Listen to the wind-Jowan

T:22.40
O:En masse træer, bænke , og stole. Badebroren, nogle få blomster rundt omkring
S:Søen
V:Blæsende og lidt koldt
P:En lyserød knælang kjole med lidt hvidt på, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd på hovedet

_______________________________________________________________

Midt om natten, under en bunke blade af alle farver blade kunne have lå en dæmon gemt under eller hun gemte sig nu ikke hun kedede sig en smule så derfor lagde hun sig på jorden, og blev hurtigt dækket til af blade der dalede ned fra træet over hende,og ja nu var hun dækket til man kunne næsten ikke se hende. Yukii var hendes navn og hun var en havldæmon hun var ikke alene hernede hun havde Kariz med sig. Kariz var Yukii s kæledyr det var en blanding af en hund og en kat , og havde store røde øjne, Kariz pels var en pelermor agtig farve med lidt sort på sig.Yukii holdte meget af Kariz selvom det var et monster så betød han meget for hende. Hun smillede kærligt til den da den begyndte at snuse rund tomkring Yukii. HUn fornemmede ikke nogen i nærheden kun hende selv men der kom måske nogen herned til søen hvor hun var. Vinden var meget stærk og racede hen over hende selv Kariz var den racet over. "Hihi Kariz hvor er du sød med håret ud til alle siderne"sagde hun og satte sig op så hun ikke lå under bladene mere hun bar Kariz op i hendes favn og fik lagt alle hans små stritende hår ned. Hun kiggede så ud på søen og lagde mærke til himlen hvor ale stjernerne var begyndt at komme frem det var så smukt at se på. Hun nynnedelidt og lænede sig tilbage så hun sad lænet op ad træet ved hende der stod et bord lidt skævt derfra hvor Yukii sad med Kariz"Det er smukt ikk kariz"spagde hun og aede den over hovedet og lidt bagved ørerne Kariz så ud til at kunne lig det for den smillede lidt selvom man ikke rigtigt kunne se det bag den lille sorte snude men det gjorde den. Hun kiggede kort væk fra Kariz og op på himlen igen"Tænk hvis der kommer et stjerneskud"sagde hun smillende hun talte til sig selv og samme tid til Kariz men der var jo ikke andre hun kunne tale til så det gik vel nok.

Vinden fik bladene oppe i toppen af træerne til at rasle mere end de normalt ville... Selvfølgelig var det ikke fordi det skræmte Jowan der gik ned af en sti der vel var lavet til dyr, da den ikke var Jowan var fra den ene side til den anden. Han brød sig ikke om at lyset forsvandt og kom igen... Det generede ham faktisk noget så grænseløst, da det fik ham til at forvandle sig det ene øjeblik og så gå tilbage det andet og strakte derved tøjet til mere end det maksimale... Hvilket irriterede ham grænseløst som sagt.
Hvis man så det fra siden ville det både se komisk og grinagtigt ud, men også frygtindgydende og utroligt.
Det ene øjeblik lignede Jowan ethvert andet menneske, med nogle lidt mere excentriske og anderledes træk, som på ingen måde gjorde ham grimmere... Mere tværtimod.
Og det næste var han dækkede at sorte fine skæl som lå som en form for rustning over ham og helt ind til kroppen, horn var vokset ud af panden på ham og flagermusevinger var skudt ud af panden på ham, kroppen bulnede med muskler som lige var dukkede op og... Så var han tilbage til det normale menneske igen, i det sekund månelyset ramte ham eller noget andet åndssvagt lys...
Han nåede endelig fem til søen og kiggede på den henne fra buskadset for ikke at træde frem direkte hvis der skulle være nogle... Vinden blæste væk fra ham og førte hans duft videre, men ikke andres hen til ham som han normalt ville ønske det...

