Music and lonelyness //Keith = Privat//

Sted: Skoven
Tid: 21:47
Dato: Irl
Vejr: Det er lettere overskyet, det er fuldmåne og det regner en smule støvregn.
Omgivelser: Træer, buske, de sidste vågne dyr og sne.


De første stjerner var begyndt at glimte på himlen i et smukt mønster. Støvregnen havde stået på et stykke tid nu og kunne hvert øjeblik blive til rigtig regn. Et lille pjusket egern lød op i et lille træs top og gemte sig på en gren. Dens pjuskede hale slog let op og ned imens den hoppede der op af træets stamme.
Lyden af sne, og en blanding imellem sne og is, der blev presset sammen under et par fødder, lød da en ung kvinde kom gående. Lyden irriterede hende ikke så meget mere, hun var blevet vant til det. Nu havde hun snart hørt den ene lyd mange gange, så den virkede ikke så indtrængende mere.
Kvindens mørke hår, var faldet ned af hendes ryg og slog let imod den når hun tog nogle skridt. Kvinden, hvis navn var Tanja, stoppede op og kiggede sig omkring på de smukke omgivelser. Hun smilte let og tog sin IPod op af sin jakke lomme. Hun kørte nogle numre igennem, valgte et, sætte head sættet i ørerne, trykkede på 'play' og lyttede til musikken der kom strømmende ud igennem de små høretelefoner.
Tanja nynnede stille med på melodien, så sig omkring og lagde mærke til der ikke var andre. Hun sætte sig på en træstup der var få meter fra hende, efter at hun havde fjernet den kolde sne fra den.
Hun lukkede øjne let i og tænkte på alle de særheder som hun udstrålede; Lys hud, anderledes glans i håret, for det meste kold hud og det faktum at hun så mere frisk ud i nærheden af vand, end når der var varme eller ild tilstede. Alt dette skyldtes en eneste grund; Hun var født som en vanddæmon. Eller som hun nogle gange tænkte på det som en vandskabning.
*Gid der var nogle der kunne forstå mig og som gad at bruge sin dyrebare tid på mig.* tænkte hun stille, og for sig selv. Hun ville gerne have en der kunne forstå hende, men lige nu ville selv en væsel være nok af selvskab til at hun ville blive glad.
*Bare der ville komme nogle* tænkte hun til sidst, sukkede dybt og begyndte at lytte til sin musik i stedet.

keith gik igennem skoven mens han surmulede, han havde lige brugt sine sidste penge inde i byen og vvar nu igen dømt til at sove under åben himmel, han sparkede irreteret til en sten, det gav en sjov lyd når den ramte metalpladen der sad på tåen af skoen, resten af hans tøj var lige så særpreget som hans sko, han hvade et par sorte skinny jeans med en masse huller, nitter og kæder i, hans overkrop var dækket af en hvid T-shirt med en brunlig læderjakke udover, den var som bukserne dækket af kæder og nitter, hans hår var sat op i en stor rød hanekam der ikke så helt så godt ud på grund af det halvdårlige vejr. Keith var på vej hen til det sted han plejede at sove når han var tvunget til at sove udenfor da han så en pige sidde på en træstup lidt længere fremme, hun så ikke ud til at have set ham endu, men sad og mumlede og våggede en smule til hvad end der spillede på den lille iPod. keith fik en idé, han forvandlede sig til en hvis mink, med en sort farve i pelsen der lignede et edderkoppespind henover det ene øje, hans plan gik ud på måske at få lokket lidt mad ud af hende siden han nu heller ikke havde penge til det mere. Keith listede sig frem som et hvert andet nysgerrigt dyr nogen få meter af gangen mens han skiftedes til at stoppe op og kigge på pigen og liste lidt tættere på der hvor hun sad indtil han var helt ovre hved fødderne af hende. Keith rejste sig på bagbenene og kiggede op på hende med et sultent blik i øjnene, han håbede så inderligt hun ville fodre ham som en lille sulten mink så han ikke var nød til at forvandle sig og prøve at tage det med magt fra hende, han kunne ikke lide den sidste idé og håbede så inderligt det ikke ville komme til slagsmål mellem dem... hun så jo egentlig meget godt ud.

