One shadow...one life...{Gabriel Bhaal}

En kvindelig skikkelse kom langsomt gående gennem skoven. Mørket var faldet på og det eneste der gjorde det muligt at se noget var månen som kastede et spøgelseståget lys ned over trækronerne og kun lidt af lyset trængte ned til skovbunden. Kvinden som hed Fallulah, et uskyldigt navn til en ikke så uskyldig pige, havde en sort kjole på der sad tæt omkring hendes krop og fremviste hende smalle talje og de perfekt formede hofter og hendes medium barm.
Fallulah's natteblå øjne gled langsomt hen over buske, og træersstammer, mens hun langsomt med svævende bevægelser gik sig en aften tur.
Hun manglede noget at lave, måske kom der en forbi som hun kunne muntre sig med...måske ville hun finde en som hun for engangs skyld ville kunne li?


Påklædning: se eventuel på profilbilledet.

Gabriel sad op af et træ med lukke øjne, her havde han sad i snart en time, havde vidste ikke rigtig, han havde brugt det mest af dag på af være hen ud i skov, han vidste det ikke hele hvorfor han var her ud, man på en måde var der noget der tiltrække ham, men nu sad han havde og slappe af, han havde ikke fundet det han leder efter, hvis man kun sige det på den måde.
han åben øjne da han synes af kun høre noget lidt længe væk her fra, han rejse sig rolig op og begynde af går, hvor han havde hørt lyder, han gik lydløs gennem skov og var rimelig sikke på hvor det andet væsen er hen.

Fallulah stoppede op da hun blev opmærksom på at nogen eller noget var på vej mod hende. Et charmerende vildt smil bredte sig på de røde fyldige læber, måske blev det ikk en hel så kedelig nat.
Hun fortsatte igen meget langsomt, hun ville ikk have at personen skulle opgive at indhente hende. Hendes bevægelser var meget smidige og elegang, meget svævende. Hele hendes holdning var som taget fra en film der foregik i 17-1800 tallet. Bare den måde hun rankede sig på fortalte at hun ikke hørte til i dette årtusinde.
Hun kastede et kort blik op mod månen og smilet blev en smule størrer.

han stopper kort op og var opmærksom på det andet væsen, da væsen stopper som det havde opdage ham, man han gab ikke en lyd fra sig, men begynde af går igen kort efter, man bare i en bue ud over væsen, for af kom ind på person i en anden virke, efter et godt stykke tid kom han frem et stykke bag hende ved et træ, så han er svær er set da han tøj bestod af sort stof bukser, en mørke grå skjorten og en lang læder jakke i sort sam en sort hat på hoved, han stod lidt i stillethed og kiggede på person som vise sig af være en kvinde, "godaften" sagde han og kiggede på kvinde.

Fallulah smilede sit charmerende smil, der altid lå noget vild over. Man kunne ikke skjule sig for hende, i hvert fald ikk når man gemte sig i skyggerne, de var jo hendes tjenere.
Hun vendte sig lige så stille om da en stemme lød bag hende. Hendes midnatsblå øjne hvilede på den unge mand, der vidste sig at havde været den som fuglte efter hende. Han var i tyverne så det ud til, men alligevel der var noget som sagde hende at han nok var noget ældre.
"Godaften"hilste hun igen, med en fransk accent og nikkede svagt, en venlig gestus.

en anden dæmon sige hendes aura ham, men hvilke vidste han så ikke, men det kan også være lige meget, hans øjne bliv gemt af hans hat ellers er de unaturlig mørke brun næste over i det sort, så lang fra så det ud til af han har sort øjne, "hvad laver en kvinde som de her ud om aften" spurgte han og kiggede på hende, lidt efter gik han tætter på hende men stop 5 meter fra hende, da han ikke vidste om hun var ven eller modstand, han tog hænder ned i jakke lommer og vente på af hun vil svar ham, eller gør noget andet hvis det var det hun havde tænke sig, så var han klar til kamp hvis det var.

Fallulah sendte ham et uskyldigt smil da han kom lidt tættere på hende, helt uskyldig kunne hun dog ikk se ud, da der altid var et glimt at vildskab i hendes midnatsblå øjne. Hun havde ikke tænkt sig at gøre ham noget, hun angreb aldrig. Men hun sagde dog aldrig nej tak til en lille kamp hvis den anden skulle vise sig at være en slagsbror. Han så dog interresant ud, hans øjne og den måde hans hat skjulte dem.
"Åh, jeg nyder den smukke natur"svarede hun og sendte ham et drillende forførende smil, det kunne ikk kaldes sandt da hun ikk var her ude for at nyde naturen, hun gik kun her ud fordi hun kunne li mørket og der tit skete noget sjovt efter mørkets frembrud.

han nikke kort til det hun sagde som tegn på af han havde hørt hende, han havde ikke tager sig af hendes øjne da han gik tætter på hende, hvis men kig ind i hans øjne, fortal de ikke noget, som der var ingen føler i ham, "har de så noget imod af jeg gør dem selskab" spurgte han og kiggede på hende, han knæk kort nakke og kiggede kort op på himmel, så hans øjne kom kort til syn ingen det bliv skjule i mørke, han regn med af hun ikke har noget imod det, da hun indtil videre, hun selv har lyst til af snakke, så kun han bruge tid på det.

Hendes øjne hvilede på ham, da han gik tættere på. Hun ville gerne have at han tog hatten af så hun bedre kunne se hans øjne, selv om hun så dem et kort glemt da han så op mod den sorte himmel. Hun måtte sige at han da var mystisk eftersom han skjulte hans øjne som han gjorde og de var sorte så de ud til.
"Nej selvfølgelig ikke"svarede hun med sit charmerende smil, som fik hendes kønne ansigt til at se hemmelighedsfuldt ud. hun havde intet i mod at han ville gøre hende med selvskab, selv om hun ikke altid var en som folk ville med, da hun altid var lunefuld.

han smiler kort af det ikke gjort noget, som han regn med af det ikke vil gør, han begynde rolig af går den vej hun var på vej ind hun stopper op da han tale til hende, han regn med af hun følge efter men må nok heller spørge, "kommer du" spurgte han lidt efter han var begynde af går, "du løg omkring det hvad du laver her ud, du kom mere her ud for af opleve noget spænde, hvis jeg gætte rigtig" sagde han og kiggede kort på hende, han gik rolig videre så hun kan følge med, han drej ned af en stig da den dele sig, efter noget tid kom de ned til en skov sø.