Hyggeligt sted eller ikke?! (Rasca)

Sted: Parc d'attractions.
Omgivelser: Forladte boder.
Tid: Sent eftermiddag.
Vejr: Frisk vind med og lidt tåget.

Arizona var gået ud for sin lade og havde bare gået. Endtil hun kom til Parc d'attractions, kunne hun se på et skilt der lå på jorden. Hun kiggede rundt med sine blåhvide øjene og gik over skiltet. Arizona syns, at hun havde set stedet før, det havde hun vist også. Vinden tog lidt fat i hendes sorte krøllet hår, da hun lage den blå hætte ned. Hun satte sit hår til siden med en hånd, og gik videre ind i det forladte sted. Arizona gik hen til en bod og stirrede på den. Hun havde engang været her og havde spillet ved den bod. Dengang hvor hendes ven Hunter var med også, enden han lige blev drabt. Arizona lukkede sine øjne og mærkede vinden mod sit ansigt.

//må man være med? Eller er det privat?//

//hmm det er egentligt privat .... Men ... Du kan da spørge Arizona om du må være med ?? For min skyld må du da godt //

// tjoh det må du da godt :)//

//nice tak :D.. hvem starter?//

//så lidt x).. hmm jeg har vist startet emnet?//

//hah når ja, men hvem af mig og rasca :), jeg synes han burde eftersom I to skulle emne til at starte med :)//

//jep ok det er jeg enig i :D//

En høj skikkelse kom gående igennem de forladte boder. Et koldt fnys kom fra ham da han så de ødelagte forlystelser.
Han snuste kort og opfangede lugten af en vampyr, og det før kolde ansigt fik et drillende smil.
han satte kursen mod hende, og de mange kæder som han havde på sine sorte bukser gav en skrabende lyd fra sig.
da han stod omkring de 20 meter fra hende stoppede han for at betragte hende, hun var vel omkring de 16 17 år ? i udseende, men nok ikke i alder. Han gik tættere på hende og smilte kort og drillende inden han lod smilet forsvinde igen "jamen godaften" lød det charmerende dog drillende fra ham, "hvad laver de her ude ved denne tid?" lød det lusket fra ham, han var i humør til at drille, eller måske en kamp? det ville ikke gøre ham noget, men først skulle han lige prøve hende af, det kunne være at hun var interessant? og man derfor skulle vendte med at skade hende?

Belegion kom gående imellem de forladte boder, han var næsten lige kommet ind i byen, man kunne tydeligt se at han ikke var fra den her 'verden'.
På hovedet havde han en hætte og et stykke stof foran munden så man kunne ikke se hvem han var. På ryggen havde han sin trofaste bue og et pile kokker, i sit bælte havde han et sværd, på sværdets skede var der en gamle elever skrift på, da sværdet var blevet givet fra generation til generation i hans familie.
Han hørte en stemme og valgte at 'gemme' sig og undersøge situationen, han skulle nødig komme i problemer lige så snart han kom ind i byen.
Han gik tættere på de to personer, en dreng og en pige de var begge på hans alder, de kunne ikke være så farlige som han troede, men alligevel holdt han sig på afstand og iagttog dem.

Arizona hørte nogen nærme hende og vendte sig om i et ryk. Hun skyndte sig, at tage sin blå hætte på og lage sin hånd tæt ved sværdet. Hun så på fyren, som var kommet og på hans drillende smil. Arizona kunne godt lugte, at der var noget vampyr over ham. 'Goddag', sagde hun lidt koldt og gemte sit ansigt mere med hætten. 'Er bare ude at gå', sagde hun på samme møde som før. *Og nu måske også på vagt*. Arizona kunne høre en mere og tog lidt fat i sværdet. Gad vide om hun var kommet i baghold? 'Hvad laver en som dig selv her', spurgte hun så og trak lidt i mundvigen. Hun ignorerede den anden person, som også var kommet.

Han så hen mod den ny ankommende, og snuste kort. En elver, med fantastisk blod, hvilket var en dårlig ting for dem begge. Da Rasca ikke kunne tåle hans blod men havde svært ved at lade det være. "kom bare frem lille elver" lød det halvt koldt fra ham. han så lidt på vampyren som åbenbart ville trække sit sværd, hvilket nok var en dårlig ide hvis hun skulle prøve på at kæmpe mod ham... men hva det måtte hun vel om?
Han smilede kort da hun vist ikke var tilfreds med at han så hvem hun var. "bare ude og gå?... hmm jamen så har du vist valgt et lidt anderledes sted at gå hen" lød det charmerende dog koldt fra ham, hans stemme var mere eller mindre altid charmerende?
"på vagt?" lød det spørgende fra ham, han hævede kort et øjenbryn men lod det ligge. "jeg var egentligt på jagt... og det undre mig en smugle at du ikke er det?" han så hen mod det sted hvor elveren havde valgt at skjule sig, desværre for ham var det ikke et godt sted.

Belegion fik et koldt gys igennem kroppen da han opdagede at vampyren vidste hvor han var. Han trådte frem og tog hætten af, så de to spidse øre kom frem, han havde dog stadig stoffet for munden.
"Jeg ved du ved hvad jeg er, men jeg tror også jeg ved hvad I to er" sagde Belegion og pegede på dem, "ud fra hvad jeg har hørt må i begge være vampyrer, og den ene af jer er mere offensiv end den anden" sagde Belegion.
"Eller også er du halv.." sagde han og pegede på Rasca "og bliver nød til at vise dit værd ved at have en offensiv facade" afsluttede han og lagde hånden på sit sværd, just in case hvis den ene af vampyrerne ville angribe.