Tanja sad langt væk i sine egne tanker da små fodtrin kunne høres. Hun åbnede stille øjne og kiggede rundt. Hvilket dyr ville nærme sig hende bare sådan uden videre? Altså med mindre det havde i sinde at spise hende?.
Hun slukkede for sin musik og hendes grå blå øjne søgte rundt og rundt, uden at få øje på noget dyr. Hun sukkede, trak let på skuldrende og kiggede ned på sine fødder. Chokket stod som malet i ansigtet på hende da hun fik øje på det hvide pels farvede dyr. Der gik nogle sekunder hvor hun sad og kom sig over chokket, over at dyret var kommet så tæt på. Så smilede hun, lagde hovedet på skrå og kiggede nærmere på dyret. Hun tænkte lidt over hvilket dyr det kunne være, og kom frem til at det var en mink.
Hun rykkede tættere på og smilte venligt til den. "Heej med dig min lille ven. Hvad laver du dog herude? Nurh, er du sulten?" sagde hun og talte til den, som om den ikke forstod hendes ord betydning men som om den forstod sig på hvad hun mente, via hendes tone.
Tanja gennem søgte sine lommer for noget at gi den lille mink, og kom frem til, at hun ikke havde noget som helst spiseligt på sig.
Hun tænkte lidt og prøvede at finde på en løsning, da hun strækte armene ud mod den og samlede den op i sin favn i en blid bevægelse, så den ville kunne komme fri hvis den ville og for ikke at gøre skade på den.
"Kom med mig, så finder jeg noget mad til dig" Sagde hun blidt til den og rejste sig op fra træstuppen, stod stille for at vurdere om den ville stikke af, bide hende eller lade hende bære den. Tanja havde altid været en der elskede dyr, så hun ville lade den bestemme om hun skulle finde mad til den.

Keith kunne næsten ikke styre sin glæde da hun snakkede om at finde mad til ham, men han holdt hoved koldt og sørgede for at virke så dyre agtig som han nu engang kunne, da hun rykkede tættere på ham trak han sig lidt og kiggede forstyrret på hende, men han trippede langsomt hen til hende igen og lagde hoved på skrå. Han blev lidt sur på hende da huntog lang tid om at finde noget mad og endte med ikke at finde noget til ham alligevel, men da hun sagde hun ville finde noget til ham b´lev han lykkelig og sprang nærmest op i armene på hende da hun prøvede at samle ham op, han kriplede rundt over det hele og lagde sig om halsen på hende, hvordan hun ville reagere var han ikke så bange for, de fleste syntes jo bare det var fantastisk og sødt når et vildt dyr bare lod sig klappe eller ligefrem samle op. Keith var sikker på at hans lille plan havde lykkedes, alt han skulle gøre var bare at holde hoved koldt og opføre sig ordenlit, eller så godt som man nu forventede af et vildt dyr. Keith havde svært hved at finde sig til rette om halsen på hedne og begyndte igen at kriple rundt på hendes skulder før han kravlede nedunder hendes bluse og gemte sig på hendes ryg, det ville være sjovt at se hvad der ville ske nu, om hun vulle syntes det var sødt eller skreg og kastede ham væk som en modbydelig skraldespandsædende mink, hvilket han jo i bund og grund havde været tvunget til at være oftere og oftere de sidste par uger, han gøs lidt hved tanken om at være nød til at spise skrald igen, for hende måtte det føles som om han rystede og lagde sig til rette på hendes ryg.

