Follow me-Nero

Tid:23.50 ca
Sted:Skoven, og rundt omkring den
Vejr:Koldt, lidt vindstillet
Omgivelser:Træer, skoven samt også nogle flere skove rundt omkring.
Nogle få blade for enden af træerne, nogle enkle hytter, jord, få blodåletter på enkle steder. Et par enkle dyrer rundt omkring.
Påklædning:En knælang lyserød kjole, sorte flade sko, et lyserødt hårbånd
, en sort taske over skulderen

__________________________________________________________________

Solen var gået ned over de få skyer på himlen, og tiden var netop lige nået til aften timen. Hen ad en lille sti kom en pige gående en pige der hed Yukii hun havde langt lyserødt hår der¨hang løst ned over hendes skulder. Hun havde lyserøde øjne som skærret havde fortiden. Yukii var gået sig en lille tur rundt omkring skovene hun havde set få hunde løbende rundt, hvorhen vidste hun ikke. Yukii havde en sort skuldetaske over skulderen og hun havde et smil på læben hun var den eneste der var herude selvom hendes dyr Kariz sagtens kunne komme løbende når som helst, Kariz havde
en god lugtesans så den kunne sagtens finde rundt, og finde frem til hende. Yukii gik videre ned ad stien hun gik på vejret generede hende ikke kulde var godt selvom det sommetider godt kunne genere hende. Hun nåede frem til en hytte der så forladt ud, så hun ville undersøge det lidt. Hun gik hen mod en lille trappe der førte hen til hoveddøren. Yukii hørte en lyd og hun nåede ikke hen til trappen før der var kommet en varulv og havde ført hende hen til et træ i nærheden så hun ikke kunne slippe væk. Yukii kiggede på varulven hun havde set en før men aldrig oplevet at der ville stå en
foran hende klar til at sætte tænderne ned i hende, og drikke hendes blod, om det var godt for den vidste hun ikke men Yukii s blod var ikke rent det var hun sikker på. Eller det kunne være rent så længe hun befandt sig i sin menneskedel og ikke i henes dæmondel. Yukii så få hunde, og normale ulve samle sig bagved den varulv der stod lidt bøjet hen over Yukii hun sank en klump men var ikke så bange for den og alligevel så var hun rædselslagen, et varulve bid kunne være meget farligt ikke for dæmoner men for mennesker, og hun var jo i menneskedel som hun næsten altid var. "Hvad vil du mig!"råbte hun til varulven der kort åbnede munden , hun kiggede på dens skarpe tænder og sank endnu en klump.Hun prøvede at komme væk men det var alt for svært, og der gik ikke lang tid før varulven havde givet hende en rift på hånden"Av!!"råbte hun og havde det venstre øje lukket mens hun bed smerten i sig. Yukii håbede på der var nogen der havde hørt hende eller lugtet hendes blod.

//håber at det er et kreativt nok svar xD //

Noget eller nogen bevægede sig rundt i mørket bagved varulven. Man kunne svagt skimte de dyriske grønne øjne. Øjnene tilhørte en ung dreng ved navn Nero. Han var, ligesom den anden, en varulv, men af en anderledes slags. Han var stærkere fordi at han var trænet op til kamp, i modsætning til den anden varulve som bare fulgte deres instinkt. Varulve drak ikke blod, eller jo men de havde ikke brug for det. Det de havde brug for var kød, det rå kød fra et levende væsen.

Men det som denne varulv ville, var at have hende væk fra dens territoriet. Det gjorder Nero vred, varulve som den der angreb Yukii var grunden til at folk hadet varulve så meget. En dyb og høj knurren kom fra Nero, og varulven skiftede pludselig fokus. Nu var Yukii ikke så rigtig, specielt ikke når der var en anden varulv i nærheden. Det betød enden en dominans kamp, eller at det var en som ville være med i flokken. Nero kom frem fra buskene, han var stadig i hans menneskeform, men man kunne stadig høre den dybe knurren fra ham. "Sir jeg er meget ked af at sige det her men! Det er sådan nogen som dig, der er skyld i at vores race er så hadet! " råbte Nero og varulven gav slip på Yukii, ikke fordi at han havde givet op. Men varulve var varmblodet væsner, hvilke vil sige at de har et meget kort temperament, og derfor angreb de altid dem som irriterede dem mest.

