Help?! Manda

T: Irl
V: Mørkt og kolde
O: Søen ovs.
S: Søen




Destiny gik i sine katte form. Hun var på jagt efter en lille mus. Hun havde endelig ikke rigtig lyst til at spise noget, men hun skulle ha lidt. Hun hvæsede let, hendes brune hale kørte frem og tilbage bag hende. Hun var oppe i et træ, hvis grene hang udover vandet, men Destiny havde dog ikke tænkte på det. Hun følte sig tilpas her, fordi hun var tæt på vandet. Hun havde et slags bånd til vandet, selvom at hun var vildt bange for vand. Noget hun endelig ikke kunne lave om, hun havde prøvet lidt. Men hver gang hun havde prøvet på det, var hun bare blevet en smule mere bange for vand. Vandet skulle endelig forestille at være hendes ven, men sådan var det bare ikke. Destiny var mere end bange for den ting hun burdet var glad for. Hun gik hen over en gren som hang hen over søen. Hun hvæsede af musen, som stod forenden. Nu havde hun den snart, den kunne jo ikke løbe nogle steder, eller? Kunne den? Hun overvejrede det kort, men bestem sig for at det kunne den overhovedet. Hun satte af og sprang mod den. Musen løb under Destiny, Destiny havde ikke set det. Hun stod på spidsen af grene, den hængte ned af. Hun var ikke helt let som musen. Hun kiggede ned, for at se om hun kunne spring ned, før grenen ville knække midt over. Hun fik øje på vandet, hun gjorde store øjne. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre… Pludselig knækkede grenen midt over, Destiny faldt ned i vandet. Hun blev dog til et menneske på vejen ned. Hun prøvede at svømmede, men kunne ikke. Hun vidste at hun ville drukne nu…

Manda gik igennem skoven, han var på vej mod søen. Han gabte lavt og gned øjnene. Han havde tabt sin medicin og ville se om den var ved søen hvor han havde været tidligere i dag. Han havde en sort åben jakke, en hvid T-shirt og et par sorte bukser. Han kiggede rundt da han synes og høre noget. Han lukkede øjnene og lugtede lidt ud i luften, hvad var det for en lugt? Den var hen af ved søen, det var nok en person eller rettere et væsen. men han kunne ikk helt få den ordentlige fært da han ikk var tæt nok på endnu. Han hørte et plask et tidspunkt og grinede let, der var måske en der lavede en bombe i vandet. Han gik roligt og kom frem til søen, han kiggede stille på en pige. Han forstod ikk helt hvad der var galt i starten, men meget kort efter kunne han se at hun ikk kunne svømme. Han kiggede forskrækket og løb ud i vandet. Han svømmede hen til hende og fik fat i hende så hendes hoved ville blive konstant over vandet og hun ikk ville drukne. Han svømmede forsigtigt ind af mod kysten. Han stod på to fødder i bunden og lod hende selv stå, "Er du ok?"

Hun lukkede stille øjnene, hun prøvede dog stadig at svømme. Men hun havde ikke været i vandet i over 10 år, så hun kunne ikke rigtig finde ud af det. Hun fik kort hovedet under, hun fik i panik. Hun var overhovedet ikke van til at være så tæt på vandet, det var jo også omkring hende nu. Hun skulle bare ha tænkte sig om, før hun jagede den dumme mus. Det her kunne koste hendes livet, bevægede hænderne i panik, hun fik bare vandet til at komme mere mod hende, ikke helt meningen. Hun kunne svag hører en person, hun åbnede munden for at kalde efter hjælp, men fik en masse sø vand i munden i stedet for. Hun var helt ud af sig selv. Hun holdte lidt op med kæmpe, hun ville jo aldrig vinde det her. Hun glide langsom hen i beviseløheden. Hun kunne svag mærke at noget eller nogen tog fat i hende. Hun lod det eller den trække sig hen til noget. Hun kunne mærke bunden mod sine fødder, hun kunne ikke rigtig stå. Hun kiggede lidt på ham, før hun gjorde en uventet bevægelse for at komme på fast land. Hun hostede en dele sø vand. Hun sad på kræ, hun rystede på hovedet som svar. Hun kunne ikke finde sin stemme lig nu.