Tanja lo stille da minken begyndte at ligge sig om halsen på hende. Det virkede ret usandsynligt at et vildt dyr ville gøre det og det satte tanker i gang hos hende. Kunne det tænkes at dette dyr, ikke var et rigtigt dyr? Var denne mink noget helt andet end en mink? Det ville ikke være første gang hun mødte sådan et væsen.
Tanja tog en hånd op og nussede den stille, men nåede kun lige at strejfe dens pels, da den flyttede på sig og kravlede ind under hendes bluse. En lysere rød farve kom frem i hendes kinder og hun tog armene om bag sig og skubbede minken op igennem sin bluse, ved hjælp af sine hænder. Hun fik den ud og lo stille til den. Hun lagde den i armene som var det en baby, hun lagde hovedet ned til den og nussede den i pelsen med hendes næse. "Det der skal du ikke gøre." Sagde hun og smilte til den. Hun krammede den indtil sig og begyndte at gå imod byen, imod hendes lejlighed. Imens hun gik legede vinden let med hendes mørke hår og hun kiggede smilende ned på minken. Den var enlig ret smuk, med den hvide farve og det spindelvævs lignede mønster i sort ved det ene øje. Den havde nogle flotte træk faktisk. Det var dét der gjorde at brikkerne faldt på plads for hende. "Kunne du ikke tænke dig at blive et menneske igen og gå selv, så jeg ikke skal bære på dig?" spurgte hun med en leende stemme og et glad glimt i øjet.

Keith belv lidt irreteret da hun fik skubbet ham op af blusen, der var jo dejlig varmt og han behøvede ikke at gå, men da hun fik halet ham op og begyndte at nusse ham med næsen lænede han hoved over mod hende og slikkede hende en enkelt gang på den. Han nød virkelig at blive nusset i pelsen, det var slet ikke så slemt at være et vildt dyr som de fleste nok ville tro, men ´de fleste var meget mere villige til at give et lille vildt dyr fra skoven noget mad end en punker på 17 år, da hun spurgte ham om han ville forvandle sig tilbage vidste han først ikke hvordan han skulle reagere, han tænkte flygtigt på at forvandle sig til menneske og undskylde, men i stedet gjorde han det han normalt gjorde og prøvede at lyve sig iggenem situationen, han kiggede på hende med uforstående øjne som dyr ofte gjorde når mennesker snakkede til dem. Ligepludselig begyndte han at sprælle vildt og kravlede op på hendes skulder, han stak hoved op til hendes øre og sagde med en meget lille stemme "Hvad afslørede mig helt præcist?", han kravlede over til hendes andet øre, "Jeg syntes ellers je gjorde mit bedste for ikke at opføre mig menneskeligt", et strejf af beundring kunne høres i den lille stemme der sprang fra animagus minken, det var ikke sket før at der var nogen der havde kunne se igennem hans ellers meget gode forklædning, han snakkede igen i hendes øre, "Jeg tror det er bedst for os begge at jeg forbliver mink... ellers ville du bare løbe skrigende væk og jeg ville blive ved med at være sulten".

Tanja smilte da hun kiggede på minken og så på dens ufoståendende øjne. Hun løftede det ene øjenbryn og rystede på hovedet. Hun lod den kravle op på hendes skuldre igen og hørte forundret på den spinkle stemme der kom fra den. "Du er ikke den første animagus jeg møder. Jeg har sågar kommet sammen med en engang" sagde hun og lo da hun tænkte på den gang for de mange år siden. Hun lyttede til minkens ord og smilte. "Jeg plejer at regne ting ud hurtigt, men du gjorde et godt forsøg. Problemet var bare, hvor mange vilde minke kender du, som ikke er mennesker, som ville lade en fremmed tage sig med hjem? Hvis jeg havde haft en anden personlighed ville jeg nok have skrællet din pels af og enten solgt den eller brugt den selv." sagde hun og vendte hovedet så hun kunne se ind i dens øjne. Hun havde ikke oplevet at en animagus, som var i dyreform, kunne snakke men man lærer jo også noget hele tiden. Det var dine træk der gjorde at brikkerne faldt på plads for mig. Enten havde du været en rigtig mink med meget smukke og yndefulde forældre, eller også måtte du være animagus. Jeg gættede på den sidste." Sagde hun og smilte så til ham, gik videre hen af stien med blikket rettet fremad. Hun stoppede op og prøvede at få øjenkontakt med minken. "Jeg vil gerne se dig som menneske... og vide hvem det er jeg giver mad. Lige meget hvordan du ser ud, vil jeg stadig give dig noget af min mad. Hvad hedder du forresten?" Spurgte hun og vidste, at lige meget hvordan han så ud som menneske ville hun aldrig løbe skrigende bort. Det havde hun altså set for meget i sit liv til at gøre imod denne stakkel.

