor den anden hånd lå*det skal nok blive sjovt*tænkte han koldt hvorefter han lo koldt inde i hovedet.

Hun grinte psykopatisk dog meget lav da hun så hans smil. De hadede godt nok hinanden men så forskellige var de vidst heller ikke.
Hun smilte koldt over hans ord, og var endelig ikke bange for at svare igen "ja det synes jeg faktisk også, godt du værtsætter det" stemmen var kold og psykopatisk som altid. Han havde vel fortjent det svar?
Hun flyttede sig ikke det mindste da han kom tættere på, da hun lige nu ikke så nogen grund til at være bange, eller at frygte ham det mindste. Der skulle en hel del til at gøre hende bange.
"hmmm..." lød det som svar da han spurgte hvem hun var... hun var ikke helt sikker på om hun skulle sige det eller vendte på hans navn, men hvad kunne han dog bruge hendes navn til... så hvorfor ikke bare sige det? "jeg er Daianna... og dem?" lød det koldt og psykopatisk fra hende, dog også charmerende

Ed betragte hende nøje og var klar til at angribe vis hun sku finde på at angribe ham dog så det ikke ud til hun ville angribe endnu men det sku nok komme det var han ikke i tvivl om at det nok sku ske, han smilede ondskabsfuldt til hende"javel jeg er Edward"svarede han køligt hvrefter han kløede sig let i de fedtede skæg imens han overveje hvad han nu sku sige eller gør dog kom der så en brummede nyd fra ham fordi han tænkte dog holdt han stdig øje med hende.

Lige nu havde hun ikke planlagt at angribe ham, dog var hun også klar hvis han skulle finde på at angribe hende. Dog lignede det ikke at han ville være den der tog det første træk? eller var det bare hendes måde at se dette på?
Dog var der en stor chance for at det ville ske? Og dog... hun havde jo før mødt en djævel, der ligefrem var tiltrukket af hende, men det var ikke sikkert at han delte mening med den anden djævel hun havde mødt.
"jamen så godaften, eller nat Edward" stemmen var kold og psykopatisk men også charmerende.
Hun grinte køligt og charmerende over at han åbenbart på dette tidspunkt var mundlam? Og det eneste der kom fra ham var en brummen?
"jeg formoder at du har et anspændt forhold til mig, eller det er nok nærmere min race?" hun hævede et øjenbryn.
"

Ed betragte hende nøje og så iskoldt på hende, han hade dæmoner det var tydeligt, han havde næsten oplevet den dag hvor dæmonerne fik djævlene væk fra jorden men nu var djævlene kommet tilbage, Ed morede sig heroppe på jorden dog havde han ikke den samme magt som i helvede men det sku nok komme efter hans mening var han den rette til at styre dette land men først måtte han få dræbt så mange folk som muligt, han fnøs koldt af hendes spørgsmål"du har ret dæmon"svarede han iskoldt hvorefter han lavede et let sving med sin stok, man sku ikke tag fejl af hans gamle udsende han var en stærk mand.

Det fornøjede hende tydeligt at han hadede hende så meget, og det selvom de aldrig havde mødt hinanden? Hvorfor det fornøjede hende, var der nok ingen der vidste.. men det nærmeste og nemmeste svar ville være, at hun var psykopat, og derfor ikke helt vidste der var godt og hvad der ikke var!
Hun havde hørt historierne om den gang djævlene, jagede dæmonerne væk fra jorden, og djævlene kaldte den deres, og hun havde ligeså hørt historierne om hvordan dæmonerne tog deres hævn og jagede djævlene, tilbage i helvede. Så hun kunne egentligt ikke se problemet? alle havde fået deres hævn, og nu måtte djævlene jo også være på jorden. Men hva.. dette møde skulle nok blive interessant.
"det vidste jeg godt" kom det koldt og psykopatisk fra hende som svar, dog var der noget drillende og udfordrende ved denne stemme.
Hun havde heller ikke i sinde at lade hans alder snyde hende, hun var klar over at alder ikke spillede en rolle, og heller ikke udseende, da mange jo troede at HUN var uskyldig? latterlig tanke.