Han kiggede på hende og løftede hende op i sine arme, han fik hende helt op af vandet og satte hede op af et træ. Han kiggede stille på hende og aede hendes kind blidt. Han kiggede på hende og var rimelig bekymret over at hun fik vand op. Han kiggede stille, "Hvordan endte du nede i søen?" spurgte han. Hvis hun druknede regnede han ikk med hun gik der ud af sig selv. Han aede begge hendes kinder fordi hun så ud til at være rigtig bange. Han ville have givet hende sin jakke på hvis den ikk ogs var våd og kold over vandet. Han rejste sig og ledte i lidt tid efter sin medicin. Han fandt den og fik den i lommen. Han gik hen til hende igen og løftede hende op i armene, han ville få hende hjem til sig så hun kunne få noget tørt tøj på og komme ind i varmen. Han gik roligt med hende igennem skoven og på vej hjem. Han kiggede lidt på hende nogle gange for at se om hun var ok eller det blev værre.

Hun mærkede at han tog hende op, hun var stadig ikke helt ved bevist. Hun rystede over hele kroppen, både fordi at hun var bange og kold. Hun vidste ikke helt hvad han lavede, han kiggede på ham. Hun så ikke rigtig noget, det var som om at noget lå hen over hendes øjne, så hun ikke rigtig kunne se noget. Hun mærkede igen jorden under sig, hun pustede kort ud. Hun hev dog efter vejret. Hun kastede lidt mere op, ved den ene side af sig. Hun kiggede på ham, hun prøvede at tænkte klart, men det kunne hun ikke. ”Jagt,” mumlede hun stille. Hun kunne ikke rigtig sige mere, hun lukkede kort øjne. Hun lænede hovedet tilbage mod stammen. Hun lagde ikke mærke til at han var væk kort. Hun rystede bare videre, hun kiggede ned i jorden. Hun ville ikke kigge ud over vandet, hun ville blive mere bange end hun var nu. Hun så ham kort igen, før hendes øjelåg glide ned over hendes øjne. Hun mærkede dog godt at han løftede hende op, og gik med hende. Hun ville sige noget, men hun kunne ikke finde sin stemme. Hun ville endelig bare spørger hvor de skulle hen, og hvorfor.

Han hørte hendes svar og kiggede stille. Han aede hendes skulder lidt imens han gik med hende. Han kom hurtigt hjem til sig selv med hende og gik op af trapperne og fik åbnet til sin lejlighed. Han gik ind på badeværelset med hende og satte hende på toilet brættet. Han aede hendes kind og gik ud for at hende noget tøj. Han kom tilbage igen og fik et håndklæde frem. Han begyndte at tørre hende og fik hendes trøje af hende. Han tørrede hende og var nødt til at tage lidt på hende for ogs at tørre hendes bh. Han vidste ikk om hun ville reagere på det, men han var nødt til det så hun ikk gjorde den tørre trøje for våd. Han tørrede hele hendes overkrop og fik trøjen på hende, den var godt nok for stor men i det mindste var den tør. Han fik derefter hendes bukser af og tørrede hendes ben. Han måtte denne gang tage hende på røven for at tørre underbukserne lidt. Han ville ikk røre hendes underliv da det nok ville skræmme hende. Han fik bukserne på hende og lod hende sidde. Han begyndte at skifte selv og fik tørt på inden han tog hende op og gik ind på sit værelse. Han lagde hende i sengen og fik dynen over hende. Han aede hendes kind blidt og gik ud af værelset og lod hende sove lidt, da hun nok havde brug for hvile.