Keith sad lidt og tænkte om han virkelig skulle forvandle sig til menneske, han besluttede sig til at det nok var det bedste bare at gøre det og se at få det pverstået. Minken sprang op i luften og lavede en salto, imens han gjorde det forvandlede han sig til menneske, der kom en lilla røgsky og en høj dreng med en stor rød hanekam landte på røven foran hende, han kom hurtigt på benene og alt hans tøj raslede af kæder, nitter og andet metal der sad fast på det, han kløede sig lidt i nakken inden han så på hende med et stort smil, "Det var meningen det skulle have været meget federe end det blev", han kiggede på hende med et stort smil og den sorte piercing han havde i læben sad helt stramt til læben da huden var helt spændt ud, "jeg håber ikke du har noget imod mit... lidt upolerede ydre", han så spændt på hendes reaktion. keith tænkte tilbage i tiden, han havde oplevet utrolig mange gange at folk havde været meget hurtige til at dømme ham på grund af hans lidt særpregede og unikke tøjstil, om hun skulle være blandt de mennesker der gjorde den slags ville ikke overraske ham særlig meget.

Tanja så forbløffet på hans lille 'nummer' som han lavede. Hun kiggede fascineret på den lilla røgsky og smilte over hans landing. Hun smilte halvt til ham og gik rundt om ham da han havde rejst sig op. Der var ingen følelser i hendes ansigt da hun først var begyndt at studere ham nærmere. Hun rørte lidt ved den brune jakke ting og hørte den rasle ligesom alt andet på ham. Hun mumlede lidt for sig selv og kiggede op og ned af ham. Tja, han så da okay ud. Det syntes hun i hvert fald. Hun gik rundt om ham og så nu på hans ansigt, først der smilte hun. "Ville du have at jeg skulle løbe væk på grund af dit udseende?" Spurgte hun leende og rystede opgivende på hovedet. "Bare fordi du går med det der behøver jeg da ikke tro du er alt muligt. Alle burde have lov til at gå klædt som de vil og ikke som andre vil have dem til" sagde hun nu og kiggede stadig op og ned af ham, men hun kiggede nu mest på hans hår. Hun tog et skridt tættere på og opdagede først nu piercingen. Hendes øjne blev store og skinnede nærmest. "Først og fremmest, hvad hed du? Jeg hedder selv Tanja. Og det andet jeg vil spørge om, er hvilken hårfarve du har originalt? og til sidst vil jeg gerne vide, hvor har du fået lavet den der henne?" spurgte hun og rørte let piercingen, og derfor også hans læbe, blidt med sin tynde pegefinger. Hun trak hånden til sig og kiggede ned i jorden, flov over at have rørt ved hans menneske skikkelse.

Keith stod lidt og kløede sig i nakken, han var vel lige så fordomsfuld over for "normale" menneskers opfatning af ham, som de ofte var over for hans tøjstil og måde at være på, han sukkede lidt, men kiggede undrene på pigen da hun begyndte at gå rundt om ham, han kunne se at hun var meget fasineret af hans hår, han smilede skævt og lidt bekymret "Mit navn er Keith... Keith LaChance", han grinede lidt da hun spurgte til hans hår og måtte lige tage sig en smule sammen inden han svarede "Mit hår er rigtigt helt sort... men det er sgu længe siden jeg sidst har set det", han grinede lidt mere inden han blev næsten skræmt over at hun pillede lidt hved hans piercing, han fik et dristigt blik i øjnene og kunne ikke holde et frækt smil væk da hun kiggede ned i jorden, han var ikke sikker på om det var en flirt eller om hun virkelig bare ikke havde tænkt over hvad hun havde lavet, "Ehm den har jeg lavet selv, jeg mener hullet, piercingen er købt i London... tror jeg, jeg fik den af en kammerat". Keith havde det egentlig fint nok med at hun havde gået tæt på ham og havde rørt hved hans piercing, men han var ikke helt sikker på hvordan han skulle fortsætte deres snak. så for at ungå en pinlig tavshed smilede han tog hendes arm og begyndte at gå i retning af byen, han kunne ikke lade være med at smile smørret mens han gjorde det, han havde jo kun lige mødt pigen, han vidste jo ikke engang om hun havde en kæreste der ville gå amok hvis han så dem, men detder med monogami var da også noget mærkeligt noget, tænk at skulle holde sig til en person hvis man kunne lide flere, han vidste godt at det ikke var populært hos særlig mange, men han var jo som han var og det skulle ingen ændre.