Varulven knurrede og prøvede at få Nero til at flygte. Men nej, Nero stod stadig der hvor han stod før. Han havde ingen frygt i øjnene men i stedet had. Ikke længere efter ville varulven angribe, men den var for langsom. Nero havde allerede fuld magt over den, hypnose, den evne var faktisk til god nytte nogen gange. Nu behøvede ingen at blive dræbt, og dog "skal jeg lade dig leve eller dø" mumlede Nero og man kunne mærke at han faktisk var i tvivl. Vis han lod varulven gå ville den jo bare angribe andre. Men det var jo ikke fordi at Nero ville nyde at dræbe varulven. Død var jo forfærdeligt for alle og enhver. Ung eller gammel, God eller ond, det er alt sammen det samme. Ingen ønsker at blive dræbt og denne varulve var det samme, den ønskede at leve selvom at den havde dræbt så mange og sikkert ville blive ved med at dræbe. "hvad synes du?" spurte Nero til pigen der var blevet angrebet før "du er jo blevet angrebet, skal denne varulv leve eller dø?"

Et lille 'BUMB' lød da Yukii ramte jorden, den jrod for enden af træet hun bed smerten fra riften i sig hun måtte klare det for desvære så vidste hun ikke om hendes blod ville heale hullet. Yukii lyttede til stemmen og så i samme retning som stemmen"Du burde ikke være her du er i undertal!"råbte hun venligt og lidt bekymret hun ville ikke have nogen skadet, men hun vidste at det enten var dræb eller bliv dræbt. Hendes røde blod gled langsomt ned på jorden og hun mærkede tiltrængelige fristende blikke fra mange af varulvene, hun gispede kort og holdte sit blik hen mod personen Nero det måtte være ham der havde knurret, men hvorfor var han kommet han burde ikke været kommet, og alligevel så ønskede hun ikke andet end at han var kommet. Det var altid meget lettere for hende at håndtere varulve når hun havde en ved hånden, en hun kunne mærke at hun kunne stole på."Du er en af dem, de kan kæmpe mod dig, og du vil tabe, de kan skade dig fordi du er i undertal"sagde hun stille og gav ham et lidt bekymret blik og så så hen på den store ledende varulv der stod og så på Nero"Jeg underskylder hvis jeg påstår for meget men jeg ønsker ingen skade på dig, og med hensyn til dit spørgsmål om at denne varulv skal dø må jeg desvære sige blank til for jeg ved at dræbe ham vil gøre dig til en morder, selvom han gjorde skade på mig, så.."sagde hun stille og kiggede ned på hendes hånd hvor blodet dryppede"Tror du du kan holde ham lænket"spurgte hun til Nero med et lille smil. Yukii så på de bagerste
varulve der var begyndt at få lugten af blod ind i deres lugtesans og de så straks ud til at ville bruge deres evner mod hende men hun holdte bare blikket på Nero. Hun sad stadig på dne kolde jord, hvor der lå få blade, og blodpletter fra Yukii s hånd hun havde varulve rifter de gjorde så ondt, selvom hun aldrig havde følt det før så
havde hun hørt mange sige at smerten kunne de aldrig glemme, og klarer. Pludselig løb den varulv der så ud til at være lederen af gruppen hen mod Nero og skubbede ham hen imod hytten tæt ved dem alle sammen"Grr en skødehund som dig burde ikke belærer os med den slags, vores jagt sted, vores bytte!"væssede han mens han kiggede hen på Yukii der sad overasket og lidt bange og så på varulven"Skad ham ikke han har ikke gjort noget!"råbte hun mens hun rejste sig op og stod med ryggen til træets stamme. Yukii lod blodet dryppe hun var slet ikke koncentreret om det kun om denne person, som var en varulv Nero, hun ville ikke have nogen sakde på ham men selv Nero måtte være meget stærk han kunne sikkert godt klarer dem alle hvis han gad, og Yukii vidste iikke om hun ville hjælpe til at dræbe folk hørte ikke til hende men til hendes dæmon side. Hun hørte den korte vind som enlig var meget stærk den racede hen over dem alle sammen kun få af varulvenes hår rejste sig, og mange af hyttens få udendørs visne blomster blade flagrede rundt i luften.

