Drowning the last of need - Ahngel

T: Tidlig aften.
S: En bar tæt ved centrum.
O: Tomt barlokale.
V: Udenfor blæsende koldt, indenfor varmt stillestående og med en stærk lugt af sprit.

Stilheden var øredøvende. Kun den sløve raslen af glas der blev stillet på hylder, stole der blev sat på plads og kluden mod de fedtede overflader på de forskellige møbler i baren fyldte ørerne. Daemns ret store skikkelse bevægede sig smidigt omkring i lokalet, og udførte det sidste arbejde for natten, inden han ville gå i seng.
Det var en af de aftener han havde udset som værende 'fridag', hvor baren lukkede tidligt på grund af de forskellige ansattes behov for en 'weekend'. Selv ville han havde været i stand til at arbejde uafbrudt, til dels på grund af hans svaghed or stedet. Det var en pæn lille bar ret tæt på centrum, ret tæt på Abbadon, som han desuden stod på god fod med, på grund af hans daglige levering af rusmidler dertil.
Lange sort-brune dreadlocks hang om hans skuldre, og fik hans hoved til at virke mere magert end det egentlig burde. En hvid stram t-shirt gjorde opmærksom på et bredt, muskulært bryst, der på nogen måder kunne virke unaturlig. Hans arme virkede ligeledes veltrænede, med lettere fyldige biceps.
Hans ben var påført at par tætsiddende jeans, hvis ender foldede sig omkring hans læder-sko påklædte fødder. Hans hud virkede solbrændt, dog med den helt specielle glans man har når man tydeligvis kommer fra den sydlige del af verden.
Hans store grå-grønne øjne var næsten skjult bag et par lettere buskede øjenbryn, der tydeligvis trængte til at blive rettet på.
Han lod sig glide over gulvet, imod baren, og satte sig på en enlig barstol ved hjørnet, og rakte ud efter de´t plastic krus med øl han havde stillet der for et stykke tid siden. Øllet var stærkts, bittert og sødt på smme tid, samt havde den en lettere ulden smag,på grund af den lettere trykkende varme der stadig hang i rummet, efter det for blot en halv time siden havde været pakket med mennesker.
Daemn sukkede let, og bed sig i læben hvor et midnre hul befandt sig, tydeligvis fra en piercing der var blevet fjernet. Endnu en slurk øl.

Den lange negl efterlod en midlertidig grålig streg over den smukke marmorhvide hud, som en irritabel langfinger fjernede en rebelsk lang ravnesort lok hår fra næsens smalle ryg, lige mellem øjnene, som begge glødede op i et iltert rødt skær. Pupillerne var smalle og farven streng og stærk, som overophedet metal. Brynene var krummede let og skabte iltre rynker om hans øjne. Det lange sorte hår, som lod sig rive med af vinden, og den røde farve i øjnene gjorde kontrast i dennes ansigt, som var hvidt, som hans fingre. Hvidt som marmor. Som ædelt sten eller skinnende silke omsvøbt en bevægelig statue. Han var smuk. Smuk som hver anden vampyr, dog med en hvis negativ energi, drivende ud af hans arvæv, som omsvøbte hele hans krop.. Lag på lag, men kun synlige i det rette lys, til trods for et enkelt over det højre øje, som nemt skimtedes. Det var så igen heller ikke så gammelt som de fleste andre der kun i små tilfælde var om hans lange ansigt og dem der mere og mere mangfoldige viste sig på den blottede hals og forsvandt under en dybrød skjorte, hvor kun de mest nødvendige knapper var spændte. Hans hals var praktisk talt bar og vinden kunne nemt slippe under den tynde skjorte, som kun blev støttet af den lange sorte frakke, som stod åben og lod udsynet til hans inderste være visuelt. Jakkens stof sluttede først lidt over jorden, men tydede på at ha været længere, da dennes kant var flænset op så meget at det var svært at vurdere hvad der engang havde været. Den signalerede alder og slid, dog var der en vis royal stemning over den… primært på grund af det spænde, som holdte en enkelt rem fast over brystet, så den sad fast. Metallet lignede sølv, men var et lettere materiale. Den basiske form var det traditionelle firkantede spænde, men så man nærmere derpå ville man finde selve metallet støbt i noget der kunne ligne vinranker med torne. Rosestilke måske? Støbt ind i dette mærkelige metal. Under dette bar han ligeså lange sorte bukser, der fik hans tynde krop til at virkede endnu slankere. Mod hans oplysning selvfølgelig. Han var ikke stolt af sin positur. Havde aldrig været. Han var høj. Godt de to meter og så var han tynd. Han virkede dog ikke mager på grund af en bred brystkasse, samt skuldre og lange hænder, som ligeså var nøgne stikkende ud fra jakkens lange ærmer der ligeså signalerede en vis slids.
Hans trin var for en gangs skyld ikke uhørlige. Han tilladte sig selv at gå på normal gammeldags vejende vis nu da der alligevel ikke virkede til at være potentielle forsøgspersoner på gaderne. Der var latterligt tomt når man tænkte på at det var aften i dette distrikt. Midtbyen plejede før i tiden at ose af liv. Ikke længere? De røde øjne, som let oplyste vampyrens underskønne ansigt i mørket, rettede imod Abbadons retning. Hans øjne formørkedes som sulten tog til og fik halsen til at snøres sammen, som havde noget spændt en læderrem derom. Pokker stå i det! Det var efterhånden et faktum at det ikke virkede andetsteds? Måske var det psykisk? Hvad fanden gjorde denne sværhed ved at æde? Et rallende gisp gled igennem vampyren, som sulten blev vokal. Den tætteste mur fik hans hånd at mærke som han støttede sig til den og tog den anden hånd til halsen imens han stabiliserede en vejrtrækning, som ikke burde være der. Han rettede nakken op. En bar fangede hans blik. Den virkede umiddelbart øde, dog var der lys at finde, samt en silhuet af noget levende. (Jeg går ud fra lyset er tændt) .. Målsat klemte vampyren øjnene sammen og rettede sig op efter få hakkende indåndinger. Der var vel ikke andet at gøre end at blive ved med at prøve.. enten det eller ende med at måtte grave sig ned i cathedralens underlag indtil de pokkers følelser ikke længere summede i hans bryst som en sværmfuld hveps.