Tanja kiggede rundt på deres omgivelser og lagde mærke til det egern der sad gemt, højt oppe i træet, og så ned på dem med store og skræmte øjne. Hun kvalte et lille fnis og så videre rundt. *Det var da mærkeligt* Tænkte hun da hun opdagede at de få dyr der havde været der, før Keith kom, var pist forsvundet nu. Hun rynkede øjen bryne ganske let og kiggede op på hans hår. "Nå har du ikke det, Keith?" Sagde hun og lo stille til ham.
Tanja blev en smule forvirret da han tog fat i hende og gik af sted imens han havde fat i hendes arm. Hun skyndte sig at følge trit med ham og smilte til ham. "Lad mig føre an..." sagde hun stille og tog fat om hans håndled og gik af sted med ham. Hun drejede ned af en side vej da de nåede hen til den asfalterede vej. Hun drejede rundt om endnu et hjørne. Og et til. Og nu endnu et. Indtil hun kom til en villa vej hvor der kun lå få huse. Det bagerste hus på vejen lå gemt godt blandt store træer. Hun gik hen af vejen og gik op til husets indgang sammen med Keith.
Hun famlede lidt efter en nøgle i sin jakke lomme og fandt den endelig. Hun låste døren op og åbnede den. Hun slap hans håndled og trådte et skridt indenfor. "Velkommen til mit hjem" Sagde hun og ventede på han gik indenfor. Hun trippede lidt og gik hen imod køkkenet og gik hen til køleskabet, åbnede det og kiggede ind efter noget hun kunne give denne dreng. "Din stakkel" sagde hun højt da hun ikke vidste hvor han var henne. Kom her hen så skal jeg nok give dig noget mad" sagde hun og trak en skuffe ud fra køleskabet der var fyldt med brød, boller m.m.
"Hvad kunne du tænke dig at spise? Noget af det her og så et stykke kage til dessert?" sagde hun med et smil og stillede skuffen på køkkenbordet og lukkede køleskabet.

Keith kggede lidt på hende da hun greb hans håndled og begyndte at føre ham ned af vejen, det var en snørklet sti og han havde til sidst ihgen anelse om hvordan han skulle komme tilbage til skoven. Keith følte sig meget lille og malplaceret i det fine kvater, da de passerede en en kvinde der luftede hendes hund begyndte den at gø vildt og voldsomt af ham, kvinden syntes ikke at have noget problem med at dyret gøede af ham, faktisk så hun på keith med et ildevarslende blik om at hun ikke brød sig om hans slags her i det pæne kvater. Keith var glad for Tanja var med ham ellers ville han nok have været skramt for det aggresive lille dyr, han lod sig hurtigt blive slebt videre ned af vejen mod et hus der lå lidt gemt bagved nogen store trær. Keith fik et lille smil på læben da Tanja stod og fumlede lidt med bøglerne inden hun lukkede døren op, det var meget længe siden han havde været sådan et pænt sted, faktisk var det nok aldrig sket at der var nogen der havde inviteret ham på mad i deres eget hus, "jamen mange tak for gæstfriheden", han mumlede en smule fordi han var så betaget af selve størrelsen på huset, han gik lidt ind i stuen og kiggede rundt på de komfortable møbler da han hørte Tanja råbe et eller andet, han forvandlede sig til mink igen og løb ud i køkkenet, han hoppede via bordet op på køkkendisken og så op på køleskabet hvor han kiggede ned på Tanjas ansigt med hvad der måtte være et smil fra en mink, "Jeg er ikke kræsen, jeg vil spise lige hvad du giver mig og kage er bare toppen", han hoppede ned fra køleskabet og smøg sig om hendes hals, "Tak skal du have, det er ikke ofte at der er nogen der er gode hved en som mig", han grinede lidt og krammede siden af hendes hoved med sine små poter.