Hun lå bare i hans armene, hun ville nok normalt. Hun kunne ikke rigtig li at være svag, hun åbnede kort sine øjne og kiggede på ham. Hun tænkte kort på om hun kendte ham, men han så ikke rigtig bekendte hun. Hun hev stadig en dele efter vejret, men det var ved at blive bedre. Hun nussede sig ind til ham, hun synes at han var lidt varmere end hende selv. Hun hostede let, hun fik dog ikke mere vand op. Det havde hun kastet op. Hun mærkede at han satte hende ned, hun kunne bare ikke helt se hvad hun var henne. Hun undrede sig kort over det, men lod det lægge. Hun kunne ikke rigtig tænke på det lige nu. Hun lænede sig tilbage mod noget koldt. Hun lukkede øjnene igen. Hun mærkede næsten at han tog tøjet af hende, og tørrede hende… Hun hev ikke mere efter vejret, men hun var tør i halsen nu. Hun mærkede at han igen tog hende op, og at hun ikke var våd så meget mere. Hun lod sig falde ned i sengen, hun trak dynen tæt om sig. Hun fnøs stille, hun kiggede kort op på ham. Hun rynkede kort panden, da hun ikke vidste hvem han endelig var. Hendes øjne lukkede sig igen. Hun sov lidt efter.
Hun vågnede nogle timer efter, cirka fem timer. Hun åbnede øjne, en ny lugte kom til hende. Hun blinkede let med øjnene, hun vidste ikke hvor hun var. Hun satte sig op, hun gik lidt i panik.

Han kiggede stille på hende, han smilede let til hende. Hun var måske lidt nervøs, men det var bedst at tage hende med hjem. Så hun kunne få varme, det var det eneste og ogs det rigtige. Han sad stille i sofaen og kiggede tv, han sad i et par timer før han faldt i søvn. Hans hoved hang tungt og han åndede lavt, han var blevet en smule forkølet. Men han var rolig og frøs ikk. Han sov stille selv da hun vågnede, han kunne ikk høre at hun havde rejst sig da han var faldet i en dyb søvn så han reagerede sjældent på noget der skete omkring ham.

//Undskyld, men det er svært at skrive noget når han sover...xD

Hun kiggede forvirret rundt, hun vidste ikke hvor hun var, eller hvorfor hun var her. Hun kiggede ned af sig selv, hun havde noget andet tøj på end det hun havde haft på, da hun gik på jagt. Hun rynkede panden, hun var i panik. Hun var stadig lidt våd og kold. Hun tog vandet ud af sit undertøj, hun kiggede lidt på vandet, som var som en kugle ved hendes hånd. Hun sendte det til en vaks på badeværelset. Hvorfor var hun våd? Hun huskede at hun faldt i vandet… Men hvad hun lavede her, kunne hun ikke huske. Hun rejste sig op, hun ville lige se sig omkring. Hun fandt stuen, hun gik der inde. Hun fik øje på Manda, hun kiggede lidt på ham.

//Helt okay xD

Han sov roligt og tungt. Han havde et fredeligt udtryk og smilede en smule tilfreds over den dejlige ro der var. Dog var han ikk i en særlig behagelig sove stilling. Han han med hovedet og det var svært at trække vejret på den måde da det kvalte ham en smule. Han faldt ned at ligge efter noget tid og lå stille. Han åndede stille og tungt mens han smilede lidt stadig. Han drejede sig og lagde sig til rette. Han lugtede lidt og kunne mærke at hun var i stuen. Dog sov han tungt og reagerede fortsat ikk på noget der skete omkring ham.

//Stadig svært... D':
Hej Sarah...xD

Destiny kiggede på ham, hun vidste ikke hvem han var. Men han så ikke helt ond ud, hun gik lidt rundt om sofaen, med blikket rettet mod ham. Hun havde stadig rykket panden. ”Ehm..?” sagde hun små højt, hun håbede på at han ville vågne. Hun var dog en smule bange for ham, hun lagde hovedet let på skrå. Hun sukkede stille af ham og sig selv. Hun ville godt vide hvorfor hun var her, det skræmte hende lidt, at hun var her. Hun kendte ikke lugten nogle steder fra. Hun stoppede med at gå, og stillede sig foran ham. Hun kiggede ned på ham.

