fangen og spæreinde i droits politistationen

T: 20:00
O: en masse uhyggelig fangen
V: rengen
S: Droits politistationen


Nano sad i en celle alene. Han hade være ned i byen for at hent mælk så var han bliven fange og spæreinde, i en lille celle alene mellem en masse ander fangen i forholde til ham. Var de store og onde. Nano var bare et lille barn på 6 år og han hade ikke gjore ondt, forkret han hade betalt for mælken og var på vej hjem da 2 betjente fangen ham. Men da han nægen at gå med dem slog den en af betjente ham i hovedt med i knibel, så Nano hade midste bevistheden han var nu vånge igen hans lille hoved gjore ondt igen. Han hade får en bule i hovedt efter at han var bliven sloge med kniblen, og vis hans plejesøster og plejemor fik det at vide kom de to betjente til at betale Nano. Afstatning for slaget og indespæringen det var ikke godt for den lille Nano at sidde, et kold og klamt sted han kunne blive meget syg af det i det sammen gik celle døren op. Og de 2 betjent kom ind Nano trak sin bange sammen de begyndte slog ham igen og, ramt ham med deres knibler over alt hvor de kunne når ham stakkels lille Nano. Var helt mørbanket da de endlig holdt op igen hans krop ryste og han så forfærtelig ud, hele hans lille ansiget var helt rødt og hævet så man næsten ikke kunne kende ham igen. Hans hænder var bunden bage på også hans fødder hans lille kkrop var svage, og meget skrøbelig at se på betjenten kom vlre 10 minute og tæver ham endnu mere. Til sidste lå stakkels lille Nano helt stille i cellen han rurte sig slet ikke

aya stod og skreg af en betjent over at de bare havde taget nano. hun forlangte at de lod nano gå. de gik med på den og aya gik ind og hentede nano. hun holdt ham ind til sig. "Nano vågn op, det er mig aya" sagde hun og græd lidt over at han ikke rørte sig

Nano rurte sig ikke. hans krop var helt smaderet de hade nær knust Nanos lille hoved med alle de slag, de hade givet ham med knipleren Nano var stadig bunden på hånder. Og fødder og det stremme så meget at hans ankler og håndled, blive hele røde og hævet

aya fjernede det og lå en is pose på nanos hoved. hun tog nano med hjem og lå is poser på hans hænder og fødder da hun havde puttet ham. hun satte sig på en stol ved sengen. hun dækkede sit ansigt med sin ene hånd

Nano lå i sin seng hos Aya. Han hade is på hovedt,arme og ben han mærke at hun var ved siden af ham, han skulle tilses af en lægen ind ret længe hans kkrop kunne være så. Skadet at han ikke kunne komme til at gøre mere

Madeleine havde været ude og gå. Hun havde skimtet at Aya forlod huste uden Nano. Og hvilket menneske lader sit 6 årige barn være alene. Hun havde forfulgt hende for at se hvad hun ville gøre. Det undrede specielt hende selv da Aya gik på olitistationen. Da hun trådte ind af døren ko der et forfærdeligt syn. Hun havde set Nano blevet slået. Hun forstod ikke hvorfor Aya havde bragt ham akut til en læge. Da Aya var gået havde hun ringet til ambulancen. De kom og hentede hende og kørte over til Aya.

Ambulance folkene kom ind af døren og hentede Nano. "Hvad er det for en der ikke bringer en aftæskede dreng til lægen" Hvæsede Madeleine vredt. hun var vred over Aya ikke gav ham den rette behandling. Ambulance folkene satte ham i en bore.

Nano hade slet ikke rurye sig over hovedt. Det var han for kvæste til at gøre hans hoste svaget, da nogen af hans riben var brække og han var alvorlig for slog

Madeleine knyttede vredt næven. "Farvel Aya, Og prøv måske at være mere ansvarlig næste gag" Hendes stemme var afvisende og vred. Ambulance folkene kigger på showet som om det var underholdene. "Kør nu bare" Hvæsede Madeleine til dem. Det virkede som om de blev bange. Nok mest pga. hun var ret høj af sin alder.

nao hev efter vejet hans luftvejet var delvis lukke af slime og blod

Madeleine sad i ambulancen. Den kørte med fuld skrue. Mænde gav ham luft med en slags maskine. Maddie studerede til læge, men hun glemte navnet på ting-tingen. Vreden stoppede langsomt.

Lille Nano var hårdt såre efter. de slag og tæve han hade får hans krop var meget skrøbelig at men skulle, passe på at man ikke gjore skade på ham

Lægerne havde taet ham. Nu ventede Madeleine som en lille hund i vente værelset.

Nano kaldt i beviselød tilstand på Madeleine og Haper

aya så rundt. hun havde en læge i telefonen. "Nona.." kaldte hun og lå på. hun ledte efter ham. "NANO!" skreg hun panisk

" Aya " kaldt Nano svaget han var sværet kvæste efter de tæv han hade får

aya ringede til dem. "Hvor er nano, jeg hentede telefonen og ringede til lægen, men så var navno væk" sagde aya i telefonen

Nano lå på hospitalet

aya turde ikke tage der hen. hun skammede sig over at hun ikke havde fået ham til lægen

nano hade brug for hende også. Vis han skulle komme sig helt igen hans lille krop var syg og svække , efter de han hade være i gemmen

aya tog sig sammen og tog der hen. hun så ind til nano. men hun skammede sig så meget, så hun turde ikke gå ind til ham

Iwan kunne mræke at hun ikke ture komme ind til ham og hans græde svaget selv om han dårliget nok kunne får luft

undskyld nano.... du fortjener bedre end mig" sagde aya og begyndte at gå

2 bliv hos mig " græde lille Nano stille han ville ikke hendes som sin plejemor

Madeleine så Aya. Hun så på hende. Hun virkede ked af det. Madeleine gik ind til Nano's stue. "Nano, Min ven. Hvad er der?" Hun strøg ham over den letter kvæstede pande.

" Aya må ikke gå fra os " græde Nano han ville ikke midste Aya eller de ander