Arean of Judgement: Deadly Disease. ((Grandfather Horus & Balduron.))

Der var pludselig stille. Bare for en stund, inden at skærmende skød op fra de ti meter høje mure der separerede pøblen fra arenaen. Gennemsigtige glas skærme, der var tykke nok til ikke at gå i stykker, skulle en dæmon eller lign. få den geniale ide at banke derpå! Sluser ind til arena området, som omtrent på størrelse med en fodboldbane, skød en hvid røg ud imens at temperatuen i arenaen lige så stille blev koldere, og koldere, indtil at den var på minus grader. En dunkel røg lagde sig over den fugtige jord. Blod rester fra de foregående kampe, ville uundgåeligt stadig ligge over arenaens solide overflade, og der var fuldstændig stille i hele koloseummet. Det var som om at alle mørkets børn pludselig havde fået en fælles forståelse, en fælles fornemmelse for at nu skulle der være stille.
Herren der sad på sin balkon, havde den ene hånd hvilende imod munden imens han sad med et fyldt martini glas, hvor at sorte orme snoede sig rundt. De grønne bæst øjne var limet til arenaen og han kunne sige med sikkerhed, og denne kamp, var noget han så frem til!
Portene blev åbnet!

Boulder brummede stille, og strakte sine skuldre.. Lys Elveren, Mi, kom op ved siden af ham. Hun bar en tung skulderplade. Hun stoppede op tæt bag Boulder, og kiggede ned på ham, som om hun ventede på en ordre. Boulder stod med sin venstre hånd foran sig, og i den holdte han sit fine runede krus, og i den anden, holdt han sin tunge Warpick, som lænte imod jorden. Han havde en tung rustning på, som havde runer og ingraveringer over det meste af det. Han havde endnu kun fået den venstre skulderplade på, og Mi var kommet med den højre. Boulder kiggede tilbage på Mi, og rystede kort på hovedet, inden han kiggede frem imod porten igen..
"Nej.. Jeg undvære den.. Ved ikke hvad jeg skal kæmpe imod endnu.. Men en med navnet Horus... Jeg kan ikke forestille mig, at min modstander vil være bevæbnet med et sværd.. Regner faktisk mest af alt med at jeg skal smide rustningen alligevel..." Sagde han med en lav brummen. Boulder var ikke nær så lystig som han plegede at være, men virkede langt mere seriøs, og forberedene.. Mi nikkede en enkelt gang, og tog et par skridt tilbage..
"Held og lykke.. Boulder.." Sagde Mi med en stille stemme. Han brummedeog vinkede en enkelt gang over sin skulder.
"Har jeg ikke bedt dig om at lade være med at sige det der? Plejer sku altid at give det modsatte end h.." Han blev afbrudt, da porten åbnede, og et smil bredte sig langsomt over hans læber. Han rystede sine skuldre, og brummede lavt, inden han tog en lang og stor slurk af sit krus, imens han gik ud imod Arenaens midte.
Da kruset forlod hans mundvig, lukkede, og låste han det, inden han hang det i en kæde fra sit bælte.. Han løftede så sit store våben, og lod det klikke imod sin skulder, og kiggede rundt over den kolde arena. Temperaturen rørte ham ikke det mindste, men behagede ham ligefrem.. Han kiggede kort rundt på pøblen, og smilede bredt.. Han gjorde dog ikke noget for at tilfredstille deres lyst efter kamp råb, men kiggede i stedet imod sin modstanders port, og afventede hans ankomst, med det samme brede smil..