Han sov tungt. Han lå på ryggen og havde åben mund. Han havde den vidt åben men savlede eller snorkede ikk, han trak bare vejret rimelig hårdt fordi han lige var blevet kvalt af den anden måde han sov på. Hans mund lukkede sig lidt igen da han fik luften. Han lå roligt og sov, han drejede sig så han lå på siden da hun talte til ham. Han gned næsen lidt og gabte lavt. Han sov videre og krøllede kroppen sammen. Han lugtede lidt og hans hånd tog hurtigt fat i trøjen hun havde på. Han havde et fast greb og åbnede vredt øjnene. Hans gule øje gav et hårdt skær fra sig og hans sorte kiggede roligt. Han kiggede på hende og slap igen, "Undskyld..." smilede han let og satte sig op. "Men hvis nogen 'sniger' sig ind på mig når jeg sover kan jeg af ren instinkt gå til angreb..." sagde han let og rejste sig. Han kiggede stille på hende og aede hendes hoved blidt, "Har du det bedre? Du var is kold da jeg fik dig med hjem..." sagde han stille. Han kiggede på hende, "DU ser stadig lidt bleg ud, gå hellere ind og sov lidt igen. Jeg gør dig intet, jeg sover her." smilede han.

Destiny kiggede lidt på ham. Hun sukkede stille, hun overvejrede kort at finde noget også prikke til ham. Hun ville ikke ha haft noget imod at selv prikke ham, hvis det ikke var fordi at hun ikke vidste hvem han var. Hun stod bare og kiggede ned på ham, mens han sov videre. Hun fik det chok, da han tog fat i hans trøje, som hun havde på. Hun kiggede bange ham, hun trak sig tilbage, men kunne ikke rigtig komme væk, da han havde fat i hende. Hun blev en smule lettet, da han slap hende. Hun slog let armene om sig, hun var stadig kold, og her var jo koldt. Hun kiggede på ham, og lagde hovedet let på skrå. ”Sniger? Sig ind på dig?” sagde hun stille, man kunne dog stadig godt hører at hun var helt i panik. Hun trak sig tilbage automatisk, da han ville ae hende. Hun gjorde det kun automatisk på grund af at hun ikke kendte ham. Hun snakkede om noget med at han havde fået hende hjem? Hun huskede ikke noget. ”Fedt,” mumlede hun kort til sig selv, da han sagde at hun så bleg ud. ”Hvem er du? Og hvad laver jeg her, med dig?” spurgte hun og kiggede på ham. ”Og hvor er jeg?”

Han kiggede stille på hende, hun var tydeligvis chokeret over at han tog så hurtigt fat i hendes trøje. Men han stod bare og kiggede på hende, han ville lade være med at sige noget til hun selv sagde noget og måske var kommet over det. Han smilede let og krammede hende blidt til sig, han var varm så det ville hjælpe hende lidt med at holde på varmen. "Altså at gå rundt om mig mens jeg sover, et tidspunkt reagere jeg på det. Hvis du bare gik forbi mig ville jeg sove videre." smilede han let og aede hendes hoved blidt. Han slap hende igen da hun trak sig lidt tilbage og kiggede stille på hende. Han smilede, "Du er hjemme hos mig" sagde han roligt og kiggede undrende. "Hvor troede du ellers du var? Troede du jeg tog dig med hen til en jeg ikk selv kender og smed ham ud?" sagde han opgivende og grinede lidt over at hun spurgte om sådan noget. Han trak på skuldrene. "Jeg hedder Manda og er en varulv, og så vidt jeg ved er du en animagus der kan blive til en kat?" sagde han roligt.

Hun var stadig chokket over hvad der var sket, og hun kunne nu ikke helt li at være et sted hun ikke kendte til. Hun kiggede rundt, og sukkede stille. Hun kiggede lidt undrende på ham, da han krammede hende. Men han var varme, så hun trak sig ikke helt så hurtigt væk igen. ”Hvor skulle jo vide fra hvor jeg? Jeg kender dig ikke, så jeg ved da ikke om du kunne finde på det,” sagde hun og kiggede på ham. Hun vidste ikke helt hvad hun havde regnet med, hvor hun var. Hun sukkede stille, og kiggede ned i gulvet. Hun kiggede op på ham igen, da han snakkede igen. Hun nikkede stille. ”Ja, jeg er animagus, kan også blive til en ulv,” sagde hun og smilte let. ”Og jeg hedder D… Hope,” sagde hun smilende med en let undertone. Hun havde lige været ved at sige Destiny, hun had dog Destiny, hun fortræk bare Hope. Hun satte sig ned ved siden af ham, da hun ikke regnet med at han var farlig. Han havde jo reddet hendes liv, hun smilte skævt til ham.