//Hihi det er helt iorden^^ med det//

Undertal? Det betød ikke noget, varulve var ligesom ulve. Dette var en dominans kamp, hvilke betød at dette var en kamp imellem lederen af flokken og 'fjenden' som i dette tilfælde var Nero. Denne varulv var dog ikke lederen, men det kunne vel være det samme. Pigen ønskede ikke at gøre Nero til en morder, hvilke...nok var lidt for sent? Han var allerede en morder, selv længe før at han havde mødt hende. Det var jo en del af hans natur og overlevelses instinkt. "undertal har intet med det her at gøre, jeg har stadig store chancer for at vinde " mumlede han med en rolig stemme. Det var jo sandt, denne kamp handlede om styrke og teknik. Og ikke om hvor mange som var imod ham. Nero rystede på hovedet "vi kan ikke lænke ham fast af flere grunde " en af grundene var også: hvor ville hun få kæderne fra?

Da lederen tog fat i Nero og pressede ham op imod muren forholde Nero sig stadig roligt. Hans vejrtrækning var helt normal eller faktisk var den mere rolig end normalt..som om at han var ved at falde i søvn. Men det var fordi at hans medicin forhindrede ham i at miste kontrol over sig selv. Nero tog beroligende medicin for at kontrollere hans korte temperament som alle varulve havde. En latter kom ud af ham "jeg er måske en skødehund som glædeligt følger min egers ordre, men jeg er langt stærkere end dig," De ord gjorder varulve lederen mere vred så han strammede grebet om Neros hals. Selv der blev hans smil hængende, han lød de dyriske grønne øjne mødes med varulvens og han stoppede med kvælertaget og tråde et skridt tilbage "Det er nr 2 som er under min magt... Angrib" Lød det fra ham og varulven som Nero ikke vidste om han skulle dræbe eller ej og lederen af flokken begyndte at angribe de andre. *hypnose er nytestfuldt* tænkte Nero med et smil. Han behøvede ikke selv at dræbe men han vidste hvor ondt det var at lade to venner slås til døden, men hans fjende var en fjende og derfor var der ingen sympati. Der gik ikke længe før at nogle af varulvene allerede var hårdt skadet eller dræbt. Men selvom at Nero ikke viste sympati til hans fjender, blev han alligevel mere og mere bleg for jo flere som kom til skade. MORDER.. En lille stemme blev ved med at hviske de ord. Han var alt for van til det så hver gang at stemmen hviskede: ....Morder.. tænkte han bare *Det er rigtigt, men det kan jeg ikke gøre noget ved!!* Han nød det ikke, men gjorder det for overlevelsens skyld.