//Logger... Skal tidligt op i morgen...//

Månen tittede frem på himlen den var der ikke før men det var den nu, den skinnede smukt på himlen den mørke himmel skunne vel bruge noget skinnende derpå. Yukii kiggede ned på Kariz med et smil og lidt rundt hun kunne ikke se nogen men alligevel følte hun noget noget stærkt noget det var en lugt der kom forbi hendes næse. Hun tænkte lidt over det og kiggede rundt igen der var intet at se hvis der var en person, væsen hernede ville det ikke komme frem endnu nok kun når tidspunktet var rigtigt. Yukii s gule øjne var rette på søen hun rejste sig op fra hendes plads under træet mens hun gik langsomt hen mod bredden og satte sig på hug ned ved den hun kørte en finger rundt i ring på vandet og så månen genspejle sig i overfladen af vandet. Yukii satte Kariz ned på jorden og straks var den løbet hen mod nogle buske for at snuse lidt den sagde ikke noget og satte sig på lur foran busken hvis der skulle være gemt nogen bagved den, så kunne Yukii nyde søens udsigt lidt mens Kariz så ud til at være meget glad for det nye sted han havde sat sig. Yukii kunne ikke lade vær med at grine muntert af ham det så enlig lidt sjovt ud at Kariz ville sidde sådan og stirre på busken men skulle der være nogle der kunne den være meget hurtig væk igen. Hun vidste ikke hvad der var ved´månen og hende selv det var måske noget der hørte til det med at være en dæmon eller ja måske noget andet men det var et godt forslag. Vinden var stadig stærk og kunne sikkert slå nogle grene ned hvis den gad den kunne sikkert også løfte et menneske op fra jorden hvis den gad. Yukii smillede bredt og kørte stadig hendes finger rundt i vandet det var koldt med små glitrene runde støvkugler ved overfladen, det var også på dette tidspunkt at der ville komme ildfluer til søen og det var der også lidt lys skulle der være ved søen om natten selvom Yukii sagtens godt kunne undvære det, lidt mørke skadede aldrig nogen. Der lå stadig blade rundt omkring nogle der svævede i luften og nogle der bare lå stille på
jorden måske var det fordi den stærke vind ikke var omkring de blade
det kunne man aldrig vide. Yukii tænkte lidt mest på om der mon virkelig varnogen hernede ved søen eller om der ikke var ankommet nogle.
//Det er helt iorden^^ skrives ved//

Jowan stoppede op i buskadset der omringede søen som en tavs hær. Han stod lidt i skjul, men sørgede for at månelyset stadig ramte ham, så han ikke forvandlede sig midt i det hele... Månen skulle bare holde sig fremme og ellers skulle han tænde sit lys.
Hans nøddebrune øjne fangede enhver bevægelse omkring ham: grenenes svajen, bladene der faldt ned, vandet der skvulpede imod kanten og skyernes bevægelse oppe på himlen.
Men... Der var også noget andet... Det kunne han føle i mørket omkring ham... Der var nogen her ved søen. Skulle han træde frem og vise sig for personen?
Nej! Hvis hun var voldelig eller noget andet i den dur, skulle han komme op i kamp med nogen han ikke engang vidste hvordan så ud indtil det var for sent.
Ganske langsomt sneg han sig bedre rundt omkring det og så hende. Der havde kun været en enkel busk i vejen og nu kunne han se hende nede ved vandet... Hun så ikke så skræmmende ud, men selvfølgelig, hvis Jowan skulle tælle op på alle de fjender han havde været imod og så sætte dem op efter hvor skræmmende de så ud, ville der være overraskende mange der ikke faldt ind under kategorien ”Skræmmende”.
Han stod stille som en saltstøtte og ventede så bare på at hun skulle gøre noget, der muligvis ville afsløre hendes intetioner. Han havde endnu ikke opdaget det underlige dyr ved busken.

Yukii kiggede rundt og mærkede at der var nogen hernede, nu var hun straks blevet nysgerrig så hun gik hen til busken hvor Kariz sad og så yndig ud hvis man da kunne kalde det det. Yukii kiggede over kanten af busken og fik øje på ne person"Heejsa!"sagde hun glad og smillede til ham måske ville han få et chok af hende fordi hun så hurtigt var henne ved ham. HUn studerede ham med øjnene hendes lyserøde øjne var rettet på denne person og hun mærkede Kariz snussede til hende og busken lidt. Yukii s hår flagrede lidt og hun var i godt humør idag"Hvad laver du hernede ved søen"spurgte hun i en meget glad tone hun så på ham med hovedet på skrå mens Kariz straks knurrede af ham og begyndte at hoppe hen til ham mens den begyndte at bide ham i armen. Yukii kiggede på ham og havde slet ikke set Kariz var igang med at angribe personen "Kariz stop!"råbte hun mens hun begyndte at gå igennem busken og kom til at overfalde ham hun sad på græsset nu hvor kariz stadig hang fast i personen s arm Yukii viftede med armene til ham"ej undskyld undskyld!"råbte hun stille til ham fordi hun lige havde overfaldt ham, så det undskyldte hun straks for, og håbede at han kunne tilgive hende. Hun så der kom lidt blod fra hans arm og fik lugten af blod forbi sig hun blev lidt stille"Undskyld skal jeg fjerne Kariz"spurgte hun og kiggede ventende på ham hun havde et lille smil på læben mens hun holdte blikket på ham stadig han avr ret sød at kigge på og der var noget med hans øjne og noget med hans ansigt der var venligt og mystisk, han var helt sikkert ikke en kedelig person så det glædede hun sig til at se hvad han var for en person.Kariz knurrede højere og der kom mere og mere blod fra hullet på hans arm, YUkii skyndte sig at tage Kariz væk mens hun ledte lidt rundt i hendes lille sorte taske hun havde taget med, de rmåtte være noget forbinding deri medmindre at hullet ville forsvinde af sig selv.