En gå tur i mørket //Trace//

Sted: kirke gården
vejr: mørkt og blæsende.
tid: kl 22:00
Omgiverlse: graver.

Nituki gik stille på kirke gården det var en sen aften, hun stod foran en grav hvor der stod hvil i fred far, det var så hendes far, hun var fars pige da han var i live, hun kiggede rundt, hun kunne intet se rundt omkring, hun satte sig ned foran stene, hun lagde en rose der og kiggede rundt. ingen måtte hvide hvem hendes far var, hun rejste sig op og gik rundt der inde, hendes tøj bestod af nogle sorte bukser som sad godt stramt på hende og et top der sad stramt, et par højehøle så det lød klik klik hver gang hun tog et strit, hun havde en hætte på så man ikke kunne se hendes lange lyserøde hår.

Trace kom gående ned ad en smal sti med få sorte, visne blomster rundt om. Han havde en sort lang frakke på, et par sorte stramme jeans, en sort t-shirt med en grå kant. Det kunne godt ligne at Trace var en emo men det var han slet ikke han kunne bare godt lig farverne sort,grå, rød, blå selvom han ikke havde blå på sig kunne han godt lgi farven. Trace's sorte hår hang lidt ned i hans øjne men det var ikke så slemt at han ikke kunne se, nej han kunne godt se. Han gik lidt videre han tog 13 skridt frem hele tiden indtil han stoppede op foran åbningen til kirkegården hans blege hænder var gravet ned i hans bukselommer, og han kiggede rundt. Så fik han øje på en person, nej ikke en person en pige han gik hen imod hende i et langsomt tempo. På fødderne var der et par sorte slidte convers sko med røde snørrebånd hvor der stod 13 på,. Under fodsålerne stod der også 13. "Godaften.."sagde han stille til pigen der var ikke så lang afstand fra dem han stod lænet op ad en gravsten mens han talte til hende.

Nituki vendte sig om og kiggede på ham hvad skulle hun gøre hun var ny her i byen hun kedte ingen overhovede, ''godaften'' sagde hun stille med sin fine smukke stemme, hendes læber formede sig perfekt til ordne som skulle komme ud af hende yndige mund, hun kiggede sig om hun viste ikke hvad hun skulle sige til den unge fyr det var som om hun var anderledes fra de andre men hun viste det ikke helt hun kiggede på ham med sine smukke grønne øjne for at fange hans blik hun var på kirkegården for at besøge hendes far, hun havde mistet for godt 3 år siden nu hun sukkede og satte sig på en bænk ikke langt der fra hun kiggede sig om og så så på ham igen med et lille smil på sine læber.