*Måske er det forsent, måske er han blevet til en morder*tønkte hun mens hun mærkede hendes ryg mod træets stamme. Hun holdte blikket på nero og på lederen af varulve flokken der stod og havde et vredt ansigts udtryk. Yukii stod nu lænet op ad træet hun vidste ikke om hun skulle blande sig i Nero og lederens kamp måske var det jo ent ing han selv ville og helt sikkert kunne klare, sp Yukii holdte sig i baggrunden. Lederen gik hen til Nero, tog fat rundt om hans halskrave mens han løftede ham op fra jorden"Du tror du er noget hva, men her i flokken stoler vi ikke på udskud"sagde han med et næsten tilfreds smil om munden. Der gik så ikke særlig lang tid før der gik to varulve frem mod Yukii og holdte hende rundt om hænderne, mens de kiggede hen imod lederen og ventede på hans ordre. Yukii prøvede af alla kræfter på at slippe væk fra deres greb men det var svært deres klær ridsede ind i hendes hud, og der begyndte at komme rødt blod der dryppede ned på varulvenes hænder de varulve der holdte hende. "Uhmm..Blood"sagde de begge to og snusede lidt til blodet på deres hænder. Yukii gispede kort og kiggede med store øjne på dem"I får ikke mit blod glem det!"sagde hun og kiggede væk fra dem"Er du helt sikker på det med undertal, der er jo så mange varulve.."sagde hun til ham og stoppede lidt, så hun kunne se rundt, og så tilbage på ham"Ikke fordi at jeg ikke tror på dig men jeg ønsker dig bare ikke død"sagde hun stille med et smil. Yukii lyttede til det Nero sagde en chance for at vinde var det sandt, havde han det. Yukii ville se det før hun troede på det selvom
hun gerne meget gerne ville tro ham, for hun vidste at Nero var stærk, især meget stærk hvis han var blevet til en morder."Pff mig lænket fast det kommer i ikke langt med små børn"sagde lederen og grinte muntert mens han stadig havde hans fast greb rundt om Nero s halskrave. Yukii lyttede til ham men ville ikke sige noget, måske passede det jo. Yukii kiggede hen på Nero da han sagde det med ejer"Hvem er din ejer"spurgte hun nysgerrig til ham mens hun lagde hovedet på skrå hun bed tænderne sammen da hun mærkede varulvenes grab blev hårdere.Yukii tænkte lidt, lidt over det med ejer som Nero sagde hvordan var hans ejer, var det en kvinde eller en mand, eller kunne det være hende som var blevet udvalgt til at være hans ejer. Der var meget hun ikke vidste som hun gerne ville vide. "Nero lov mig at du dræber ham uden tøven"sagde hun og kiggede mod lederen. Mens hun smillede til Nero."Dit blod...Duften den er så...så dejlig"sagde de begge to igen og duftede lidt videre til det"Glem det"sagde hun og så på dem. Yukii syntes det var underligt hun ønskede ikke drengen død un havde jo lige mødt ham og så vidste hun allerede at hun ikke ønskede ham død.

Nero kunne ikke lade være med at have et stort smil på hans mund. Hvert ord lederen sagde fik ham bare til at smile. Han troede at han var uhyggelig, og ikke nok med det. Så var han en af de selviske person som dræbte alt der kom i hans vej. Nero følte sig ikke truet, vis han skulle dø i dag skulle han dø. I modsætning til mange andre frygtede Nero ikke døden. For når et liv ender begynder et nyt. Desuden vil man aldrig kunne undgå døden, det er kun et spørgsmål om hvornår den kommer til en. Lugten af Yukii's blod fik også hans instinkt til at reagere. Han havde dog, i modsætning til de andre, styrken til at ikke at give efter til lysten.

Som sagt gik lederen af flokken og varulven fra før, til angreb på de andre varulve pga Neros evne til at hypnotisere andre. Det skabte selvfølgelig forvirring i flokken og de fleste vidste ikke hvem som var med hvem. Hvilke førte til mere slagsmål da varulve havde et kort temperament. "Hvem min ejer er?" gentog Nero og kiggede undrende på hende. De havde en ting til fælles allerede nu: De var begge to meget nysgerrige. "En mand som har været min ejer i et par år nu" 5 år deromkring, men Nero gad ikke at tælle. Han blev ikke behandlet ret godt, men gjorder alligevel alt hvad der blev sagt uden brok. Derfor blev han tit sendt på job, hvor han skulle dræbe folk som stod i vejen for hans Herres firma/organisation. Hans Herre/ejer var en person som solgte næste alt: stoffer, slaver, og lånte penge ud til andre men ville så få det dobbelte igen. Han var en person som kun så Nero som en hund. Derfor var han ikke så stolt over hans ejer. Da alt panikken op stod i varulvene da lederen og den anden havde vend sig imod dem tog Nero chancen og løb over til Yukii "løb " sagde han med en lidt kommanderende stemme og trak hende i håndledet så hun kom i gang. Han løb selvfølgelig med hende og stoppede først da de var kommet langt ind i skoven. Varulvene var ikke fulgt efter dem.. i hver fald ikke endnu. "er du okay?" spurte Nero med en forpustet stemme. Det var noget tid siden at han havde løbet så hurtigt.

