A new face? //Privat=Korah//

Sted: Diskoteket
Klokken: lidt over midnat
Omgivelser: Hvad der nu er på et værtshus/diskotek.
Vejret: Bidende koldt, frost grader, stjerneklar himmel

Den søde lugt af alkohol lå dominerende i luften. Men det var jo ikke fordi at der var nogen som lag mærke til det. De fleste var fulde, de enden drak eller dansede tiden væk. Et nyt ansigt stod omme bag baren, Nao var begyndt at arbejde eller rettere hjælpe lidt til nede i baren. Han kende ejeren og det var også den eneste grund til at han fik jobbet, han var jo stadig kun 17 år. Ikke fordi at det betød så meget, der var ikke nogen som kunne se eller høre det på ham.
Han havde en tydelig lugt af menneske over sig, men man kunne også svagt lugte noget sødt som nærmest lå gemt i ham. Han var en blanding imellem en engel og et menneske og selvom at han kende til alle racerne der gemte sig i blandt mennesket, kende han ikke til hans engle halvdel. Han troede stadig at han var et menneske.

Man kunne godt mærke at Nao var lidt nervøs, han brød sig ikke så meget om fulde folk, selvom at man mange gange kunne få et grin. "Hey dig der, en øl!" kommanderede en mand, der tydeligvis var ekstrem fuld, og Nao nikkede. Han fylde et rent glas op med øl og vende sig om. I det at han skulle til at række glasset til kunden, han snublede over sine egne ben. Han var faldet ind i bordet/baren og havde derfor fået en lille mavepuster. *Av* tænkte han og tog hånden ned til maven. men det var ikke det han bekymrede sig mest om. Øllen var blevet hældt ud over manden/kunden og han så ikke særlig glad ud. "Din lille snothvalp!!" råbte manden og tog fat i kragen på Nao, samt trak han indnu længere ind over bordet. Normalt ville han slå ud og sparke, men han ville ikke risikere at miste jobbet på grund af en lille ulykke, som han selv havde skabt. "undskyld" sagde Nao, men det så ikke rigtig ud til at virke. Manden var stadig rasende og så ud som om at han ville slå på Nao eller den næste som talte. Alkohol gjorder de fleste folk dumme.


//manglede lidt Kreativitet men håber at det er okay xD har aldrig lavet et emne ved værtshuset før//

//Skal åbenbart logge... SKriver svaret i morgen... sorry...//

//Det er helt okay^^//

Korah havde siddet og holdt sig mest til de mørke hjørner... Han var klædt i noget lidt finere tøj end normalt. En fin skjorte og jeans for ikke at vække for meget opmærksomhed. Det ville se lidt underligt ud hvis han dukkede op i et fint jakkesæt.
Korah vidste godt at han ikke var almindelig, men han hvad han troede var bare at han var et veltrænet menneske i det forskellige ting.

Han skulle over til baren og ha købt ren alkohol... Den reneste form for alkohol man kunne få... Den ville kunne bruges til at rense sår når spriten var væk, ville han have alkohol til at rense sårene... Og selvfølgelig til når det hele så ud til at falde sammen om ham...
Han ville nok ikke kunne få 100% ren alkohol, men den stærkeste Vodka ville sikkert kunne gøre det... Måske et par af deres flasker... Man skulle jo heller ikke købe for meget...

”Jeg vil råde dig til at give slip på ham” sagde han velovervejet til manden der stod og holdte bartenderen fast. Korah følte sig alt andet end velovervejet og selvsikker, men der var ingen grund til at den fulde spade skulle se det.
Manden stank jo værre end nogle af de værste bodegaer... Muligvis på grund af den øl der var væltet ud over ham, men han stank allerede ud af munden i forvejen.
”For hvis du ikke gør det” Fortsatte han uden at vente på svar. ”Vil de to store fyre derhenne måske komme og følge dig ud... Og hvis de ikke når herhen, vil jeg personligt banke samtlige af dine tænder ud af kæften på dig og tvinge dig til sluge dem og din stolthed. Stykke for stykke” Igen. Den velovervejet og afslappede stemmeføring som om han var sikker på at han kunne smadre ham, hvilket han sikkert også kunne...
Selvom Korah ikke så stærk ud med store muskler, havde han seje og smalle muskler som enhver anden god fægter. Både for at kunne overraske modstanderen men også for at kunne hugge hurtigt og effektivt end langsomt og voldsomt...

Den fulde mand havde allerede knytte hånden. Nao klemte øjnene i da manden skulle til at slå ham, men han stoppede da en stemme sagde at han skulle give slip på Nao. Manden vende hans hovede og så en meget ung dreng stå der. Først fandt manden ham ikke særlig skræmmende, hvilke nok var klart. Men efterhånden blev han påvirket af hans trusseler
Så Manden brummede noget utydeligt og gav slip på Nao, der derefter lod sig selv glide ned fra bordet og gav et lettet åndedræt fra sig. Heldigvis var der ikke noget som var kommet tilskade. Men da manden gik sin vej, gav han Korah et ordenligt skub med skulderen før at han gik ud helt ud af diskoteket. "Jeg håber ikke at han kommer igen " mumlede Nao og sukkede dybt. "når ja 1000 tak for hjælpen, hvad vil du have? jeg gir dig noget på husets regning" Det var jo det mindste at Nao kunne gøre for at vise sin taknemmelighed. Han var jo ikke typen som ville slås, ikke fordi at han ikke kunne finde ud af det. Men han var.. hvad kalder mig det? træt? han var træt af at slås.
Det brune pandehår dækkede næsten for de mælkehvide øjne der studerede den unge dreng. En lille stemme, også kaldt instinkt, fortalte ham at dette ikke var et menneske. *hmm* tænkte han og kunne ikke andet end at gætte sig til hvilken race han var.

Korah grinte bare indvendigt. Det var ikke fordi han sådan fandt det uhyre morsomt... det var mere angsten overfor at han faktisk skulle bringe den trussel ud i livet faktisk skræmte ham mere end det sikkert ville gøre hvis han skulle gøre det.
”ååh... det var ikke noget...” sagde han og slog det til side med en vag håndbevægelse som nærmest for at vifte den væk. ”Jeg gjorde var hvad enhver anden, der ikke var fuld, ville gøre... Førte tomme trusler” sagde han med et grin og satte sig på pladsen ved siden af den hvor den vrede gamle mand sad.
Hans øjenbryn trak sig lidt sammen.
”Hvis du også mener det efter jeg har bedt om det jeg gerne vil ha... Så er det mig der takker dig” sagde han og smilte bare over det. Ren alkohol kostede mange penge og penge var en lettere besværegelig ting at skaffe nu om dage... Godt han havde nogle i baghånden, ellers ville han være tvunget til at bryde ind... Og selv om han var god til det og sikkert godt kunne, ville han ikke.
”Nårh ja.. Jeg hedder Korah” sagde han og stak hånden hen over bordet til ham for at ryste hans hånd.
Han kan jo ikke være mere end et par år ældre end mig selv... Hvorfor arbejder han dog her? Tænkte Korah lidt forvirret men viste intet til ham... Det var vigtigt at han stadig fremstod som en lidt mystisk type.

//svare imorgen xD /

//Helt okay XD//