The little boy wakes up in him // Nano//

Endnu engang var gågaden proppet med udulige, ubruglige og irriterende mennesker, eller det var sådan nogle tænkte. Den svage blæst hvirvlede bladene op i lusten og skubbede den der lagde på jorden, håret tog vinden også fast i, det kunne man se hvis man bemærkede den sort klædte herre der gik gennem gågaden. Hans hår gik til ca midten af hans ryg og var totalt hvidt, dog med gyldne spidser. Hans bukser sad stramt og lige så hans t-shirt, hvilket gjorde så man rigtigt kunne se hans krop.. Som om han ikke havde en trøje på. Han gik med faste skridt ud mod hovedgaden, men ikke for at flygte fra nogen, og dog.. Han flygtede jo fra den menneske mængde der var der, men hvorfor? Ja det var så det der er spørgs¨målet.

nano var ned på gågaden efter mad. Han hade være alene hjemme siden i morges han var 6 år gammel, og en stille og lille dreng han hade ingen forælder hun en plejemor og 2 plejesøster. Som han skifte til at bo ved være ander ugen, var han hos Aya og den ander hos Madeliene og Hapers de var hans familie nu. Bare ikke ikke skændes om ham hele tiden

Endelig var der ikke såå mange mennesker, han havde fundet et sted, hvor næsten ingen kom, Men der var en dreng. En lille dreng " Hej lille fyr" sagde han med en venlig stemme og så på ham med et blidt smil " Brug for mad?" spurgte han og så sig omkring for at sikre siig der ikke var andre. De ville sikkert bare tro at han var børne lokker eller sådan noget.. Det var han heldigvis ikke.. Det eneste han ikke myrdede var Kvinder og børn

" ja jeg her ikke spiste. SIden i morges og jeg er hundesulten " sagde nano stille han så bange på ham, da han kunne mærke at dety ikke var et mennske men en dæmon. Og en ret venlig en af slagsen syndes han endlig at han var Nano hade blågrøne, øjne og blåthår og et sødt lille smile som kunne smelde allt hjerte. Når det var det han hade lyst til

Han smitle blidt til drengen " så kom med" sagde han og smilte blidt til ham. Han gik i retning af en restaurent " nu skal du bare se, Her inde har de det bedste mad" sagde han og åbnede døren ind til restaurenten og gik ikke ind før han var . Der gik ikke længe før der kom en tjener over og førte dem hen til et bord " så vælger du bare det du vil have" sagde han og rakte drengen et menukort

Nano så på alt maden. Men kunne ikke rigtig bestemme sig endnu han sad og oforsøget at læse, hvad nogen af retten hed men det kunne hans slet ikke da han ikke kunne. Læse endnu og nok ladrig kom til det for han gik slet ikke i skole endnu, da han bor i pleje hos nogen i Terre