Bellboy at your service (Davy).

Sted: På et af byens finere, for ikke at sige dyrere, hoteller, Quatre.
Tid: Klokken er lidt over to om eftermiddagen.
Omgivelser: Lige nu, er der næsten helt mennesketomt i lobbyen.
Vejr: Det blæser en pelikan udenfor, og det ville heller ikke være en
overraskelse, hvis det tilmed skulle begynde at regne senere.
Dato: Det er den 10. marts.

-------------------------------------------------------------------------------------

Viserne på væguret syntes at snegle sig afsted i begravelsestempo, og dét at der ikke var et øje at se, hjalp bestemt ikke på, at få tiden til at gå hurtigere. Det var meget muligt, at han blev betalt for at passe sit job, men han var begyndt at tvivle på, om det overhovedet var det værd. Der havde kun været to at se i dag, og det havde været tidligt om morgnen. Selv udenfor på gaden, havde der ikke vist sig liv. Der var åbenbart ingen der turde, at trodse den voldsomme blæst, der hærgede udenfor og ruskede vildt i træernes nøgne grene, der endnu ikke havde formået at få de ønskede, små, grønne skud til at vokse frem. Gad vide hvor langt, der var til forår. Sådan som vejret så ud nu, lod det til, at der ville gå en hel del tid. Det ville ellers ikke være helt slemt med lidt sommer og sol.
En skinger klirren lød, da Pierces hånd – som indtil nu havde fungeret som støtte til hans hoved – røg væk fra hagen og faldt ned på dén piccoloklokke, der var blevet placeret på hjørnet af skranken, som han havde fået den ære af at stå og passe i sit fine arbejdstøj, psh. Han fik taget sig sammen til at rejse sig ordentligt op, og rankede derfor ryggen, så han blev bare en anelse mere sofistikeret at se på, hvorefter han af vane rettede på den irgrønne jakke, han var iført, før han irriteret skubbede til den åndssvage hat, han havde siddende på hovedet. Hvor var det dog bare fristende at smutte hjem til sig selv – men på den anden side, gjorde han nok klogt i at blive. Han turde ikke en gang forestille sig, hvad der senere hen ville ske med ham, hvis hans chef fandt ud af, at han havde været fraværende, netop som han ellers var blevet sat til at passe receptionen. Uden formål, hvis man spurgte ham; for som sagt, var her ingen. Kun inde på værelserne, og dér kunne han ikke gå op. Nåh, set fra den lyse side, skulle han kun holde ud i halvanden times tid endnu – og så kunne han komme hjem. Derudover, havde han sågar sin forlængede weekend at se frem til. Både i morgen og på mandag havde han fri. Fire arbejdsløsedage. Åha, det kunne kun blive godt; og det var særdeles veltrængt. Hvis der så bare ville dukke én eller anden op, der kunne hjælpe ham med at kvæle den sidste tids kedsomhed, så ville det være super. Men dét kunne han vist godt glemme alt om, hvis det fortsatte, sådan som det stod til nu.

Blæsten var utrolig kraftig og det var nok derfor de fleste folk blev indenfor i sikkerhed og hvor der var varme, eller så var det fordi folk blot ikke vat stået op endnu, dog kørte det få biler på vejen da nogle folk sku møde tidligt eller så var det blot taxaer som altid var på arbejde, en Taxa kom kørende fra lufthavnen mod De Morgans hotel Quatre, taxachaufføren havde skruet lidt ned for musikken da han vendte hovedet let om for at se på sin passager som sad bagi"nå er du så på ferie?"spurgt den lidt udanske chauffør imens han betragte sin kunde let før han så frem og på vejen igen, bagved sad en ung mand iført en sort lang jakke samt en hvid skjorte og et par mørke jans samt et par fine lædersko i sort og ved hans side lå en gammel skoletaske som dem lærerne brugte i gamle dage dog var tasken her i lidt bedre stand da den var ret ny, manden smilede let"nej jeg er skam ikke på ferie men kommet for at blive"svarede han let med en ret flyende stemme som lød ret høflig samt charmende men alvorlig.
Efter et par minutter stoppe Taxaen foran hotellet, taxachaufføren åbnede døren for den ung mand hvorefter han gik om til bagagerummet hvor han hev en sort stor kuffert ud"det blir 200"sag chaufføren let i det manden trådte ud af bilen med sin taske og en sort lille pung i hånden, han fandt hurtigt tilsvarende beløb frem og fik betalt, taxaen kørte og efterlod den unge mand som langsomt fik lagt pungen væk og taget tasken på før han trak håndtaget op og begyndte gå mod hotels indgang med sin kuffert efter sig, fyrens navn var Davy og det var tydeligt at se på ham at han vær lærer eller det ku ses på hans taske, Davy var en høj og muskuløs mand med mørkebrunt kort hår som krøllet, desuden var hans ud fin og lidt lysebrun imens hans øjne var chokolsdebrune og bar et alvorligt dog høfligt skær, han trådte roligt indenfor og begav sig over mod skranken for at få det værelse han havde bestilt.
Davy var netop lige kommet til dette land fordi ha havde fået job som lærer på landets High school som historie samt biologi og musik lærer.
Han stoppe op ved skranken og afvendte roligt hjælp imens et let smil gled hen over hans læber.