Arizona kiggede på Rasca, mens han talte til elveren. Hun trak hætten lidt tilbage igen og fjernede sin hånd. Hun plejede ikke at måde helv vampyr, kun fuldsbolds. Så hun kendte ikke helt til hvordan halv vampyr var. Arizona fjenede sin hånd fra sværdet, men dog var den stadig tæt på det. "Jep det er lidt et mærkligt sted at gå hen.. men tjah hva er nomalt?", sagde hun lidt mindre koldt, "Desuden jage? Jeg jager på en anden måde".
Arizona kiggede vantro på elveren, og kom til at smile halvt af det han sagde. Hun så også han havde et sværd og havde lagt hånden på det. Der blev hun igen på vagt, men smilede dog stadig halvt.

Han holdt en hånd foran munden for ikke at afsløre et grin. og han var også nød til at bide i den for at undgå et større grine anfald.
dog da han var kølet en smugle af kom der et koldt fnys fra ham "du ville slet ikke sige det hvis du vidste hvad jeg var" lød det faretruende fra ham... "ja jeg er halv vampyr, men jeg behøver ikke at vise mit værd, jeg er bare sådan" lød det koldt. Det var tydeligt at elveren ikke skulle komme med sådan en kommentar igen, og hvis han gjorde ville det ende galt!
han lyttede til vampyren "hmm ja det kan du vel ha ret i ?" lød det halvt koldt fra ham "ja jeg tror vi har forskellige måder at jage på, for du vil ikke ha blod vil du?" lød det en smugle gådefuldt fra ham. Det generede ham ikke det mindste at de begge havde et sværd, da han ikke så det som nogle større trussel.

Belegion trak sit sværd, et langt sværd med gyldne runer på siden, han pegede det mod Rasca.
"nu må jeg da grine..." sagde Belegion "en halv der opføre sig som en hel, hvad bliver det næste en engel der opføre sig som en djævel" grinte Belegion og så på den anden vampyr, det så ud som om hun også havde et våben.
Han gik et par skridt tættere på Rasca, "vil jeg ikke vide hvad du er? jeg ved godt hvad du er, du er den udstødte i flokken den halve der opføre sig som en hel" sagde han, Belegion stod nu 3 meter fra ham.
"tøse vampyr lær din kæreste ikke at man ikke tro hvem man er, man skal vide det" sagde han og så på Arizona, men han havde dog stadig sværdet pegende mod Rasca.

Hans øjne skiftede farve til rød og nu lyste de op. "du har problemer" lød det iskoldt, "jeg opføre mig ikke som en hel, svækling... begge mine sider er jægere. Og du af alle burde vide at du ikke skulle snakke for højt, i elvere er jo lige så usle og svage som mennesker!" lød det koldt. Han gik tæt på elveren og greb fat om sværdet. Han forvrængede kort en mine, men valgte derefter at ignorere smerten."nej du ved ikke hvad jeg er... og skulle jeg være en udstødt? du er en elver der vandre alene... hvem af os er den udstødte? Til din orientering så er vampyrer normalt ikke så selvskabelige væsner, så derfor er ingen udstødt. " små dråber blod gled ned fra hans hånd, dog begyndte en underlig blå farve at lyse i hans hånd. Det var åbenbart ild? den brændte hans sår sammen igen? Han gav slip på sværdet "og hvor meget denne vampyr end ønsker at være min, så er hun det ikke" lød det koldt dog let drillende? "jeg ved hvem jeg er... spørgsmålet er, ved du hvilken plads du har?"

//fuck! havde lige glemt at det ikke var min tur!!! sorry gys! >_> //

// hahah det gøre ikke noget Rasca xD//

Arizona så på elveren der kom tætter på. Hun fik øje på hans sværd, og blev en smugle optaget af det. Hun havde ikke set sådan et før og følte det med øjne.
Arizona kunne se at den anden vampyr var ved grine og kom selv til, at smile lidt af det. Men gemte det hurtigt væk og fik et stift udtryk igen. Hun måtte dog vende hovedet væk, da elven troede hun var kæreste med halv vampyren. Hun lyttede til det halv vampyen sagde, og han havde ret i at vampyr ikke var særlig selvskabelige væsner. Arizona så den blå ild, det var noget nyt. Det var første gang, hun havde set en vampyr lave ild. Gad vide hvad han var mere?! Hun trak lidt på sit sværd, "Nej tak!", mumlede hun, da vampyren drillede hende.

//hey må jeg være med???//

Han smilte kort til hun vampyren. Men hvæste så kort af elveren og himlede med øjende. han var åbenbart dummere end man troede !
han morede sig kort over vampyrens grin... hun ville tydelig vis ikke vise at hun faktisk fandt det morsomt?
Men det lod han ligge for nu. Han så lidt på hende over hendes øjne der var betaget af sværdet. Rasca kunne ikke være mere ligeglad med det sværd. Det var ynkeligt at den elver troede at han kunne true ham!
ilden forsvandt igen og der var ingen mærker efter sværdet.
Han så mod vampyren der åbenbart blev flov over det han sagde... men hva! Han grinte kort og lavmælt over det. "nå ja... så siger vi det" lød det drillende som svar til hende.