Forpustet prøvede Yukii på at svare Nero hun skulle lige have vejret igen selvom hun havde hurtighed så havde hun ikke brugt den. Hun kiggede over skulderen for at se om varulvene var fulgt efter hende men det var de ikke. Hun pustede lettet ud. Og så på Nero og lidt ned på hendes hånd der ikke havde nået at heale."Det tror jeg.. Udover min hånd"sagde hun og løftede den op foran hans ansigt så han kunne se det."Men hvad med dig er du okay"spurgte hun og havde endelig fået vejret. Hun studerede omgivelserne de var endt ved skoven, ved træerne. Hun kunne godt lig skove de var hemmeligheds fulde man vidste aldrig hvor man endte henne, for der kunne være sljulte veje uden man selv vidste det. Hendes blik faldt ned på jorden der nu var plettet lidt til med blod"Ups det var ikke min mening at male jroden med blod"sagde hun med et uskyldigt smil på læben. Hun tog fat rundt om hans håndlæd mens hun fik hevet ham med hen til et stort træ hvor de kunne sidde. "Jeg hedder Yukii Aido men du kan bare kalde mig Yukii, jeg er glad for at du ville redde mig fra de bastards varulve, jeg hader varulve så meget de dræber uden tøven, selvom jeg har lusket lidt frem til at du er varulv så hader jeg ikke dig fordi du er en venlig varulv"sagde hun smillende."Grrr hvorfor lod i dem slippe væk!!"væssede lederen da det gik op for ham at de var løbet væk"Men herre vi kunne ikke gøre noget det var den lille varulv der reddede pigen så hrutigt"sagde to varulv. Ledern væssede vredt og gik hen til hytten, kiggede rundt og prøvede at få deres lugt til sig men det kunne han ikke med det samme de måtte være for langt væk."Gå ud og led efter dem, kom ikke tilbage før jeg har deres lig i hænderne!"sagde han og satte sig ned på en stol udenfor hytten og knurrede lidt. Yukii kiggede på Nero den dreng som var sammen med hende hun ville ønske det hul ville heale men det gad det ikke at gøre"En ejer burde vise respekt for den som han/hun ejer, og en ejer burde ikke være så grov og ligeglad"sagde hun og tænkte lidt mens hun mærkede den kolde vind på sig hun frøs ikke, nej hun kunne godt lig vinden dejlig kold og friskende. Yukii tænkte lidt"Du burde ikke være så venlig...Det burde du bare ikke være!"sagde hun først stille og så højt mens hun kiggede ned i jorden og lavede små jordcirkler med fingerne."Især ikke overfor en dæmon varulve burde hade dæmoner"sagde hun og så op på Nero mens hun lænede sig en smule tilbage så hun rørte træets stamme. Yukii så nogle blade dale ned over hende og Nero og hun kunne ikke lade vær med at smile af det han så enlig så kær ud med blade på ham over det hele, gad vide om de to varulve lederen havde sendt ud for at finde dem havde fået lugten af de to, måske havde de fået lugten af blod fra Yukii's blod, "Hmm gid jeg havde taget noget forbinding med mig"sagde hun og så på Nero stadig. Der gik ikke lang tid før hun begyndte at kunne se noget en topspids af noget"Der er noget derover"sagd ehun og pegede hen imod en topspids hun vidste ikke hvad det kunne være måske en hytt eller noget, et sted de kunne gemme sig eller læbe hen til.Yukii var meget glad for at havde mødt ham så var hun ikke alene når det galt varulve.